Hop til indhold

Idajnsn

Members
  • Antal indlæg

    40
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Idajnsn

  1. Det lyder jo godt Da du pointerede at det kunne ligne den engelske skala fandt jeg en ret god rapport med oversigter og ja det ser indviklet ud, men nu har jeg gemt rapporten til en regnvejrsdag
  2. Nej jeg tænkte egentlig bare det var efter italiensk skala eftersom kennelen ligger i Italien. Det er fra Kennel Kukkola hvis nogen kender den. EDIT: Hov ja kan godt se at det nok er efter den engelske skala.... nu skal jeg så bare prøve at se om jeg kan oversætte hvor godt et resultat det er
  3. Tak for svar - jeg har prøvet at læse det dokument, men jeg kan ikke umiddelbart se noget der skulle svare til en karakter der hedder 9/5
  4. I var så søde til at hjælpe herinde sidst jeg havde spørgsmål, så nu håber jeg at I kan hjælpe igen Jeg er ved at lede efter min kommende hund (golden retriever) og er i min søgen stødt på hunde fra udlandet med følgende HD- og AD-status: HD: 9/5 ED:0/0 Jeg går ud fra at AD (ED) betyder det samme som herhjemme, men jeg kan slet ikke finde noget der fortæller mig hvad 9/5 betyder. Er det godt eller skidt? Jeg overvejer ikke at købe hund fra udlandet med har kig på en hund der skal parres med en hund fra Italien.
  5. Mange tak og skal helt sikkert til mere end én prøve. Der er heldigvis i hvert fald et år til jeg skal have en hund så der kommer forhåbentlig mange muligheder endnu for at tage ud og se prøver - både i Nordsjælland og Midtsjælland som er de to regioner der vil være relevante for mig at deltage i træning og prøver hos.
  6. Hold da op sikke en masse dejlige svar der pludselig kom! Det er rigtig dejligt at høre jeres forskellige meninger og forslag, og det virker som om vi alle er sådan nogenlunde på bølgelængde. Jeg har netop skrevet at det skal være en hund der skal bruges til jagttræning, men formentlig ikke decideret jagt, da jeg ikke selv har jagttegn. Dog er der et par venner der allerede nu har sagt at hvis hun bliver rigtig dygtig og vi bliver bidt af det, så vil de måske gerne låne hende til en jagt en gang i mellem, men som udgangspunkt skal hun ikke bruges til jagt. Jeg har snakket med Dansk Retriever Klub om det er normalt at gå til jagttræning uden at bruge hunden til decideret jagt (det kan jo godt lyde lidt fjollet, men på den anden side synes jeg jo at hun skal have lov til at udleve hendes retriever-instinkter så godt som jeg nu kan facilitere det), hvilket de sagde der var masser der gjorde. Jeg er så småt i gang med at grovsortere min første liste over kenneler og tænker (baseret på jeres indput) at jeg skal have en hund der ligger ca. midt i mellem de to linjer, men en smule overvægt til jagtlinjen. Dvs. at hunde fra Shootdogs og Falkirs måske er for meget jagthund, men de kenneler der fører de store hvide bamser til at være hyggehunde (intet ondt ment i det udtryk btw) er måske heller ikke lige sagen. Når jeg nu sidder og kigger på kenneler ser jeg selvfølgelig på om det er sunde hunde de avler på, men også om hundene er gode familiehunde og om de bliver brugt til prøver. Det tænker jeg må være gode retningslinjer. Og så skal jeg jo bare snart ud og besøge dem - det bliver så sjovt! Derudover skal jeg ud i Dansk Retriever Klub søndag den 29. september hvor der er C-prøve og brugstest, så jeg kan se lidt nærmere på hundene og hvordan det hele foregår
  7. Er ret sikker på at jeg er stødt på en del afkom fra den kennel i de kenneler jeg har kigget på (synes jeg er stødt på kennelnavnet i en del stamtavler jeg har kigget på) - lyder til at være rigtig gode hunde
  8. Tak for svar Jeg har nemlig også selv kigget på et par stykker der opdrætter en blanding - bl.a. Skovbaekgaard i Vordingborg (kan ikke lige få lov at linke til dem) Dem håber jeg at komme ud og besøge her i løbet af efteråret. Hvad hedder kennelen i Jylland?
  9. Rigtig spændende! Min mor og jeg joker lidt med at hvis jeg nogensinde får børn, så kan deres ankomst umuligt være mere planlagte eller gennemresearchet som hundens Men det har faktisk overrasket mig hvor mange kenneler der fører de store hvide goldens i forhold til de mindre og mere gyldne jagttyper - er så glad for at jeg lige fik forskellen på plads herinde!
  10. Har været på besøg i Dansk Retriever Klub og må indrømme at jeg mere og mere begynder at se mig selv som fremtidig Golden-ejer! Jeg er pt ved at lave en liste over kenneler jeg gerne vil besøge i det kommende halve år, men hvis der er nogen der kender en god én er i stadig meget velkomne til at skrive det i tråden her - det kunne jo være det var en jeg havde misset
  11. Det giver rigtig god mening! Godt at høre fra nogle der har erfaring :5up: Jeg ville være rigtig ked at af få en hund jeg kan komme til at stresse pga. træning. Jeg har tidligere haft en "plejehund" der var blanding af labrador og irsk setter som ikke blev trænet og det gjorde helt ondt at se hvordan den så gerne ville udfordres og det kriblede jo helt i maven og fingrene for at tage den til træning, for jeg tænker det er der man virkelig får nogle glade oplevelser med hunden. Derfor har jeg heller aldrig været i tvivl om at jeg skulle gå til træning med min kommende hund, og med en golden vil det jo være oplagt med noget der minder om jagttræning uden at den dog skal være jagthund. Hundens kommende faste "legekammerat" vil desuden være min kusines hund som er en springer spaniel der bliver brugt til jagt, så jeg tænker også at det kunne give muligheder for at lave øvelser sammen med dem PS: Louise, Jeg har ansøgt om medlemskab af gruppen - tak for tippet! EDIT: Glemte da helt at rose Kanvas - hvor er han bare flot!! :hjerte:
  12. Godt at høre at din hund har styr på stress Og puha det lyder som en lidt kompliceret verden jeg er på vej ind i, men en hund er jo som levende intelligent væsen altid kompliceret (men også fandens dejlig )
  13. Mange tak for svar Dejlig med input der udfordrer ens egne tanker omkring det. Grunden til at jeg har været nervøs for at vælge en "ren" jagtlinje-hund, er at jeg er nervøs for om jeg kan aktivere den nok når jeg ikke skal gå til seriøs jagt med den. Jeg er ked af at høre at din hund har tendens til stress Må jeg spørger hvorfor goldens har en tendens til stress (det har jeg nemlig ikke hørt om før)
  14. Hej Alle Golden-eksperter Håber I kan hjælpe mig lidt. Jeg overvejer om min kommende hund skal være en dejlig golden og tænker derfor om der er nogen der kender en god kennel. Det bliver nok ikke før til næste år jeg skal have hund, så det behøver ikke være en kennel der har hvalpe nu, men jeg vil gerne have god tid til at undersøge de forskellige muligheder Jeg bor (snart!) i Valby så en kennel på Sjælland ville jo være perfekt, men selvfølgelig ikke det der skal være afgørende. Jeg har læst mig frem til at man (sådan lidt firkantet sagt) kan opdele racen i jagtlinjer og Udstillingslinjer. Min kommende hund skal ikke være jagthund, men kunne godt tænke mig, at træningen bliver i tråd med dens jagtgener - altså lydighed, apportering, spor mv. Hvad tænker I - skal jeg vælge den lyse udstillingshund eller måske en mellemting mellem de to linjer? Håber I kan hjælpe
  15. Jeg er helt ny i dette forum, men jeg håber at det er ok jeg bringer den gamle tråd op, for jeg har faktisk haft samme spørgsmål som trådstarter. Jeg skal have en hund så snart mit lejlighedskøb er gået i orden, og har altid været dybt forelsket i den fantastiske golden retriever, men har altid tænkt at det ikke har kunnet lade sig gøre, da jeg er alene og bor i lejlighed. Derfor har jeg de sidste par år læst alt hvad jeg kan om de forskellige mindre hunderacer. Jeg har dog hørt om flere som har kunnet have golden retriever uden problemer med alene-hjemme-tid osv. Derfor er det også dejligt at læse alle jeres svar - det gør at jeg måske vil overveje det en ekstra gang.
×
×
  • Tilføj...