Lupus

Jeg tror at du misforstår mig... Jeg har flere gange skrevet at jeg netop respekterer de hundeejere der ikke vil hilse, det syntes jeg helt bestemt er okay og det kunne jeg aldrig drømme om sætte spørgsmålstegn ved. De kender deres hund bedst og det er deres valg. Jeg siger bare at Lupus tit får lov til at hilse, HVIS det er okay med den anden ejer. Og vi har ikke haft nogle vildt slemme oplevelser og han stortrives! Om det er naivt af mig at tro at de ikke kommer, det er så en anden sag. Men jeg kigger på ejeren og på hunden og stoler på min mavefornemmelse og stoler på at ejeren vil sige fra, hvis hunden ex ikke kan lide hvalpe. Tror bare at vi kan være enige om at være uenige. Men tro mig, Lupus betyder verden for mig, og jeg gør, hvad jeg mener er bedst for ham:hjerte:

Jeg mener at jeg passer ordentligt på min hund, tak. Spørger man også børns legekammerater om de har fået deres vaccine? Det grænser jo til sygdomsangst. Eftersom at jeg snakker med ejerne og kigger på hundene, mener jeg at det nok skulle kunne lade sig gøre at opdage om det er en hund, der ikke tåler andre hunde.

Specielt det der "Weeee" hun udbryder, da hun når til den 3. sidste hvalp... Det er dybt foruroligende Lupus var meget forvirret over de stakkels hvalpes piven. Nej ingen sympati for den pige. Der kan man virkelig snakke om psykopatiske træk, ligesom med alle andre børn der mishandler dyr på den måde.

Min hvalp er også åben for alt og alle. De er nok lidt naive Men så er det jo godt at de har forældre der kan passe på dem:lun:

Hvorfor bliver de fleste hunde så glade når det får lov til at lege med andre?

Eller hvis man som ejer ved, at hunden ikke kan med bestemte racer/farver/størrelser osv. Men er ellers enig. Jeg syntes at det er nemt at se hvem der vil hilse, og hvem der ikke vil. Og hvis de ikke vil hilse, jamen så er det da klart at man bare går videre:-D

Som sagt: Det er jo også fair nok. Hvis en anden bruger af hundeskoven ikke ønsker kontakt med os, kommer han i en flexlinje (eneste sted at den bliver brugt), da han jo er en unghund og ikke kan sit indkald 100 procent. Alene af den grund har han tit snor på der, men ikke altid. Kommer lidt an på hvem og hvor mange der er der.

Er helt enig. Men mener også (ikke at du ikke gør ) at det er den anden hunds ejers valg. Lupus får bare stort set altid lov

Det er jo også fair nok. Hvis en anden bruger af hundeskoven ikke ønsker kontakt med os, kommer han i en flexlinje (eneste sted at den bliver brugt), da han jo er en unghund og ikke kan sit indkald 100 procent. Alene af den grund har han tit snor på der, men ikke altid. Kommer lidt an på hvem og hvor mange der er der.

I hundeskoven går jeg ud fra at der er okay at hilse på de andre hunde (undskyld hvis jeg tager fejl), men det er vel en af grundene til at komme der? Og nej, når vi går tur er det ALTId men snor og jeg lader ham ikke bare rende hen til hunde. Men hvis den anden ejer (og hund) virker interesstet i at mødes, får han oftes lov. Ellers spørger jeg. Jeg er godt klar over at Lupus sikkert kan finde på ting, som hans mor aaldrig kunne forestille sig, så godt kender jeg ham ikke endnu. Gør han vist heller ikke selv Men jeg er opmærksom på hans signaler og stopper inden legen bliver for god.

Blot at det nok ikke ville gå med en labrador.

Ja, det er lidt lettere at have en cavalier mellem benene Altså vi har et vennepar med hund, så udover træning, vil han til hverdag kun kunne møde én hund? Vi kommer næsten hverdag i den lokale hundeskov og han eeelsker det. Vi har kun en gang været ude for at en terrier markerede ham i låret, men da hunden var væk, fortsatte vi turen og han endte ud med en god oplevelse. Jeg er af den mening at han lærer mere om livet som hund af andre hunde. Jeg kan ikke lære man hvordan man tolker andre hundes signaler, men tro mig, det har han lært af alle de hunde han har mødt. Han ved at han er den mindste, så han smider sig på ryggen og logre ellers ivrigt med halen. Han er en glad hund og jeg føler ingen grund til at ændre vores måde at gøre tingene på, fordi at der er en risiko. Det vil altid være en risiko for alting. Jeg vælger dog at stå op i morgen alligevel.

Min cavalier hvalp er 6 måneder og han ELSKER alle hunde, men faktisk mest de store af slagsen. Han får lov at hilse på alle de hunde han vil (hvis jeg kan fornæmme på ejeren at det er okay) og så sætter jeg mig ellers på hug, så han har et tilflugtssted hvis det bliver for voldsomt. Det viker fint for os, det bliver nemlig ikke for voldsomt på den måde.

Okay, tak for svaret Tror faktisk at de fleste var venligt stemte :banan:

Endnu et indlæg i dag... Men men.... Kæresten og jeg var lige en tur i den lokale hundeskov, hvor der var mange hunde! Vi møder en ven og følges med ham og hans beagle. Foran os går der en kæmpe flok af diveres hunde, både store og små. På et tidspunk kommer der en lille (og næsten tandløs!) terrier, der snapper Lupus (hvalp på fem mdr) i låret og det lille pus skriger! Altså virkelig overdøvende! Jeg kender ham, og ved jo at han er super piven, så tager det stille og roligt, sætter mig ned på hug og lader ham være mellem mine ben (tjekker også lige hans lår for en god ordens skyld, der er intet at se). Det har dog ingen efekt overhovedet! Så løfter ham op og prøver at berolige ham. Stadig ingen efekt. Tror at han blev ved på fuld styrke ca et minut. Han skreg helt vildt. Mens jeg står der med ham, kommer mere eller mindre alle hunde i hundeskoven løbene over til mig og prøver at komme i kontakt med os. Da han endeligt tier stille sætter jeg ham ned, og de andre hunde (som han allrede har sagt hej til) snuser og er meget opmærksom på ham. Før var han var den trælse hvalp, men resten af turen er de andre ekstra søde ved ham, det er ligesom om at de pludselig gider ham. Vi valgte at forsætte og giver ham en god oplevelse til slut, og han virkede helt som sig selv da vi tog hjem. Nå, så kommer spørgsmålet... Var de andre hundes reaktion ren nysgerrighed eller reagerde de på hans "nødkald", da de jo udemærket er klar over at han er en lille hvalp. Syntes at det var en lidt interessant oplevelse, og ved desværre ikke nok om flokadfærd til helt at kunne forstå situationen. Nogle bud? Undskyld det laaange indlæg:oops:

Ved ikke hvorfor jeg ikke har tænk på de to ting i sammenhæng, men ja det er nok bedst at vi tager en tur til dyrlægen.. Vi var der ellers i fredags med problemer med analkirtler

Taget fra Cavalierklubbens hjemmeside: SM er et syndrom, der påvirker hjernen og rygmarven, ved at**den bageste del af kraniet er for smal til hjernen, hvilket skaber*unormalt pres. Presset fører til at spinalvæsken ikke flyder normalt mellem hjerne og rygmarv, og*der kan*opstå væskefyldte hulrum og deformation af hjernen eller den øverste del af rygmarven. Symptomer kan komme i alle aldre, men*opstår typisk mellem 6 måneder og 3 år. Symptomerne er bl.a. følsomhed og smerte omkring hoved, hals eller skuldre, herunder ofte det faktum, at hunden klynker eller skriger i kombination med regelmæssig kradsen*(ikke på pelsen) men ud i luften, i området omkring øret, nakken, skulderen.*Kløen er ofte ensidig, dvs. at den er begrænset til den ene side af kroppen. Kløende bevægelser er regelmæssige, uden faktisk at være i kontakt med resten af kroppen. SM opstår typisk, når hunden er ophidset, for eksempel, når den skal ud at gå tur. Diagnose*sker ved at hunden bliver*MR-scannet. Der er ingen behandling for denne lidelse, men man kan med fordel give medicin for at lindre smerterne og generne, man kan måske*lave en operation i nakken for at mindske presset lidt.** Graden og symptomer på SM varierer fra individ til individ. Sygdommen findes i mange små hunderacer med kuppelformet hoved, Cavaliere er ikke den eneste race, der er berørt.

Ja, den tanke har strejfet mig, men syntes ikke at han udviser nogle af symptomerne på SM ( er det ikke det sygdommen forkortes som?). Det er sjældent samme side og han viser ikke ubehag ved nakkeområder. Dessuden er det oftes lige efter søvn, at hunde med den sygdom udviser symptomer. Mem på den anden side er han en ruby (men lidt "ulovligt" hvidt) og de lider ofte af nettop den sygdom. Men håber det da virkeligt ikke, da det vel i mange tilfælde er lig med aflivning?

Hej alle, Min cavalier hvalp har en tendens til at bide sig selv i bagpoten, det er næsten som om at han bliver "angrebet" af den. Han nærmest sparker sig selv i hovedet og reagere så ved at gnaske i den, for at "forsvars" sit hoved. Han gør det gerne lige inden at han falder til ro (altså sover) både om aftenen og i løbet af dagen. Ofte kombinerer han det med, at han også jagter sin hale. Han er jo ikke ret gammel, så han får endnuikke ret lange (km mæssigt) ture, måske ca 20 min aktiv gåen, men der tager selvfølgelig længere tid, der skal jo snuses Vi går til hvalpe træning og bruger 5-10 minutter et par gange om dagen, på vores "lektier" derfra. Der ud over besøger vi tit hundeskoven og venner med hunde. Han er næsten med os over alt, vi ønsker at five ham mange dejlige indtryk og oplevelser. Med hensyn til hans alenehjemme tid, er det i gennemsnit ca 3 timer til hverdag. Håber der er nogle der har nogle løsningsforslag, er lidt bange for at min lille pus er stresset... Mange hilsner fra Marlene.

Jeg bor i en Barfoed lejlighed, rækkehus på 65 m2 og en lille have, den koster lige omkring de 5 tusinde i Søhus. Er før fraflyttet en Barfoed lejlighed UDEN de mindste problemer, fik endda penge igen Kender andre der heller aldrig har oplever problemer ved dem. Tror at man kan være heldig og uheldig alle steder! God bolig jagt

Mange tak

Hej alle, Har gennem længere tid fulgt dvs debatter her i forumet (tak for meget brugbart information) og har nu endeligt taget mig sammen, og fået mig meldt ind. Lupus er, mig og min kærestes første hund, en dejlig cavalier king charles spaniel på lidt over fem måneder. Han er bare fantastisk Lidt billeder af vidunderet: