Hop til indhold

Claudia2500

Members
  • Antal indlæg

    1.503
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    1

Indlæg skrevet af Claudia2500

  1. Jeg kan virkelig ikke lide at tænke på det, for Inca er virkelig noget specielt for mig, men jeg vil have hende i en urne som jeg kan tage med hvis jeg skulle flytte. Derudover vil jeg også få lavet et af de der askesmykker :-) hvis hun skulle dø "naturligt" herhjemme ville jeg nok køre hende på kæledyrs krematoriet selv, men jeg aner det ikke.. Min elskede kanin Mickey, som blev 8 år, er begravet i haven hvor jeg dengang boede med mine forældre. Efter vi havde fået ham aflivet hos dyrlægen puttede vi ham i en fin papkasse med hø i bunden og gulerødder i, og så havde vi gravet et hul. Efter kassen var kommet ned lagde både min mor, søster, far og jeg selv både en blomst og en gulerod ovenpå kassen før vi dækkede den til :-)

  2. Jeg bruger det til Inca :-) tror det er mere behageligt for hende + af frygt for mavedrejning bruger jeg den også.. Derudover bliver skålen hvor den skal, Inca sviner en del når hun spiser, og hvis skålen står på jorden bliver den kørt rundt i hele rummet (hendes underbid gør at hun ofte ligner en der skovler maden ind med underkæben xD

  3. Nu har jeg længe tænkt på om jeg skulle oprette denne tråd, så nu gør jeg det bare :-)

     

    Sagen er den, at oftest når Inca er i hendes vogn og en anden hund kommer for tæt på, så knurrer hun og gø'r og viser tydeligt at den anden hund ikke skal komme for tæt på.

    Det sker dog ikke hver gang, min svigermors tæve kan fx. komme så tæt på hun lyster, det er lige før jeg tror de kunne sidde i den sammen, og der er også forskel på hvor tæt hundene "må" komme. Da jeg var til bakkeskue gik vi rundt blandt mange hunde og mennesker og dér reagerede hun ikke på noget. Når vi cykler er der heller ikke noget.

    Mennesker er hun altid glad for og hun elsker at blive klappet når hun sidder der.

     

    Jeg kan sagtens se det naturlige i at hun forsvarer sig, hun kan jo ikke rigtig komme væk og det er hendes trygge base, og egentlig synes jeg kun det er et problem når vi eksempelvis er med det offentlige og der pludselig kommer en hund. Der ville det være rart at vi begge bare kunne slappe af.

    Jeg roser hende hver gang der går en hund forbi og fortæller hende at den gerne må være der, men kan jeg gøre mere? :-)

    Inca har heller ikke været særlig social efter vi flyttede til Vanløse og hun kom til skade med benet (Ca. 1 år siden), måske har det noget at sige?

    Hvad ville I gøre, hvis I overhovedet ville gøre noget? :-)

  4. Ihh så mange skønne sommer billeder af jeres dejlige hunde :lun:

     

    Jeg ville blot vise en lille video af fjolle Gull, vi har en luftmadras i stuen fordi vi har skilt sengen ad, så der bliver fjollet ekstra meget nu om morgenen :hjerte: Men der kommer nok nogle billeder fra Inca's første møde med vores nye hus de næste par dage, hun har jo indtil videre kun set haven én gang. Jeg glæder mig så meget på hendes vegne til alt den plads + have hun får! :mrgreen:

     

  5. Nå, jeg må hellere opdatere denne tråd, da emnet ikke rigtig er relevant mere :-) Min kæreste og jeg har taget beslutningen om at droppe hund nr. 2.. Inca er simpelthen for meget en "alenehund", og hun kommer alligevel, nu hvor vi flytter, til at få jævnligt selskab af svigermors hund + hundene til træning. Derudover har vi planer om børn inden for 1-1,5 år, og jeg har ikke lyst til at stå med en baby der tager al min tid og en unghund der ikke får den rette aktivering, det ville være alt for synd :-) så hellere vente til barnet er lidt større og vi kender til hans/hendes personlighed og vi har nogle faste rutiner, så kan jeg nemmere vurdere hvilken race der passer helt perfekt til os :-)

  6. Nu kan jeg naturligvis ikke udtale mig om hvilke overvejelser hun har gjort sig - hun kan lige såvel blive en god ejer som en dårlig en af slagsen. Men jeg vil mene at det vigtige her, det er hvorvidt man har gjort sig overvejelser om, om man forventer en hund der tilpasser sig sit eget liv, eller hvorvidt man er villig til at tilpasse sig hunden.

     

    Ved Zazu & Camy fx, vores to rumænske gadehunde, der aner vi jo intet om hvilke racer der gemmer sig i dem. De kunne lige såvel have været nogle energibomber som krævede en masse gåture og træning. Det kunne vi på ingen måde vide noget om, da vi fik dem. Eller jo med Camy, hun var jo næsten 1 år, men ikke med Zazu, som kun var 4-5 mdr gammel. Når vi anskaffer os sådanne hunde, så har vi naturligvis indstillet os på, at vi må tilpasse vores liv til dem - netop fordi vi ikke aner hvad vi egentlig får.

     

    Jeg siger ikke at overstående har gjort sig samme tanker, hun kan lige såvel bare ville have en hund der ser sød ud, uden nærmere omtanke på hvad den evt kræver - men jeg ser mennesker, som ikke har de store krav til hundene, fordi de tilpasser livet til hunden istedet, og så længe man har dén indstilling (og naturligvis stadig kender sin begrænsning), så ser jeg ikke det store problem i ikke at have en masse krav til hunden.

     

    Vi har i dén grad tilpasset vores liv til Zazu. Mange ting ville være nemmere, hvis Zazu var lige så easy going som de tre andre - men det ér hun bare ikke. Men vi valgte hende - uden at vide noget som helst om hvad vi reelt set fik mellem hænderne. Så selvfølgelig tilpasser vi vores liv til hende, således at hun kan trives og har det godt :hjerte: men har man ikke den indstilling, så skal man nok stille en del flere krav til hvilken hund der lige netop passer ind i ens liv.

     

    Det eneste krav vi sådan set har til en hund, det er at den fysiske motion ikke skal overskride 1,5 time dagligt (sådan i hverdagen - i weekenderne nogle gange går vi mere, hvor jeg så har mulighed for at have ondt herhjemme bagefter, da jeg ikke orker at have ekstra ondt en dag på arbejde) - det kan jeg simpelthen ikke holde til. Men derudover så har vi faktisk ikke så mange krav. Jeg tror mere vi forelsker os i hunden. Størrelsen er underordnet - og hvor træningsvillig den er, det betyder heller ikke det store. Jeg har ikke noget behov for konkurrence, så træning på hyggeplan er helt fint for mig - og om hunden synes det er rally, agility, lydighed, spor el.lign. der er sjovt, det kommer for mig også ud på et - det sjoveste for mig, er det som hunden synes er sjovt. Derfor ville der egentlig kunne komme en del forskellige typer hunde ind herhjemme, fordi vi ikke har flere specifikke krav.

     

    Lige præcis, hvis man tilpasser sig hunden er det jo intet problem! Og det var overhovedet ikke ondt ment mod dem som anskaffer sig gadehunde, internathunde osv. :) Synes det er så dejligt at I gør så meget for Zazu og de 3 andre :hjerte: Jeg anede heller ikke hvad jeg gik ind til med Inca, men det er heldigvis gået godt og vi har også bare tilpasset os :-D Men hende her lyder bare virkelig som en der bare skal have en hund hurtigst muligt :roll: Hun har også skrevet i kommentarene: " Den kan også være en blanding, men er ikke særlig glad for små hunde" .. Og som svar på den kommentar jeg skrev til hende, har hun svaret: Claudia tak for dit svar,men er ikke enig med dig. Jeg har bare skrevet at jeg er ikke glad for små hunde, da er vokset op med store hund (forskellige race) : grand danois, schafer osv. Den eneste som var ikke så stor var en beagle, og var så glad for ham." :vedikke:

  7. Jeg fandt lige et eksempel på en der måske burde overveje en ekstra gang om hun ville være en god ejer, når hun åbenbart er fuldstændig ligeglad med racen :/ kan da godt se at hun måske bare vil give en hund et godt liv, men hun må da have en idé om hvilken slags hund der passer til hende :???:

     

    Screenshot_2015-08-24-23-43-30.jpg

    • Hunde som kun luftes kort i koldt vejr, for det er da synd de fryser fødderne
    • Hunde som ikke får lov at pjaske i vand og blive snavsede (det er der desværre også børn som ikke må)
    • Hunde som ikke må snuse til ulækre ting
    • Hunde som aldrig slippes løs og får lov til virkelig at løbe, springe, hoppe og slå sig løs
    • Hunde som ikke må tage en svømmetur for det er da for koldt, når vandet er 15 grader
    • Hunde som ikke må få råt kød (og andre hundelækkerier), men skal have krydrede frikadeller og medisterpølse
    • Hunde som klædes ud i besynderlige klædningsstykker
    • Hunde som bliver sprøjtet til med diverse kemikalier for at pelsen skal sidde fint og have sløjfe i håret
    • Hunde som kun luftes minimalt i dårligt vejr, for det kan de ikke lide. Gad vide om det var medfødt
    • Hunde som ikke må snakke med andre hunde, for de kan jo være farlige og de snuser hinanden i røven - ulækkert
    • Hunde som ikke må æde noget de har kastet op for det er ulækkert
    • Hunde som ikke må slå en mus eller fugl ihjel - ikke må grave
    • Hunde som stort set ikke kan komme ud i dårligt vejr uden dækken selvom de har en god pels
    • Hunde der ikke får motion nok fordi man tror de har samme dårlige kondition som mennesker
    • Osv.

     

    Man kan gå i detaljer med hver enkelt og nogle har mere med menneskeliggørelse end andre. Fælles er dog, at når hundeejere ikke forstår hundenes behov – og forskellige hundes behov, men tror at de ligner menneskers behov og begrænsninger, får hundene et meget begrænset og ikke særlig hunderigtigt liv.

     

    Ja de sidder med ved bordet og får usunde godbider og bliver fede og de sover i soveværelset, men de får ikke et godt og fuldt hundeliv, som de har krav på.

     

    Jeg siger ikke at vi taler om et flertal, men måske et ganske pænt stort mindretal – og det er nok mest udpræget i store byer, vil jeg tro.

     

    Hvor lidt eller hvor meget det har med hvordan vi taler om hundene og hvilken terminologi vi bruger, var spørgsmålet, som lidt fortaber sig i at man her på forum taler om sig selv og forsvarer sin egen måde at gøre det på. Jeg tror mange godt kan håndtere det fordi de har sat sig grundigt ind i hundes behov, men jeg tror desværre også at rigtig, rigtig mange, som ikke har sat sig noget videre ind i sagerne, via denne sprogbrug automatisk får et forkert billede af hundes behov. Ikke mindst børn, hvilket så vil øge udfordringen i næste generation af hundeejere. Gruppen af uvidende og meget lidt vidende hundeejere er nok betydelig større end den gruppe som faktisk har sat sig ind i hundenes reelle natur og behov.

     

    Jeg er tilsyneladende ret alene om den tro/holdning og det er også ok, men jeg får nok også det indtryk at mange går i forsvarsposition fordi de selv anvender terminologien – og det synes det går fint og det gør det jo hvis man altså virkelig har sat sig ind i hundes natur og behov.

     

    Jeg kan godt se hvor du vil hen. Der ER mange uvidende hundeejere, som i god tro kun fodrer deres hund med rester fra aftensmaden, unge piger der kun lader dem være i en taske når de er udendørs, muskelhunde der ikke må få råt kød for så "får den nok smag for det, og vil STRAKS angribe andre hunde" osv.

     

    Men det med ikke at "måtte" kalde sin hund for andet end "den" og "tæve", det er lidt søgt.

     

    Jeg er sikker på at mange tror jeg "menneskeliggør" min hund og behandler hende som et barn, når vi kommer gående og "kampvognen" er med. Inca har nemlig egen "barne"vogn (dvs. en hundetrailer), som vi bruger når vi skal på længere ture, grundet hendes svære HD og et ødelagt korsbånd.

    Nu hvor vi har vognen til hende, har hun ingen smerter (og er heller ikke på smertestillende), har masser af livsglæde og kan komme hen til alle hendes yndlings steder, på trods af hendes "handicap". MEN, mange kommer med kommentarer som: "Nå, det var da godt nok en doven hund du har dig" og "Sikke et stort barn du har der" osv.. Det kan godt såre mig, både fordi hun BESTEMT ikke er doven (kun i hjemmet :mrgreen:), og fordi jeg ikke ser hende som et barn, men som en hund der er blevet min bedste ven, en som har støttet mig igennem så mange ting allerede (min mors sygdom, min fars død, min kæreste's angst, dårlige dage på arbejde/studie osv.), og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at hun har det godt og fortsat kan være min bedste ven i mange år endnu.

     

     

    Og ja hun bliver da også kaldt for fx.: "Baby-gull", "Tøsepige", "Lorte unge", "Gulli-pige", "Muffi", "Mulli", "Fidusen" osv.. Men det er jo bare hyggeligt, hun er jo omdrejningspunktet herhjemme :hjerte: Til gengæld bliver hun oftest kaldt "dyret" når vi omtaler hende, fx.: "Vi skal hjem til dyret" eller "Vi tager dyret med" :hmm:Og så det med tæve/hun/pige.. Folk spørger os ikke en gang om hun er en pige, de går helt automatisk ud fra at hun er en han-hund :blink: Men når folk spørger på afstand om hendes køn, siger jeg tæve, så er man ikke i tvivl ;-)

     

    Til det markerede:

     

    Hvad har at sidde med ved bordet og sove i soveværelset at gøre med at de ikke har/får et godt og fuldt hundeliv? :???: Det ville jeg da være meget ked af at få at vide.. Inca sidder ikke med ved bordet på en stol, men hun kan da godt finde på at sidde ved siden af hvor vi spiser og bare være social, som hunde jo er.. Hun sover også i sengen, både om dagen hvor hun har den for sig selv, og om natten. Men jeg kan ikke se sammenhængen, hvordan skulle hun ikke kunne have et fuldt og godt hundeliv af den grund?

    - Hun kommer ud og gå 2-3 gange om dagen

    - Hun får lov at løbe frit, lege og fjolle

    - Hun bliver trænet

    - Hun bruger sin næse og sine sanser når vi laver søge lege i højt græs

    - Og nu hvor vi flytter til et hus 500 m fra stranden, skal hun også ud og bade hele året (det er nok hendes nr. 1 yndlings ting at lave i hele verden).

     

    Hun får dog ikke lov til at:

    - Komme ud på gåtur i frostgrader UDEN dækken (hun fryser så meget at hun ryster, da hun er helt bar på maven). Hvis hun skal løbe og lege får hun dækkenet af, da hun jo får varmen af at løbe.

    - Stikke hovedet ned til fx. døde dyr, snegle og kattelort. Jeg vil nemlig gerne udenom de farlige parasitter og orme sådan nogle kan indeholde. Det kan godt være det er pylret, men der er 3000 andre ting hun kan snuse til på¨vores ture.

    - Hilse på andre hunde (medmindre jeg kender dem), da Inca altid gerne vil lege vildt, men hendes ben skal skånes. Derfor leger hun kun med hunde som vi kender og hvor jeg ved at de kan lege/hilse stille og roligt.

     

     

    Jeg tror virkelig Inca HADER sin vogn... :hmm:

     

     

    DSC_0119.jpg

     

    DSC_0121.jpg

  8. Tag jer ikke af min forfærdelige stemme xD Men Inca har lært sig selv at hoppe ind på plads! :mrgreen: Hun gjorde det bare pludselig i sidste uge da vi legede på engen og jeg bad hende komme :vedikke: Og så har hun gjort det hver gang siden :-D

    Elsker altså den hund :lun:

     

     

    Fjolle gulle :slem: (eller er det ejeren?)

     

    11889403_10155948084780387_1434760830866623446_n.jpg

     

    Og nu har vi jo haft fisk i et par år efterhånden, og Inca har aldrig givet dem nogen som helst opmærksomhed, men så her den anden dag var de pludselig VILDT spændende :hmm:

    DSC_0080_1.jpg

     

    <3

    DSC_0094_1.jpg

     

    Besøg hos svigermor og Kenya :hjerte: Kenya er den vildeste hyggefis og hun siger aldrig nej til en god nusse tur :mrgreen:

    DSC_1364.jpg

     

    DSC_1366.jpg

     

    Inca og Kenya har kendt hinanden siden Inca var hvalp og Kenya var knap 1 år, de misforstår nogle gange hinanden når der skal leges, men de kan nu alligevel godt lide hinanden :lun:

    DSC_1368.jpg

     

    IMG_20150815_172103.jpg

     

    IMG_20150817_134017.jpg

  9. Og så har Magda hygget lidt med min søster. :lun: Her fandt hun det heeeelt rigtige kløsted lige på bagdelen! :klap:

     

    [ATTACH=CONFIG]128042[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]128043[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]128044[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]128045[/ATTACH]

     

    Og så fladede hun lige ud i min søsters skød efter en god omgang leg... Mere mageligt dyr skal man lede længe efter! :mrgreen:

     

    [ATTACH=CONFIG]128046[/ATTACH][ATTACH=CONFIG]128047[/ATTACH]

     

    Årh hvor er hun dog skøn! Hvis Inca var lille, ville hun helt sikkert også lægge sig i arm på den måde der :mrgreen:

     

    ---------

     

    Inca var med for at besøge huset for første gang i går, hun var så glad og der er plads til at hun kan sagtens få et "happy boxer flip" ude i haven :-D

     

    DSC_1360.jpg

     

    DSC_1357.jpg

     

    DSC_1354.jpg

     

    DSC_1353.jpg

     

    DSC_1351.jpg

     

    DSC_1350.jpg

     

    DSC_1344.jpg

     

    DSC_1342.jpg

     

    DSC_1341.jpg

  10. Og så lige lidt fra min tur til Løkken med min mor :blink:

     

    Vi tog afsted mod bussen kl. 06.00 og var i Løkken kl. 14.30, men på trods af den lange rejse var Inca SÅ dygtig på turen derover! Hun opførte sig eksemplarisk, også på færgen hvor hun fik en masse venner, aldrig har så mange børn ville sige hej! Det er vi slet ikke vant til i København hvor alle frygter hende, så det var skønt :lun:

    DSC_0007.jpg

     

    DSC_0012.jpg

     

    DSC_0016.jpg

     

    DSC_0018.jpg

     

    Og SÅ ankom vi til Vesterhavet :lun:

    DSC_0030.jpg

     

    DSC_0034.jpg

     

    Og på trods af et kæmpe chok og dyrlægebesøg...

    DSC_0048.jpg

     

    ... så hyggede vi alligevel og Inca fik badet og leget en masse på den kææææmpe strand :hjerte:

     

    DSC_0072.jpg

     

    DSC_0065.jpg

     

    Og vel hjemme igen... :sove:

     

    DSC_0078.jpg

  11. Så virker det vist tror jeg :-D

     

    Sommerhus på/I Sjællands Odde:

     

    DSC_0015.jpg

     

    DSC_0016.jpg

     

    DSC_0018.jpg

     

    Og så passede vi hus på Stevns, Inca var lykkelig over at kunne gå ud i haven når hun havde lyst! Kan slet ikke vente til at hun snart får mulighed for dét, hver eneste dag :hjerte:

    DSC_1201.jpg

     

    DSC_1207.jpg

     

    Og eftersom Inca ikke måtte bruge sengene i huset, fik hun sig lige en powernap på min kæreste's lår :mrgreen:

    DSC_1211.jpg

     

    DSC_1220.jpg

     

    "Far's" kløture :hjerte:

    DSC_1222.jpg

     

    DSC_1225.jpg

     

    Løve eller hund? :shock:

    DSC_1244.jpg

     

    DSC_1271.jpg

     

    DSC_1322.jpg

  12. Jeg er meget nysgerrig efter at vide hvor meget I går tur med ham på en normal dag? Altså helt konkret antal ture og varighed/længde?

     

    Det er jeg også.. Mit bud er måske et par gange om ugen? Hvis man ikke orker det /ikke har tiden, findes der jo massere af hundeluftere :-) Når min hund har adgang til have skider hun kun i yderste nødstilfælde derude, hun skal mindst have sine 2-3 ture om dagen uden for matriklen for at komme af med det hun skal :-)

  13. Jeg tænker langt de fleste racer vil være glade for besøgende, hvis du er det og de oplever at det er sjovt og rart at få besøg. Det er nok vanskeligere at finde en race som ikke vil vise ret meget glæde ved at få besøg. Dem er der ikke mange af, hvis ejeren er glad for besøg.

     

    Det er selvfølgelig sandt. Under alle omstændigheder faldt jeg i hvertfald ikke pladask for racen. Så er jeg stadig mere hooked på corgi'en :hjerte:

     

    Okay, jeg har ikke læst alle indlæg, så bær over med mig.

     

    Hvad med en (kortklippet) Shih Tzu?

     

    Jeg synes at det passer godt til dine kriterier :)

     

    Har læst om den efter dit indlæg, og det virker faktisk som en super sød lille hund, men er bange for at den bliver for lille/skrøbelig i forhold til Inca, og at den er for uintelligent :genert: Ved godt at mange af dem sikkert er kloge nok og har da også set nogle til agility (dog gik det ikke super hurtigt, men de kunne da finde ud af det :lol:), man siger jo at den skal have over 40 gentagelser i en øvelse før det sidder fast :shock: Ved ikke om det bare er en "myte", men når man er vant til en hund der skal have ca. 5 gentagelser, så lyder det ret voldsomt :mrgreen:

     

    Er dog stadig virkelig forelsket i corgi'en, glæder mig til udstillingen i Hillerød til september, så jeg kan møde en masse racer og tage min endelige beslutning. Ligenu er det virkelig svært :vedikke:

  14. De corgier jeg har mødt har i hvert fald været meget glade for at sige hej, nærmest euforisk glade i låget med logrende hale og glade øjne. Hvorimod västgötaspidserne i går ikke logrede en eneste gang. De tog heller ikke kontakt til ejer af sig selv (medmindre der blev kaldt på dem). Den corgi tæve jeg mødte hos opdrætter, som endda var ret træt efter at have haft 12 hvalpe ved sig i 7 uger, kom hen for at blive nusset bare man nærmest kiggede på hende ^^

  15. Ved godt at man ikke kan vurdere det 100% udfra en gåtur, men deres indtryk af racen generelt er også at den er meget knyttet til ejeren, og ret reserverede over for andre, ikke engang folk der tit kommer på besøg/har passet dem. Og selv ejeren må "selv tage sit kæl", de sagde at de ikke ligefrem selv kommer for at blive aet/for at putte. Så ret selvstændig, men også lydig og nem at træne.

    Vi har jo meget tit venner på besøg, og Inca eeeelsker det. Hun bliver klappet og nusset og leget med til den helt store guldmedalje, og jeg vil gerne have at den nye hund også vil nyde vores venners/families selskab på samme måde. Ved godt at det også handler om hundens miljø og opvækst, men jeg oplevede corgi'en som værende meget mere glad for social kontakt til mennesker, og meget "åben" over for nyt :-)

  16. Helt sikkert :-) skal nok opdatere når jeg er hjemme igen i morgen ^^

     

    Hur gik det i dag?

     

    Det gik fint :-) Jeg mødtes som sagt med 2 damer, den ene havde en västgöta (tæve) og en schæfer (+ hun var åbenbart prof. hundelufter så der kom også lige to ekstra hunde med, en border og en stor gadehund), og den anden havde bare en västgöta hanhund.. Vi mødte så også en anden hundeejer med en chihuahua og en dværgpincher, og det gik rigtig fint :-) sød race, de var super gode til bare at tulle rundt, kom når ejerne kaldte, ret føjelige, men meget(!!) reserverede over for fremmede. Det var ikke fordi man ikke kunne ae dem, men de tog ingen kontakt selv og var en del mere selvstændige end jeg havde troet.. Tror det bliver et nej tak xD

×
×
  • Tilføj...