Hej,
vi har en shih tzu hvalp, pige, på 4,5 måned. Hun har været meget mere renlig end vi havde forberedt os på, derfor virker det mærkeligt at hun for nylig er begyndt at virke ligeglad med hvor hun er, når hun skal tisse...nogle gange.
(Nr 2 er altid udenfor) Det går fint om natten, og i dagtimerne går hun bare udenfor, når hun skal tisse. Dørerne står åbne, da det er sommer.
Det er om aftenen, når dørerne er lukket, at det virker til at gå ‘galt’. Hun kan ligge og sove og pludselig rejser hun sig bare og går lidt væk og sætter sig ned og tisser. Hun søger ikke døren, siger ikke en lyd og hun går ikke rundt og søger. Hun virker som om hun bare tænker ‘jeg skal tisse, her er fint’ og hun virker slet ikke som om hun ved, hun skal eller kan gå/komme udenfor.
Det virker omsonst at skulle til at lære hende fx at tisse på et underlag ved døren, når hun virker stort set renlig resten af døgnet, og når vi har brugt og bruger rigtig meget energi på at tage hende udenfor efter mad, drikke, leg og søvn og roser rigtig meget, når hun har tisset udenfor.
Nu bliver det jo koldere og dørerne bliver lukket oftere og vi er derfor nervøse for om det så betyder at hun vil tisse indenfor oftere..
Vi er klar over hun kun er 4,5 måned, men da det er så systematisk efterhånden, virker det som om vi skal gøre noget anderledes for at lære hende at blive helt renlig.
Er der nogen derude der kender til denne udfordring og/eller har nogle tips til hvordan vi lærer hende at fx gå hen til døren og give lyd hvis vi forældre ikke lige har sørget for at døren er åben for hende? -for det virker umiddelbart til at være det, der er forskellen på, om hun går ud eller ej. 🤷🏻♀️
(lidt ekstra info:
Vi giver hende mad 3 gange dagligt og senest kl 16/16.30, og går normalt 3 små ture med hende (i den netop overstået hedebølge gik vi dog kun morgen og aften). Hun besørger nogen gange, ikke hver gang, på turen. Det tænker jeg ikke er noget ‘problem’ endnu, da jeg tænker hun stadig er for lille til at kunne koncentrere sig om det på tur.
Jeg går hjemme, så er ‘på’ hende stort set hele døgnet, og ved derfor at hun selv går ud i dagtimerne, også efter en lur. Hun er ikke så meget alene hjemme, max 2-2,5 timer pt og der er ingen uheld)
håber min lange tekst giver mening og at der sidder nogle kloge ‘hunde-hoveder’ derude, der kan og har lyst til at komme med ro til mit sind, med hjælp, gode råd og erfaringer.
mange hilsner
Emilie