[Hund nr. 2 - hvorfor?]

Jeg har kun 1 hund lige nu og jeg VED at jeg KUN skal have 1 af gangen! Jeg har haft to hunde, og jeg synes det var noget bøvl. Nok var de glade for hinanden, men jeg synes det var dobbeltarbejde!

Hvis jeg skulle træne med den unge stod den gamle og vil være med. Tog jeg afsted til træning stod der altid en hund tilbage med tiggende hundeøjne og var SÅ ked af ikke at komme med. Altid dårlig samvittighed over at den ene blev overset, den anden ikke fik den fulde opmærksomhed som den skulle, og det var noget bøvl synes jeg.

Men nu træner jeg selvfølgelig også meget med min hund

Jeg aflivede den gamle i februar 2011 da han blev uhelbredelig syg, og selvom jeg selvfølgelig var ked af det så var det rigtig dejligt ikke at skulle have dårlig samvittighed mere.

Og så var jeg så også rigtig uheldig at jeg fik en hund med en hjerneskade som gjorde at han desværre overfaldt den gamle et par gange. MEGET ubehageligt at have to hunde, hvoraf den ene overfaldt den anden. (Hunden med hjerneskaden er også aflivet).

Så personligt vil jeg kun have en hund!

Hvis det kun er for den anden hunds skyld så synes jeg du skal lade være. Lav i stedet aftaler med andre hundevenner så i kan mødes, tag til træning med ham, aktiver ham, så er han længe lykkelig

[Er bekymret for min retriever]

Jeg har den skønneste dejlige jagt golden på 9 måneder <3

Han er nok den mest fantastiske hund jeg nogensinde har haft!

 

Barney har de sidste 4 uger virket stivbenet om aftenen og jeg synes han om aftenen var begyndt at ligge mere i sin kurv end han plejede. Jeg var lidt bekymret for symptomerne var de samme da min forrige hund Cody havde dårlige hofter (og blev aflivet for det). Den rigtige angst kom dog først da han d. 23. december fik lov at lege med Darko (min søsters unge schæfer), og vi efterfølgende gik en tur med dem. Der var jeg slet ikke i tvivl længere, han var stiv og ikke rengående. Min frygt for at hans hofter skulle være dårlige, fik mig til straks at ringe til dyrlægen, som heldigvis havde åben.

Min dyrlæge gav sig rigtig god tid til at høre om ham, se ham gå, mærke på ham og i det hele taget undersøge ham. Da min dyrlæge tog ved bagbenene og trykkede blidt på dem skreg min hund. Dyrlægen og jeg kiggede på hinanden og sagde i munden på hinanden: "Vokseværk". Det lød virkelig som vokseværk, og dyrlægen sagde at det passede med alle de symptomer jeg havde beskrevet. Han fortalte dog også at man jo aldrig kan være sikker, og han var rigtig sød at mærke på hans hofter. Vi blev enige om at se om der var bedring her efter jul og så snakkes ved. Og så skulle Barney holdes i ro hele julen. Desværre er Barney stadig ikke helt ren i sin gang, og selvom det er blevet bedre, vil dyrlægen stadig gerne have ham i røngent, så det skal han i morgen. Vi krydser alt hvad der kan krydses for at han snart er på toppen igen, og håber inderligt at det stadig kun er vokseværk.

Det er lidt nervepirrende at gå her og vente på svar, men lige nu er der ikke andet for end bare at vente...

 

Han er købt til at være konkurrence hund og jeg håber så inderligt at han bare er helt på toppen! Jeg har de seneste 4 år sagt farvel til 3 hunde, 2 af dem sidste år. To af de 3, var unge hunde (den ene 3 år og den anden knap 2 år). Jeg frygter at skal sige farvel til endnu en hund!

 

Håber ikk det blev alt for rodet, er bare bekymret for min lille retriever.