Hop til indhold

Lenschow

Members
  • Antal indlæg

    3.360
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Lenschow

  1. I artiklen står der de er lovlige, men jeg ved det ikke....

     

    De to racer er godkendte og domesticerede racer, skriver Runar Næs - problemet med hybriderne er, at man mixer et vildt med et tamt dyr.... Og det kan give problems... Fordi de er så sky.

     

    men ja en ulv er dælme smuk og flot! Helt enig

  2. Jeg oplever den forskel, at hundeejere er mere vant til at dele viden og spørge - fx får jeg spørgsmål ved både kenneler og almindelige hundeejere, mens katteverdenen til dels visse steder er præget af en vane med at spørge opdrætterne.

     

    Det er dog gradvis ved at ændres, fornemmer jeg. Katteejerne begynder at efterspørge en anden form for viden ala den hundenejerne for en stor del allerede har (træning, adfærd, løsninger på problemer osv). Vanetænkningen er ikke, hvad den har været.

     

    Tidligere løste man jo alle adfærdsproblemer ved katte ved at aflive, omplacere eller få en kat mere. Så simpelt er det desværre ikke, og mens hundeejere i lang tid har været vant til at arbejde med deres dyr mod en løsning, er størstedelen af katteverdenen nu på vej med.

     

    Men det kræver jo naturligvis også, at der er nogle, der tilbyder katteejerne denne viden. Ganske som hundeejere har været tilbudt den i årevis.

     

    I visse sager er det helt fint at spørge en opdrætter eller en kennel - men ikke altid, og her oplever jeg, at hundeejere er mere kritiske med hvem de spørger om råd

     

    MVH Helle

  3. Jeg kom til at sidde og læse en artikel af Runar Næs i et gammelt Hund&Trænings blad om ulvehybrider, hvor han skriver, at der er en del af dem efterhånden - og en del påståede.

     

    Det har fået mig til at gå og summe.

     

    Jeg bryder mig ikke om det. Der er så mange dejlige racer, at der burde være en til enhver smag, så jeg forstår ikke denne ulve-mani..

     

    Måske er der nogle herinde, der har en hybrid, der vil fortælle hvorfor? Så jeg kan få nuanceret mit syn.

     

    Hvad mener I andre om dem? ulve-hybriderne?

     

    Jeg synes ulve skal have lov at være ulve, og hunde hunde.

     

    MVH Helle

  4. Jeg tror ikke man kan give en hel race skylden. Prøv at overveje om andre ting kan spille ind... ejeren fx... aktivering.... motionsbehov... fodring.... Ja jeg ved godt, at det ikke hjælper din hund, og folk skal naturligvis passe deres hunde, men der er ofte en anden forklaring end den generaliserende.

     

    Jeg var fx ved en labradorejer, der da jeg sagde, at hunden var en jagthund udbrød:

     

    "En jagthund!? Jamen jeg troede det var en familiehund!"

     

    Det taler vist for sig selv...

     

    Køber sætter sig ikke ind i racens behov, og sælger sætter ingen krav. Og nu generaliserer jeg, for der findes naturligvis lige så mange købere, der gør og sælgere, der gør - og heldigvis da.

     

    Men blot for at vise, at der ofte er en anden forklaring end race-egenskaber.

     

    Når det er sagt, så kan en lab være ret lallaglad og virke voldsom på andre hunde med dens måde at komme stormende. Det er sandt - men aggressiv vil jeg nu ikke kalde den adfærd - snarere.. ubehersket.

     

    MVH Helle

  5. Tak for gode svar:-)

     

    Formålet med tråden er at høre folks erfaring og indtryk af racerne - især ejere, da jeg ved, at de ofte fortæller lidt anderledes end de opdrættere, jeg snakker med:-) Så det er dejligt, at I deler.

     

    Jeg ved godt, at racerne er forskellige og har forskellige behov.

     

    Jeg er selv træner og adfærdsrådgiver samt træner hunde(og andre arter herunder katte), så at en race er selvstændig, ser jeg kun som en kvalitet. Jeg har dog stadig pudlen som nummer et. Jeg synes det er en lidt undervurderet hund, som de jeg har mødt af har været fantastiske at arbejde med.

     

    Jeg har ingen planer om at konkurrere med min kommende hund, men hvis jeg skulle ville det blive i rally og lydighed.

    Jeg er ikke skræmt af at en race kræver meget - sådan en hund har jeg allerede haft. Han var et mix mellem border collie/Islandsk fårehund og Karelsk Bjørnehund. At motionere og træne hunden er min passion - og hvis racen samtidig er udfordrende, så anser jeg det for en kvalitet.

     

    Den sjette jeg har besøgt og set på er basenjien - blot for at illustrere - og en dag skal jeg helt sikkert have sådan en, men jeg har besluttet at vente, da deres jagtinstinkt ikke er noget jeg gider lige nu i mit liv.

     

    Håber det gav en forklaring:-)

    Men det var nu ikke trådens emne - jeg er mere nysgerrig efter hvordan andre har oplevet disse racer. are rolig - jeg skal nok gøre mit forarbejde ordentligt:-)

     

    Når jeg vejleder andre, beder jeg dem altid spørge hvad de kan tilbyde hunden, og det samme har jeg naturligvis gjort

     

    At anskaffe et levende væsen bliver aldrig bare noget jeg gør

     

    MVH

  6. Jeg brænder jo for at få egen hund igen:-D

    Og nu er jeg nede på fem potentielle racer, som jeg naturligvis skal både møde flere af, besøge opdrættere af og møde ejere af - fx deltager jeg på hundemøder i deres specialklubber osv - på sigt vil det lede mig hen til den ene race, som jeg vælger.

     

    Jeg er ude i god tid - skal ikke have hund før om et år eller to, men forarbejdet er også sjovt og lærerigt.

     

    Udover dette, så vil jeg gerne høre ejerne om disse racer eller folk, der har haft dem på træningspladser, mødt dem, oplevet dem - om hvad I vil pege på af vigtige ting ved hver race. Jeg hører gerne om ulemperne især, da der jo er en masse fordele ved enhver hund:cool:

     

    De fem er ret forskellige.

     

    De er (i uvilkårlig rækkefølge):

     

    Pudlen (stor eller mellem? Jeg er i tvivl og størrelse og især pelsen..)

    Eurasieren (den pels... igen i tvivl)

    Norbottonspids (Har endnu ikke mødt dem)

    Islandsk Fårehund (Gør den virkelig så meget? De jeg har mødt gøede ikke)

    Koikeren (Har kun mødt to)

     

    MVH Helle

  7. Hov glemte at svare på racerne:-)

     

    Min første egen hund var en border collie/Islandsk Fårehund/Karelsk Bjørnehunde mix - jesus! Og så var han ikke socialiseret. Dobbelt jesus!

     

    :-) Men i dag er han en helt normal hundi, der bor ved min veninde i Horsens. Det tog cirka to år at rette ham op, og selv om det var lærerigt, så skal min næste hund være med stamtavle og hvalp - og sund. I forstår sikkert, hvad jeg mener. Nogle gange skal man prøve noget af og lære af det, og jeg har lært, at jeg gerne selv vil præge min næste hund.

     

    Selvom det er fristende at hjælpe en igen... Det må jeg indrømme.

     

    De fem racer jeg har kig på er ret forskellige:-) Jeg har jo tiden. De er

    Puddel, Eurasier, Norbottenspids, Islandsk Fårehund og Koikeren. Pudlen er min favorit, men pelsen... uha der er meget pleje, synes jeg. Eurasieren har et skidt ry blandt de adfærdsrådgivere jeg kender.. men dem jeg har mødt har været skønne. Islandsk fårehund er bare skøn, men gør en del, siger nogle.. og Koikeren er mine kolleger delt omkring - den ene halvdel siger, at de er skrækkelige sammen med andre hunde, mens den anden halvdel siger, at de er skønne. Dem jeg har mødt har været skønne.

     

    Norbottonspidsen har jeg aldrig mødt! Så hvis der er nogle herinde med sådan en, så hører jeg rigtig gerne om den. Også de andre racer.

     

    Af katte-bamser har jeg fem hos mig selv: to MCO, en orientaler, en huskat og en Snowshoe, som er en del af vores opdræt (pige). Derudover har jeg en huskat og en fertil Snowshoe avlshankat i Viborg, som jeg ejer halvdelen af (Vores opdræt er fordelt på to adresser:-))

  8. Tak for alle de søde velkomster:-D

     

    Kattevideoerne ligger på youtube - under kanalen cattraining. De er af ældre dato og ikke vores bedste arbejde, men de giver et indblik.

     

    Jeg er ved at få optaget nogle nye i bedre kvali, som viser udviklingen siden også. Disse er optaget i hast til anden anledning

     

    KH

  9. Normalt har spidshunderacerne en selvrensende pels, der ikke lugter. Visse samojeder har dog en meget fin pels, og så kan der sidde skidt fast, men normalt er det ikke et problem. Normalt falder skidtet af selv, når hunden tørrer.

     

    En samojed er en dejlig glad hund. Umiddelbart oplever jeg en del af dem have alene hjemme problemer, men det er nok ikke tilfældet med denne, for så havde ejeren nok fortalt dig det.

     

    Ellers er det en ret ukompliceret hund, synes jeg - ud fra de jeg har mødt. Der er naturligvis individuelle forskelle jo

     

    MVH Helle

  10. Hej Tak for den søde velkomst:-D

     

    Ja en af mine bedste "veninder" er en dalmatiner - og du har helt ret - det er lidt en kat:hmm: Faktisk er katte nemmere at træne end visse hunderacer - i hvert tilfælde nogle katte - for som med os, er der jo forskelle :-)

     

    Katte kan sådan set lære alt, hvad de fysisk er i stand til - hvis du altså kan finde det, der motiverer dem til at arbejde, og hvis du træner ud fra et frivillighedsprincip som man fx gør i klikkertræning. Når katten først fanger konceptet, så går det ret kvikt med at lære nyt.

     

    Det er forunderligt, at katte i årevis har kunnet bilde folk ind, at de ikke kan trænes... De er kvikke :klap: Meeen det eneste det kræver er, at man kan lære dvs drage erfaringer og huske dem - og kunne katte ikke det, så var de uddøde.

     

    Mine katte kan lidt forskelligt... sit, dæk, rul, spil død, hop op, hop ned, spring på min ryg, spring på fremmeds ryg, vent på target, berør target, følg target, gå ind i transportkasse, gå ud af kassen, stå (rigtig svært at lære dem - de ligger helst jo :-D), drej rundt, zig zag mellem ben, high five, sidde på bagben, vinke, svare Hallo når jeg siger det først, indkald - fx hvor de venter på række og jeg kalder en hen af gangen, lukke mit skab, apport (af tøjmus), selvkontrol ved leg (slip), håndtering af forskellig art herunder at stå op og blive børstet osv

     

    Og så har jeg en kat, der kan halse på kommando! :banan:

     

    Og ja - jeg ønsker mig brændende en hund igen - det fremgår vist af nogle af de ting kattene kan :cool:

  11. Jeg er ny herinde. Mit navn er Helle, og jeg driver virksomheden NEMO. Jeg er på mit sidste og 4. år studerende som adfærdsrådgiver og jeg arbejder med både hunde og katte. Jeg er klikkertræner og træner mange arter.

     

    Nysgerrige kan se lidt mere på min hjemmeside

     

     

    Desuden er jeg journalist og forfatter. Noget af det seneste jeg har skrevet er en artikel til Hund&Træning om sammenføring af hunde og katte, og så har jeg udgivet nogle gyserbøger til børn. Lige nu arbejder jeg på en bog om træningsrelaterede løsninger på problemadfærd ved katte.

     

    Jeg har haft egen hund - en skøn blandingshund - og jeg ønsker mig brændede en hund igen. Lige nu er jeg nede på fem racer, som jeg kunne tænke mig. Med min skole og mit arbejde kan jeg dog ikke tage en hund ind lige nu - i stedet har jeg en række lånehunde: to new foundlændere, to bernersennen, en hel collie kennel og en gravhund.

     

    Jeg går frivillig som træner ved DCH Hobro, hvor jeg har mine egne klikkerhold.

     

    puuuh hvad kan jeg mere skrive... nå ja! Jeg har fem katte, og de er naturligvis trænet:rolleyes: Jeg kan jo ikke se et dyr uden at træne det - nørd? ja for pokker!

     

    :vinken:

     

    har hørt en masse godt om stedet her, og glæder mig til at læse med og lære endnu mere om de skønne hunde:5up:

     

    MVH Helle

×
×
  • Tilføj...