Garfield

Hej folkens Da jeg stadig ikke har haft held med at finde en hundelufter, prøver jeg mig frem herinde. Det drejer sig om 3 gange om ugen, omkring kl 13, da han er tidlig ude om morgenen. Jeg ved det er et svært tidspunkt, og at det er derfor jeg har ikke har haft held med at finde en endnu. Er der måske nogen som kender nogen? Krav er dog en over 15 år, og helst med kendskab til hunde. Miko er en islandsk fårehund på 2 år. Det må også meget gerne være en reservebedste af en art, som synes det kunne være hyggeligt at Miko kommer hjem hos vedkommende og bare er der. Løn ca 700kr om mdr, og start omkring maj. Man må meget gerne skrive til mig. 40959911 [email protected]

Er der mon en som har en Thundershirt liggende i str L, som de gerne vil sælge?

Som jeg har lovet nogen enkelte herinde, vil jeg komme med en update omkring Mikos alene hjemme problemer. For første gang i meget lang tid, er jeg begyndt at blive fortrøstningsfuld ift, at Miko skal kunne være alene, når jeg slutter min barsel til september. Jeg vil ikke skrive så meget andet end hvad vi har haft succes med, eller ikke succes med, frem til nu. Men dette er umiddelbart den helt rette fremgangsmåde, for lige netop Miko, så det er ikke sikkert den lige kan overføres til andre direkte. Jeg startede ud med, som alle bliver rådet til, at gå ud og ind af døren 117 gange om dagen, rasle med nøgler, tage sko og jakke af op på, osv, osv. Dette skulle vise sig ikke at være det rette for Miko. Han blev meget mere stresset af det, og anede slet ikke hvor han havde mig. Det virkede som om, at han blev forvirret over, om det mon var nu, eller nu, eller nu jeg gik. Så jeg droppede det, og ændrede det til få gange om dagen. Samme problem var det med godbidder. I starten diskede jeg op med fyldt kong som havde været i fryseren, så han kunne ligge og bruge tid på det efter jeg var gået, og dermed forhåbentlig blive lidt træt. Men nej, dette havde den modsatte virkning. Han blev mere stresset så snart han var færdig med det, og vandrede rundt. Så dette er hvad jeg gør nu. Gåtur inden med masser af søgeøvelser Tændt radio Afskærmet med børnegitter så han kun kan være i stuen. Rullet for så ikke han kan se ud af vinduerne. % godbidder overhovedet. % afskeds ceremoni, siger intet til ham når jeg går. Han har samtidig være på Clomicalm, og det har en rigtig god virkning på ham. Dog fandt jeg ud af inden han fik det, at alle de rutiner vi kører nu, dem fungerede han bedst under. Pillerne har så bare været med til, at vi har kunne øge tiden hurtigere. Miko er nu op på at kunne være alene i 3 timer. :klap:Og han kunne også godt længere tid, men vil ikke presse ham. Jeg håber nogle vil kunne bruge det til noget, og tak til alle jer som har støttet mig frem til nu. Puha, det er næsten det værste man som hundeejer kan komme ud for. Det er en lang og sej kamp, og jeg troede godt nok ikke på, han nogensinde lærte det igen. Der er stadig lidt op til de 8 timer, men jeg tror på det. :blink:

Før filmede jeg ham med photobooth på Mac, men så kunne jeg først se ham bagefter. Nu Facetimer jeg ham, og kan følge ham nu og her, og når derfor at gå ind inden han blir for nervøs. Skide smart.

Nu svarer jeg lige jer alle i 1 samlet besked. Ja det går da stille og roligt den rigtige vej heldigvis, selvom der er langt op til de 8 timer. Jo han vil gerne have et frossent marvben eller kong. Måske ikke lige når jeg går, men så vender han tilbage til det. Men det virker faktisk bedre på ham at han ingenting får, for så falder han hurtigere ned. Miko er heller ikke helt uden lyd, men han er bestemt mere afslappet hvad det angår, end andre islændere. Han er faktisk rigtig go. Miko reagerer på alt han hører. Biler på p pladsen, folk der snakker, går forbi osv. Også derfor jeg har en radio tændt, for bare at tage lidt af det. Men han hører det meste alligevel. Han er dog blevet god til at slappe af igen efter han hører det. Det skønt. Jeg tænker også, at hvis vi kan nøjes med at han bare småpiver lidt i starten, og han så lægger sig ned, hvilket han gør nu, så er jeg fint tilfreds med det. Tror ikke vi når dertil hvor han synes det er fantastisk at være alene. Men idag da jeg øvede, lå han fx helt ned på siden, fuldstændig stille, i 30 minutter ud af 1 time han var alene. Det altså KÆMPE fremskridt for ham, at han slapper så meget af. Det så dejligt at opleve det igen. Det længe siden.

Jeg er helt enig med dig i at man bør reagere på det uanset hvad det er. Grunden til jeg spørg er fordi jeg simpelthen ikke tror at vi kommer dertil hvor han blir 100% rolig. Han er lidt en klynkehund ind imellem, og småpiver også nogle gange selvom vi er ved siden af ham. Han gør det bla nogle gange når jeg beder ham sætte sig ned når vi er ude at gå tur. Så er det fordi det ikke lige passer Herren. Og det tolker jeg som utilfredshed. Tænker om det er lidt det samme herhjemme. Og hvis han kan nøjes med at småpive lidt lige når vi går, men ender med at lægge sig ned, så tænker jeg det er ok. Han skal bare ikke hyle, gø eller gå rastløs rundt. Er det helt forkert at have det sådan?

Jer som har oplevet problemer med at jeres hund ikke kunne være alene, har i da været i tvivl om det handlede om det ene eller det andet? Grunden til jeg spørg er nemlig fordi vi nu arbejder på at vores miko kan være alene igen. Men jeg er i tvivl om han er decideret angst for at være alene, eller han bare ikke syns det er så fedt. Når jeg går fra ham så småpiver han nogle gange. Han kan også godt vandre lidt rundt i stuen, men ofte ender det med at han lægger sig ned. Han er nu oppe på at kunne være alene 1 time. For nogle måneder siden hylede han efter 10 min. Han er opmærksom på alle lyde, og på døren, men det meste af tiden ligger han ned. Men hvad tænker i? Er det angst uanset hvordan det kommer til udtryk.

Se nu bruger du jo en masse fine ord jeg ikke aner hvad betyder.😂. Der er ikke et mønster i hvilke hunde han reagerer på. Nogle gange er det heller ikke kun hunde men også bare en person som kommer gående. Som regel gør han, andre gange knurrer han. Vi har af vores adfærdsbehandler fået at vide vi skal gå ind foran ham og skærme ham for det han reagerer på, og rose ham så snart han er stille. Det lyder lidt som du beskriver.

Hvor er det forfærdeligt det du og din hund har været ude for. Det er godt nok klamt at der ikke er givet ordenlige oplysninger omkring produktet. Får jo helt ondt i maven. Håber godt nok ikke at Miko ender ligesådan, eller noget nær. Heldigvis har flere herinde haft gode erfaringer med det, men det ved man jo aldrig. Det jo lige som en alm kastration. Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer over hvordan du afhjælper dine hunde, om det er på den ene eller anden måde. I min optik har det absolut intet med dyresex at gøre. Men folk må jo mene hvad de vil. Jeg synes bare det er godt, at du kender dine hunde så godt, at du ved præcist hvad der skal til for at gøre dem mindre frustrerede. Og hvorfor så ikke bare hjælpe dem?? Så det skal jeg slet ikke kommentere yderligere. Miko var allerede udfarende inden vi valgte at give ham den kemiske. Og ja, jeg ved godt det kan gøre det værre. Men vi har simpelthen famlet i blinde og ikke vidst hvad vi skulle stille op med ham. Han er blevet mere rolig når han er ude at gå, og er ikke så fokuseret på lugte. Han går helt stille og roligt, med mindre han ser nogen andre hunde. Men det jo så ikke hver gang vi møder en hund at han reagerer negativt. Det er primært hunde på hans egen str. Små hunde ignorerer han gerne.

Nej vi har ikke talt i detaljer omkring lige det, da tanken først igår gav mig en lussing. Vi startede ud med at få værktøjer til at håndtere ham ift de forskellige problemstillinger. Men har skrevet en hulens masse spørgsmål ned til hende til vi skal se hende igen på tirsdag. Så må vi se hvad hun tænker.

Jeg håber jeg har fundet en god adfærdstræner. Hun er oplært under Irene Jarnved, så det kan vel ikke gå helt galt. :blink:

Nej jeg kan godt mærke at jeg er pisse bange for vi har spændt totalt ben for os selv. Hvad nu hvis vi reelt har ødelagt det 1/2 år frem, indtil den kemiske holder op med at virke? Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad der påvirker hvad ift hans adfærd. Aner ikke hvad der er teenage tendenser, den kemiske, medicinen, angsten, og hvad der ligger i det arbejde vi gør nu med ham. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi overhovedet kan lære ham at være alene hjemme så længe han har den kemiske, hvis den går ind og fucker med hans adfærd i negativ retning. Det vil sige, at så har vi spildt 1/2 år..

Og noget andet........ Vil man overhovedet kunne se den rigtige effekt af clomicalmen ift den kemiske kast. ? Årh gud, jeg blir sindssyg!!! :damn:

Han var allerede lidt udfarende overfor andre inden han fik den kemiske kastration. Og jeg ved godt at jeg sikkert blir slået oven i hovedet, fordi en kastration kan gøre det værre. Men vi har simpelthen ville give det et forsøg, mest i forhold til at han virkede sindssygt stresset over alle de lugte fra hunhundende i løbetid. Men nu sidder jeg lige og tænker over en ting.:hmm: Vi er jo opstartet træning for halvanden uge siden, med masser af ros og godbidder på gåturen. Da vi startede det, havde han haft den kemiske kastration i ca 4 uger. Jeg skrev længere oppe at han ikke længere slikker i alt muligt, og generelt er meget mere rolig. Kan det virkelig være træningen med godbidder som har gjort, at han er rolig, og ikke den kemiske kast. ? Han virker bare slet ikke interesseret i at snuse lige så meget som han har gjort. Og slikker overhovedet ikke i noget. Men kan det være pga godbidderne? Ville hormonerne ikke ´vinde over godbidderne´, hvis det virkelig var det? Til gengæld er vi sluppet af med forhudsbetændelse efter den kemiske. Det er satme nice.:klap: Men ja jeg ved godt der er dumme bivirkniner ved den. Også derfor vi absolut ikke ville gå direkte til alm kastration. Det ville jeg simpelthen ikke.

Ja det kan jeg godt. Kunne jeg selvfølgelig bare have gjort fra start af. Men der er mange ting inde over lige nu, som jeg selv forsøger at finde hoved og hale i. Miko har fået alene hjemme problemer, det snart ingen nyhed. Samtidig er han blevet meget udfarende overfor andre hunde. Der er ikke altid en rød tråd i hvem han gør det overfor. Han er begyndt at knurrer angst af fjernsynet, og når nogen går forbi uden for vores lejlighed. Her for snart 6 uger siden, fik han en kemisk kastration, da han virkede vildt stresset af alle lugtende. For snart 2 uger siden opstartede vi Clomicalm ifm vores adfærdstræner og hans såkaldte angst. Miko er ca 16 mdr gl. Det jeg så synes er svært, det er hvad der skyldes hvad, og hvad der påvirker hvad. Miko er blevet meget mere rolig på gåturene(når ikke der altså er andre hunde), dette tænker jeg skyldes den kemiske kastration. Han slikker ikke mere i alt muligt klamt, han er ikke så distret og hiver og flår ikke snoren mere for at komme rundt og snuse. Han går helt stille og roligt. Hans udfarenhed kan jeg blive i tvivl om hvad skyldes, om det er ren og skær angst, eller det kan skyldes hormoner noget af det. Hans alene hjemme problemer startede for længe siden, og nu forlader vi ham slet ikke. Andet end når vi selvfølgelig træner alene hjemme. Men når han så ind imellem er så rolig, så får jeg lige den tanke at, bare det ikke er Clomicalmen som er ved at gøre ham apatisk. Altså, det hele kører rundt. Men han er motiveret for træning, meget endda. Han spiser, og er glad. Lige nu har han godt nok dårlig mave, det tærer jo lidt på hans kræfter, og gør det begrænset hvad han kan få at træningsgodbidder. Men med kogt kylling kommer man langt. Men kan du følge mig i det hele? Altså det er lidt en omgang rod.

Tak for jeres svar. Grunden til jeg spørg er fordi jeg forsøger, at finde ud af hvad der skyldes hormoner, og hvad der skyldes angst, ift hans adfærd. Det ikke helt nemt at skille ad.

Hvordan kom jeres hanhunds teenageperiode til udtryk? Hvor gl var den da det startede, og hvornår stoppede det? Hvad gjorde i anderledes?

Jeg kan godt forstå dig. Jeg har også før måtte gå fra ham, samtidig med jeg vidste han ville blive utryg tilbage. Det så hæsligt. Jeg må bare være evigt taknemmlig for at jeg nu har barsel, og dermed er hjemme til at træne ham. Håber sådan det lykkes.

Vi har her det sidste halve år valgt overhovedet ikke at forlade ham. Det har virkelig været træls ikke at kunne tage nogen steder, uden at skulle arrangere pasning. Man føler sig fanget. Men lige inden da, der filmede jeg ham en dag i to timer. Jeg gav ham et frossent marvben med leverpostej hvilket han er ret glad for. Han var færdig efter 8 minutter, og så gik han ud i gangen og kiggede efter mig. Så gik han lidt rundt i lejligheden, og efter 10 minutter, hylede han som en ulv. Det gjorde han igen efter 20 minutter, og efter 30 minutter. Ind imellem vandrede han rundt, lagde sig lidt ned, og rejste sig op igen. Der var ingen hyl i halvanden time, men han var meget opmærksom på alle lyde udefra, og rejste sig meget ind imellem. Men i og med hans adfærd generelt er blevet værre, så tør jeg slet ikke tænke på hvordan han ville reagere hvis vi forlod ham nu. Men har din hund stadig en kammerat så eller er den helt alene??

Jeg kan også godt blive i tvivl om Miko nogensinde lærer det igen. Men han har kunnet det rigtig fint. Det også tydeligt at vi med godbidder kan motivere ham rigtig meget. Det vi er blevet rådet til af adfærdstræneren er, at give ham et lækkert ben som tager tid for ham at komme igennem. Så skal vi gå ud og ind af døren så mange gange vi nu orker, mens han ligger med benet. Da jeg øvede det med ham igår, lå han med det en time. Her nåede jeg ud og ind 30 gange. Ind imellem larmede jeg med både nøgler og sko, da han normalt reagerer meget på det. Især nøglerne. Han rejste sig ca 10 gange ud af de 30. Så det jo fint nok. Men det som bekymrer mig mest, det er, hvad så når han er færdig med benet? Førhen når jeg har filmet ham, da han fik seperationsangst, der spiste han benet færdigt, og så hylede han derefter. Også selvom han lå roligt med benet. Vil det så ikke også ske selvom han får et ben han først er færdig med efter 1 time tænker jeg? Har du kunne lave en legekasse som tager hende 45 minutter at komme igennem? Hvad søren putter du i den?? :)

Jeg tænkte mest på adfærd fra i startede Clomicalm. Det godt nok hurtigt i kunne mærke en forskel. Puha, stakkel. Det skulle jo helst ikke gå den vej. Håber godt nok ikke Miko havner der.

Jeg vil være meget opmærksom på ham. Og hvis han viser den mindste form for tristhed, så skal han heller ikke have fuld dosis. Nu siger de jo at der godt kan gå op til 6 uger før virkningen eller mangel på sammen, viser sig. Hvor længe gik der før i kunne mærke en forskel da i startede clomicalm op?

Fordi det er blevet så gralt med Miko som det er, så er vi blevet anbefalet både af dyrlæge og adfærdstræner, at starte på højeste dosis. Men der er jo også dukket flere og flere ting op ift hans adfærd. Først var det jo "kun" seperationsangst. Så begyndte han at knurrer og gø aggressivt af andre hunde når vi var ude at gå. Så kom han op at slås, og har prøvet det flere gange. Og nu knurrer han også nervøst af fjernsynet og af dem som går udenfor. Så der er kommet mere og mere på hen af vejen. Han begyndte også at knurre når vi skulle tørre ham med håndklædet, efter vi havde været ude at gå, og hvis vi lige fik ramt hans ´you know´. Men det tror jeg så mest handler om hans hormonhelvede vi også er landet i. Han er jo kun omkring 15 mdr gl. Men det holder jo heller ikke. Og vi har lige fået en lille baby her for snart 3 mdr siden, og der skal bare ikke ske noget ift hende. Så det er nu vi skal have rettet op på ham, også inden jeg starter arb igen. Men selvfølgelig skal han jo trappes ned igen. Vi er bare nødt til at starte på fuld power med alt.

Ja det skulle vi helst ikke ud i, det med apati og sløvhed. Det jeg også bange for Miko kunne lande i, og det er jo meget individuelt hvordan hundende tager imod det. Men vi er nødt til at give det et forsøg. Han er også blevet kemisk kastreret her for lidt over 4 uger siden. Det er jeg meget spændt på. Vi er lige kommet hjem nu her idag, efter verdens bedste gåtur på halvanden time. Har aldrig oplevet ham så rolig før. Og det på trods af vi gik et sted hvor der altid lugter af hunhunde i løbetid. Der plejer han at gå helt i selvsving. Jeg ved godt det ikke allerede er Clomicalmen der virker, for det startede han først op på igår. Men måske det er en kombination af den kemiske kastration der begynder at virke, og så vores nye måde at agere på ift ham. Masser af ros og godbidder når han har den ønskede adfærd, det gør virkelig også større underværker end man lige tror. Men jeg blev nærmest sådan helt i tvivl om han var blevet apatisk, fordi han bare gik helt roligt ved siden af mig. Det var helt underligt at opleve. Så kan man jo godt blive lidt nervøs, men han virkede stadig glad og ville gerne træne og have godbidder. Det bare når man så længe har været vant til en hund som var helt op at køre over det mindste, og også nu han er begyndt at blive aggressiv overfor andre hunde. Vi mødte flere hunde hvor han bare kiggede på dem, og så kunne jeg sagtens aflede ham med godbidder. Men var du helt sikker på at din hund blev apatisk og ikke bare rolig og afbalanceret?? Hvordan viste det sig?

Han har også lige været en periode på anxicalm. Det heller ikke nok.