Hop til indhold

Kaya & Mette

Members
  • Antal indlæg

    693
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Kaya & Mette

  1. Hej!

     

    Min første hund var en skotsk terrier. Jeg var 13 da jeg fik ham, og valgte racen udelukkende pga. charmen. Har aldrig fortrudt mit valg. Min Melvin var en skøn og sjov hund, og jeg var super glad for ham. Men du skal være klar over at skotter er en mundfuld. Melvin var egenrådig, selvstændig og meget svær at træne. Han gad heller ikke at putte og kæle (til min store ærgelse). Og gjorde man noget han fandt uretfærdigt, bar han nag i lang tid. Han har engang ignoreret mig i flere uger. Han kunne heller ikke lide børn og andre hunde generelt. Til gengæld var han fræk på den sjove måde, charmerende og klog. Jeg kunne godt finde på at købe skotte igen på et tidspunkt. Men som førstegangs hundeejer, vil jeg anbefale at man finder en god og seriøs oprdrætter, som vil vejlede og støtte både før og efter købet, samt at man alvorligt overvejer om man har lyst til en terrier med stort T.

  2. Det jeg egentlig kan lide ved ham er, at han faktisk elsker dyr! Han synes helt oprigtigt at folk der køber hunde for at smide dem væk, er nogle idioter. Og han synes faktisk at produktionsdyr har det for ringe. Noget han har arbejdet på at ændre i mange år.

     

    Jeg synes også at han indtil videre virker troværdig. Men jeg er muligvis naiv, so be it :lol:

    Ville dog ønske at et evt. forbud af salg af på markeder, ville omfatte alle dyr og ikke kun hunde.

  3. Jeg synes det lugter af billige point - jeg er på ingen måde imponeret. Og som DKW synes jeg, at lovgive om sund fornuft er tåbeligt og burde være unødvendigt.

     

    og hvordan skal det forvaltes og financieres?

     

    Det er svært at være uenig i, men det gør vi jo i alle mulige sammenhænge, så det kan vel ikke overraske at det også er nødvendigt i dette tilfælde :vedikke:

  4. Nu har jeg bare lige klippet den her sætning ud, ikke at forstå som at resten er ligegyldigt, for jeg er ganske enig.

     

    Der er vel ingen der er i tvivl om, hvorvidt en hobby, er noget man interesserer sig for og beskæftiger sig med i fritiden.

     

    Det jeg opponerer imod, er at ALT man laver med hunden af træning og konkurrencer og aktiviteter, åbenbart skal være en hobby. For det behøver det dælme ikke være. Der kan være ting der følger med, som man så udfører, fordi det giver adgang til det man egentlig vil.

     

    FOr at bruge et par eksempler der allerede ér i tråden, så kender jeg da et par jægere der udelukkende har hund, fordi det siger loven at man skal have. Hunden er hverken en interesse eller en hobby eller andet i dén dur. Og dét finder jeg da ærgeligt, men ikke desto mindre.....

    Schweisshundeførerne har givetvis "hund" som hobby... Eller dvs. det har de fleste givetvis. Og heldigvis da. Men arbejdet som schweisshund, er mere end dét. Det ér mere end en hobby der udføres i fritiden. Jeg kender dog også en schweissfører, der har schweissarbejdet i sig selv, som hobby... hunden er ligesom fulgt med, fordi uden hund, intet schweissarbejde. For lige at få dén vinkel med også.

     

    ALle idrætsudøvere, der konkurrerer på lidt højere plan, og reelt set er berettiget til kompensation eller støtte for en del af deres idræt (ikke alt sport får så rent faktisk del i dét) defineres som amatører, i diverse regelsæt, i statens budgetter samt i regelsæt for konkurrencer og lignende.

    jeg kender da til flere hundeførere (der ikke har med jagt at gøre) der støttes af bl.a. sponsorer og lidt fonde histen og pisten... Så er det altså ikke på hobbyplan længere. Det kan godt være en hobby samtidig, hvis du forstår, men det er altså også mere end dét.

     

    Professionelt bliver det ikke, som flere gange nævnt, førend man kan leve af det. Så dén del kan vi vel forhåbentlig lukke.

     

    Jægerens hobby er vel jagt, og for at dyrke sin hobby skal han bruge en hund = hunden er en del af hobbyen... Yes?? Ligesom man skal bruge en ketcher når man spiller badminton :mrgreen:

     

    Majet spændende drejning den her tråd tog... Eller nowet :blink:

  5. Synes objektificering af dyr er problematisk (og jeg er i øvrigt enig med Sitto og Anne om, at det ikke er mindre problematisk for en hest, end det er for en hund. Det kan være enormt stressende for en hest at skifte flok og omgivelser.) Og man bør klart begrænse salg/bytning/omplacering så meget som muligt. Når det så er sagt, vil jeg altid mene at dyret har langt bedst af at komme et sted hen, hvor det opfylder den rolle det er tiltænkt og kan honorere de forventninger der er til det.

    Det der pisser mig mest af, er når "sælger" ikke har tålmodighed til at finde et optimalt nyt hjem, og bare springer på den første der melder sig.

    • Like 1
  6. Et almindeligt halsbånd kan også være grimt, når der er mennesker i nærheden. Ikke at jeg synes grimen er vidunderlig, men synes måske bare ikke at de to ting ligefrem kan sidestilles :vedikke:

    Er faktisk godt klar over det med at pighalsbåndet er tilladt i DK, det har altid undret mig - synes det er fejt. Så i øvrigt en golden med stødhalsbånd i dag, er de ikke ulovlige?

  7. Mon ikke den er ret ligeglad med, hvad vi mener er et optimalt hundeliv?

     

    Jeg ser en glad hund, med dedikerede ejere. Så længe den har mennesker, som vil bruge tid og penge på en handicappet hund, kan jeg ikke se et problem i at lade den beholde sit liv. Vi er så langt fremme ift. at behandle dyr på forskellige måder, og holde dem smertefri. Det er vel ikke anderledes end at holde liv i en hund med en anden sygdom?

  8. Jamen så er vi enige, hvor mange andre ponyracer ser vi blive indkøbt og redet af fuldvoksne mennesker på 90+ kilo?

    Det er muligt islænderen indkøbes af den brede befolkning, men det er reelt ikke dem den henvender sig til. At bruge dens robuste ry som undskyldning for ikke at kravle op på en hest 160 cm synes jeg er helt urimeligt.

     

    Er bare så meget enig. Har selv haft fjordheste, og der er holdningen (eller det var den i hvert fald), at de kan bære ALT, stort set uden undtagelser. Stakkels ponyer. Vil give Siri ret i at rytterens rutine og balance har meget at sige. Men personer på 100 kg+ har intet at gøre på hverken en islænder eller en fjordhest imo.

     

    Har i øvrigt hørt om nogle udregninger, der siger at heste ikke må bære mere end 20% af deres egen vægt (inkl. udstyr). Kan ikke huske hvor jeg har det fra. Synes det lyder fornuftigt.

  9. Hvis du virkelig vil hjælpe Thor med at finde et nyt hjem, så synes jeg at du skal oprette en ny tråd som ikke er gennemsyret af paranoia, konspirationsteorier og dødstrusler. Det er ikke just et særligt tillidsvækkende indlæg du har lavet, jeg ville i hvert fald næppe kontakte en person der skriver som du gør her.

     

    Fair nok at du ikke vil have hunden på facebook. Det har jeg fuld forståelse for. Oplaceringssager på facebook ender altid i total børnehave. Men det budskab kan sagtens formidles på en anden måde.

     

    Krydser fingre for stakkels Thor, hans fremtid ser dyster ud, og det gør mig ked af det.

  10. Jeg forelsker mig i alle hunde jeg møder, og har endnu ikke mødt en slags jeg ikke kunne se mig selv med engang.

     

    Dog kunne jeg aldrig finde på at støtte opdræt af usunde racer - her tænker jeg især fladnæser, pop-ud-øjne og dårlig fysik. Men kunne til gengæld godt finde på at tage en omplacering ind, selvom det var en usund race.

     

    Polarhunde er nok de eneste jeg er en lille smule tøvende overfor. Jeg synes de er fantastik smukke og søde, men deres behov for at løbe og trække vil være en stor mundfuld for mig.

  11. Kaya har fået ondt i mavsen:cry: hun har tynd mave, og har flere gange prøvet at kaste op, men der kommer bare slim.

     

    Vil gerne give hende noget skånekost, men hun har lagermideallergi og må ikke få ris og kornprodukter.

     

    Kan man erstatte udkogt ris/korn med udkogte grøntsager? Eller er det bedre bare at lade hende faste?

  12. Status på det nye mad fra WB: hun er tosset med det, men vi synes at hun skider ret meget.. men hun har kun været på det i 3 dage blandet med det gamle foder.

     

    Hvilken variant er det?

     

    Min Kaya spiser WB Wideplain, pga. lagermideallergi. Hun fungerer rigtig godt på det, men kører træt efter 15 kg. Har derfor overvejet at supplere med en anden kornfri WB variant, men kan ikke vælge :vedikke:

  13. Det er de begreber der allerede er nævnt, jeg mente hvilke begreber du tænker, man ellers kan anvende siden du skriver dette

     

    Man ville arbejde med andre begreber, hvis nu man arbejdede med en anden læringsteori end oprerant betingning. Korvis nævnte også klassisk betingning, Pavlov. Man kan også arbejde med kognitive læring, psykodynamisk læring, eksistentiel læring, osv. Hvordan de forskellige passer på hundetræning, kan jeg ikke svare dig på. Min pointe var såmænd bare, at der fandtes mange forskellige læringsteorier.

    Og faktisk, når jeg tænker over det, og hvis man absolut vil presse en læringsteori ned over ts' metode. Så vil jeg mene at der arbejdes overvejende med klassisk betingning. Altså, hunden stimuleres på en bestemt måde (noget med tryk?), og den gør som der forventes.

  14. Straf og forstærkning (+/-) er de fire procedurer indenfor operant indlæring, og er vel sådan set teoriEN bag al indlæring? Sammen med den klassiske betingning. Og som det viser sig tidligere i tråden er det ret praktisk at bruge de udtryk og begreber der nu en gang findes, for at undgå misforståelser.

     

    At kritikken bli'r ret massiv bunder vel i at man laver en "reklametråd" for egen træning, hvor man påstår sig kunne noget ingen anden kan (faktisk er man de eneste i verden der træner uden at røre hunden!), men ikke vil fortælle noget som helst om hvilke træningsmetoder man bruger. Og senere i tråden viser det sig at TS ikke kender de helt basale grundstene indenfor læring (de føromtalte procedurer). Desuden tror jeg måske at TS' valg af brugernavn provokerer en smule..? I hvert fald gi'r det nogle associationer til nogen/noget der er voldsomt upopulært her på forummet. Det er i hvert fald mine tanker om sagen.

     

    Hvis man som TS er eksperimenterende i sin tilgang til hundetræning, behøver han vel ikke nødvendigvis lige at beskæftige sig med operant indlæring? Men det er selvfølgelig altid praktisk hvis man debatterer med det samme udgangspunkt, for netop at undgå misforståelser.

     

    Og jeg siger i øvrigt ikke, at der ikke er baggrund for kritik. Det er måden der kritiseres på, jeg ikke bryder mig om.

×
×
  • Tilføj...