Hop til indhold

VictoriaxD

Members
  • Antal indlæg

    2
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af VictoriaxD

  1. Tak for svar. Ja vi syntes jo også det var lidt tidligt at komme i løbetid for sådan en stor hund Hun virker egentlig som hun altid gør. Lige i dag er hun undtagelsesvis lidt sløj. Hun har haft tynd mave og forstoppelse det meste af natten, så vi har været ude med hende 4 gange i nat. Men det skyldes nok de stykker af en tennisbold, der til sidst kom ud af den anden ende, og som hun fik slugt inden vi nåede at tage den ødelagte bold fra hende. Så menuen står på kogt ris og kylling i dag, hvilket passer hende ret så godt. Hun er i godt humør og hilser glad på folk når vi er ude og leger som hun plejer. Det eneste, der er sket i den sidste uge er at jeg var væk hjemmefra i 3 dage, hvor hun var alene med min kæreste. Men hun har på ingen måde været klistrende ved mig efter jeg er kommet hjem eller været bange når vi er gået fra hende.
  2. Kære Alle Jeg er lige nyoprettet her på siden og jeg skriver fordi jeg mangler lidt at høre om andres erfaringer. Jeg er førstegangs-ejer og har en skøn golden retriever på nu 6 måneder. Hun har været relativ let at have og har ikke forvoldt de helt store problemer i forhold til renlighed, alene hjemme og lydighed. Hun er altid i godt humør, godt socialiseret (hvis jeg selv skal sige det) og alt i alt en skøn hund. I løbet af den sidste uges tid har hun fået en vane med at klynke/pive, uden at vi sådan rigtig kan se en grund til det. Jeg har været i praktik i 4 måneder og har derfor stået op kl. 6 fast hver dag, og så har vi været ude at tisse der. Det har fungeret i et par måneder fint med at hun har sovet natten igennem og så kommet ud med mig eller eventuelt vækket mig lidt før hvis hun skulle tisse, derefter plejer hun at hoppe op i kurven og sove indtil min kæreste står op et par timer efter og går en tur med hende. Om natten signalerer hun med klynk at hun skulle tisse, og det er så fint. Men i løbet af den sidste uge er hun begyndt at klynke flere gange om natten. Det er ikke atypiske at hun vækker mig fordi hun piver ved 3 tiden, hvor jeg så går ud med hende. Derudover begynder hun reglen ret også at pive omkring kl 6 og herfra finder hun ingen ro. Vi har prøvet om det måske er fordi hun er blevet vant til at blive fodret der kl 6, men 20 minutter efter fodring klynker hun igen. Vi prøver for alt i verden ikke at forstærke adfærden, så når hun stopper med at klynke giver vi hende opmærksom og hun kommer som regel op i sengen. Men hun kan finde på at ligge i fodenden og klynke selvom vi lige har forsøgt at kalde hende op til os. De sidste to dage er det begyndt at være i dagtimerne. Hun bliver rigtig fint aktiveret både mentalt og fysisk.. Hun har næsten lige tisset af, fik mad for en time side som hun søgte i haven, har vand og har lige gået en fin tur og blevet nusset. Alligevel piver hun igen og jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad der udløser det. Det fik mig til at tænke på om det kan være fordi hun er ved at komme i løbetid? En lang smørre, men jeg går voldsomt op i min hund - så jeg ville være glad hvis nogen har nogle kloge ord at dele med mig.
×
×
  • Tilføj...