Michela

Tak for de varme ord <3

Tak skal i have, ja det er meget trist

Hej med jer Her i sommeren har vi måttet sige farvel til vores elskede hund alt for tidligt, han nåede lige at blive 3 år Jeg har skrevet lidt om Njord herinde tidligere, men har for det meste bare nydt at følge med på sidelinjen herinde af og til I foråret begyndte Njord at være stiv i bagparten og mere passiv, vi brugte så et par måneder på at få ham undersøgt ved forskellige dyrlæger, han blev røntgenfotograferet af ryg, lænd, hofter og ben, men der var ikke noget vildt at finde. Herefter har vi forsøgt os med smertestillende, ro og beroligende tabletter, kiropraktor/osteopati, massage, daglig udstrækning, specialkost mm. Intet kunne dog hjælpe ham af med smerterne og i løbet af sommeren begyndte man at kunne mærke på hans sind at han ikke havde det godt fysisk. I august besluttede vi i samråd med dyrlægen at give ham fred, det er den sværeste beslutning vi nogensinde har taget, men jeg er sikker på at vi har skånet ham for meget smerte på denne måde Nogle er jer herinde har hjulpet mig med at finde frem til ham og har støttet og givet gode råd til os undervejs i hans hvalpe/unghundetid. Njord var endelig blevet voksen og så måtte vi sige farvel. Det har været utrolig hårdt og han er meget savnet. Jeg ved ikke hvorfor jeg deler det med jer herinde, men tror jeg har brug for at fortælle det til nogen, der ved hvordan det er at betragte sin hund som mere end bare en hund. Njord var min bedste ven, min træningsmakker, min roommate, et familiemedlem, min underholdning, min gå-tur makker, min datters socialhund og meget mere. Hvil i fred min ven <3

Kender du forresten til Zak George's Dog Training rEvolution? Hvis du gør, hvad synes du så om hans måde at træne på? Jeg synes umiddelbart godt om ham, og jeg har nemmere ved at forstå visuelle tips end på skrift.

Jeg vil holde dig opdateret, der kommer nok flere spørgsmål undervejs På mandag i næste uge tager børnene på ferie hos deres far i 14 dage, her har jeg så tid til Njord 24/7, og har tænkt mig bruge den tid på ham som det kræver. Hvad vil den bedste tilgang være, når nu alle muligheder står åben? Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte hans daglige rutiner mht. gåture og mental- og snudeaktivering. Vil det være en god idé at ophæve husets afspærringer og holde ham under opsyn, eller vil det være bedre at tage det i mindre bidder? Imens jeg selvfølegelig vil træne nej og grænsesætning forfra (det vil jeg starte allerede idag). Jeg har en drøm om at han på sigt kan få lov at bevæge sig frit rundt i huset og kan være uden konstant opsyn i haven. Jeg vil gerne lære ham at blive i sin kurv når han er våd, eller hvis det lige er praktisk at der er ro og styr på ham. Jeg har egentligt ikke noget imod at han er i seng og sofa, men vil det måske være nemmere for ham at forstå at han ikke må være i møblerne overhoved, end at han ikke må tygge i dem når han er i dem? Og så er der problemet med hundene vi møder på tur. Hans udfald virker mest som en desperat handling for at komme i kontakt med de andre hunde. Grunden til at jeg synes det, er at han faktisk er meget social og ændre opførsel så snart de kommer hen i hilse afstand. Han har aldrig vist agressivitet på tæt hold, hverken overfor mennesker, hunde, katte eller heste, men er de langt væk gøer han ad dem imens han trækker i mod dem, han snerre også og rejser børster. Men ligner det at de ændre retning i mod os, så stopper han op og logre med halen. De fleste andre hunde møder ham ved at gå i legebuk og logre, så har en idé om at han måske sender nogle venlige signaler ud imellem alt det voldsomme Menneskene for enden af snoren, ser til gengæld bange ud og hiver deres hunde til sig. Hvad tænker du om mine observationer her? Er det plausibelt at han faktisk bare gerne vil hilse?

Det lyder fornuftigt og som om at du er på rette spor selvom du ikke kan se ham. Jeg vil prøve de ting du foreslår og indlære nej på ny Du skal have tusind tak fordi du gider bruge din tid på os, jeg er sikker på at vi kommer videre nu hvor du har fået åbnet mine øjne lidt mere. Som jeg har skrevet før, så betragter jeg heller ikke Njord som en specielt slem hund, bare meget impulsstyret og jeg har ikke formået at lære ham at lægge en dæmper på det.

Njord er gennerelt rigtig sød og lydig når jeg er sammen med ham, og skal han til at gøre noget jeg ikke vil have kan jeg også kalde ham til mig når jeg ser det. Når jeg er ved hans side er det kun det udfarende overfor andre hunde jeg ikke kan styre overhoved. Det at han vil humpe andre, her kan jeg få ham til at lade være ved at beskæftige ham med andet eller bedre ham om at ligge sig ved siden ad mig. Når jeg ikke kan se ham, er han en djævel som elsker at flå ting i stykker, grave dybe huller, gå på borderne og humpe folk og dyr. Efter han blev 1 år har jeg haft en god kontrol over ham, han begyndte fx at lystre indkald og de sidste 1-2 måneder er mine kæreste begyndt at kunne gøre nogenlude det samme. At jeg ikke kan se ham kan fx være hvis jeg er ved at skralde kartofler eller sidder i sofaen med en bog og han ligger ved siden af. han behøver ikke at være alene, det er nok at jeg er lige ved siden af ham, bare beskæftiget med noget andet end ham. Man kunne måske tænke at han gør det for at få min opmærksomhed, men oftest søger han væk fra mig for at opsøge sine ulykker hvis han har mulighed for det, på tidspunkter hvor jeg er fuldt tilgængelig.

Hej igen Tusind tak for uddybningen. Jeg har nu prøvet de ting af du skriver om. Vil lige præcisere at ved at sætte grænser mener jeg heller ikke at det skal være negativt. Det er de gange hvor vores tillid til ham har været for stor og han så fx har spist sofa nr. 3 eller andet, at det har været svært ikke at blive en smule negativ, her mener jeg bare inden i, det kan han godt mærke, og bliver forvirret. Derfor har vi større omfang begrænset hans miljø, så vi kunne undgå at komme ud i disse situationer. Kontakøvelsen kender han, han er helt tryg ved at se mig i øjnene og gør det gerne for at opnå noget. Den kan dog trænes yderligere, så han giver kontakt oftere for at opnå flere ting. Nej øvelsen er han også bekendt med og er god til den, så længe jeg har godbiden i hånden, eller sidder inden for rækkevidde. Han kan også have godbidden på sin pote og vente på at få værsgo. Men der opstår problemer så snart han vurdere at han kan nå at tage den inden jeg kan nå at forhindre ham i at gøre det. Fx hvis jeg ligger noget på jorden, så kan han lade det være hvis jeg står tættere på end ham eller imellem ham og genstanden. Jeg prøvede det med døren, han respektere pænt at jeg står i vejen, og da jeg prøvede med at åbne og lukke døren i takt med at han rykkede frem og tilbage, gik der 3 gange, så lagde han sig på afstand og kiggede på mig og afventede hvad jeg havde tænkt mig, hvad gør man så? Jeg har tidlige trænet ham i ikke at gå igennem døråbningen indtil stuen. Efter 3 forsøg hvor jeg har sagt nej til ham og flyttet ham tilbage igen, er det som om at han bare tænkte nå og så fandt han på noget andet og lå også på et tidspunkt bare og kiggede igennem døråbningen. Men her kommer samme problem som ved nej øvelsen, hvis ikke han kan se, at jeg kan se ham, så synes han ikke at min regel er gældende længere. Har du en god måde at øve dette på?

Det lyder som om at det helt sikkert er noget som er værd at prøve, du må meget gerne uddybe øvelserne Det her svar blev lige lidt kort, da jeg er på fra mobilen, jeg er meget taknemmelig for dine gode råd.

Jeg har bare indtryg af at det er langt nemmere at lære den at gø på komando end det er at lære den at holde op igen. Det jeg ser som farligt er at gøen er så selvforstærkene hos nogle racer. Jeg tror at dansk/svensk gårdhund i mange tilfælde falder lidt i kategori med min hunds race her. Hvis man gerne vil lære den at stoppe med at gø på kommando, vil jeg give Luckyluna ret i at det kan man sagtens gøre uden at lære den at gø på kommando først. Måske enda med et bedre resultat end hvis den først lære at det nogle gange kan betale sig at gø.

Jeg har lært min det ved at holde en godbid op til højre øre og vente på at han sagde noget, hvilket er ret nemt med min hund. Idet han sagde noget gav jeg ham godbidden. Langsomt har jeg krævet at lyden blev til mere og mere vov. Da han sagde vov hver gang jeg tog højre hånd op til højre øre, begyndte jeg at sige "hvad siger hunden" ("halse" eller "gø" havde nok været bedre) idet jeg tog hånden op til øret. Jeg har valgt at have dette håndtegn, da det ikke er noget jeg gør sammen med alle de andre ting han kan. At hånden ikke er ved øret er tegn til at han ikke skal gø, og her bliver det aldrig belønnet, ikke engang med opmærksomhed. Vil tro at du kan få kommando på ved at sige fx "slut" eller "stille" idet du fjerner hånden, men ved det ikke? Er du sikker på at du vil lære din hund at det kan betale sig at gø? Den vil sikkert prøve det af i andre situationer også. Vi har udvidet øvelsen i at venstre hånd til venstre øre betyder at han skal sige en anden lyd. Det er ret sjovt, men vi har brugt rigtig lang tid på at lære ham alle de situationer hvor det ikke kan betale sig at gø, inden vi for nyligt er gået igang med dette. Han blev 2 år i sidste måned, og jeg er glad for rækkefølgen vi har gjort det i.

Hvordan tænker du forkert spor? Har du forslag til hvad vi kan gøre anderledes? Ud fra hvad jeg har beskrevet, tror du så at jeg tolker ham forkert? Hvis han er stærkere end vi tror, hvordan vil den rette tilgang så være? Du må meget gerne tænke højt, jeg ved godt at jeg det er umuligt at sige noget konkret, men nogle gennerelle bud i den ene og anden retning kunne jeg godt bruge.

Njord han finder rigtig mange spiselige ting i jorden, rødder, orme og andet "lækkert". Han går også og napper af forskellige planter, han har især en bestemt hækplante han er helt vild med. Jeg tror, uden at vide det, at hans graven bunder i et behov for at finde sin egen mad. Han graver ligeså meget med snuden som med poterne, han ligner lidt en gris i måden an gennemroder jorden på. Jeg lader ham grave i skoven, han er vild med mulvarpeskud. Vi har ingen mulvarper i haven, men jeg har måttet dække for rødderne på vores æbletræ mange gange, han graver dem fri og ligger så og gnaver i dem og han er lyn hurtig i vores ret sandede jord.

Njord er gennerelt en rigtig god og venlig hund, kærlig og trofast. Du har ret i din læsning af at der kan være problemer i grænsesætningen. Det er et emne hvor vi har haft rigtig svært ved at finde et passende niveau. På den ene side er Njord meget robust, selvstændig og vedholdende, på den anden side er han en hund som er følsom overfor negativ stemning og ikke forstår hvis vi bliver "sure". Det tog os lang tid at finde ud af at være konkrete nok, have den rette timing og være tilpas vedholdende uden at blive irriterede. Derfor har vi i lang tid gået rigtig meget efter at undgå konfrotationerne, og kun taget dem i det omfang vi var sikre på at magte, og det synes at hjælpe meget. Vi har overvejet adfærdsbehandler, men jeg er SÅÅÅ bange for at få en ud som vil være for hård og vil sætte ting igang som vi ikke kan magte at fuldføre. Vi synes at Njord har været en kæmpe udfordring, vi har lært meget undervejs, som nok ville have været en fordel at have vist inden vi fik ham, og vi har meget at lære endnu, men vi ser de resultater vi gerne vil, omend det går meget langsomt. Njord virker overhoved ikke utryg ved gæster i mine øjne, hvis jeg gav ham frie tøjler og gæsten var imødekommende nok, ville han kravle op i armene på dem og slikke dem over det hele. Han virker mere frustreret fordi glæden ikke er gensidig. Når jeg giver ham opmærksomheden, lader ham vise sine tricks eller sætter mig ned til ham, virker han mere tilpas, og kan så hilse roligere efter lidt tid. Nok rigtig opfattet mht. søn og kæreste, lidt samme situation som ved gæsterne egentlig, tror der er ved at gå et lys op for mig her. Njord vil vælge søn frem for tyggeting til enhver tid, men god idé at træne lige præcis denne situation med søn og hund.

Den kemiske kasteration lagde en dæmper på ham, især han humpen (Humpning af min søn er en af de ting som begrænser os mest i hverdagslivet), men problemerne var der stadig, bare i mindre omfang. Njord bliver dag for dag bedre og bedre, at den kemiske kasteration har mistet sin virkning har forværret hans humpen igen, men samlet set er han stadig bedre og roligere end han var inden han fik den. Jeg tænker at der kan være andre ting som spiller ind, fx alder, hans modenhed og erfaring med at håndtere hormonerne, der er han jo lidt bagefter nu, i og med at vi har taget dem fra ham i 6-7 måneder. jeg har et håb om at han en dag kommer ud over hormon probelmet. Et andet argument er at hans race er udrydningstruet og at raceklubben i både ind og udland desperat efterspørger sunde hanhunde, og jeg vil gerne se tiden an om Njord skulle blive nødvendig og egnet. Jeg er ihvertfald villig til at gå langt i vores forsøg på at gøre ham tilpas, før end jeg vil tage hans manddom. Vi tager allerede mange hensyn til Njord, 98 % af tiden med ham er han rolig, men de problemer jeg har skrevet om er reelle nok, de er bare ikke dominerende i hverdagen som sådan, sådan som vi gør tingene nu. Det er nogle gode råd du kommer med. Det med lange rolige gåture frem for motion og aktivering i hurtigt tempo, næsearbejde og holdes væk fra vilde aktiviteter og i høj grad børn gennerelt, er allerede det vi bruger, med god succes. Jeg oplever bare ikke at han får opfyldt hans behov for at "være med". Han bliver hele tiden bedre og mere tollerant, det går bare meget langsomt, og jeg har brug for enten at blive bekræftet i vores fremgangsmåde, få råd til små justeringer, eller forslag til at gøre noget nyt. Jeg oplever ikke at jeg kan gøre ham fysisk træt, på en god måde. Jeg har overvejet at tage ham med i hundesvømmehal, det har jeg ikke prøvet endnu, han kan ikke lide at bade, men en dag skal det da prøves. Leg med de hunde som er rolige og bestemte i deres kropssprog kan han blive træt sammen med på en god måde, men ikke hundeleg gennerelt. Vi har prøvet tilgangen med at motionere ham i større omfang, jeg har fx prøvet at have ham med ud at løbe. Han vil gerne motionere, men jeg oplever ikke at det hjælper på adfærd, nærmere tværtimod og så bliver han i bedre form og bliver mere krævende at dække det basale motionsbehov for. Jeg oplever ham ikke som en hund der stresser hele tiden, jeg oplever ham som en hund som har let til stress, men han kan også slappe af. Han kan også sagtens indordne sig på at der nogle dage sker mere end andre og sygedage o.l. hvor der sker absolut intet, gør ham ikke værre. Jeg er ikke sikker på at vi har grebet det rigtigt an fra start, heller ikke med valg af opdrætter, så måske hans unoder er en fejl 40. Gennerelt set er han en skøn hund, venlig, kontaktsøgende, tollerant overfor børn og andre hunde, træningsvillig, rimelig samarbejdsvillig i forhold til standarten, lærenem, mederat gøende og klog. Han har mange gode kvaliteter ud over hans stress og stress er rimelig typisk for racen, så tænker faktisk ikke at han vil være helt dum i avl, hvis bare tæven er af den mere afslappede type, det er trods alt hende som kommer til at have den største indflydelse på hvordan hvalpene vil møde verdenen. Han bliver ikke træt af gåture, han kan gå i flere dage, vil jeg tro. Han kan godt lide bolde, men stresser ikke over dem. 10-15 gentagelser så gider han ikke mere, og tager bolden og putter den i et af hans huller i stedet. Han vil ligeså gerne gribe bolde, som han vil løbe efter dem. Jeg har vist allerede fået skrevet en del, så vil prøve at undgå at gentage mig selv for meget. Njord blev 2 år i sidste måned. I hverdagen er jeg meget sammen med ham. Han bliver luftet hurtigt i haven når vi står op, (kort tur under overvågning for at undgå gravning), herefter ligge han og kigger på at jeg smøre madpakker og børnene spiser morgenmad. Han er med på en mindre gåtur om morgen når jeg følger børnene afsted og så går vi en runde i kvarteret bagefter, ca. 20 minutter i alt. Inden jeg tager afsted hjemmefra får han noget at tygge på, som han spiser imens jeg gør mig klar. Jeg kommer hjem lige over middag, her går vi en længere tur, forskellige steder hen, altid i roligt tempo, bortset fra på et åbent område vi går forbi, her får han den lange snor på og giver den lidt mere gas. Vi er som regel ned og vende i skoven på denne tur. Og der er også lidt at kigge på, heste og andre ting. Han finder tit noget at krave efter, det får han lov til i skoven. Om eftermiddagen tager han sig gerne en fræse tur i haven, hvor han bare løber rundt om huset i cirkler i så høj rart som benene kan bære, det samme gør han lige inden sengetid. I løbet af dagen træner vi i små pas, altid roligt for at minimere gøen. Hver dag træner vi at han kommer med rundt i huset, det går godt i 5-6 minutter ad gangen. Efter børnene kommer hjem er Njord kun i køkkent og gangen. Her er han rolig, men et dagligt ritual er at han lige hopper på min søn idet jeg løfter ham op på bordet for at han kan hjælpe med maden. Jeg løfter ham fordi hunden går endnu hårdere til ham hvis han selv hopper op, han kan ikke stå på gulvet, så vil Njord ikke lade ham være. Det mig og min datter gør anderledes er at vi er meget sammen med Njord tror jeg. Min datter elsker og forguder den hund, hun krammer ham, ligger sig sammen med ham, træner med ham, leger med ham, deler sin mad med ham, taler hemmeligheder med ham og meget andet og så sætter hun i et skig af en anden verden hvis han gør hende ondt, men tonen er hurtig god igen, Njord opsøger lige så tit hende som hun opsøger ham og de kan gå rundt ude i haven og finde blomster eller ting til sandkage i lang tid uden ballade. Hun kan også både gynge, løbe og synge omkring ham uden at han stresser, det kan andre ikke. Min søn og kæreste er mere forsigtige omkring ham, behandler ham egentlig pænt, men er ikke så engagerede omkring ham, og er ikke så gode til at sætte en klar grænse for ham når han tumler, det får lov at eskalere for vildt inden de bliver trætte af ham. Mht at håndtere hans problemer så har vi valgt tilgangen med at gøre det nemt for ham at opføre sig pænt, ved at holde ham væk fra de ting som er et problem. Vi træner det så i små bidder, fx har jeg ham i snor når begge børnene leger, afleder ham med ting at lave og roser ham for god opførsel. Han er aldrig alene med min søn, men vi øver at han træner med ham i små bidder og er med ude at gå tur. Han er overvåget i haven det meste af tiden og bliver kaldt ind når han graver. Han er aldrig i stuen uden mig og kommer kun kortvarigt på besøg på 1. sal hvor vi har soveværelser. Han er nervøs på 1. sal og kan slet ikke overskue de uendelige muligheder for ting at bide i. Her roser jeg ham for at være rolig og så går vi ned igen inden han ødelægger noget. Hans problemer startede da vi fik ham, han var meget stresset over at der var aktivitet omkring ham, dagligdagslyde og andre hunde har stresset ham fra dag 1. Det blev lidt bedre inden kønsmodning, men eskalerede så voldsomt og udfarenheden mod hunde i snor startede. Da han var lidt over et år valgte vi den kemiske kasteration. Siden har det gået fremad, han bliver roligere dag for dag og kan tåle flere forstyrrelser og mere aktivitet, men nu er hans humpning tiltaget igen. Mht. til det med at tage ting og ødelægge dem, så roser jeg ham nu får at komme med ting. Jeg kan ikke forhindre ham i at stjæle, men han vil gerne aflevere hans fangst, det virker ret godt. Når der kommer gæster kan jeg som regel aflede ham ud af den dårlige adfærd, og efter et stykke tid falde han til ro og kan hilse pænt. Dette er kæmpe fremskridt. Kommer der nogen forbi kortvarigt, sætter jeg mig på gulvet med ham i mellem mine ben, nusser ham og lader gæsten hilse når han er rolig, dette virker også godt, men er noget omstændigt. Vores tilgang til ham synes at virke, men han er tit udelukket fra at være en del af fællesskabet, og det virker ikke tilfredsstillende for nogen af os. Når han farer ud efter andre hunde, gør jeg hvad jeg kan for at aflede ham og gøre ham tryg, det virker nemlig som om at han er lidt nervøs, men når den anden hund så kommer tæt på og han kan se at den ikke vil æde ham, så vil han utrolig gerne hilse og kan jeg få kontakt med ham får han ofte lov. Jeg roser ham for at være rolig. Men der går bare ikke ret længe før end han hellere vil humpe den end lege med den, og så går vi videre. Han får kun lov til at være løs med de to tæver jeg nævnte længere oppe, han får ikke lov til at humpe nogen. I løbet af en dag for han lov til at arbejde for meget af sin mad, resten får han i en frossen kong, i en skål med dutter, i en flaske eller på græsplænen. Jeg kunne faktisk godt forestille mig at Njord ville blive roligere hvis han havde en jævnbyrdig og veltilpas legekammerat i hverdagen, men jeg synes ikke at han vil være et godt forbillede for en baby Bu.

Hej Vi har følgende problemer med Njord som jeg godt kunne tænke mig at få lidt ny inspiration til at håndtere. Han graver store huller i haven. Finder ofte noget spiseligt i jorden, men kan vist også godt bare lide at grave. Han humper min søn på 8 år, min kæreste og alle vores gæster. Ikke mig eller min datter på 5 år. Han er udfarende overfor hunde i snor på afstand, ser meget farlig ud og gør højlydt opmærksom på sig selv. Tæt på dropper han attituden og vil gerne snakke og lege, har aldrig været aggressiv overfor nogen. Han flår alt hvad der indeholder plys. Han har 4 sofaer, en dobbeltseng og utallige dyner, tæpper, bamser, puder o.l. på samvittigheden og synes stadig at det er fedt. Han humper andre hunde, bliver mere intens hvis de bliver hidsige. 2 ældre tæver vi kender kan få ham i ro med et blik og en løftet læbe, men ud over dem hopper han på alt, hanner, tæver, selv hvalpe. Han stresser nemt og humpning og flåning af ting er en af hans måder at afreagere på. Men han gør det også uden at være stresset. Han stresser i alle andre rum i huset end i køkkenet og entréen, så her opholder han sig mest, også fordi at han skal være under konstant overvågning i nærheden af min søn og sofaen, og jeg opholder mig mest i køkkenet. Han kan sagtens være alene hjemme, men han kan ikke være alene inde hvis nogen er ude i haven. Han leger for vildt med os, med voldsom tumlen, snappen ud i luften, gumlen på vores hænder og øre. Han svarer nogen gange igen når jeg ber ham om ro, han stiller sig stor op foran mig og siger vov og leger eller humper så videre. Prøver jeg at få ham fanget snapper han efter mig. Fanger jeg ham, triller han voldsomt rundt, snapper og prøvet at sparke mig væk. Jeg betragter ham ikke som farlig, nærmere stædig, stresset og meget egenrådig. Vi har prøvet at skrue op og ned for aktiviteterne og motionen og synes at lav til medium aktivitet er det han trives bedst med. Han er ude at gå hver dag, bruger næsen og bruger hjernen. Vi træner tricks, lidt lydighed og så træner vi at være rolig og afslappet i de forskellige ovennævnte situationer. Vi har prøvet kemisk kasteration, det hjalp meget, jeg vil dog gerne at han forbliver intakt, men er i tvivl om vi kan finde ud af det. Jeg har spurgt forskellige folk med erfaring i racen og også i racens Facebook forum, hvad jeg skal stille op, og her har svaret meget overraskende for mig været: "få en til, buhunde trives bedre i flok". Jeg har hørt alle andre steder at det er mega dumt at få endnu en hund, hvis den man har har problemer. Jeg vil gerne have en hund mere, Men jeg vil simpelthen ikke kunne magte hvis jeg fik et destoyer-team, eller tænk hvis hundene ikke kan sammen og jeg så får endnu mere at tage hensyn til. Alle råd, tanker, erfaringer, spørgsmål osv. modtages hjertens gerne.

Apropos så er det vel også en evne at kunne lære ved at iagttage andre. Der var en dame som så meget uforstående ud, da en af børnene en dag var ved at kravle over vores hegn i forhaven og min reaktion så var at komme løbende ud imens jeg panisk får råbt: "Neej, du må ikke vise hunden at man kan det der". Stakkels barn men vi fik en snak bagefter og han har lært at benytte lågen nu. Så kvik er hunden trods alt ikke.

Han mangler helt sikkert et norsk fjeld, ved ikke helt hvad vi skal gøre ved det, andet end at vi har valgt at se den anden vej når han skubber stolene ud og bestiger det lille bord i køkkenet, herfra kan han holde øje med entréen den ene vej, stuen den anden og haven bagved, tror det er en af de ting i hverdagen som gør ham meget glad Garage-taget får han ikke, det er for farligt syns jeg. Vi er ved at renovere, og han så min kæreste benytte stigen til at komme derop tidligere den dag. Nu ligger alle stiger gemt væk, efter jeg måtte tage ham ned halvvejs oppe ad stigen.

Njord kan finde sin egen mad i haven, han æder sig fed i rødder, biller, grene, hæk, frugt, orme, snegle osv. Min have ser skrækkelig ud, men jeg behøver til gengæld næsten ikke at fodre hunden Han er også rigtig god til at holde vagt, han er mester i at spotte den bedste udkigspost Jeg måtte redde ham en dag han var på vej op ad en stige for at komme op på taget af vores garage

Tak, på forstyrrelser fra omgivelserne har det ihvertfald givet enormt gode resultater, så kan kun anbefale andre at forsøge samme strategi

Jeg synes heller ikke at det føles som særlig længe siden at jeg hentede den lille bandit oppe i Norge, det går alt for hurtigt

Han har en rigtig dejlig størrelse synes jeg. En robust hund, som ikke fylder hele sofaen :klap: Mht. at bo i lejlighed, så ved jeg at der er flere som har deres Buhunde i lejlighed og jeg har også selv haft det i en periode, uden problemer. Nu er jeg ikke ekspert i gøende racer, men kan udtale mig på baggrund af de erfaringer jeg har med Njord. Han gør for at fortælle mig at jeg skal være opmærksom, han gør det for min skyld. Jeg har fundet ud af at jeg med mit kropssprog kan tilfredsstille ham, ved at reagere, sige tak, tage kontrol over situationen og undersøge hvad han larmer for. Hvis jeg bare kigger ud af døren og siger nå og så sætter mig roligt igen, opfanger han at det var ufarligt og uinteressandt, og sådan har vi fjernet mange af de ting som han kunne reagere på. Det er ikke en adfærd man kan ignorere væk, man er nød til at være på forkant og rose for at hunden ikke reagere før end den gør det. Og så har jeg valgt at jeg synes at et enkelt bjæf i ny og næ er okay, så får han også lidt afløb for noget af hans gø-energi og føler sig vigtig

Njord gør hovedsageligt hvis han er utilfreds med noget eller er understimuleret. Han snakker en del med forskellige lyde og så hyler han som en ulv når ambulancer kører forbi, så helt stille er han ikke

Billeder af vidunderet

Det er svært at svare på, da det jo er forskelligt hvad folk betragter som meget Jeg synes ikke at han gør meget, men jeg vil heller ikke påstå at han er en stille type, han er jo en af de racer som bliver betragtet som gøende Vi har trænet ham til stilhed fra han var helt lille, og det tror jeg er en vigtig ting med sådanne typer hunde. Det er naturligt for ham at varsle når han mener, at der er noget vi bør være opmærksomme på, men han har været nem at lære at der er en masse ting VI ikke synes er ultra vigtige at vide noget om og at et enkelt bjæf er nok for at vi reagere. Ved ikke om det giver mening. Nu er jeg engageret i en del forums udelukkende for Norske Buhunde, og jeg har fået mange kontakter inden for racen. Min opfattelse er at der er meget forskel på støjniveauet i de forskellige hjem med Buhund, nogle er mere gøende end andre og nogen har trænet det mere væk end andre. Vi bor lige ved siden af en folkeskole, og her er altid meget larm og trafik foran vores hus, dette tager Njord med ophøjet ro.