Garfield
-
Antal indlæg
126 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Garfield
-
-
Er der mon en som har en Thundershirt liggende i str L, som de gerne vil sælge?
-
Som jeg har lovet nogen enkelte herinde, vil jeg komme med en update omkring Mikos alene hjemme problemer.
For første gang i meget lang tid, er jeg begyndt at blive fortrøstningsfuld ift, at Miko skal kunne være alene, når jeg slutter min barsel til september. Jeg vil ikke skrive så meget andet end hvad vi har haft succes med, eller ikke succes med, frem til nu.
Men dette er umiddelbart den helt rette fremgangsmåde, for lige netop Miko, så det er ikke sikkert den lige kan overføres til andre direkte.
Jeg startede ud med, som alle bliver rådet til, at gå ud og ind af døren 117 gange om dagen, rasle med nøgler, tage sko og jakke af op på, osv, osv. Dette skulle vise sig ikke at være det rette for Miko. Han blev meget mere stresset af det, og anede slet ikke hvor han havde mig. Det virkede som om, at han blev forvirret over, om det mon var nu, eller nu, eller nu jeg gik.
Så jeg droppede det, og ændrede det til få gange om dagen.
Samme problem var det med godbidder. I starten diskede jeg op med fyldt kong som havde været i fryseren, så han kunne ligge og bruge tid på det efter jeg var gået, og dermed forhåbentlig blive lidt træt. Men nej, dette havde den modsatte virkning. Han blev mere stresset så snart han var færdig med det, og vandrede rundt.
Så dette er hvad jeg gør nu.
Gåtur inden med masser af søgeøvelser
Tændt radio
Afskærmet med børnegitter så han kun kan være i stuen.
Rullet for så ikke han kan se ud af vinduerne.
% godbidder overhovedet.
% afskeds ceremoni, siger intet til ham når jeg går.
Han har samtidig være på Clomicalm, og det har en rigtig god virkning på ham. Dog fandt jeg ud af inden han fik det, at alle de rutiner vi kører nu, dem fungerede han bedst under. Pillerne har så bare været med til, at vi har kunne øge tiden hurtigere. Miko er nu op på at kunne være alene i 3 timer. :klap:Og han kunne også godt længere tid, men vil ikke presse ham.
Jeg håber nogle vil kunne bruge det til noget, og tak til alle jer som har støttet mig frem til nu. Puha, det er næsten det værste man som hundeejer kan komme ud for. Det er en lang og sej kamp, og jeg troede godt nok ikke på, han nogensinde lærte det igen.
Der er stadig lidt op til de 8 timer, men jeg tror på det. :blink:
-
Ved at flere af jer "overvåger" jeres hunde når de er alene.
Hvordan gør i det og bruger i nogle bestemte programmer eller lign?
Før filmede jeg ham med photobooth på Mac, men så kunne jeg først se ham bagefter. Nu Facetimer jeg ham, og kan følge ham nu og her, og når derfor at gå ind inden han blir for nervøs. Skide smart.
-
Nu svarer jeg lige jer alle i 1 samlet besked.
Ja det går da stille og roligt den rigtige vej heldigvis, selvom der er langt op til de 8 timer. Jo han vil gerne have et frossent marvben eller kong. Måske ikke lige når jeg går, men så vender han tilbage til det. Men det virker faktisk bedre på ham at han ingenting får, for så falder han hurtigere ned.
Miko er heller ikke helt uden lyd, men han er bestemt mere afslappet hvad det angår, end andre islændere. Han er faktisk rigtig go. Miko reagerer på alt han hører. Biler på p pladsen, folk der snakker, går forbi osv. Også derfor jeg har en radio tændt, for bare at tage lidt af det. Men han hører det meste alligevel. Han er dog blevet god til at slappe af igen efter han hører det. Det skønt.
Jeg tænker også, at hvis vi kan nøjes med at han bare småpiver lidt i starten, og han så lægger sig ned, hvilket han gør nu, så er jeg fint tilfreds med det. Tror ikke vi når dertil hvor han synes det er fantastisk at være alene. Men idag da jeg øvede, lå han fx helt ned på siden, fuldstændig stille, i 30 minutter ud af 1 time han var alene. Det altså KÆMPE fremskridt for ham, at han slapper så meget af.
Det så dejligt at opleve det igen. Det længe siden. -
Hej
Det lyser til at i går rigtigt frem, når nu han gør fremskridt
Angst, kedsomhed eller utilfredshed det ved jeg ikke Tænker at det skal håndteres på samme måde uanset grunden, så hunden vænner sig til bare at sove/slappe af når den er alene (vænner sig til længere og længere tid med inaktivitet) Der er flere jeg har mødt, som sammenligner din og min hunds race, jeg ved ikke hvor ens de i virkeligheden er, men min hund kan larme vældig meget hvis han er utilfreds med noget, og lyde som om at han bliver mishandlet eller er virkelig angst, selvom jeg tror han i virkeligheden siger "luk mig ud, jeg vil hellere være sammen med dig, NU!!!". Vi har ikke alene hjemme problemer og min har også lært at være alene i bilen.. Men nogle gange (måske 1 ud af 10) vil han ikke være med til at blive lukket ude eller inde, fx til hundetræning imellem træningspassene, eller hvis jeg mener at han har brug for en pause i løbet af dagen hjemme til lige at stresse lidt ned, der kan han gå helt amok og gø, skrige og hyle så han er lige ved at kaste op, og det arbejder vi på. Men min hund har en meget stærk vilje omkring hvad han har lyst til og hvad han vil finde sig i.
Ved ikke om mit svar overhoved hjælper, vil bare sige at det lyder til at jeres nuværende fremgangsmåde virker, så synes da bare i skal blive ved med det
Og så give min forståelse for at du har tvivl om din hunds grunde til at reagere, det har jeg også haft med min Men uanset hvad der er problemet, løser man det bedst med tålmodighed og træning Jeg er helt enig med dig i at man bør reagere på det uanset hvad det er. Grunden til jeg spørg er fordi jeg simpelthen ikke tror at vi kommer dertil hvor han blir 100% rolig. Han er lidt en klynkehund ind imellem, og småpiver også nogle gange selvom vi er ved siden af ham. Han gør det bla nogle gange når jeg beder ham sætte sig ned når vi er ude at gå tur. Så er det fordi det ikke lige passer Herren. Og det tolker jeg som utilfredshed. Tænker om det er lidt det samme herhjemme. Og hvis han kan nøjes med at småpive lidt lige når vi går, men ender med at lægge sig ned, så tænker jeg det er ok. Han skal bare ikke hyle, gø eller gå rastløs rundt.
Er det helt forkert at have det sådan?
-
Jer som har oplevet problemer med at jeres hund ikke kunne være alene, har i da været i tvivl om det handlede om det ene eller det andet?
Grunden til jeg spørg er nemlig fordi vi nu arbejder på at vores miko kan være alene igen. Men jeg er i tvivl om han er decideret angst for at være alene, eller han bare ikke syns det er så fedt.
Når jeg går fra ham så småpiver han nogle gange. Han kan også godt vandre lidt rundt i stuen, men ofte ender det med at han lægger sig ned.
Han er nu oppe på at kunne være alene 1 time. For nogle måneder siden hylede han efter 10 min. Han er opmærksom på alle lyde, og på døren, men det meste af tiden ligger han ned.
Men hvad tænker i? Er det angst uanset hvordan det kommer til udtryk.
-
Se nu bruger du jo en masse fine ord jeg ikke aner hvad betyder.😂. Der er ikke et mønster i hvilke hunde han reagerer på. Nogle gange er det heller ikke kun hunde men også bare en person som kommer gående. Som regel gør han, andre gange knurrer han. Vi har af vores adfærdsbehandler fået at vide vi skal gå ind foran ham og skærme ham for det han reagerer på, og rose ham så snart han er stille. Det lyder lidt som du beskriver.
-
Ja, det var mig der have problemer med Suprelorin. Desværre gør Virbac ikke meget ud af at fortælle om bivirkningerne ved stoffet, de giver faktisk indtryk af at der ikke er nogen af betydning. Jeg blev ringet op af en der udgav sig for at være fra Virbac, og de lovede at der blev indberettet til Lægemiddelstyrelsen, som man skal når der er omfattende birvirkninger med lægemidler, om det er humanmedicin eller veterinærmedicin spiller i den forbindelse ingen rolle, proceduren er den samme.
Jeg fik aldig den samme hund ud af det, selv efter at virkningen skulle være ophørt, og måtte lappe på hans adfærd med specialkurser resten af hans liv. Godt et år efter den opringing bad jeg om aktindisgt i sagen hos Lægemiddelstyrelsen. Aktindsigt i hvad? Der var ikke nogen indberetninger på produktet!
Nu er jeg kureret for kemiske kastrationer af enhver art. Jeg blev rådet til det af en adfærdsdims, som jeg senere har fundet ud af har en ide om at alt bare skal kastreret, eneste undtagelse er hvis de allerede er det.
Hvad nu med Miko? Han er blevet udfarende, det blev Happy også. Jeg gik i gang med at træne impulskontrol, det betyder at hunden skal lære at man ikke bare gør noget uden at få lov. Jeg kan ikke begynde at redegøre for hvordan det gøres bedst, for hunde er forskellige, og det her er 3 år siden, måske er der kommet nye metoder til nu, men det hedder stadig impulskontrol. Impulskontrollen blev ikke en 100% løsning, men det hjalp noget. Jeg skulle være meget på vagt, og for hans vedkommende betød det et endeligt farvel til at løbe løs andre steder end i min indhegnede have. Surt for en stor hund der gerne ville strække lidt ud. Det var et af de problemer der ikke forsvandt da virkningen af Suprelorin aftog. Alene hjemme problemerne oplevede jeg ikke, men på det tidspunkt havde jeg en kastreret tæve i pleje som Happy kunne være sammen med.
Mht til spørgsmålet om hormonhelvede generelt, så har jeg intakte hanner og en intakt tæve i huset. Det kan godt være det lyder "ulækkert", men: En pensioneret dyrlæge har for mange år siden vist mig hvordan man tapper sæd af en hanhund, og det hjælper faktisk meget på hormonhlevedet. Hannerne ved at "det" kun foregår på et bestemt sted i huset (hvor gulvet bagefter nemt kan afskylles), og at de selv kan sige til når behovet er der. Det gør at de kan koncentrere sig om andet end tæver, og at en løbetid ikke bliver et helved. Jeg ved godt at de fleste synes det er ulækkert, "dyresex" og hvad ved jeg. Bare hak Dislike ved det her indlæg, det generer ikke mig. Men helt grundlæggende er det en lavpraktisk måde at løse et problem på. For min skyld kan andre løse problemerne på deres måde, som jeg løser dem på min måde.
Men hvis en producent af et stof til kemisk kastration tilsyneladende tilbageholder vigtige oplysninger om bivirkninger ved et produkt, bliver det noget nært umuligt for en hundeejer at overskue konsekvenserne af en valgt metode.
Hvor er det forfærdeligt det du og din hund har været ude for. Det er godt nok klamt at der ikke er givet ordenlige oplysninger omkring produktet. Får jo helt ondt i maven. Håber godt nok ikke at Miko ender ligesådan, eller noget nær. Heldigvis har flere herinde haft gode erfaringer med det, men det ved man jo aldrig. Det jo lige som en alm kastration.
Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer over hvordan du afhjælper dine hunde, om det er på den ene eller anden måde. I min optik har det absolut intet med dyresex at gøre. Men folk må jo mene hvad de vil. Jeg synes bare det er godt, at du kender dine hunde så godt, at du ved præcist hvad der skal til for at gøre dem mindre frustrerede. Og hvorfor så ikke bare hjælpe dem?? Så det skal jeg slet ikke kommentere yderligere.
Miko var allerede udfarende inden vi valgte at give ham den kemiske. Og ja, jeg ved godt det kan gøre det værre. Men vi har simpelthen famlet i blinde og ikke vidst hvad vi skulle stille op med ham. Han er blevet mere rolig når han er ude at gå, og er ikke så fokuseret på lugte. Han går helt stille og roligt, med mindre han ser nogen andre hunde. Men det jo så ikke hver gang vi møder en hund at han reagerer negativt. Det er primært hunde på hans egen str. Små hunde ignorerer han gerne.
-
Nej vi har ikke talt i detaljer omkring lige det, da tanken først igår gav mig en lussing. Vi startede ud med at få værktøjer til at håndtere ham ift de forskellige problemstillinger.
Men har skrevet en hulens masse spørgsmål ned til hende til vi skal se hende igen på tirsdag. Så må vi se hvad hun tænker.
-
Jeg håber jeg har fundet en god adfærdstræner. Hun er oplært under Irene Jarnved, så det kan vel ikke gå helt galt. :blink:
-
Nej jeg kan godt mærke at jeg er pisse bange for vi har spændt totalt ben for os selv. Hvad nu hvis vi reelt har ødelagt det 1/2 år frem, indtil den kemiske holder op med at virke?
Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad der påvirker hvad ift hans adfærd.
Aner ikke hvad der er teenage tendenser, den kemiske, medicinen, angsten, og hvad der ligger i det arbejde vi gør nu med ham.
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi overhovedet kan lære ham at være alene hjemme så længe han har den kemiske, hvis den går ind og fucker med hans adfærd i negativ retning. Det vil sige, at så har vi spildt 1/2 år..
-
Og noget andet........ Vil man overhovedet kunne se den rigtige effekt af clomicalmen ift den kemiske kast. ? Årh gud, jeg blir sindssyg!!! :damn:
-
Han var allerede lidt udfarende overfor andre inden han fik den kemiske kastration. Og jeg ved godt at jeg sikkert blir slået oven i hovedet, fordi en kastration kan gøre det værre. Men vi har simpelthen ville give det et forsøg, mest i forhold til at han virkede sindssygt stresset over alle de lugte fra hunhundende i løbetid.
Men nu sidder jeg lige og tænker over en ting.:hmm: Vi er jo opstartet træning for halvanden uge siden, med masser af ros og godbidder på gåturen. Da vi startede det, havde han haft den kemiske kastration i ca 4 uger.
Jeg skrev længere oppe at han ikke længere slikker i alt muligt, og generelt er meget mere rolig. Kan det virkelig være træningen med godbidder som har gjort, at han er rolig, og ikke den kemiske kast. ? Han virker bare slet ikke interesseret i at snuse lige så meget som han har gjort. Og slikker overhovedet ikke i noget. Men kan det være pga godbidderne? Ville hormonerne ikke ´vinde over godbidderne´, hvis det virkelig var det?
Til gengæld er vi sluppet af med forhudsbetændelse efter den kemiske. Det er satme nice.:klap:
Men ja jeg ved godt der er dumme bivirkniner ved den. Også derfor vi absolut ikke ville gå direkte til alm kastration. Det ville jeg simpelthen ikke.
-
Kan du uddybe det?
Ja det kan jeg godt.
Kunne jeg selvfølgelig bare have gjort fra start af. Men der er mange ting inde over lige nu, som jeg selv forsøger at finde hoved og hale i. Miko har fået alene hjemme problemer, det snart ingen nyhed. Samtidig er han blevet meget udfarende overfor andre hunde. Der er ikke altid en rød tråd i hvem han gør det overfor.
Han er begyndt at knurrer angst af fjernsynet, og når nogen går forbi uden for vores lejlighed.
Her for snart 6 uger siden, fik han en kemisk kastration, da han virkede vildt stresset af alle lugtende. For snart 2 uger siden opstartede vi Clomicalm ifm vores adfærdstræner og hans såkaldte angst. Miko er ca 16 mdr gl.
Det jeg så synes er svært, det er hvad der skyldes hvad, og hvad der påvirker hvad. Miko er blevet meget mere rolig på gåturene(når ikke der altså er andre hunde), dette tænker jeg skyldes den kemiske kastration. Han slikker ikke mere i alt muligt klamt, han er ikke så distret og hiver og flår ikke snoren mere for at komme rundt og snuse. Han går helt stille og roligt.
Hans udfarenhed kan jeg blive i tvivl om hvad skyldes, om det er ren og skær angst, eller det kan skyldes hormoner noget af det. Hans alene hjemme problemer startede for længe siden, og nu forlader vi ham slet ikke. Andet end når vi selvfølgelig træner alene hjemme.
Men når han så ind imellem er så rolig, så får jeg lige den tanke at, bare det ikke er Clomicalmen som er ved at gøre ham apatisk. Altså, det hele kører rundt. Men han er motiveret for træning, meget endda. Han spiser, og er glad. Lige nu har han godt nok dårlig mave, det tærer jo lidt på hans kræfter, og gør det begrænset hvad han kan få at træningsgodbidder. Men med kogt kylling kommer man langt.
Men kan du følge mig i det hele? Altså det er lidt en omgang rod.
-
Tak for jeres svar. Grunden til jeg spørg er fordi jeg forsøger, at finde ud af hvad der skyldes hormoner, og hvad der skyldes angst, ift hans adfærd.
Det ikke helt nemt at skille ad.
-
Hvordan kom jeres hanhunds teenageperiode til udtryk?
Hvor gl var den da det startede, og hvornår stoppede det?
Hvad gjorde i anderledes?
-
Ok jeg har ikke filmet min længe men på et tidspunkt hvor det gik dårligt fordi den anden hund pludseliig var utryg, hvilker skyldes en meget lang historie, så filmede jeg og fandt ud af at de begge gøede når kassen var blevet tømt. Eller faktisk startede sheila da jeg gik og mysla fulgte trop da hun ikke havde mere at spise.
Nu harjeg ikke filmet dem længe, jeg tør faktisk ikke helt, for selvom de ikke gør så tror jeg at jeg vil se hunde som helst ville have jeg kom igen og det er meget hårdt at se på når man ikke kan blive hjemme ved dem.
Jeg har mest observeret dem ved at se ind af vinduet hvad de laver i varierende tidsrum fra jeg forlod dem og idag er det enten hvile eller sove eller tjekke om der er mere guf.
Jeg har stadig den gamle hund.
Jeg kan godt forstå dig. Jeg har også før måtte gå fra ham, samtidig med jeg vidste han ville blive utryg tilbage. Det så hæsligt. Jeg må bare være evigt taknemmlig for at jeg nu har barsel, og dermed er hjemme til at træne ham. Håber sådan det lykkes.
-
Det synes jeg er meget flot faktisk:)
Ved du hvor længe han hyler når han er færdig? altså har du filmet ham så længe at du ved om han stopper igen?
Jamen jeg fylder en fyldt kong og et frossent marvben i og gemmer godbidder inde i bamser og sådan og så en tørret et eller tyggeting;)
Vi har her det sidste halve år valgt overhovedet ikke at forlade ham. Det har virkelig været træls ikke at kunne tage nogen steder, uden at skulle arrangere pasning. Man føler sig fanget. Men lige inden da, der filmede jeg ham en dag i to timer. Jeg gav ham et frossent marvben med leverpostej hvilket han er ret glad for. Han var færdig efter 8 minutter, og så gik han ud i gangen og kiggede efter mig. Så gik han lidt rundt i lejligheden, og efter 10 minutter, hylede han som en ulv. Det gjorde han igen efter 20 minutter, og efter 30 minutter. Ind imellem vandrede han rundt, lagde sig lidt ned, og rejste sig op igen. Der var ingen hyl i halvanden time, men han var meget opmærksom på alle lyde udefra, og rejste sig meget ind imellem.
Men i og med hans adfærd generelt er blevet værre, så tør jeg slet ikke tænke på hvordan han ville reagere hvis vi forlod ham nu.
Men har din hund stadig en kammerat så eller er den helt alene??
-
Nu fik jeg aldrig svaret i din anden tråd om problemet. Men jeg har selv en islandsk fårehund der har haft alene hjemme problem. Idag er hun ti år og har været nogenlunde stabil i fire år på området. Jeg fik hende nemlig da hun var fem.
Jeg har udnyttet hendes madglæde og det er dette der har vendt situationen for hende samtidig med at der kom en tryg anden hund ind i situationen da hun flyttede hjem til mig.
Mysla får stadig det meste af sin mad når hun skal forlades. Og i de perioder hvor det var svært for hende udnyttede jeg dette til det maximale. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft ferie til at træne det i og i begyndelsen kunne hun godt gø noget tid nogle dage.
Jeg fandt hurtigt ud af at det kun stressede hende mere hvis jeg trænede mange gange.
Og at jeg selv skulle være yderst afslappet omkring det.
Det eneste jeg tilvænne de var nøgle i låsen, børne låge sat for til stuen, og at det at få en tygge ting ikke betød at jeg gik.
Så disse ting gjorde jeg også når jeg var hjemme, når jeg bare gik på værelset eller på wc.
Når hun er alene får hun en legekasse med en masse forskelligt guf i. Denne kasse har jeg brugt tid på at læse hendes fødselsdag kæmpe forventning til, da det er der alt det lækreste mad kommer fra
Da dette første begyndte at virke, så havde jeg en hund jeg kunne forlade uden brok, for hun brugte de næste 45 min på at spise og derefter var hun træt og hvilede
Hun er ikke og bliver aldrig en hund der slapper fuldstændig af når hun er alene. Hun afventer meget hvornår man kommer igen, men hun er stabil.
Jeg kan også godt blive i tvivl om Miko nogensinde lærer det igen. Men han har kunnet det rigtig fint. Det også tydeligt at vi med godbidder kan motivere ham rigtig meget.
Det vi er blevet rådet til af adfærdstræneren er, at give ham et lækkert ben som tager tid for ham at komme igennem. Så skal vi gå ud og ind af døren så mange gange vi nu orker, mens han ligger med benet. Da jeg øvede det med ham igår, lå han med det en time. Her nåede jeg ud og ind 30 gange. Ind imellem larmede jeg med både nøgler og sko, da han normalt reagerer meget på det. Især nøglerne. Han rejste sig ca 10 gange ud af de 30. Så det jo fint nok. Men det som bekymrer mig mest, det er, hvad så når han er færdig med benet?
Førhen når jeg har filmet ham, da han fik seperationsangst, der spiste han benet færdigt, og så hylede han derefter. Også selvom han lå roligt med benet. Vil det så ikke også ske selvom han får et ben han først er færdig med efter 1 time tænker jeg?
Har du kunne lave en legekasse som tager hende 45 minutter at komme igennem? Hvad søren putter du i den??
:) -
Hvilken forskel tænker du på - adfærd eller i forhold til træning?
Da vi startede med clomicalm gik der ikke mere end en dag eller to før han reagerede ved at blive træt, sløv og apatisk - omvendt gik der, som sagt, heller ikke mere end et par dage efter vi ændrede dosis førend han blev sig selv igen.
Mht træning er det lidt kryptisk at svare på, idet vi jo har trænet inden for en afstand han har kunnet kapere og gradvist har vi så mindsket afstanden, men altså umiddelbart må det have virket fra den dag han blev "påvirket" af det, altså næsten med det samme. Clomicalm har, formentlig, bevirket, at vi har kunne gentage flere lyde i samme træningspas og komme tættere på lydene, end hvis vi ikke anvendte clomicalm. Kunne i hvert fald se, at han var lidt mere lydfølsom da vi trappede ham ud af clomicalm i sommer og vi lagde derfor en 10-20 skridt til den afstand, som vi var nået ned på. Vi fortsatte træningen og kom tættere på lydene, men nok ikke i samme grad som med clomicalm.
Jeg tænkte mest på adfærd fra i startede Clomicalm. Det godt nok hurtigt i kunne mærke en forskel. Puha, stakkel. Det skulle jo helst ikke gå den vej.
Håber godt nok ikke Miko havner der. -
I skal selvfølgelig lytte til dyrlægen, men vil blot sige, at da Buster i sin tid begyndte på clomicalm, blev han voldsomt træt og også apatisk og trist. Ikke lige det jeg var blevet stillet i udsigt af adfærdsbehandler, så var lige ved at droppe den igen. Adfærdsbehandler foreslog dog, at vi satte dosis lidt ned, fra 1/2 - 1/4 pille om aftenen - allerede dagen efter var han friskere og efter et par dage var han sit gamle jeg. Buster reagerede åbenbart meget hurtigt på clomicalmen.
Jeg vil være meget opmærksom på ham. Og hvis han viser den mindste form for tristhed, så skal han heller ikke have fuld dosis. Nu siger de jo at der godt kan gå op til 6 uger før virkningen eller mangel på sammen, viser sig. Hvor længe gik der før i kunne mærke en forskel da i startede clomicalm op?
-
Buster er også en smule mere træt om morgenen, men ellers synes jeg ikke han er synderligt mærket af clomicalmen. Altså, det lægger måske en lille dæmper på ham , men han er stadig frisk på leg, bliver jublende glad for gæster og at se sine hundevenner.
Det er ikke noget han skal være på hele tiden, men det virker for os til træning af lydangst og når vi så er kommet i godt gang, bliver han langsomt trappet ud af det. Det er et hjælpemiddel for en periode og træningen fortsætter jo også efter, at man stopper m clomicalm. Men se på din hund og start m laveste dosis, tror desværre nogle dyrlæger lægger ud m højeste dosis med voldsomme bivirkninger til følge. Og igen, så er det jo forskelligt, hvordan det virker på den enkelte hund. Held og lykke m arbejdet og opdater endelig herinde.
Fordi det er blevet så gralt med Miko som det er, så er vi blevet anbefalet både af dyrlæge og adfærdstræner, at starte på højeste dosis. Men der er jo også dukket flere og flere ting op ift hans adfærd. Først var det jo "kun" seperationsangst. Så begyndte han at knurrer og gø aggressivt af andre hunde når vi var ude at gå. Så kom han op at slås, og har prøvet det flere gange. Og nu knurrer han også nervøst af fjernsynet og af dem som går udenfor. Så der er kommet mere og mere på hen af vejen. Han begyndte også at knurre når vi skulle tørre ham med håndklædet, efter vi havde været ude at gå, og hvis vi lige fik ramt hans ´you know´. Men det tror jeg så mest handler om hans hormonhelvede vi også er landet i. Han er jo kun omkring 15 mdr gl. Men det holder jo heller ikke. Og vi har lige fået en lille baby her for snart 3 mdr siden, og der skal bare ikke ske noget ift hende. Så det er nu vi skal have rettet op på ham, også inden jeg starter arb igen. Men selvfølgelig skal han jo trappes ned igen. Vi er bare nødt til at starte på fuld power med alt.
-
Jeg brugte clomicalm på min hund Tyson i forbindelse med alene hjemme-træningen, dengang han havde svær seperationsangst. Han blev sløv/apatisk af det, orkede ikke noget, virkede nærmest små-deprimeret, og jeg tror, at han havde en del kvalme. Det hjalp i forbindelse med alene hjemme-træningen på den måde, at vi kom over en times alenetid (hvilken var en hurdle, vi ikke kunne komme over trods at vi arbejdede ud fra plan fra adfærdsbehandler og havde prøvet forskelligt naturmedicin). Så på den måde var det jo godt nok. Men han skal ALDRIG på det igen, det besluttede jeg, da han blev trappet ud af det, og jeg fik min glade, aktive hund tilbage, der både havde lyst til at gå lange ture, træne og lege med sin bedste hundeven.
Dinah, som vist ikke længere er aktiv bruger herinde, havde samme oplevelse med sin coton Cleo, da hun var på det. Men jeg kender andre, hvis hunde slet ikke har været mærket af det, udover at det har taget toppen af stressen/angsten.
Tyson har også issues med fremmede hunde, det var ikke derfor, han fik clomicalm, men det hjalp bestemt heller ikke i den forbindelse, tvært imod. Han var jo konstant underskudsagtig, så han orkede slet ikke andre hunde i den periode og havde faktisk kortere lunte end før. Han ville helt tydeligt sørge for at holde dem på afstand.
Ja det skulle vi helst ikke ud i, det med apati og sløvhed. Det jeg også bange for Miko kunne lande i, og det er jo meget individuelt hvordan hundende tager imod det. Men vi er nødt til at give det et forsøg. Han er også blevet kemisk kastreret her for lidt over 4 uger siden. Det er jeg meget spændt på. Vi er lige kommet hjem nu her idag, efter verdens bedste gåtur på halvanden time. Har aldrig oplevet ham så rolig før. Og det på trods af vi gik et sted hvor der altid lugter af hunhunde i løbetid. Der plejer han at gå helt i selvsving. Jeg ved godt det ikke allerede er Clomicalmen der virker, for det startede han først op på igår. Men måske det er en kombination af den kemiske kastration der begynder at virke, og så vores nye måde at agere på ift ham. Masser af ros og godbidder når han har den ønskede adfærd, det gør virkelig også større underværker end man lige tror.
Men jeg blev nærmest sådan helt i tvivl om han var blevet apatisk, fordi han bare gik helt roligt ved siden af mig. Det var helt underligt at opleve. Så kan man jo godt blive lidt nervøs, men han virkede stadig glad og ville gerne træne og have godbidder. Det bare når man så længe har været vant til en hund som var helt op at køre over det mindste, og også nu han er begyndt at blive aggressiv overfor andre hunde. Vi mødte flere hunde hvor han bare kiggede på dem, og så kunne jeg sagtens aflede ham med godbidder.
Men var du helt sikker på at din hund blev apatisk og ikke bare rolig og afbalanceret?? Hvordan viste det sig?
-
Jeg vil sige at jeg er villig til nærmest at prøve hvad som helst. Er SÅ frustreret over ham. Også derfor vi nu har fået adfærdstræner på ham. Har også både prøvet Serene-um, bach dråber, DAP til stikkontakt, zylkene.... Blir snart sindssyg. Så nu skal det bare virke.
Han har også lige været en periode på anxicalm. Det heller ikke nok.
Søger hundelufter/reservebedste i nordsjælland (Helsingør)
i Debat
Skrevet
Hej folkens
Da jeg stadig ikke har haft held med at finde en hundelufter, prøver jeg mig frem herinde.
Det drejer sig om 3 gange om ugen, omkring kl 13, da han er tidlig ude om morgenen.
Jeg ved det er et svært tidspunkt, og at det er derfor jeg har ikke har haft held med at finde en endnu.
Er der måske nogen som kender nogen?
Krav er dog en over 15 år, og helst med kendskab til hunde.
Miko er en islandsk fårehund på 2 år.
Det må også meget gerne være en reservebedste af en art, som synes det kunne være hyggeligt at Miko kommer hjem hos vedkommende og bare er der.
Løn ca 700kr om mdr, og start omkring maj.
Man må meget gerne skrive til mig.
40959911
[email protected]