Zaz-zaz
-
Antal indlæg
6.992 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Zaz-zaz
-
-
Nope, jeg ved dog intet om sort hår.
Lad os sige, at vi har et forældrepar. Den ene har helt rene, blå øjne, den anden har helt rene brune øjne.
Generne for blå øjne og brune øjne kalder man gerne blbl (blåblå - det står to gange, fordi man har ét gen fra hver forældre = 2) og brune øjne hedder Brbr (Brunbrun, det første B står med stort for at vise, at det er et dominerende gen)
Når vi nu ved, at dominante gener altid trumfer ressesive gener, så vil en kombination af disse forældre hos barnet altid komme ud som Brbr (brun brun) eller Brbl (brun blå - altså er brun det dominerende gen og barnet får brune øjne, MEN BÆRER GENET FOR BLÅ ØJNE). Og det er nu, det bliver spændende.
For som du kan se, har vi først den brune med 2 dominerende gener i samspil, så den brune med blå gener der ikke kan ses, men bæres.
Hvis dette barn finder sammen med en person med blå øjne, kan deres barn få følgende kombinationer: Brbr (brunbrun), Brbl (brunblå - igen med brun øjenfarve, men bærer af det blå gen) eller --- blbl (blåblå). Da der ikke er noget dominant brunøjet gen til at trumfe det blå, så vil barnet få blå øjne i sidste tilfælde.
Har vi to forældre med genet for blå øjne hvor de selv har brune, vil koderne se sådan her ud:
Brbr
Brbr (den står to gange, fordi det kan variere om det er fars eller mors brune gen, der er det dominante)
Brbl
Brbl (igen, det står to gange, fordi det kan variere om barnet har arvet det brune fra far og det blå fra mor, eller omvendt)
blbl
I ovenstående tilfælde kan du altså se, at barnet har størst sandsynlighed for at få brune øjne; enten udelukkende brune øjne eller som bærer af genet for blå øjne som sine forældre gjorde det.
Og kun i sjældne tilfælde arver barnet så det blå fra begge sine forældre, og får blå øjne.
Ok og tak for svar. Jeg tror jeg skulle have deltaget lidt mere aktivt i biologitimerne i mine unge dage !!!
-
Jeg tænker, at det kan have noget at sige ift. kromosomer. Jeg aner ikke, hvilke kromosomer hunde har. Men hos mennesker har kvinder på XX og mændene XY. Hvis de så får en dreng, arver han jo Y'et fra sin far og et X fra sin mor, hvilket betyder at en del af de mandlige træk (f.eks. hårtab som har at gøre med testestoron niveau) arves direkte fra fars side.
Pigerne som arver et X fra hver, kan potentielt ligne både den ene og den anden.
Så er der jo også dominante og ressesive gener, f.eks. er blå øjne et ressesivt gen hvilket betyder, at der skal særlige omstændigheder til, for at en person med blå øjne kan give det videre til sit barn, hvis vedkommende får børn med en person med brune øjne, da generne for brune øjne er stærkere end for de blå.
Altså...jeg har altid troet at blå øjne og sort hår automatisk blev givet videre...også selvom jeg hverken har min fars sorte hår eller blå øjne....
-
Men det er jo ikke uhøftligt... Det er en form for udfordring og "jeg er stærkest"... Jeg ved godt at folk er totalt "dominans" forskrækket, men det er jo det de gør når de f.eks. ligger poterne op på ryggen af en fremmede hund... Det er jo også derfor du ser rigtig mange hunde blive super gale når en anden hund gør det.
Men jeg er også imod den der med at folk lærer deres hunde ikke at reagere når de bliver trådt på, for "det sker jo, så de kan ligeså godt lærer det"... Nu er jeg så heldig at have en hund der ikke reagere på det, men det er ikke fordi vi har trænet ham til det...
Jeg mener blot at vi som mennesker, også en gang imellem må respektere at visse "budskaber" er forskellige...
Og nå ja, en af grundene til man ikke skal bukke sig over Dexter er at han indtil videre har givet bludtud 2 gange og blåt øje en gang, fordi han hopper op for at kysse folk, imens de bøjer sig ned over ham
Jeps. I det store og hele skal man selvfølgelig respektere dyrene, men - synes jeg - samtidig vænne dem til menneskers underlig opførsel om vi så kalder det dominans eller uhøflig adfærd. Det er jo i sidste ende hundene det går ud over, hvis de opfører sig uhensigtsmæssigt, hvis f.eks. et menneske træder hen over dem....
-
Har du altid lignet din mor? Man siger gerne at menneskeafkom ligner deres far ved fødslen. For når manden genkender sig selv i afkommet, får han lyst til at beskytte og nære barnet, frem for at forlade det for at sprede sin sæd yderligere.
min søn lignede sin far på en prik ved fødslen, men ligner nu mig ret meget i dag (et år). Dog tror jeg bestemt han vil ende med at ligne sin far, da faren i den grad ligner sin far! Måske hans slægt har de stærke gerne vi taler om her?
Jeps. Jeg har altid lignet min mor og det forklare så, hvorfor min far som det første udbrød, da han så mig: "Hvor er den grim !" Jeg altid troet, det var stress, fordi han var alene om at tage imod mig (jordemoderen kom ikke, falck kom ikke), men i virkeligheden var det måske, fordi han mente det
!!! Nå, han kom i hvert fald efter det og har taget sig fint af mig -
Er det ikke noget med gener eller hvad man skal kalde det....det, der forårsager, at en hund kommer til at ligne sin far eller mor ? Ligesom nogle avlshanner kaldes stempeltyre, fordi deres afkom i udseende ligner dem til punkt og prikke...de stempler deres udseende igennem, hvad andre så ikke gør overhovedet....som f.eks. faderen til vores Berner-dreng. Han ligner sin mor, men har faderens sind. Og ja, vel egentlig også børn. Jeg ligner i udpræget grad min mor....der er vel et eller andet, der diktere afkommets udseende og det et eller andet må stå stærkere hos nogle individer end andre...eller hvad ?!?
-
Det gør vi skam også, og jeg tror bestemt heller ikke han nogensinde ville gøre noget... Men derfor synes jeg nu også man skal lade være at sætte sin hund i situationer som KAN undgåes... Derfor beder jeg altid folk lader være, hvis det er muligt.
Tja, aner det ikke. Jeg prøver bare at gøre mine så menneske-vante som muligt også selvom det måske i deres verden er yderst uhøfligt. Jeg vader over dem, bøjer mig over dem osv. De skal jo trods alt stå model til lidt af hvert, når de skal begå sig i vores verden og måske især berneren. Han er jo så søøøøøøøøøøøø`
-
Nu kan det jo sagtens være, han ikke bliver større end en lab/golden og de er da yderst aktive, så pas på ikke at forvente for lidt mht motion:-D
Og tillykke med ham:-D
Ja, det er jo egentlig det lidt spøjse ved blandinger: Man ved aldrig, hvad man får i sidste ende. Jeg tror på en tricolor lab/golden i det her tilfælde....
-
Jeg vil nu også altid bede folk lade være at bøje sig indover Dexter.. Jeg beder også altid folk om at gå udenom ham, fremfor at træde henover ham hvis han f.eks. ligger midt på gulvet.. Netop fordi det for nogle hunde ER en adfærd der kan være truende...
Det er klart at hvis du bukker og hunden er 10 meter ved siden af dig så er det ikke truende for hunden... Men hvis du bukker dig henover en hund så ville jeg nu altså også pænt påpege overfor folk at det skal de altså ikke gøre.. Uanset hvor sød hunden er...
Jeg vader hen over begge vores hunde. De kan lige så godt vænne sig til at det kan mennesker finde på fremfor at jeg kommer for sent med en advarsel, når skaden er sket...
-
:5up: men generelt ved folk med store hunde ALT om, hvordan små hunde skal behandles, så er vant til den slags fakta. Fx kører min den ene i klapvogn når vi er til udstillinger, det er totalt praktisk, så ved jeg, at ingen tramper på ham og at han ikke strinter på udstillede ting, men folk med store hunde ser en tåbeligt gimpe, der behandler sin hund som en dukke / et barn (og lad dem bare tro)
Fy Petrine
!!! Må berner-ejeren da lige være fri. Vi kunne godt nok også af og til ønske os, at Store Fugl var lige så handy at komme rundt med på udstillinger som Lille Fugl, der sidder og troner i sit bur, der er spændt fast på sækkevognen sammen med telt, stole og alt det andet habbengut, man nu slæber med sig... -
Ved den søde Gud da nej. Da vores berner var hvalp, kom han til træning fra han var 8 uger og 3 dage gammel og han kom ud og opleve verden fra vi fik ham hjem....
-
Tusind tak for svar...fortæl mig endelig mere. Han ligner mest sin far, men bør selvfølgelig blive mindre, da moderen er en lille spinkel en. Men der er nu gods i ham. Jeg ved desværre ikke hvad han vejer, men jeg ved heller ikke hvad en Berner hvalp vejer, så...
Det er første gang jeg har en stor hund (den største jeg har haft var min islandske på 25 kg) så der er nogle ting der er helt nye for mig, derudover er det første gang jeg har en hunderace som ikke betegnes som yderst aktiv, så det er fagre nye verden.
Jeg kan ikke lade være at smile, går man ikke rigtig tur med sin Berner det første år? Den sætning vil min teenagedreng da elske.
Uhhh glæder mig
Så må du dog advare ham om, at derefter er en Berner altid med på en langfart. Ikke, at den har brug for det, men hvis den unge mand tilbyder sig, så siger berner-bamsen da ikke nej
-
Altså man skal have tilladelse til at have kattehybrider herhjemme, mener enda at for servalhybriderne at det er helt ind til F2 man skal have et papir på dem...
Så mon ikke det samme er for ulvehybriderne, eller bare F1...
Men mener generelt at hybrider er ganske uetiske, på grænsen til det perverse...
Ja, jeg ved heller ikke lige, hvad ideen med hybrider er, men any way: Tak for svar. Så blev det da løst
-
Altså nu er jeg blevet forvirret igen (alt ved det gamle), men here goes: Skal man have tilladelse for at have en ulvehybrid eller kan man bare købe sådan et kræ, hvis man har lyst ? Nej, den er ikke på ønskesedlen. Det er et forstyrret kræ efter min bedste overbevisning. Jeg er bare og som altid; nysgerrig.
-
Hov ps: For din egen skyld, så lær berner-barnet både at være helt alene hjemme og være alene sammen med hund nr 1. Der er bare nogle gange, hvor det ikke er overvældende praktisk at have begge hunde med...
-
Han ser skøn ud. Berneren vokser ikke hurtigere end andre hunde, men fordi han er en tung hund, skal du passe på, at han ikke vokser for hurtigt. Du skal være meget obs på ikke at over-fodre. Det skal gå stødt og roligt med ca et kg om ugen...nok mindre for din hvalp, da han ser ud til at have taget noget størrelse og bygning fra sin mor. Bernere går man ikke rigtig tur med det første år af deres liv. Man tager dem med ud til stranden, eller i skoven eller ind på strøget eller hvad de nu skal socialiseres på og så sætter man dem bare ned og lader dem tusse rundt og undersøge ting og sniffe atmosfære.
-
Næst efter togdriften er seksualdriften den vanskeligste at styre. Det er nok bare forskelligt, hvor dameivrige hunde er. Måske det også er racebestemt? For nogle racer ligger lydigheden tættere på højrebenet end hos andre. Jeg ved det ikke.
Måske er det også lidt fra individ til individ. Nok er vores Berner-dreng meget dame-glad, men han er jo også sådan lidt en tøsedreng og morakker, der helst gør, hvad han bliver bedt om....
-
Nej, der var ingen ironi over det. Men når du mener, at det er et spørgsmål om træning, så er det naturligt, at du får spørgsmålet: Hvad gør du i dette tilfælde. Og jeg kan forsikre dig, at selvom både ja/nej og indkald sidder godt fast, så kan de IKKE kan konkurrere med en lækker tæve.
Så hvis du som sagt har idéer til løsning af problemet med "inspirerede hanhunde", så kom endelig med dem.
Jeg kan jo knap nok sige andet end, hvad jeg selv har "tæmmet" min inspirerede hanhund med, men måske der også ligger noget om vane i det. Han er jo udstillingshund, så han er vant til at omgås højløbske tæver. Det kan måske også betyde noget og det er absolut ikke fordi han ikke er glad for damerne...for at sige det pænt....
-
Min første airedale var den lider.... hanhund nord for Alperne. Det bedste i verden for ham - altså udover løbske damehunde - var at komme i ruinen, Men selv dér blev han ukoncenteret, hvis der på pladsen kom en løbsk tæve spadserende for tæt ind på ruinområdet.
Min træner sagde som du: Det er bare et spørgsmål om træning!
Det var temmelig irriterende at høre, eftersom der desværre ikke fulgte en række gode råd med udtalelsen og alt, hvad jeg selv havde forsøgt mig med, havde været forgæves. Hans øregange var og blev blokerede i den situation.
Så blev han shanghajet af en opdrætter og fik 4 koner og jeg skal da LIGE love for, at det lettede træningen helt utroligt. Nu var det KUN, når damehundene var højløbske (og iflg. reglerne skulle have været holdt hjemme), at han var fyr og flamme. Og så kom den sjove eftermiddag, hvor min træners nye hund, en dejlig labrador, for første gang spottede en damehund, der ikke var højløbsk (det havde min hund jo "fortalt" mig), men som sikkert lugtede forførende dejligt. Resultat: Labradoren forvildede sig op på en høj stige, der stod lænet op ad en mur. Han kunne komme op, men ikke ned - så han stod der bare.
Det var en sand fornøjelse at kunne sige til træneren: Det er bare et spørgsmål om træning! :banan:
Hans labrador indgik aldrig ægteskab, og resten af dens liv havde den overtaget posten som den lider.... hanhund nord for Alperne. Til STOR irritation for træneren, der ellers ikke var nogen novice udi hundearbejde.
Men Zaz-Zaz - hvis du har et par fif til, hvordan man åbner blokerede hanhundeøregange, så kom endelig med dem.
Ha ha ha fornemmer jeg en vis ironi her ? Nå skidt, men jeg kan altså ikke se det som andet end et spørgsmål om at ja / nej øvelsen virker og indkaldet sidder fast....
-
Tror lige du skal notere i hvilken klub din hund har tavle. Bare så eventuelt interesserede ikke løber forgæves....
-
Jeg ved ikke, om det er kategorisk eller ej, men jeg tror altså, at det vil være en naturlig adfærd for en hanhund at ville parre en villig tæve?
Det er det vel, men du ved, det er vel også bare et spørgsmål om opdragelse...ligesom at få kræet til at forstå, at den ikke skal strejfe eller andet af den skuffe....
-
Siri - når en hund vil parre, så er den IKKE LYDIG! Den er i sine drifters vold, medmindre det er en kastreret hanhund eller at tæven endnu ikke er i de få kritiske dage. Er der tale om en normaltfungerende hanhund med begge testikler i fin stand OG en højløbsk tæve, så er det amerikansk lotteri at tro, at hundene hellere vil hen til moar og have klap og frikadeller.
Uhhh Dina, det er lidt for kategorisk. Jeg nægter at tro, at min han vil parre uden han har fået lov af moar eller farmand.
-
Det er da godt nok enormt individuelt fra tæve til tæve! Jeg har haft en tæve til parring, der på ingen måde kunne være løs - men jeg kender mange, mange tæver der sagtens kan være løse, træne med hanhunde, komme når der kaldes osv - selvom de er løbske og endda højløbske. Jeg kender altså ingen, der træner med snor, bare fordi hunden er løbsk. Eller dropper turene løse af den grund.
Inden jeg steriliserede min coton var den eneste forholdsregel jeg tog i løbetiden, at jeg havde et endnu skarpere øje på fremmede hunde og samlede hende op, hvis jeg var i tvivl. Hun var ellers helt som normalt og fuldt kontrollerbar!
Det samme med vores vapser (intakt tæve og intakt hanhund). Jeg troede ikke det var muligt, men det er det så....
-
Det er altså livsfarligt! Tænk når de kommer med 30 kilometer i timen, hvis de lige hænger fast i en gren! Det ville jeg aldrig turde gøre!
nåååååeeeee, nu tænkte jeg ikke lige på at dyret rendte løs. Jeg troede, at vi snakkede hund i snor. Er de løse og møder andre løsgående hunde er man vist prisgivet skæbnen. Så lader det til at det er et fedt om man kalder sin hund til sig eller ej...
-
Jamen med stor krave, der forsvinder tørklæder helt i pelsen... seriøst hvis jeg ville hoppe med på "gult", så aner jeg virkelig ikke hvordan, jeg skulle iklæde mine hunde farven!
Du kan da bare binde et gult tørklæde i vaps´ halsbånd, så det hænger fri af kraven....
Har det betydning for blandinger
i Debat
Besvaret
Det med hundes farver er da også for sært. Ikke med Bernerne...der er det jo bare som det er (for det meste), men f.eks. med tibberne ligesom Lille Fugl. De må komme i alle farver og kombinationer og det gør de så. Man skal godt nok vide noget om, hvad der ligger bag for nogenlunde at kunne regne de mulige farver ud. Er der nogle af jer der ved, hvor lang tilbage en farve kan optræde og så stadig slå igennem i et kuld hvalpe, der bliver født i dag ?