Hop til indhold

EMA

Members
  • Antal indlæg

    2
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af EMA

  1. EMA

    Urolig om natten

    Hejsa Tak for jeres svar! Hofferne: Jeg ville rigtig gerne køre din model, men udfordringen for mig er, at min hånd for ham at se inviterer til leg (selvom han ikke får lov at bide i hænder under leg). Jeg tror, det ligger i, at han har været vant til tumlelege med sine søskende hver nat, indtil vi hentede ham. Derfor fungerer min hånd ikke beroligende for ham om natten. Men han har faktisk sovet fint i nat i buret - med lågen lukket. Han peb lige et par gange, både da vi skulle i seng, og da han kom ind igen efter at have tisset om natten. Men han lagde sig hurtigt ned og faldt i søvn. Så tak for jeres hjælp!
  2. EMA

    Urolig om natten

    Hej med jer Vi har fået en skøn hvalp for lidt over en uge siden, en islandsk fårehund. Han er smaddersød, men jeg døjer lidt med at få ham til ro om natten. Han kommer fra et kuld på otte, og han har været vant til fest og glade dage, også om natten (tævens første kuld og stueopdræt). Da vi renlighedstræner ham, vil jeg gerne have styr på, hvor han er henne om natten. Men de råd, jeg indtil videre har fundet, matcher bare ikke helt vores situation. Jeg ligger selvfølgelig ved siden af ham, og det giver ham helt sikkert ro. Jeg havde ham i en papkasse de første dage, men den ville han bare ud af. Derfor har jeg skiftet til et transportbur med åben front, hvor jeg så ligger og "spærrer" udgangen. Det er sådan et af plastik med gitterlåge i fronten. Men han sover uroligt, prøver at skifte stilling og hyperventilerer. Jeg tænker, at han kan have det for varmt, eller han er utryg derinde og stresser, selvom jeg ligger lige ved siden af. Bøvlet opstår for alvor, når jeg har været ude at tisse med ham ved totiden. Her vil han i den grad ikke sove længere. Han forsøger at komme ud af kassen, og jeg sætter ham ind igen. "En rolig hånd på ham", som mange skriver, kan jeg ikke få til at fungere, for han bider bare i mine hænder og arme. Jeg har læst næsten alle tråde om emnet, og jeg er klar over, at der er modstandere og fortalere af nattebur. Men jeg er helt rundtosset af manglende søvn og de mange mulige ting, jeg kan forsøge at regulere på her. Det skal siges, at hvis jeg lukker gitteret i fronten, lægger han sig faktisk, men han trækker vejret meget hurtigt. Jeg vil jo ikke stresse ham ... Hvordan lærer jeg ham, at der skal være ro om natten? Hvordan kommer jeg det legebideri om natten til livs? Løsningsforslag? Nogen, der har prøvet noget i samme stil? Mvh Eva
×
×
  • Tilføj...