[Vores bedste ven - RIP]

Tak for de varme ord <3 

[Vores bedste ven - RIP]

Tak skal i have, ja det er meget trist

[Vores bedste ven - RIP]

Hej med jer

Her i sommeren har vi måttet sige farvel til vores elskede hund alt for tidligt, han nåede lige at blive 3 år  Jeg har skrevet lidt om Njord herinde tidligere, men har for det meste bare nydt at følge med på sidelinjen herinde af og til  

I foråret begyndte Njord at være stiv i bagparten og mere passiv, vi brugte så et par måneder på at få ham undersøgt ved forskellige dyrlæger, han blev røntgenfotograferet af ryg, lænd, hofter og ben, men der var ikke noget vildt at finde. Herefter har vi forsøgt os med smertestillende, ro og beroligende tabletter, kiropraktor/osteopati, massage, daglig udstrækning, specialkost mm. Intet kunne dog hjælpe ham af med smerterne og i løbet af sommeren begyndte man at kunne mærke på hans sind at han ikke havde det godt fysisk. I august besluttede vi i samråd med dyrlægen at give ham fred, det er den sværeste beslutning vi nogensinde har taget, men jeg er sikker på at vi har skånet ham for meget smerte på denne måde  

Nogle er jer herinde har hjulpet mig med at finde frem til ham og har støttet og givet gode råd til os undervejs i hans hvalpe/unghundetid. Njord var endelig blevet voksen og så måtte vi sige farvel. Det har været utrolig hårdt og han er meget savnet. Jeg ved ikke hvorfor jeg deler det med jer herinde, men tror jeg har brug for at fortælle det til nogen, der ved hvordan det er at betragte sin hund som mere end bare en hund. Njord var min bedste ven, min træningsmakker, min roommate, et familiemedlem, min underholdning, min gå-tur makker, min datters socialhund og meget mere. Hvil i fred min ven <3 

[Hvad vil hjælpe her?]

Kender du forresten til Zak George's Dog Training rEvolution? Hvis du gør, hvad synes du så om hans måde at træne på?

 

Jeg synes umiddelbart godt om ham, og jeg har nemmere ved at forstå visuelle tips end på skrift.

[Hvad vil hjælpe her?]

Jeg vil holde dig opdateret, der kommer nok flere spørgsmål undervejs

 

På mandag i næste uge tager børnene på ferie hos deres far i 14 dage, her har jeg så tid til Njord 24/7, og har tænkt mig bruge den tid på ham som det kræver.

 

Hvad vil den bedste tilgang være, når nu alle muligheder står åben? Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte hans daglige rutiner mht. gåture og mental- og snudeaktivering.

 

Vil det være en god idé at ophæve husets afspærringer og holde ham under opsyn, eller vil det være bedre at tage det i mindre bidder? Imens jeg selvfølegelig vil træne nej og grænsesætning forfra (det vil jeg starte allerede idag).

 

Jeg har en drøm om at han på sigt kan få lov at bevæge sig frit rundt i huset og kan være uden konstant opsyn i haven.

 

Jeg vil gerne lære ham at blive i sin kurv når han er våd, eller hvis det lige er praktisk at der er ro og styr på ham.

 

Jeg har egentligt ikke noget imod at han er i seng og sofa, men vil det måske være nemmere for ham at forstå at han ikke må være i møblerne overhoved, end at han ikke må tygge i dem når han er i dem?

 

Og så er der problemet med hundene vi møder på tur. Hans udfald virker mest som en desperat handling for at komme i kontakt med de andre hunde. Grunden til at jeg synes det, er at han faktisk er meget social og ændre opførsel så snart de kommer hen i hilse afstand. Han har aldrig vist agressivitet på tæt hold, hverken overfor mennesker, hunde, katte eller heste, men er de langt væk gøer han ad dem imens han trækker i mod dem, han snerre også og rejser børster. Men ligner det at de ændre retning i mod os, så stopper han op og logre med halen. De fleste andre hunde møder ham ved at gå i legebuk og logre, så har en idé om at han måske sender nogle venlige signaler ud imellem alt det voldsomme Menneskene for enden af snoren, ser til gengæld bange ud og hiver deres hunde til sig. Hvad tænker du om mine observationer her? Er det plausibelt at han faktisk bare gerne vil hilse?

[Hvad vil hjælpe her?]

Det er også en fin tilgang, men hvis man vil videre, skal en hund jo lære at være i situationen.

 

 

Fint!

 

 

 

Deraf kan vi udlede, at han ikke har lært ordet "nej", men at det er din person han respekterer og at han forbinder ordet med godbidder.

 

Hvis du skal videre, må du udfordre ham. Hvis han kan gribe godbidder er det en rigtig god aktivitet at han enten bliver holdt i line af en anden, totalt passiv person, eller står bundet af med linen så højt, at han ikke han nå gulvet med munden.

Stå så ca. en meter foran ham, han skal være ude i fuld line, og kast godbidder i hans mund. Kast nogle stykker, så han ved, at han kan gribe dem.

Derefter begynder du at kaste nogle af godbidderne således, at han lige bestemt ikke kan nå dem. Sig "nej" til ham under kastet, men kun en enkelt gang.

 

Sig derefter intet, men lad ham selv finde ud af at opgive at få godbidden og straks han ser på dig kaster du en han griber.

Kast flere gribegodbidder efter hinanden og ind imellem nogle, han ikke kan nå (nej godbidder).

Når du har brugt en god håndfuld, afventer du, at han tydeligt viser han slapper af og slipper ham så han kan tage godbidderne på gulvet.

Hvis han vælger at tage øjenkontakt kan du vælge at dette er signal til at han må tage godbidderne, men du kan også vælge at se væk fra ham. Jeg tror jeg vile vælge sidste mulighed til ham, da han allerede har vist, at han bare lægger sig og venter med kontakt.

 

Denne aktivitet lærer ham dels impulskontrol, dels at du kan "styre" ham fra afstand.

 

 

 

Så udfordrer man ham lidt ved at åbne døren lidt mere eller ved selv at lade som om man går ud.

Eller man går fra stedet straks han lægger sig og starter igen lidt senere.

 

 

 

Nej, fordi han forbinder reglerne med din person, så når du ikke er til stede er der ingen gældende regler. Dette er almindeligt for hunde som ikke har lært et forbud og derfor er det også OK for ham at gå fra dig og destruere, han er ikke "ulydig" for han har ikke forstået konceptet "lydig på afstand".

Især fordi du har håndteret ham fysisk, forbinder han reglen med dig og ikke med det du siger.

Fysisk håndtering overgår altid det talte ord.

 

 

 

Ved at give ham forståelse for at det er ordet "nej" som gælder. Så øv, øv, øv...

Hvis han går i stå, så skab bevægelse eller ophæv situationen, som jeg skrev længere oppe.

Giver det mening? Jeg kan jo ikke se ham, så du må sige, hvis der er noget jeg har misforstået eller, hvis noget ikke virker.

 

Det lyder fornuftigt og som om at du er på rette spor selvom du ikke kan se ham.

 

Jeg vil prøve de ting du foreslår og indlære nej på ny

 

Du skal have tusind tak fordi du gider bruge din tid på os, jeg er sikker på at vi kommer videre nu hvor du har fået åbnet mine øjne lidt mere.

 

Som jeg har skrevet før, så betragter jeg heller ikke Njord som en specielt slem hund, bare meget impulsstyret og jeg har ikke formået at lære ham at lægge en dæmper på det.

[Hvad vil hjælpe her?]

Njord er gennerelt rigtig sød og lydig når jeg er sammen med ham, og skal han til at gøre noget jeg ikke vil have kan jeg også kalde ham til mig når jeg ser det. Når jeg er ved hans side er det kun det udfarende overfor andre hunde jeg ikke kan styre overhoved. Det at han vil humpe andre, her kan jeg få ham til at lade være ved at beskæftige ham med andet eller bedre ham om at ligge sig ved siden ad mig.

 

Når jeg ikke kan se ham, er han en djævel som elsker at flå ting i stykker, grave dybe huller, gå på borderne og humpe folk og dyr. Efter han blev 1 år har jeg haft en god kontrol over ham, han begyndte fx at lystre indkald og de sidste 1-2 måneder er mine kæreste begyndt at kunne gøre nogenlude det samme.

 

At jeg ikke kan se ham kan fx være hvis jeg er ved at skralde kartofler eller sidder i sofaen med en bog og han ligger ved siden af. han behøver ikke at være alene, det er nok at jeg er lige ved siden af ham, bare beskæftiget med noget andet end ham.

 

Man kunne måske tænke at han gør det for at få min opmærksomhed, men oftest søger han væk fra mig for at opsøge sine ulykker hvis han har mulighed for det, på tidspunkter hvor jeg er fuldt tilgængelig.

[Hvad vil hjælpe her?]

Det er i orden

 

Øjenkontakt kan øves i mange situationer opstillede som spontane.

Du kan hver gang han ser på dit ansigt rose og belønne med noget han er glad for.

 

Du kan også opstille en træningsseance, hvor du sidder på gulvet ved ham og viser at du har en guf mellem læberne. Pust den ud til ham straks han ser op på dig.

Gentag 3 - 4 gange og hold så pause.

 

Hvis det er for svært for ham, at du har godbidden i munden, kan du tage udgangspunkt i "nej" øvelsen med godbid i hånden, som lukkes, når han vil tage godbidden. Tillad at han tager godbidden straks han ser op på dig.

Når dette sidder nogenlunde skal du øge sværhedsgraden, som typisk er varigheden af øjenkontakt og lidt senere også lægge bevægelse på.

 

Kropsrespekt lærer jeg hunden ved at gå mellem den og det den vil. Vil han ud af døren går jeg imellem uden at sige noget, vil han tage kattens - eller andres mad - går jeg imellem og vender front mod ham og går roligt imod ham. Nogle hunde kan man være nødt til at "mase" væk med sin krop.

Det ligger naturligt for hunde at respektere andres kropszone, men øver man det ikke fra hvalp vil nogle hunde miste al respekt for kropszonen.

 

Jeg vil aldrig tillade min hund at mase mig. Han får ikke lov at mase sig ind mellem mig og f.eks. sofabordet, jeg blokerer bare, siger intet, men blokerer.

Gæster må han heller ikke mase. I starten var det bare fordi det irriterede mig, men med årene så jeg hvilken god effekt dette har på andre situationer og nu er det en fast regel hos mig - vi maser ikke hinanden!

Misforstå mig ikke, mine hunde må få al den fysiske nærhed, de har behov for, sover i sofa i seng og på skødet, hvis de vil det, men mase? NIX!

 

Andre "ikke mase/øjenkontakt giver tilladelse situationer" er ud af dørene.

Jeg øbner havedøren på klem og straks hvalpen eller den hund jeg har i pleje/træning vil mase sig ud lukkes døren. Ikke andet, ingen ord ikke noget, døren lukkes bare.

Dette får automatisk hunden til at træde et skridt baglæns og straks åbnes døren igen på klem. Hunden maser, døren lukkes.

Når dette har gentaget sig 3 - 8 gange opdager hunden, at den faktisk selv påvirker situationen.

Nogle hunde ser op på mig andre gør ikke. Ser hunden op roser jeg lavmælt og taler lavmælt til den og så åbnes døren atter.

Bliver hunden hvor den er efter at være trådt baglæns, går jeg imellem og bruger min krop som stop, går baglæns ud og kalder hunden ud.

 

Bliver hunden ikke på stedet, fortsætter jeg "åbne lukke ceremonien" så længe det er nødvendigt.

Jeg har aldrig været ude for, at hunden ikke har forstået fidusen indenfor 10 - 15 minutters tid. Hvalpe er endnu hurtigere.

Timingen er uhyre vigtig i denne træning, idet hunden skal have en helt klar forståelse for, at det er det, at den går mod døren som får døren til at lukke og det at den lader være/træder væk, som får døren til at åbne sig.

Det nok vigtigste i disse situationer er, at man som træner for sin hund ikke lægger følelser i det. Man er nødt til at være neutral, når hunden ikke gør det ønskede, den gør det så godt den kan.

 

Nogle hunde, dem som ikke har lært impulskontrol og ikke er vant til at skulle samarbejde for at opnå noget, kan køre op over denne træning fordi de pludselig oplever en begrænsning, hvor der ikke plejer at være nogen og ikke aner hvordan de skal håndtere denne situation.

Hvis Njord er en af disse hunde så meld tilbage.

 

Hej igen

 

Tusind tak for uddybningen. Jeg har nu prøvet de ting af du skriver om.

 

Vil lige præcisere at ved at sætte grænser mener jeg heller ikke at det skal være negativt. Det er de gange hvor vores tillid til ham har været for stor og han så fx har spist sofa nr. 3 eller andet, at det har været svært ikke at blive en smule negativ, her mener jeg bare inden i, det kan han godt mærke, og bliver forvirret. Derfor har vi større omfang begrænset hans miljø, så vi kunne undgå at komme ud i disse situationer.

 

Kontakøvelsen kender han, han er helt tryg ved at se mig i øjnene og gør det gerne for at opnå noget. Den kan dog trænes yderligere, så han giver kontakt oftere for at opnå flere ting.

 

Nej øvelsen er han også bekendt med og er god til den, så længe jeg har godbiden i hånden, eller sidder inden for rækkevidde. Han kan også have godbidden på sin pote og vente på at få værsgo.

Men der opstår problemer så snart han vurdere at han kan nå at tage den inden jeg kan nå at forhindre ham i at gøre det. Fx hvis jeg ligger noget på jorden, så kan han lade det være hvis jeg står tættere på end ham eller imellem ham og genstanden.

 

Jeg prøvede det med døren, han respektere pænt at jeg står i vejen, og da jeg prøvede med at åbne og lukke døren i takt med at han rykkede frem og tilbage, gik der 3 gange, så lagde han sig på afstand og kiggede på mig og afventede hvad jeg havde tænkt mig, hvad gør man så?

 

Jeg har tidlige trænet ham i ikke at gå igennem døråbningen indtil stuen. Efter 3 forsøg hvor jeg har sagt nej til ham og flyttet ham tilbage igen, er det som om at han bare tænkte nå og så fandt han på noget andet og lå også på et tidspunkt bare og kiggede igennem døråbningen. Men her kommer samme problem som ved nej øvelsen, hvis ikke han kan se, at jeg kan se ham, så synes han ikke at min regel er gældende længere.

 

Har du en god måde at øve dette på?

[Hvad vil hjælpe her?]

Jeg tænker på muligheden for, at han bliver opfattet forkert? Hvis han gør det vil tilgangen til ham også blive lidt ved siden af

 

Du skrev, at han tager sig meget af negativ stening og at du derfor ikke anvender meget grænsesætning.

I min verden er grænsesætning ikke noget voldsomt og slet ikke noget med misstemning, bare en klar markering af, at det hunden foretager sig lige nu ikke falder i tråd med husets regler.

 

Først lærer jeg hvalpen et "nej" givet i neutral og lavmælt tone, f.eks. hvis jeg med min krop afskærer den fra noget. Når hvalpen ser op på mig, roser jeg og afleder den til at foretage sig noget andet.

"Nej" kan indlæres sideløbende ved at vise en godbid i hånden og sige "nej", hvis hvalpen vil tage den samtidig med at hånden lukkes om godbidden. Træder hvalpen tilbage eller søger øjenkontakt giver det et "ja" samt godbidden fra min hånd.

Indlært således bliver et "nej" egentlig bare en samarbejdsting og selve ordet siges altid i en rolig neutral tone.

Dermed er der ingen misstemning omkring det og det kan anvendes til fornuftig grænsesætning.

 

Fornuftig grænsesætning handler i mine øjne om at iscenesætte de situationer jeg vil have min hvalp skal lære at begrænse sig i - at udvise impulskontrol i - og det kan f.eks. være at den ikke skal tage kattens mad bare fordi denne står på gulvet, at den ikke skal mase sig ud gennen en dør, ikke grave planterne op osv.

 

Mange hunde som ikke har lært grænsesætning af sine mennesker (eller voksne hunde) som hvalp, kan ikke begå sig sammen med andre hunde uden disse er nødt til at skrue bissen på for at blive forstået.

 

 

 

Det er meget svært at vide, men jeg tror det

 

 

 

Uanset om en hund er meget følsom eller det modsatte kan den klare grænsesætning. En "blød" hund kan faktisk blive meget utryg uden klare grænser, for hvis der ikke anvises grænser, skal den selv tage ansvar for alt og selv finde ud af hvordan der skal reageres i forskellige situationer.

Tæven som irettesætter ham ved at knurre er han jo ikke bange for. Det er fordi han forstår hendes sprog og timing.

 

Jeg ville begynde med grænsesætning overfor Njord, det kan faktisk kun styrke ham.

 

Hvis han ikke har lært at søge øjenkontakt ville jeg starte der.

Derefter indlære et forbuds/stopord

Sideløbende ville jeg lære ham at respektere sine menneskers kropszone.

Og igen sideløbende ville jeg lære ham "noget for noget" princippet ift. de ting han vil.

Jeg er ret sikker på, at disse tiltag alene hurtigt vil skabe en positiv ændring.

 

Dog vil det ikke være en 100% ændring hvis din kæreste og din søn tager afstand fra ham. Hunde mærker sådan noget og dem som vil have afstand til hunde tiltrækkes hunde af.

Din hund vil kommunikere med din søn og din kæreste og han bruger de midler som giver bonus. At kontakten så muligvis er negativ betyder mindre (for Njord) i situationen, men på længere sigt vil det blive noget skidt og han vil højst sandsynligt gå hårdere og hårdere til værks for at få den ønskede respons. Sådan plejer det at blive.

 

Hvis Njord oplever at det sociale i hans "flok" ikke fungerer kan dette være årsagen eller delvist årsagen til stressen.

 

 

 

 

 

Giver det mening, det jeg skriver? Er der noget du kan genkende?

 

Jeg vil gerne give tips til indlæring af de ting jeg har nævnt, men vil ikke skrive en hel roman, hvis du synes det er irrelevant

 

Det lyder som om at det helt sikkert er noget som er værd at prøve, du må meget gerne uddybe øvelserne

 

Det her svar blev lige lidt kort, da jeg er på fra mobilen, jeg er meget taknemmelig for dine gode råd.

[At lære at gø, og stoppe igen?]

Hvis man vil styre situationen, så man er klar til at bruge tiden og har en godbid klar kan det netop godt være en god ide at lære hunden at gø på kommando og holde op igen.

 

Jeg har bare indtryg af at det er langt nemmere at lære den at gø på komando end det er at lære den at holde op igen. Det jeg ser som farligt er at gøen er så selvforstærkene hos nogle racer. Jeg tror at dansk/svensk gårdhund i mange tilfælde falder lidt i kategori med min hunds race her.

 

Hvis man gerne vil lære den at stoppe med at gø på kommando, vil jeg give Luckyluna ret i at det kan man sagtens gøre uden at lære den at gø på kommando først. Måske enda med et bedre resultat end hvis den først lære at det nogle gange kan betale sig at gø.

[At lære at gø, og stoppe igen?]

Jeg har lært min det ved at holde en godbid op til højre øre og vente på at han sagde noget, hvilket er ret nemt med min hund. Idet han sagde noget gav jeg ham godbidden. Langsomt har jeg krævet at lyden blev til mere og mere vov. Da han sagde vov hver gang jeg tog højre hånd op til højre øre, begyndte jeg at sige "hvad siger hunden" ("halse" eller "gø" havde nok været bedre) idet jeg tog hånden op til øret. Jeg har valgt at have dette håndtegn, da det ikke er noget jeg gør sammen med alle de andre ting han kan. At hånden ikke er ved øret er tegn til at han ikke skal gø, og her bliver det aldrig belønnet, ikke engang med opmærksomhed. Vil tro at du kan få kommando på ved at sige fx "slut" eller "stille" idet du fjerner hånden, men ved det ikke?

 

Er du sikker på at du vil lære din hund at det kan betale sig at gø? Den vil sikkert prøve det af i andre situationer også.

 

Vi har udvidet øvelsen i at venstre hånd til venstre øre betyder at han skal sige en anden lyd. Det er ret sjovt, men vi har brugt rigtig lang tid på at lære ham alle de situationer hvor det ikke kan betale sig at gø, inden vi for nyligt er gået igang med dette. Han blev 2 år i sidste måned, og jeg er glad for rækkefølgen vi har gjort det i.

[Hvad vil hjælpe her?]

Der er flere ting, der kan arbejdes med, men jeg må sige, at min anbefaling går på, atdu får en erfaren adfærdsbehandler hjem.

Det markerede afsnit gik lige i hjertet og kaldte tårerne frem hos mig, for det giver indtryk af en "lille" hund som så gerne vil være "den gode hund", men ikke kan finde ud af det i de givne rammer.

 

Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at rådgive om jeres situation uden at se Njord og jer, der er så mange nuancer og jeg kunne for eksempel her skrive, at jeg synes det mangler noget konkret grænsesætning i visse situationer - omvendt vil den forkerte grænsesætning kunne gøre tingene værre.

 

Ud fra det skrevne får jeg indtryk af, at I er lidt på forkert spor med Njord. Muligvis ser I ham som en svagere hund end han er og bliver derfor for forsigtige i håndteringen af ham. Jeg ved det ikke for jeg kan ikke se det...

Du kan prøve at mærke efter her: I de situationer hvor du beroliger ham, f.eks. ved gæster, var det så muligt at han af samme årsag oplever at situationen er farlig og du utilsigtet kommer til at gøre ham lidt utryg?

Han kan opleve, at eftersom du giver ham så meget opmærksomhed som du gør i situationen, bekræfter du hans adfærd (og dermed hans følelser).

 

Når han går ekstra hårdt til din søn og kæreste, kan det skyldes, at han ikke får respons fra dem og så må han bruge de midler han har.

 

I "søn på bord" situationen kan du så se for dig, at du lader din søn give Njord en tyggeting og derefter selv hopper op?

 

Som i så mange situationer med hunde gælder det om at være på forkant med situationen og "aflede" hunden før han går i gang med den uhensigtsmæssige adfærd.

 

Giver det mening?

 

 

Hvordan tænker du forkert spor? Har du forslag til hvad vi kan gøre anderledes?

 

Ud fra hvad jeg har beskrevet, tror du så at jeg tolker ham forkert?

 

Hvis han er stærkere end vi tror, hvordan vil den rette tilgang så være?

 

Du må meget gerne tænke højt, jeg ved godt at jeg det er umuligt at sige noget konkret, men nogle gennerelle bud i den ene og anden retning kunne jeg godt bruge.

[Hvad vil hjælpe her?]

Der er jo mange problematikker at forholde sig til, men jeg vil lige tage fat på det med at grave. Det er noget, nogle hunde virkelig nyder. Jeg har selv haft to, Bo og Vinnie, der var glade for det.

Bo fik jeg til at hjælpe med havearbejdet. Han var eminent til ukrudt med dybe rødder. Han har også gravet ud til vores havebassin :5up:

 

Jeg synes det er synd helt at forhindre dem i at grave. I stedet kan man kanalisere dem over i "tilladt graven", som det med havearbejdet, og/eller udpege et bestemt sted i haven, hvor det er tilladt.

 

De øvrige ting, du beskriver, lyder, som flere andre også har nævnt, som alvorlig stress. Jeg vil give Ninjamor ret i at kastration ikke nødvendigvis løser problemet, men der skal flere informationer til før man kan finde den rette løsning. Nu har vi hørt en masse om hvad hunden gør, men ikke om hvad I selv gør i hverdagen. Der er som regel en sammenhæng.

 

Njord han finder rigtig mange spiselige ting i jorden, rødder, orme og andet "lækkert". Han går også og napper af forskellige planter, han har især en bestemt hækplante han er helt vild med. Jeg tror, uden at vide det, at hans graven bunder i et behov for at finde sin egen mad. Han graver ligeså meget med snuden som med poterne, han ligner lidt en gris i måden an gennemroder jorden på. Jeg lader ham grave i skoven, han er vild med mulvarpeskud. Vi har ingen mulvarper i haven, men jeg har måttet dække for rødderne på vores æbletræ mange gange, han graver dem fri og ligger så og gnaver i dem og han er lyn hurtig i vores ret sandede jord.

[Hvad vil hjælpe her?]

Der er flere ting, der kan arbejdes med, men jeg må sige, at min anbefaling går på, atdu får en erfaren adfærdsbehandler hjem.

Det markerede afsnit gik lige i hjertet og kaldte tårerne frem hos mig, for det giver indtryk af en "lille" hund som så gerne vil være "den gode hund", men ikke kan finde ud af det i de givne rammer.

 

Det er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at rådgive om jeres situation uden at se Njord og jer, der er så mange nuancer og jeg kunne for eksempel her skrive, at jeg synes det mangler noget konkret grænsesætning i visse situationer - omvendt vil den forkerte grænsesætning kunne gøre tingene værre.

 

Ud fra det skrevne får jeg indtryk af, at I er lidt på forkert spor med Njord. Muligvis ser I ham som en svagere hund end han er og bliver derfor for forsigtige i håndteringen af ham. Jeg ved det ikke for jeg kan ikke se det...

 

Du kan prøve at mærke efter her: I de situationer hvor du beroliger ham, f.eks. ved gæster, var det så muligt at han af samme årsag oplever at situationen er farlig og du utilsigtet kommer til at gøre ham lidt utryg?

Han kan opleve, at eftersom du giver ham så meget opmærksomhed som du gør i situationen, bekræfter du hans adfærd (og dermed hans følelser).

 

Når han går ekstra hårdt til din søn og kæreste, kan det skyldes, at han ikke får respons fra dem og så må han bruge de midler han har.

 

I "søn på bord" situationen kan du så se for dig, at du lader din søn give Njord en tyggeting og derefter selv hopper op?

 

Som i så mange situationer med hunde gælder det om at være på forkant med situationen og "aflede" hunden før han går i gang med den uhensigtsmæssige adfærd.

 

Giver det mening?

 

Njord er gennerelt en rigtig god og venlig hund, kærlig og trofast.

 

Du har ret i din læsning af at der kan være problemer i grænsesætningen. Det er et emne hvor vi har haft rigtig svært ved at finde et passende niveau. På den ene side er Njord meget robust, selvstændig og vedholdende, på den anden side er han en hund som er følsom overfor negativ stemning og ikke forstår hvis vi bliver "sure". Det tog os lang tid at finde ud af at være konkrete nok, have den rette timing og være tilpas vedholdende uden at blive irriterede. Derfor har vi i lang tid gået rigtig meget efter at undgå konfrotationerne, og kun taget dem i det omfang vi var sikre på at magte, og det synes at hjælpe meget.

 

Vi har overvejet adfærdsbehandler, men jeg er SÅÅÅ bange for at få en ud som vil være for hård og vil sætte ting igang som vi ikke kan magte at fuldføre.

 

Vi synes at Njord har været en kæmpe udfordring, vi har lært meget undervejs, som nok ville have været en fordel at have vist inden vi fik ham, og vi har meget at lære endnu, men vi ser de resultater vi gerne vil, omend det går meget langsomt.

 

Njord virker overhoved ikke utryg ved gæster i mine øjne, hvis jeg gav ham frie tøjler og gæsten var imødekommende nok, ville han kravle op i armene på dem og slikke dem over det hele. Han virker mere frustreret fordi glæden ikke er gensidig. Når jeg giver ham opmærksomheden, lader ham vise sine tricks eller sætter mig ned til ham, virker han mere tilpas, og kan så hilse roligere efter lidt tid.

 

Nok rigtig opfattet mht. søn og kæreste, lidt samme situation som ved gæsterne egentlig, tror der er ved at gå et lys op for mig her.

 

Njord vil vælge søn frem for tyggeting til enhver tid, men god idé at træne lige præcis denne situation med søn og hund.

[Hvad vil hjælpe her?]

Jeg har desværre ikke de vise ord til dette, men jeg undrer mig dog over dette. Hvis kastration virker, hvorfor så ikke bare gøre det? Hvad er din argumentation for at beholde ham i det stress, hvis det kan afhjælpes med kastration?

 

Jeg mener ikke dette negativt, men jeg undrer mig bare, og er nysgerrig på hvilke tanker der ligger bag...

 

 

Den kemiske kasteration lagde en dæmper på ham, især han humpen (Humpning af min søn er en af de ting som begrænser os mest i hverdagslivet), men problemerne var der stadig, bare i mindre omfang. Njord bliver dag for dag bedre og bedre, at den kemiske kasteration har mistet sin virkning har forværret hans humpen igen, men samlet set er han stadig bedre og roligere end han var inden han fik den.

 

Jeg tænker at der kan være andre ting som spiller ind, fx alder, hans modenhed og erfaring med at håndtere hormonerne, der er han jo lidt bagefter nu, i og med at vi har taget dem fra ham i 6-7 måneder. jeg har et håb om at han en dag kommer ud over hormon probelmet.

 

Et andet argument er at hans race er udrydningstruet og at raceklubben i både ind og udland desperat efterspørger sunde hanhunde, og jeg vil gerne se tiden an om Njord skulle blive nødvendig og egnet. Jeg er ihvertfald villig til at gå langt i vores forsøg på at gøre ham tilpas, før end jeg vil tage hans manddom.

 

Lyder som en mega stresset hund, jeg ville gå lange rolige ture med hunden i snor og i forholdsvis kort Line, turene skal være i natur og hunden skal gå med næsen i jorden og snuse ikke med hovedet oppe og afpatrulere alt;) spor ville være rigtig godt, lange spor med godbidder i hvert eneste fodspor, men de skal gåes langsomt og roligt, det vil sige hold kraftigt igen i snoren så hunden forholder sig roligt. Jeg ville lukke hunden væk når børnene leger vildt, den skal ikke have lov at stresse op, jeg ville holde hunden fuldstændig i ro inde, evnt med snor på.

hvis hunden er gammel nok ville jeg cykle med den, roligt tempo så hunden holdes i trav, kort snor og bare roligt derudaf uden en helt masse uro, gerne på skovstier eller lign.

det handler for mig at se om stres, det vil sige total ro på, motion er vigtigt men ikke i form af vilde løbeture eller boldleg og slet ikke i form af styrtende rundt sammen med børn.

problemet vil formodentlig løse sig i løbet af et par måneder så hold ud, men først når hunden er helt nede i gear igen kan i begynde at løsne lidt op og indføre leg m.m igen

 

Vi tager allerede mange hensyn til Njord, 98 % af tiden med ham er han rolig, men de problemer jeg har skrevet om er reelle nok, de er bare ikke dominerende i hverdagen som sådan, sådan som vi gør tingene nu. Det er nogle gode råd du kommer med. Det med lange rolige gåture frem for motion og aktivering i hurtigt tempo, næsearbejde og holdes væk fra vilde aktiviteter og i høj grad børn gennerelt, er allerede det vi bruger, med god succes. Jeg oplever bare ikke at han får opfyldt hans behov for at "være med". Han bliver hele tiden bedre og mere tollerant, det går bare meget langsomt, og jeg har brug for enten at blive bekræftet i vores fremgangsmåde, få råd til små justeringer, eller forslag til at gøre noget nyt.

 

Min første tanke er også; Få ham kastreret!

 

Det vil ikke løse alt, men det er et skridt på vejen. For mig at se, er han en meget stressende hund, og alt adfærden tyder på stress.

 

Jeg er ikke ekspert på det område, men jeg tror jeg ville prøve fysisk træthed; Hvad med at prøve waterwalking, tage ham med på cykeltur eller lignende?

 

Den adfærd du beskriver når du beder om ro, er i mine øjne en stor hvalp der blot vil lege. Han tror at du også vil lege, og forsøger blot at være en del af din leg.

 

 

Jeg oplever ikke at jeg kan gøre ham fysisk træt, på en god måde. Jeg har overvejet at tage ham med i hundesvømmehal, det har jeg ikke prøvet endnu, han kan ikke lide at bade, men en dag skal det da prøves. Leg med de hunde som er rolige og bestemte i deres kropssprog kan han blive træt sammen med på en god måde, men ikke hundeleg gennerelt.

 

Vi har prøvet tilgangen med at motionere ham i større omfang, jeg har fx prøvet at have ham med ud at løbe. Han vil gerne motionere, men jeg oplever ikke at det hjælper på adfærd, nærmere tværtimod og så bliver han i bedre form og bliver mere krævende at dække det basale motionsbehov for.

 

Jeg ville også sige at når nu den kemiske virkede, så ville jeg kastrere. Ikke nogen grund til at han skal avle alligevel når han har så let til stress. Og jeg kender til en hund med lignende problemer hvor kastration løste problemet.

 

Eller det blev i hvert fald til at arbejde med og det er da synd for hunden at skulle være så stresset hele tiden.

 

 

Jeg oplever ham ikke som en hund der stresser hele tiden, jeg oplever ham som en hund som har let til stress, men han kan også slappe af. Han kan også sagtens indordne sig på at der nogle dage sker mere end andre og sygedage o.l. hvor der sker absolut intet, gør ham ikke værre.

 

Jeg er ikke sikker på at vi har grebet det rigtigt an fra start, heller ikke med valg af opdrætter, så måske hans unoder er en fejl 40. Gennerelt set er han en skøn hund, venlig, kontaktsøgende, tollerant overfor børn og andre hunde, træningsvillig, rimelig samarbejdsvillig i forhold til standarten, lærenem, mederat gøende og klog. Han har mange gode kvaliteter ud over hans stress og stress er rimelig typisk for racen, så tænker faktisk ikke at han vil være helt dum i avl, hvis bare tæven er af den mere afslappede type, det er trods alt hende som kommer til at have den største indflydelse på hvordan hvalpene vil møde verdenen.

 

Jeg ville også kastrere - det er jo ikke altid det hjælper men hvis den kemiske har haft effekt ville jeg helt sikkert kastrere.

 

Jeg har dog ingen erfaringer på dette område, men jeg ville også prøve at køre ham fysisk træt, altså en lang gå tur - en løbetur. Ikke vilde lege som leg med andre hunde eller bolde mv.

 

 

Han bliver ikke træt af gåture, han kan gå i flere dage, vil jeg tro. Han kan godt lide bolde, men stresser ikke over dem. 10-15 gentagelser så gider han ikke mere, og tager bolden og putter den i et af hans huller i stedet. Han vil ligeså gerne gribe bolde, som han vil løbe efter dem.

 

 

Min er faring er, at det ikke er hormonerne som er problemet, men at de kan give et skub til allerede opståede "problemer". Derfor: Ved en kastration kan problemadfærden dæmpes, men årsagen vil jo stadig være der, hunden gør bare ikke længere opmærksom på, at den har et problem. Giver det mening?

 

Jeg er nødt til at vide mere. Hvordan aktiveres og stimuleres Njord i hverdagen?

 

Har du selv nogen ide om, hvorfor han ikke humper dig og din datter?

 

Hvad har du gjort i de situationer du har beskrevet med flænsning, gøen og udfald?

 

Hvor gammel er Njord helt nøjagtigt og hvor lang tid har problemadfærden stået på?

 

At få en hund til ville ikke ske i min verden. Førstehunden skal have lært at begå sig nogenlunde i sin hverdag, før jeg vil lade den påvirke en anden hund.

At buhunde trives bedst i flok er en omskrivning for at hunde trives bedst i flok, men en hunds "flok" er dens menneskefamilie, så hvis menneskefamilien sørger for at dække hundens behov for nærhed, selskab, aktivering og udfordring vil en ekstra hund være et godt tilskud i hverdagen, men ikke et must.

Naturligvis ville Njord sikkert bruge det meste af sin (overskuds)energi på en anden hund i hjemmet og dermed ville han ikke have så meget energi til at opføre sig uhensigtsmæssigt, men sådan er det med alle racer og det ville være forkert at tro at løsningen på problemet var at få en hund til - som i at tro at en buhund ikke fungerer som alenehund.

 

Jeg har vist allerede fået skrevet en del, så vil prøve at undgå at gentage mig selv for meget.

 

Njord blev 2 år i sidste måned. I hverdagen er jeg meget sammen med ham. Han bliver luftet hurtigt i haven når vi står op, (kort tur under overvågning for at undgå gravning), herefter ligge han og kigger på at jeg smøre madpakker og børnene spiser morgenmad.

 

Han er med på en mindre gåtur om morgen når jeg følger børnene afsted og så går vi en runde i kvarteret bagefter, ca. 20 minutter i alt.

 

Inden jeg tager afsted hjemmefra får han noget at tygge på, som han spiser imens jeg gør mig klar.

 

Jeg kommer hjem lige over middag, her går vi en længere tur, forskellige steder hen, altid i roligt tempo, bortset fra på et åbent område vi går forbi, her får han den lange snor på og giver den lidt mere gas. Vi er som regel ned og vende i skoven på denne tur. Og der er også lidt at kigge på, heste og andre ting. Han finder tit noget at krave efter, det får han lov til i skoven. Om eftermiddagen tager han sig gerne en fræse tur i haven, hvor han bare løber rundt om huset i cirkler i så høj rart som benene kan bære, det samme gør han lige inden sengetid.

 

I løbet af dagen træner vi i små pas, altid roligt for at minimere gøen. Hver dag træner vi at han kommer med rundt i huset, det går godt i 5-6 minutter ad gangen.

 

Efter børnene kommer hjem er Njord kun i køkkent og gangen. Her er han rolig, men et dagligt ritual er at han lige hopper på min søn idet jeg løfter ham op på bordet for at han kan hjælpe med maden. Jeg løfter ham fordi hunden går endnu hårdere til ham hvis han selv hopper op, han kan ikke stå på gulvet, så vil Njord ikke lade ham være.

 

Det mig og min datter gør anderledes er at vi er meget sammen med Njord tror jeg. Min datter elsker og forguder den hund, hun krammer ham, ligger sig sammen med ham, træner med ham, leger med ham, deler sin mad med ham, taler hemmeligheder med ham og meget andet og så sætter hun i et skig af en anden verden hvis han gør hende ondt, men tonen er hurtig god igen, Njord opsøger lige så tit hende som hun opsøger ham og de kan gå rundt ude i haven og finde blomster eller ting til sandkage i lang tid uden ballade. Hun kan også både gynge, løbe og synge omkring ham uden at han stresser, det kan andre ikke. Min søn og kæreste er mere forsigtige omkring ham, behandler ham egentlig pænt, men er ikke så engagerede omkring ham, og er ikke så gode til at sætte en klar grænse for ham når han tumler, det får lov at eskalere for vildt inden de bliver trætte af ham.

 

Mht at håndtere hans problemer så har vi valgt tilgangen med at gøre det nemt for ham at opføre sig pænt, ved at holde ham væk fra de ting som er et problem. Vi træner det så i små bidder, fx har jeg ham i snor når begge børnene leger, afleder ham med ting at lave og roser ham for god opførsel. Han er aldrig alene med min søn, men vi øver at han træner med ham i små bidder og er med ude at gå tur. Han er overvåget i haven det meste af tiden og bliver kaldt ind når han graver. Han er aldrig i stuen uden mig og kommer kun kortvarigt på besøg på 1. sal hvor vi har soveværelser. Han er nervøs på 1. sal og kan slet ikke overskue de uendelige muligheder for ting at bide i. Her roser jeg ham for at være rolig og så går vi ned igen inden han ødelægger noget.

 

Hans problemer startede da vi fik ham, han var meget stresset over at der var aktivitet omkring ham, dagligdagslyde og andre hunde har stresset ham fra dag 1. Det blev lidt bedre inden kønsmodning, men eskalerede så voldsomt og udfarenheden mod hunde i snor startede. Da han var lidt over et år valgte vi den kemiske kasteration. Siden har det gået fremad, han bliver roligere dag for dag og kan tåle flere forstyrrelser og mere aktivitet, men nu er hans humpning tiltaget igen.

 

Mht. til det med at tage ting og ødelægge dem, så roser jeg ham nu får at komme med ting. Jeg kan ikke forhindre ham i at stjæle, men han vil gerne aflevere hans fangst, det virker ret godt.

 

Når der kommer gæster kan jeg som regel aflede ham ud af den dårlige adfærd, og efter et stykke tid falde han til ro og kan hilse pænt. Dette er kæmpe fremskridt. Kommer der nogen forbi kortvarigt, sætter jeg mig på gulvet med ham i mellem mine ben, nusser ham og lader gæsten hilse når han er rolig, dette virker også godt, men er noget omstændigt.

 

Vores tilgang til ham synes at virke, men han er tit udelukket fra at være en del af fællesskabet, og det virker ikke tilfredsstillende for nogen af os.

 

Når han farer ud efter andre hunde, gør jeg hvad jeg kan for at aflede ham og gøre ham tryg, det virker nemlig som om at han er lidt nervøs, men når den anden hund så kommer tæt på og han kan se at den ikke vil æde ham, så vil han utrolig gerne hilse og kan jeg få kontakt med ham får han ofte lov. Jeg roser ham for at være rolig. Men der går bare ikke ret længe før end han hellere vil humpe den end lege med den, og så går vi videre. Han får kun lov til at være løs med de to tæver jeg nævnte længere oppe, han får ikke lov til at humpe nogen.

 

I løbet af en dag for han lov til at arbejde for meget af sin mad, resten får han i en frossen kong, i en skål med dutter, i en flaske eller på græsplænen.

 

Jeg kunne faktisk godt forestille mig at Njord ville blive roligere hvis han havde en jævnbyrdig og veltilpas legekammerat i hverdagen, men jeg synes ikke at han vil være et godt forbillede for en baby Bu.

[Hvad vil hjælpe her?]

Hej

 

Vi har følgende problemer med Njord som jeg godt kunne tænke mig at få lidt ny inspiration til at håndtere.

 

Han graver store huller i haven. Finder ofte noget spiseligt i jorden, men kan vist også godt bare lide at grave.

 

Han humper min søn på 8 år, min kæreste og alle vores gæster. Ikke mig eller min datter på 5 år.

 

Han er udfarende overfor hunde i snor på afstand, ser meget farlig ud og gør højlydt opmærksom på sig selv. Tæt på dropper han attituden og vil gerne snakke og lege, har aldrig været aggressiv overfor nogen.

 

Han flår alt hvad der indeholder plys. Han har 4 sofaer, en dobbeltseng og utallige dyner, tæpper, bamser, puder o.l. på samvittigheden og synes stadig at det er fedt.

 

Han humper andre hunde, bliver mere intens hvis de bliver hidsige. 2 ældre tæver vi kender kan få ham i ro med et blik og en løftet læbe, men ud over dem hopper han på alt, hanner, tæver, selv hvalpe.

 

Han stresser nemt og humpning og flåning af ting er en af hans måder at afreagere på. Men han gør det også uden at være stresset.

 

Han stresser i alle andre rum i huset end i køkkenet og entréen, så her opholder han sig mest, også fordi at han skal være under konstant overvågning i nærheden af min søn og sofaen, og jeg opholder mig mest i køkkenet.

 

Han kan sagtens være alene hjemme, men han kan ikke være alene inde hvis nogen er ude i haven.

 

Han leger for vildt med os, med voldsom tumlen, snappen ud i luften, gumlen på vores hænder og øre.

 

Han svarer nogen gange igen når jeg ber ham om ro, han stiller sig stor op foran mig og siger vov og leger eller humper så videre. Prøver jeg at få ham fanget snapper han efter mig. Fanger jeg ham, triller han voldsomt rundt, snapper og prøvet at sparke mig væk. Jeg betragter ham ikke som farlig, nærmere stædig, stresset og meget egenrådig.

 

Vi har prøvet at skrue op og ned for aktiviteterne og motionen og synes at lav til medium aktivitet er det han trives bedst med. Han er ude at gå hver dag, bruger næsen og bruger hjernen. Vi træner tricks, lidt lydighed og så træner vi at være rolig og afslappet i de forskellige ovennævnte situationer.

 

Vi har prøvet kemisk kasteration, det hjalp meget, jeg vil dog gerne at han forbliver intakt, men er i tvivl om vi kan finde ud af det.

 

Jeg har spurgt forskellige folk med erfaring i racen og også i racens Facebook forum, hvad jeg skal stille op, og her har svaret meget overraskende for mig været: "få en til, buhunde trives bedre i flok".

 

Jeg har hørt alle andre steder at det er mega dumt at få endnu en hund, hvis den man har har problemer. Jeg vil gerne have en hund mere, Men jeg vil simpelthen ikke kunne magte hvis jeg fik et destoyer-team, eller tænk hvis hundene ikke kan sammen og jeg så får endnu mere at tage hensyn til.

 

Alle råd, tanker, erfaringer, spørgsmål osv. modtages hjertens gerne.

[Ubrugelige og ligegyldige skills]

Apropos så er det vel også en evne at kunne lære ved at iagttage andre.

 

Der var en dame som så meget uforstående ud, da en af børnene en dag var ved at kravle over vores hegn i forhaven og min reaktion så var at komme løbende ud imens jeg panisk får råbt: "Neej, du må ikke vise hunden at man kan det der".

 

Stakkels barn men vi fik en snak bagefter og han har lært at benytte lågen nu. Så kvik er hunden trods alt ikke.

[Ubrugelige og ligegyldige skills]

Han mangler helt sikkert et norsk fjeld, ved ikke helt hvad vi skal gøre ved det, andet end at vi har valgt at se den anden vej når han skubber stolene ud og bestiger det lille bord i køkkenet, herfra kan han holde øje med entréen den ene vej, stuen den anden og haven bagved, tror det er en af de ting i hverdagen som gør ham meget glad

 

Garage-taget får han ikke, det er for farligt syns jeg. Vi er ved at renovere, og han så min kæreste benytte stigen til at komme derop tidligere den dag. Nu ligger alle stiger gemt væk, efter jeg måtte tage ham ned halvvejs oppe ad stigen.

[Ubrugelige og ligegyldige skills]

Njord kan finde sin egen mad i haven, han æder sig fed i rødder, biller, grene, hæk, frugt, orme, snegle osv. Min have ser skrækkelig ud, men jeg behøver til gengæld næsten ikke at fodre hunden

 

Han er også rigtig god til at holde vagt, han er mester i at spotte den bedste udkigspost Jeg måtte redde ham en dag han var på vej op ad en stige for at komme op på taget af vores garage

[Njord 2 år]

Tak, på forstyrrelser fra omgivelserne har det ihvertfald givet enormt gode resultater, så kan kun anbefale andre at forsøge samme strategi

[Njord 2 år]

Dejligt at få en update:-) Tænk at det allerede er 2 år siden:shock: Og hvor er han lækker:lun:

 

Jeg synes heller ikke at det føles som særlig længe siden at jeg hentede den lille bandit oppe i Norge, det går alt for hurtigt

[Njord 2 år]

Tak for godt svar - har også læst din opfølgning

 

Jeg spørger for vi af og til har debatteret om man kan forvente - og on det vil være rimeligt at forvente - at en ret gøende race kan holdes i lejlighed og lære / vænne sig til at være rimelig "ikke gøende" om nødvendigt.

 

Tak for de fine billeder. Ligner virkelig en dejlig hund i en super fin størrelse

 

Han har en rigtig dejlig størrelse synes jeg. En robust hund, som ikke fylder hele sofaen :klap:

 

Mht. at bo i lejlighed, så ved jeg at der er flere som har deres Buhunde i lejlighed og jeg har også selv haft det i en periode, uden problemer.

 

Nu er jeg ikke ekspert i gøende racer, men kan udtale mig på baggrund af de erfaringer jeg har med Njord. Han gør for at fortælle mig at jeg skal være opmærksom, han gør det for min skyld. Jeg har fundet ud af at jeg med mit kropssprog kan tilfredsstille ham, ved at reagere, sige tak, tage kontrol over situationen og undersøge hvad han larmer for. Hvis jeg bare kigger ud af døren og siger nå og så sætter mig roligt igen, opfanger han at det var ufarligt og uinteressandt, og sådan har vi fjernet mange af de ting som han kunne reagere på.

 

Det er ikke en adfærd man kan ignorere væk, man er nød til at være på forkant og rose for at hunden ikke reagere før end den gør det. Og så har jeg valgt at jeg synes at et enkelt bjæf i ny og næ er okay, så får han også lidt afløb for noget af hans gø-energi og føler sig vigtig

[Njord 2 år]

Njord gør hovedsageligt hvis han er utilfreds med noget eller er understimuleret.

 

Han snakker en del med forskellige lyde og så hyler han som en ulv når ambulancer kører forbi, så helt stille er han ikke

[Njord 2 år]

Billeder af vidunderet

[Njord 2 år]

Det er svært at svare på, da det jo er forskelligt hvad folk betragter som meget

 

Jeg synes ikke at han gør meget, men jeg vil heller ikke påstå at han er en stille type, han er jo en af de racer som bliver betragtet som gøende

 

Vi har trænet ham til stilhed fra han var helt lille, og det tror jeg er en vigtig ting med sådanne typer hunde. Det er naturligt for ham at varsle når han mener, at der er noget vi bør være opmærksomme på, men han har været nem at lære at der er en masse ting VI ikke synes er ultra vigtige at vide noget om og at et enkelt bjæf er nok for at vi reagere. Ved ikke om det giver mening.

 

Nu er jeg engageret i en del forums udelukkende for Norske Buhunde, og jeg har fået mange kontakter inden for racen. Min opfattelse er at der er meget forskel på støjniveauet i de forskellige hjem med Buhund, nogle er mere gøende end andre og nogen har trænet det mere væk end andre.

 

Vi bor lige ved siden af en folkeskole, og her er altid meget larm og trafik foran vores hus, dette tager Njord med ophøjet ro.