Hop til indhold

DorteE

Members
  • Antal indlæg

    1
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af DorteE

  1. DorteE

    Ressourceforsvar

    Hej alle, håber der er nogle med erfaring der kan råde os. Vi har i juni fået Kalle på 16 mdr. Cocker Spaniel rød, og både yndig og sød. Vi læste om cockeren, da vi ellers altid har haft islændere, og syntes at vi har forberedt os. Vi kiggede på mange hunde inden denne, men fandt at det hele lød perfekt. Vi så ham i hans tidligere hjem og ejer fortalte alt om ham, eller ihvertfald det han oplevede tænker vi, eller det meste af det. At han kan være alene, at han opholdt sig meget i haven og var meget, meget glad for sin bold. At han skulle have besked på flere gange at gå hen i sin kasse når der spises. Og at han sov i bryggers. Men var fuldstændig ukompliceret. Hvor har jeg mange gange tænkt på de samtaler. Men den hund vi fik hjem var fuldstændig boldfikseret. Drønnede rundt som skudt ud af en kanon. Og har desuden et så kraftigt ressourceforsvar at han både knurrer, snerrer og gør udfald imod os. Det var meget chokerende. Vi er ikke uerfarne hundeejere, og havde forventet at indkøringen ville være forbundet med en vis form for stress for ham. Vi havde sørget for at der ville være nogen hjemme og at alt kunne fungerer stille og roligt. Vi var bare slet ikke forberedt på så voldsom en adfærd. Han viser det hvis vi vil flytte ham f.eks. fra et møbel, eller hvis han skal ud eller ind, og i høj grad på mad. Aldrig i forbindelse med pinde eller andet. Og der er ingen problemer i forhold til godbider. Vi fjernede med det samme bolden og har lige så stillet fået ro på hans tornadoløb. Vi går til hundetræning med ham, og har vi hans fokus er han supergod. Om morgenen spreder vi hans og vores ældre hunds foder på græsplænen. Ingen problemer med det. I sidste uge blev han kemisk kastreret som en sidste udvej, men puuhh tænker om det allerede er for sent. Vi er ret overbevist om at han har nogle oplevelser med af en slags, men kan ikke få mere information af tidligere ejer. Vores helt store problem eller frygt er at vi er meget urolige ved tanken om at vores barnebarn f.ex. taber noget mad og vil samle det op, og så Kalle kommer. Tør slet ikke tænke på hvad der kan ske. Er der nogle af jer erfarne folk der har forslag til hvordan vi griber det an. Jeg må indrømme at jeg ikke kan se mig ud af det lige nu. Vi har kontaktet en adfærdsbehandler, men har ikke fået en tilbagemelding endnu. Som sagt har vi haft hunde i mange år, også omplaceringshunde, men alle mine talenter virker ikke her. Det virker på ro og glæde, men jeg føler mig helt magtesløs over for hans voldsomme reaktioner.
×
×
  • Tilføj...