Mqller

Han er en 2 år gammel papillon/pomeranien blanding og blev kastreret da han ca. var et halvt år gammel. For et års tid siden var der ingen problemer. Han elskede at lege med andre hunde og var glad når han hilste og kunne gå videre uden problemer. Nu har han udviklet en eller anden form for angst mod andre hunde. Det er meget få han kan med og jeg tør ikke tage chancen med at lade ham hilse længere. Så snart han hører halsbånd/snor lyden fra andre hunde er han på vagt og knurrer. Han kan finde på at gø et par gange før jeg stopper og beroliger ham. Han fortsætter med at knurre. Det er en slags knurren med piv. En bange knurren. Man kan tydeligt se han er bange. Når han har hilst på andre hunde, så stivner han og lige pludselig når han føler at den anden hund har snuset for meget (er for tæt på), så bider han ud efter den anden hund og gøer og piver. I går var der en episode som opsummerer det ret godt. Vi var ude i et område, hvor vi normalt er helt alene og tør have ham løs. Pludselig rundt om hjørnet kommer en schæferhvalp løbende, som vil hen og lege. Vores hund begynder straks at løbe mod schæferen og gø, men schæferen løber hen til ham alligevel og begynder at hilse. Han stivner som normalt og pludselig bider han ud efter schæferen. Schæferen tror det er leg og begynder også at hoppe rundt og drille. Vores hund gøer i vildensky imens han nærmest skriger af frygt. Jeg får kaldt ham hen flere gange, men schæferen følger efter og han vender sig derfor tilbage og gør det samme igen. Til sidst kommer ejeren løbende og får stoppet schæferen og jeg kan få ham i snor og væk i en fart. Er der noget jeg kan gøre? Je gsynes det er så synd for ham og også for de andre hunde det er gået ud over. Vi bor i byen (København), så hverdagsluftningerne sker i parker og på fortov på vej derhen. Det er næsten umuligt ikke at møde andre hunde på vejen. Vi forsøger dog at undgå ved at gå modsatte retninger og modsatte side. Det er bare ikke en holdbar løsning. Mvh