Altså, er det bare mig der kræver for meget, eller mangler en del af den danske befolkning ikke en smule selverkendelse i forhold til deres evner og mangel på samme!?
Jeg kan simpelthen blive så harm, når jeg taler med kursister der har fået at vide af deres dyrlæge at deres hund er dominerende/skal ud af sengen/skal trænes i lederskabsøvelser og hvad ved jeg, fordi hunden udviser normal hundeadfærd!
Når min egen dyrlæge siger at det ALDRIG har nogen negativ indflydelse på voksne tæver når de bliver steriliserede! Jamen? Jeg véd bedre, hvad med hr. og fru dk?
Jeg mener - hvorfor pokker holder folk sig ikke til det de véd noget om? Er det svært? At erkende at der findes ting man ikke ved?
Når jeg er på arbejde, begynder jeg da heller ikke at kloge mig på regnskaber og logistik - det ligger ikke indenfor mit kompetenceområde!
Når jeg står på træningspladsen snakker jeg om det jeg ved - træning! Oplever tit kursister der spørger om helbred, fodering, er hunden syg og lignende, dem svarer jeg naturligvis kort så godt jeg kan, men henviser altid til at det ligger udenfor mit kompetenceområde og jeg derfor kun kan tale udfra personlige erfaringer, og henviser gerne videre til dyrlægen.
Det går sjældent den anden vej! Hvorfor?
Ekaterina *nu med surt opstød