Sofie(Eddie&Milo)
-
Antal indlæg
55 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Sofie(Eddie&Milo)
-
-
Jeg siger ikke du skal gå 4 timer med ham, jeg siger (eller mener) at han skal have fornuftig aktivering og gode oplevelser dagligt i en periode, så vi er sikker på, at han er optimal stimuleret. Aktiveringen sker på de daglige ture og de dage du går til træning skal han ikke også ud at gå disse lange ture.
Hvis dine hunde fungerer fint sammen på turene er der intet i vejen for at de for disse ture sammen.
Der er op til dig selv at vælge m han skal have hjælp til at reagere anderledes og om du i en periode kan og vil bruge lidt ekstra tid på at redde ham. Hvis du dybest set ikke tror på projektet kan du lige så godt aflive ham nu.
Ninjamor - Du kommer med rigtig mange gode ting, men du må gerne læse alle de andre kommentarer jeg har skrevet for så ville du vide at jeg faktisk er parat til at gå rigtig langt for at redde ham/ hjælpe ham.
-
Tak.
Det er jo meget positiv at han generelt ellers er en venlig hund. Er det forstået korrekt at det så primært er når hans krops zone eller "ejendom" trues at han bliver aggressiv?
At han rejser børster når han kommer tæt på en fremmede hund er jo virkelig tegn på usikkerhed og at han kommer i alarm beredskab. Men flot at han kan komme så tæt på uden at reagerer! Det må have krævet meget arbejde af dig.
Jeg ved ikke om det hjælper ham, jeg tænker bare at det kan være en stor belastning for en hund i hans situation flere gange om ugen måske at føle sig på vagt i længere tid.
Det er hans krops zone og "ejendom" ja, men også hvis jeg beder ham om noget han ikke vil. f.eks at gå hen i sin kurv. Når han så går hen i sin kurv, kan han pive som en sinddsyg. hvis jeg går over for at klappe ham for at han forbinder kurven med et rart sted, så bider han mig i hånden, for så at skrige/ pive igen når jeg så forlader ham i kurven. Ligeledes hvis jeg beder ham om at gå i kurven og han ikke gør det, så går jeg hen til ham, aer ham og prøver at lokke ham derhen med samme resultat at han bider mig i armen og nogle gange holder fast. Med bide skal det forstås at han tager fat med tænderne rundt om armen og holder FAST.
Jeg tænker at der er en meget stor belastning for ham at hans krop er i den situation flere gange om dagen. Der bor rigtig mange hunde i området og vi kan nærmest ikke gå en lille bitte tissetur uden at møde en hund eller to, så der er faktisk 3-4 gange om dagen han er i stress/ alarm beredskab.
-
Et andet forslag der måske kan hjælpe din situation derhjemme, er børne låger til at adskille hundene fra hinanden når du ikke er hjemme og så ellers at fjerne alle objekter af værdi når de er sammen
Og læse jean Donaldsons bog "mine" , der er som skrevet til en hund som ham
Kan købes på Saxo.dk til ingen penge.
Når vi ikke er hjemme, er Milo i bur, det er han opvokset med og løber selv ind i buret når vi beder ham om det, fordi han ved at der er noget lækkert når han kommer derind.
At fjerne alle objekter er lidt svært for der er ingen system i hvad han synes er så spændende at det skal vogtes over. Den ene dag er den en pensel, den næste dag en sok, en anden dag sofaen, tæppet, den ene kurv, den anden kurv osv. Min anden hund trækker sig med det samme, hvis Milo lægger op til noget han vil vogte. De kan sagtens lege sammen med en sok f.eks. Når de slås for sjov, kan milo kamme over, og blive voldsom og så kan man se på anden hund at han ikke sys det er sjovt. Enten piver han ellers når vi at stoppe det, og jeg tror faktisk Milo bliver "ked" af det når den anden piver for han går over og slikker ham bagefter.
-
Der er kommet flere positive ting frem om tråd starters hund. Blandt andet at han elsker alle mennesker og børn og gerne kaster sig på ryggenmog for at blive kælet. At han ikke er aggressiv overfor andre hunde, med mindre de opsøger ham og at han aldrig? Har bidt hul?
Jeg kunne godt tænke mig at vide om du bor alene med ham og om han i så fald reagerer ligedan hjemme overfor din partner?
Og så kan aktiviterne godt samles i en pulje selvom man bor i lejlighed, det har jeg nemlig selv gjort, da min hund var stresset som ung.
Korte tisse prutte ture i så roligt miljø som muligt og så en lang tur eller træning om dagen. Og efter dage med stressede oplevelser, for eksempel træning, så stod den på to rolige dage, med for eksempel næse arbejde.
Så måske du skal trappe ned til kun en gang træning med ham om ugen og så i stedet lægge spor eller endnu bedre lade ham grave efter mus i skoven.
Han er nemlig rigtig kærlig mod mig, min kæreste og andre fremmede, børn osv., men nogle gange bliver han virkelig aggressiv. Alle der møder ham, dyrlægen, massør og sådan tror ikke på at han er sådan, før de ser video af det, da han for dem, virker som sød, kælen og kærlig hund.
Når vi er til agilitytræning, opsøger han ikke de andre hunde, hvis de er på behørig afstand, omkring 4-5 m, står stille og forholder sig i ro. enkelte gange har han løbet ned imod "flokken" men de gange har været fordi de andre har gøet, leget med hinanden osv.
Når vi går tur, kan vi gå forbi andre hund med en afstand på 4-5m, og den anden hund ignorer ham, uden at han gør udfald, han rejser dog stadig pelsen, bliver anspændt og sådan. Hvis den anden hund derimod kigger på ham, springer han frem med blottede tænder og er ikke til at få kontakt med på nogen måde og sanser stort set hverken legetøj, godbidder eller andet.
Vi bor sammen, og han reagere ens uanset hvem a os det er som beder ham om noget.
Jeg ville sagtens kunne trappe ned i træning hvis det hjælper ham på længere sigt
-
Og jeg vil bare lige sige - jeg har været der, arbejder stadig med tingene, men via adfærdsbehandler og gode rutiner, er det blevet SÅ meget bedre. Og nej - jeg lufter ikke min hund 4 timer om dagen.
Til gengæld kunne adfærdsbehandler se nogle mønstre, jeg ikke selv kunne og som nu er brudt, hvilket har gjort mit og hundens bånd så meget tættere. Vi har også dyrket mange tillidsøvelser, så en del af grunden til at han ikke længere reagerer så voldsomt, er fordi han nu har tillid til, at jeg håndterer situationer med andre hunde og passer på ham. Da han blev overfaldet, mistede han med andre ord lidt af sin tillid til mig, at jeg kunne beskytte ham og det har jeg så måtte bevise, at jeg kunne. Det betyder også, at hvis der nogensinde igen er problemer med en anden hund, så er det mig ikke ham, der bliver bidt - for jeg står foran ham og mellem ham og andre hunde, og jeg flytter mig IKKE. Til gengæld fatter andre hunde en hårfin hentydning og skrider, når jeg siger "NEJ! AH AH. GÅ VÆK MED DIG!" og ellers gør deres ejere.
Det betyder også, at Taiki er stresset helt ned, så han ikke på hver tur ved hvert hundemøde (også dem man bare går forbi) bliver pumpet fuld af angsthormoner. Han fik også Zylkene en overgang, men det var kun for lige at komme i gang.
Har der været en dårlig oplevelse, en sur hund eller andet, så SPURTER VI efter bolde, vi gøgler og pjatter, vi graver huller og vi brænder al krudtet af, vi fik da vi blev bange for den anden hund (ok, Taiki blev bange, jeg gjorde ikke så meget
). Når han så er fysisk flad, skal han bruge sin næse eller hjerne, vi har puslespil, der er også guides på nettet til sjove aktiviteter. Og så er han ikke stresset mere, det er krudtet af, og han er rolig også på næste tur og ved næste hundemøde, hvor han ikke nødvendigvis reagerer surt, for han ved jo, at jeg har styr på sagerne.Vi hilser aldrig på andre hunde på vores ture - han blev stresset ved forventningen om, at det kunne ske på vores ture. Nu ved han, at det sker IKKE, så han er rolig.
Vi hilser kun på andre hunde, ét bestemt sted, så han ved hvad der skal ske og dette sted er positivt betinget, da der kun har været gode hundemøder. Så det er en god ting for ham, han ved at det er "hunde vennerne", der kommer her.
Alt i alt, hos os handlede det om tabt tillid og nu, hvor den er genvundet og vi har gode rutiner, hvor Taiki ikke stresser fordi han frygter at vi skal hilse på en masse dumme hunde, så går det meget, meget bedre.
Jeg kan intet love omkring din hund, alle hunde er forskellige. Men her var lige en succeshistorie.
Min hund er en shiba inu, så den er lige så selvstændig og stædig og besværlig af sind, som enhver terrier. Men han er dejlig.
Tak for din dejlige succeshistorie - jeg håber jo min ender ligeså god
problemet med det hele er jo ikke kun at han er sur på gåtur, for som skrevet tidligere kan jeg sagtens leve med en hund, som ikke kan lege med andre eller være social med andre hunde på den måde. Men problemet er jo at han også er et "bæst" derhjemme når han er indenfor. Det fylder bare rigtig meget når det 24/7 er at man skal være på " vagt" overfor ham og hele tiden passe på hvad man gør for at undgå knurren og bid.
Jeg var desværre ikke selv tilstede ved overfaldet, det var min eks som passede hundene, så han kan næppe forbinde mig, med den dårlige oplevelse og mistet tillid. Dermed ikke sagt at han har mistet tilliden genneralt men jeg tvivler på han forbinder mig med overfaldet når jeg først så ham 24 timer senere.
Milo bliver oppe på dutterne allerede når han ser en hund på 5 m afstand. Siden han blev overfaldet, har han ikke kunne komme tættere end 2 m på en anden hund, ellers lave han vilde udfald og er ikke til at komme i kontakt med.
Men vi er selvfølgelig indstillet på at prøve at arbejde på sagen
-
Ja, jeg startede faktisk også med at foreslå at involvere kompetence før endelig beslutning blev truffet og det kan stadig være en god ide. Jeg bliver bare mere og mere overbevist om at det er udsigtsløst, men bare vil føre til yderligere brug at tid og penge. Dårlige oplevelser, problemer, tårer og nederlag. Men ja, jeg har respekt får at det kan være svært at afgøre udelukkende ud fra ejers beskrivelser, som jeg faktisk finder gode, objektive, indsigtsfulde og konstruktive.
Og så tror jeg vist egentlig jeg begynder at køre lidt i ring.
Jeg står ved mit råd, men forstår der kan være andre synspunkter, og checker ud af debatten. Det er simpelthen for hårdt at blive ved at argumentere for aflivning. Meget ubehageligt.
Men takker for en god debet og sover tone.
PBC -
Vil bare lige takke for din mening i denne debat. Du sætter ord på nogle af de ting som køber gennem mit hoved, bl.a. Hvad når jeg får børn, hvad hvis han slipper løs osv.
Jeg håber på at løse det bedst muligt. Han får nok et par chancer mere med adfærdsbehandler men min grænser rykker tættere og tættere på.
-
Nej nu må I styre jer! Aflive en formentlig sund og rask ung hund uden at give ham chancen for at vise andet end det han gør nu...Jeg vil foreslå, at du kontakter en erfaren adfærdsrådgiver og får en vurdering af din hund.For at kunne drage en konklusion skal der fremlægges en del ting blandt andet, hvordan han er blevet opdraget - med fornuftige grænser, uden grænser eller for strengt.En JR er en meget selvstændig og selvrådende hund og håndteres den forkert (uretfærdigt) sætter den hele sin stædighed ind på at hævde sin ret i forskellige situationer.Hvis vi talte om en anden race, f.eks. en labrador, ville du sikkert have fået at vide, at du overskrider hans grænser, at han mangler tillid til dig i situationen og dette kan meget vel være tilfældet her.En hanhund som føler sig overfaldet i en ung alder (biddet i halsen) kan reagere på to måder efterfølgende: Enten bliver han selv aggressiv eller også viger han. Har du en hund som dybest set vil vige for andre hanhunde som ung, kan en kastration gøre utrygheden værre og starte aggression i stedet. Aggression pga.frygt.Det at han bider sig fast uden at ruske tyder netop på frygt/usikkerhed...Hvis han var reelt aggressiv, ville han gå efter at skade den anden hund og dette ville han gøre ved at ruske og rive, ved små hunde ved at vælte dem. Fastholdelsen sker typisk kun for fastholdelsens skyld - og er altså en sikkerhedsforanstaltning "så længe jeg holder fast i dig, kan du ikke gøre mig noget", smart, men naturligvis meget uhensigtsmæssigt.I den daglige aktivering savner jeg næsearbejde og problemløsning, to aktiveringsformer som tilfredsstiller og trætter.Vedr. Hans knurren når I vil flytte/røre ham og når han slikker poter, kan det meget nemt skyldes mistillid især hvis I har haft skældt ham ud. De små terrier kaldes ikke for ingenting "terrorrister", de fanger meget hurtigt stemningen og finder ud af hvad de kan slippe afsted med og finder de først ud af at de kan knurre sig ud af en situation, gør de det!At sætte hårdt mod hårdt overfor en selvstændig hund som en terrier kan kun give bagslag, i stedet skal man bruge musklerne mellem ørene og outsmarte sin terrier, når der er problemer.Når ha n skal ned fra seng/ andet så vis han noget lækkert og kast det ud på gulvet. Sig "ned" idet han hopper ned, så lærer han hvad ordet betyder.Slikken på forbenene ville jeg først gøre til noget positivt f.eks. ved med en ske at smøre lidt leverpostej på han pote imens han slikker. Jeg ved det lyder noget bagvendt.Giv ham et ord for at slikke og et andet ord når han stopper.Med en lille indsats og lidt held kan situationen vendes til noget positivt og han lærer at slikke og stoppe igen på signal. Du kan ikke nå ind til ham når garderne er oppe, derfor skal du bruge positive midler.Lange gåture i 10 - 20 m line så han kan snuse, grave og hvad hunde ellers kan lide at fordybe sig i, turene må gerne vare 1½ - 2 timer x 1 - 2 om dagen med indlagt aktivering og så tisseture for resten. Dette er hvad jeg ville starte op med ud fra det du har skrevet.Giver det mening?
Vil lige starte med at sige tak fordi du gad skrive dette lange indlæg. Jeg skal prøve at give lidt svar.
Jeg ved godt man selvfølgelig skal se hunden for at komme med konkrete ting, men vil alligevel gerne fortælle lidt.
Han er opdraget med fornuft synes jeg selv, De må mange ting, men jeg sætter også grænser synes jeg selv og jeg gør hvad kan for at behandle hundene ens så der ikke kommet problemer mellem dem på den måde. Han er gået til hvalpeleg, hvor han allerede dengang gerne ville bestemme over de andre og kunne være lidt voldsom ved dem. Når dette skete tog jeg ham hen til mig, tog en pause for at geare lidt ned og så lege igen bagefter. Han er blevet socialiseret iblandt andre hunde også da han var lille.
Han kan sagtens være med til træning hvis de andre hunde ikke løber på banen samtidig, så det er jo ikke sådan at han uhæmmet kaster sig over de andre, men hvis de selv sørger over imod ham, går han på
!Jeg synes ikke selv jeg har skældt ham voldsomt meget ud, ihvertfald ikke nok til at frembringe denne adfærd, men måske er han virkelig virkelig følsom.
Tippet med at kaster noget lækkert, vil jeg helt sikkert afprøve. Jeg har overvejet at gå til sportræning med ham, men eftersom at han æder næsten alt på sin vej når vi går tur, er jeg bange for at sportræning vil gøre det værre. Men jeg må også indrømme at hvis der skal bruges 4 timer om dagen på bare gåture med ham alene, udover morgen og aften tisning og træning, for at få en normal hund ud af det, så må jeg melde pas. Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til at jeg kan arbejde 8, gå til træning med den anden hund, træning med ham problembarnet, kørsel, og så gå tur i 4 timer med ham, hvis jeg også skal have et liv udover hund.
Og inden alle stempler ham som en sindssyg så vil jeg lige til hans forsvar sige at han ALDRIG har lagt an til hverken at knurre eller bide fremmede personer eller børn, faktisk elsker han at møde mennesker og kaster sig gerne ned på ryggen foran deres fødder så de kan klø ham på maven, det er åbenbart bare mig han ikke kan lide, nogle gange
-
Jeg kan sagtens leve med at han aldrig bliver en hund som kan rende løs og lege med alle, men jeg er i tvivl om jeg kan leve med en hund, hvor jeg hver dag skal have øjne på stilke om det er andre hunde i nærheden, altid gå på den anden side a fortovet, aldrig kan have ham med nogle steder og altid have i bur når han er alene da jeg ellers er bange for at han går amok på min anden hund.
De kan sagtens lege sammen men efter 2 min kammer han over, og så bliver det mere alvorligt.
-
Jeg får ham vist lidt til at lyde som en monster, men det fylder bare en del. 80% af tiden indenfor er han en meget meget kærlig hund, sidder helst på skødet og vil meget gerne have kropslig kontakt hele tiden, men det er bare de sidste 20% der desværre fylder så meget, fordi at jeg føler jeg ikke kan stole på ham. Jeg kan ikke finde noget mønster i hvornår han kammer over og bider.
-
Tjah, det lyder jo ret fornuftigt.
Jeg fornemmer at I bor i lejlighed, men ellers kunne du prøve at samle alle aktiviteterne til et tidspunkt på dagen. På den måde sætter man ikke gang i hans stresshormoner hele tiden, med fare for at "bygge ovenpå" hvis han ikke er faldet helt ned fra sidst. Det var et råd fra Ninjamor, jeg fulgte med min sidste hund der var kanon stresset,.. og det havde klart en positiv effekt.
ja vi bor i lejlighed. Jeg har virkelig prøvet at lave en stressfri hverdag for ham ved f. eks at slappe meget af dagen efter vi har været til stævne en weekenden eller lavet andet så han ikke blev overstimuleret men det hjælper heller ikke det store.
ved bare ikke hvordan jeg skal samle alle aktiviteter til en gang da han jo ikke kan tisse nogle steder andet end indenfor og der sætter jeg altså grænsen
-
Jeg forstod at smertestillende havde været prøvet.
Men bed en erfaren JR mand/kvinde (jeg ville henvende mig i klubben) eller en fornuftig (hvordan man så definerer det) adfærds behandler om at kigge på hunde, før drastiske beslutninger tages. Hvis en af disse også mener at hunden er udenfor pædagogisk rækkevidde, vil du have lettere ved at beslutte og leve med en beslutning om aflivning. Men det lyder faktisk som en hund der potentiels er farlig for sine omgivelser - og ryger den først for alvor på en anden hund - evt. hvalp som kommer alvorligt til skade er det for sent.
Jeg vil bestemt prøvet at hende mig i Jack russell klubben. Men ja han er vel lige på kanten til at være farlig, og derfor slipper jeg ham aldrig når der er andre hunde i nærheden. "Heldigvis" har han indtil videre ikke gået amok, de 2 gange han har været oppe og slås - han bider og holder så fast. Han bider ikke hul, ruster eller andet, han holder bare fast! Men som sagt kunne jeg aldrig finde på at slippe ham, hvor der er risiko for at han kan komme op og slås
-
Ascha - han blev kasteret da han var 9 måneder grundet den allerede lidt aggressive adfærd han allerede dengang havde tendens til mod andre hunde, og dyrlægen anbefalede det. Slikken på forbenene har stået op flere måneder, dog slikker han sig ikke til blods men som sagt viser han tænder hvis man rører forbenene efter/ imens han slikker.
En normal dag begynder med lidt morgenmad, en gåtur på omkring 20 min, de fleleste dage er min kæreste hjemme om dagen, så der er han sammen med ham, går en tur ved 12-1 tiden på 35min, om eftermiddagen kommer jeg hjem og der bliver gået en tur til, og 2 dage i ugen går han til agility og 2 andre dage er han nogle med når jeg er til træning med min anden hund, hvor mine 2 så leger lidt sammen før og efter. derefter er det aftensmad og så en gåtur på ca 15 min til at tisse af inden nat. de dage hvor han ikke er med til træning eller der ikke er træning, træner jeg lidt sjove ting derhjemme på stuegulvet.
-
Allergi har jeg også haft oppe og vende, derfor bliver han råfodret, får olier og diverse vitaminer og mineraler som skulle kunne hjælpe dette, dog har jeg ikke det nogen ændring i de 6 måneder han har fået det
-
Umulia - Han har allerede været på smertestillende i 14 dage, dog ikke kombineret med Zylkene.
Jeg "håber" han har smerte et sted, så der i det mindste kan være en forklaring på hans adfærd. Jeg tror jeg ender med at ringe til dyrlægen og bede om røntgen hele kroppen igennem.
-
Jeg har selv aflivning i tankerne, selvom det vil knust mit hjerte. Jeg er i tvivl om det nogensinde vil være et godt hundeliv, plus at jeg føler jeg hele tiden skal have øjnene på ham. Jeg går også lidt med frygten om han kunne finde på at gå til angreb på min anden hund, og jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv hvis det skete. Desuden er det hårdt at have en hund man aldrig kan have med nogle steder og altid være på vagt, med at andre hunde ikke kommer tæt på, hvis man så har ham med.
-
LuckyLuna
han er kastreret og han var ikke ret gammel før han begyndte på den adfærd første gang, der var det dog iforbindelse med mad og det løste jeg ved at han kun får ben i buret og sådan, så han ved han ikke behøver være aggressiv og at ingen tager hans mad.
Ja Zylkene er interessant, men jeg har bemærket at hans slikken og aggressivitet om forbenene er blevet værre af det.
-
LuckyLuna -
Jeg har allerede været ved dyrlægen, da han er blevet dobbelt så stor som begge forældre og sine søskende, har jeg tænkt om han har vokset sin krop helt i smadder. Hans familie vejer de hver omkring 6 kg, ham her vejer 12,5 og er næsten dobbelt så stor. Dyrlægen kunne ikke lige finde noget, så hun gav ham smertestillende i 14 dage, hvilket ikke har haft den vilde virkning synes jeg. Han har dog en virkelig høj smertetærskel ( eller er det lav, når de ikke nemt føler smerte). Både da den anden hund bed ham, eller hvis jeg kommer til at jokke på ham ( det sker jo engang imellem når det er små hunde som løber rundt om benene på en) og selvom jeg nærmest rammer med hele min vægt, siger han aldrig et ord, har faktisk aldrig hørt ham pive pga. noget gør ondt.
Han har også været til massør som kommenterede at han var fin og lækker i musklerne, og viste ikke tegn på smerte.
PBC-
Det kan sagtens være at han tror det er ham som bestemmer i nogle situationer, men jeg må indrømme at jeg ikke rigtig ved hvordan det skal vænnes eller ændres. Synes jeg prøver at gøre hvad jeg kan. Selvom han truer og bider mig, bliver jeg ved, til han gør det. hvis han f. eks knurrer hvis vi skubber til ham, "smider" jeg ham ned af sofaen og beder ham ligge sig i sin kurv også selvom han bider, men det har jeg efterhånden gjort omkring 1000 gange og han er lige sur/ stædig hver gang. Jeg har også prøvet at give godbidder hver gang og lokke ham til de ting som gjorde ham sur, f. eks igen med sofaen så lokker ham ned og giver godbid henne i kurven, men dette ændrer heller ikke noget.
Jeg har overvejet et andet hjem til ham, men vil aldrig kunne tilgive mig selv hvis han bider en anden for alvor, og hvem vil også have sådan en aggressiv hund.
-
Hej.
Jeg har en Jack russel terrier på 17 måneder som jeg har massive problemer med både i hjemmet og udenfor.
I hjemmet knurrer, viser tænder og bider han efter os hvis vi beder ham om noget. Det kan være hvis vi beder ham om at gå over i kurven eller hvis han ligger sammen med os i sofaen og vi kommer til at skubbe lidt til ham. Han slikker sine forben meget og hvis man beder ham om at stoppe, truer han igen med tænder og knurren.
Jeg har aldrig hverken slået ham eller gjort andet som kunne fremprovokere denne adfærd. Han har desuden tendens til at vogte forskellige ting rigtig meget - det kan være et stykke tøj, en malerpensel osv. Dette gør at vores anden hund, kan være noget utilpas/ bange for ham i nogle situationer, hvilket ikke er ideelt.
Udenfor, når vi går tur og er til træning er han meget aggressiv hvorfor andre hunde. Han blev overfaldet engang som mindre med et hul i halsen som resultat, men også inden da blev han hurtigt aggressiv overfor andre hunde når de legede. Han er indkøbt til at være min nye agility hund, men pt. kan jeg ikke træne det med ham, da jeg simpelthen ikke tør slippe ham når der er andre hunde, da han løber direkte over og går til angreb med tænderne fremme. Jeg er godt klar over at den aggressive adfærd med andre hunde, højst sandsynligt kommer af overfaldet, men jeg synes ikke det bliver bedre ligemeget hvor meget jeg træner det.
Nogle gange er jeg i tvivl om han ser dårligt da han kan afstandsbedømme helt forkert og vælte ind/ hoppe direkte ind i ting.
PT. er han efter dyrlægens anvisning på Zylkene, og det har lige taget toppen, men slet ikke nok, og jeg kan/vil ikke have en hund som har behov for beroligende 24/7 for at man nogenlunde kan være sammen med ham.
Håber nogle kan komme med gode råd, da jeg efterhånden ikke ved mine levende råd og er blevet utryg ved at være sammen med ham, da jeg ikke ved hvornår han bider til for alvor.
Hilsen Sofie
-
Min "lille" Milo-dreng vejede 5,5 kg da han var knap 12 uger.. Frygter hvor stor han bliver :hmm:
-
Jeg har en jack russell hvalp på 12 uger, som elsker at møde andre.
Jeg er fra indre KBH men har bil så kører gerne til Herlev/ gentofte.
Anne-lise - min er ganske vidt ikke en stor hvalp, men ifølge ham selv har han selvtillid som en løve, så ved ikke om du kunne tænke dig at mødes?
-
Eddie er blevet 2 år her til sommer, så jeg kan selvfølgelig håbe det går over igen. Men han er nok mere typen som spiser for at leve istedet for at leve for at spise
Han har aldrig vist interesse for damer, da han blev kastreret som 1 års pga han var kryptokid.Tak for de rigtig mange gode forslag, har læst en masse om forskelligt foder og tror jeg vil prøve at give ham lidt vom og hundemat blandt sammen med hans tørfoder for at se om det bliver lidt mere spændende.
-
Anne1979, Jeg tager det på ingen måde ilde op at du nævner blodprøver og jeg vil da skrive mig det bag øret
Det var mere snakken om hvorvidt det var de røde eller hvide blodlegmer som viste ditten og datten, som var ved at få tråden i en lidt anden retning.
-
Det er en rigtig spændende debat omkring orm, men måske vi kunne få tråden tilbage på det som egentlig var spørgsmålet - nemlig om nogle havde gode forslag til lækkert velsmagende foder
-
Han har allerede været tjekket 2 gange, men jeg vil da få det gjort igen for at være helt 100% sikker på det ikke er det der er i vejen
Det skal lige siges at i forhold til godbidder er han også virkelig kræsen - varme frikadeller, pølser, kødboller, tørret kød, råt kød, forskellige godbidder med forskellig smage - intet virker, kun Frolic, så det får han nu når vi er til agility
Store adfærdsproblemer - hjælp!
i Adfærd
Besvaret
Tak for din opbakning!
Jeg har hele vejen igennem sagt at jeg gerne vil give ham lidt flere chancer, med adfærdsbehandler, nedsat træning, sportræning, bare sidde timer på træningsbaner for at gøre ham sikker ved situationen og andre gode råd og ideer, men jeg må også erkende at er der ingen ændringer indenfor 6-8 måneder ligemeget hvad jeg gør, hvilke råd jeg følger, så må det stoppe, for så får jeg selv stress af at skulle være på vagt, hele øje, tage 117 forbehold hver eneste dag.