Hop til indhold

Noffen

Members
  • Antal indlæg

    34
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Noffen

  1. Jeg er helt tabt i denne debat! Forstår sagtens det principielle mht. lov og regler osv. men forstår simpelthen ikke at det kan fylde så meget, og koste så meget negativ energi? :hmm:Jeg mener, det er bare en tur i Matas med eller uden hund.....

    En hund har ingen glæde af at komme i Matas, så lad den dog blive hjemme imens - og, Matas er vel ikke en butik du handler i dagligt, så jeg ser slet ikke problemet. Og når nu det så åbenbart er blevet et problem, så find en anden Matas butik at handle i....uden hund. Eller køb via deres hjemmeside, den gir hurtig betjening og fantastisk service :blink:

     

    Tråden bliver jo kun lang og energikrævende, fordi folk begynder at debattere alt muligt, der ikke har med spørgsmålet og gøre. Og fordi alle åbenbart ikke gider at læse de besvarelser, der er kommet. Dit spørgsmål blev f.eks. besvaret allerede i #20. :stupid:

  2. Jeg er helt enig med Umulia og Ascha.

     

    Det er simpelthen dårlig kundeservice at have så uklare regler, der åbenbart skifter fra dag til dag, og så oven i købet begrunde dem med en lov, der ikke findes.

     

    Og nej, alle butikkens varer bliver ikke inficeret med hundehår, bare fordi jeg kommer ind i butikken med en lille hund på armen - endda af en ikke-fældende race.

  3. Helt grundlæggende skal vi så lige huske på, at VI har valgt at have hund, og derfor mener jeg helt klart også at vi har pligt til at tage hensyn og sørge for at genere mindst mulig. Også selvom vi mener at have loven på vores side....

     

    Husk på, at jo flere dårlige oplevelser vores hunde giver, jo flere mennesker vil være modstandere af hunde!

     

    Hvad har det med tråden at gøre? Der er jo ikke tale om nogen hund, der har generet nogen.

  4. Det skal jeg nok. :)

    Jeg har lige mailet til Sundhedsstyrelsen for at få at vide, om der skulle være nogle regler i forhold til lægemidler. Umiddelbart lyder det lidt langt ude, da de jo er pakket rigtig godt ind. Der kommer jo ikke hår i dine panodiler, fordi der har været en hund i butikken, hvor de blev solgt.

     

    Så har jeg fået svar:

     

    Tak for din henvendelse.

     

    Butikken afgør selv om de tillader dyr i butikken. Jeg kan ikke lige finde nogen lovgivning der dækker din forespørgsel.

     

    Begrundelsen med, at de skulle få en bøde på 10.000, fordi de sælger lægemidler er altså helt hen i vejret.

  5. Jeg har en kollega, som er panisk angst for hunde. Som i at min lille løve på 5 kilo får hende til at stå og hyperventilere, og kravle i gardinerne (Helt seriøst, hun sad i vindues karmen fordi hunden gabte!!!). Det er vel fair nok at ejeren siger at en sådan kollega, for arbejdsmiljøets skyld, kan bede om at hunde ikke kommer i butikken når hun er på arbejde? Ellers har man en kollega der må forlade butikken hver gang en hund lige skal ind og snuse.

     

    Vi fjernede min hund fra lokalet, og det tog i hvert fald to timer før min kollega var faldet nogenlunde til ro igen. Så hørte hun hunden lege-gø nede fra gaden, og brød i gråd.. Hun endte med at måtte tage hjem fordi hun simpelthen ikke kunne klare det, og slet ikke følte sig tilpas. Tænk sig at have en arbejdsplads hvor det er sådan...

     

    Så nej, jeg synes ikke det er noget pjat at ejeren laver en regel der hedder at det er dem der er på arbejde der beslutter om de vil have hund i butikken eller ej. Og for den sags skyld, om det kun er bestemte hunde der må komme i butikken. Jeg kan sagtens se fra et hundeejer synspunkt at "Hvorfor må den ejer, når jeg ikke må", kan give dem problemer, men i sidste ende så er det jo bare butikken der vælger hvilke kunder de vil have i deres butik.

     

    Hvis man som ejer har valgt, at der godt må komme hunde i ens butik, så ansætter man nok ikke en, der har så ekstrem en fobi.

    Hvadenten de beslutter sig for, om der gerne må være hunde eller ej, så synes jeg godt, at man kan forvente som kunde, at der er en vis kontinuitet i deres regelsæt, og at det ikke varierer fra dag til dag.

     

    I øvrigt er der over en halv million hunde i Danmark, så hvis man har så ekstrem en angst, som du beskriver der, så vil det nok være en god idé at få arbejdet med sit problem. Det er svært at undgå at møde en hund, når man går på gaden i Danmark.

  6. jeg håber du vender tilbage med svaret.

     

    Jeg har arbejdet i butik i 12 år og ja, i fødevare butik kan man få en bøde på mange penge, hvis der findes spor af dyr i butikken.

     

    Men solgte også lægemidler i dyrehandlen og der må gerne komme hunde ind. Men så var der mange andre regler der skulle overholdes.

     

    Gad godt vide om der er kommet nye regler omkring hunde, men synes det virker underligt.

     

    Det skal jeg nok. :)

    Jeg har lige mailet til Sundhedsstyrelsen for at få at vide, om der skulle være nogle regler i forhold til lægemidler. Umiddelbart lyder det lidt langt ude, da de jo er pakket rigtig godt ind. Der kommer jo ikke hår i dine panodiler, fordi der har været en hund i butikken, hvor de blev solgt.

  7. Alle folk er forskellige.

     

    Hvad mener du?

     

    Deres regel kan jo være at det er op til den medarbejder der står der den dag. Vi har da regler på mit medarbejder, hvor det er op til den enkelte medarbejder at tage beslutningen.

     

    Jeg synes godt nok, det vil være mærkeligt, hvis de ændrer reglerne alt efter, hvem der har vagt. Så kan de jo også lave om på, om de giver pengene igen og den slags. Ej, den holder altså ikke :sjov:

     

    Nej, men du har vel tænkt dig at gå videre med det, ellers ville du vel ikke have brugt så meget energi med det.

     

    Nu ved jeg ikke, hvad du forstår ved "meget energi", og hvor lang tid du er om at skrive, men det tog mig under 2 minutter at oprette tråden. Og det kommer heller ikke til at tage mig længere at skrive til Matas ;-)

     

    Jeg synes bestemt, som jeg har skrevet før, at du skal sende dem en besked og gøre dem opmærksom på det, og at du ønsker at vide de korrekte regler. Der kan du jo samtidig fortælle om medarbejderen, på den måde får du dem oplyst på en god og fornuftig måde uden at pege fingre og anklage nogen for at lyve, når det måske egentlig bare er en misforståelse/uvidenhed.

     

    Hvor ser du, at jeg har planer om at pege fingre?

    Hvorfor er du hele tiden så anklagende?

    Det er da en dårlig debatstil at have, når du samtidig slår på tromme for, at man ikke skal være anklagende over for butikken :stupid:

  8. Men i princippet er den eneste løgn hun fortalte at de kunne få en bøde på 10.000 kr.

     

     

    Loven siger jo at butikken selv kan vælge om hunde er tilladte eller ej. Man har altså ret, i følge loven, til at afvise at have hunde i sin butik. Løgnen var at hun kunne få en bøde for at have hunden i butikken.

     

    Forkert. Hun sagde, at det var pga. handel med lægemidler. Altså endnu en fejl/løgn ;)

     

    Og jeg siger skam ikke at det er OKAY, jeg siger at jeg sagtens kan forstå det. Der findes nogen kunder som er latterlige at diskutere med, og derfor kender jeg til RIGTIG mange der lyver, for at slippe af med disse kunder. Nogen gange rammer det også gode kunder, desværre.

     

    Pjat. Hvis hun havde sagt, at butikken havde fået nye regler, så havde man da bare tænkt "nå" og var gået sin vej. Det er da først, når hun direkte lyver, at man får lyst til at pirke til det.

     

    Uanset om det er modsigende for butikkens tidligere regler, og uanset om der ikke er en regel men det er op til den enkelte medarbejder i butikken, på den dag at vælge om hunde må være der eller ej, så har de ret til at bede folk holde sig udenfor med hunden.

     

    Op til den enkelte medarbejder? Det lyder da lidt underligt, hvis det er ok om mandagen, men ikke om lørdagen. Det må da være op til ejeren, og hvis medarbejderne ikke vil arbejde under de regler, ejeren lovligt har opsat, må de finde et andet sted at arbejde.

     

    Jeg kan nok bare ikke sætte mig ind i grunden til at ville diskutere med nogen som ikke ønsker at man er der,

    Hvorfor skal du hele tiden fremstille mig som en kværulant? Jeg diskuterede jo NETOP ikke med damen, men gik hjem og spurgte her på hundeforum ;)

     

    jeg kan sagtens forstå at man gerne vil have en afklaring f.eks. om det er en ny regel eller ej. Men hvis det er en misforståelse, så får man jo nok ikke et positivt resultat ved at smide om sig med love og angribe for at være uhøflig osv.

     

    Man får nok mest ud af at f.eks. sende dem en email og spørge til om de har regler for dette, da man fortsat ønsker at handle der.

     

    Hvis jeg var butiksejer, ville jeg ærligt talt blive glad for at få at vide, at en af mine medarbejdere stod og løj mine kunder op i ansigtet. Og hvis der er tale om en misforståelse, så er ekspedienten bare ikke klædt godt nok på til sit job.

  9. Hvad tror du der sker hvis butikken konsekvent siger hunde er forbudt her i butikken? Jeg vil væde på at rigtig mange hundeejere vil bruge rigtig meget af medarbejdernes tid på at få en begrundelse!

    Vås. Jeg har da aldrig oplevet, at folk står og debatterer den slags i Irma eller Brugsen. Der kender man reglerne og accepterer dem, hvadenten man er enig eller ej.

     

    Hvorfor ikke bare godtage at butikken ikke ønsker hunde og at butikken har valgt at give en begrundelse som de ved stopper yderligere bøvl fra flertallet?

    rigtig mange steder tror man faktisk at reglerne for levnedsmidelbutikker gælder alle butikker.

     

    Har du egentlig læst tråden?

    Har du set, at de tidligere har taget imod hunden med glæde?

    Er det så ikke meget rimeligt at undre sig?

    Det kan jo også være, at det bare er den ene medarbejder, der har misforstået reglerne.

  10. Af nysgerrighed, hvad så hvis de svarer at det er en ny politik, fordi de har eb medarbejder der er bange/allergisk?

     

    Hvad mener du? Derfor er det da stadig ikke ok at lyve. Kan ikke se, hvorfor de ikke bare kunne sige det, som det var.

  11. Men så km jeg slet ikke se dit problem. Uanset hvad vil du jo handle et andet sted. Hvad er det så du vil frem til?

     

    Det kommer da fuldkommen an på, om det er butikkens politik, eller bare en medarbejder der har misforstået loven.

  12. Jeg er ikke bekendt med lovgivning der forbyder hunde. Lovgivning er som regel bygget op så det lister hvad man skal eller hvad man ikke må. Ud fra det kan man så nogle gange slutte modsætningsvist eller analogt. Man kan også tolke indskrænkende eller udvidende, typisk ud fra lovens forarbejder.

     

    Al lovgivning skal respektere højere lovgivning. Og her skal bekendtgørelsen naturligvis respektere grundloven, som siger at enhver kan bestemme over sin ejendom.

     

    Nogle steder gider man ikke hunde, nogle steder gider man ikke ammende mødre osv. Og med mindre der findes en lovgivning der siger andet og samtidig respekterer grundloven, så er det 100% butiksejeren der bestemmer.

     

    Det er også helt fint, så bør de bare stå ved det.

  13. ;) et link til noget med lægemidler ?? Der findes ingen lov der siger, hunde må godt være i Matas selv om de har lægemidler ;) der findes ingen lov der siger hunde må ikke være i butikker der sælger lægemidler ;) der findes heller ikke en lov der siger at børn godt må være i matas ;)

     

    Der må da findes en lov omkring salg af lægemidler.

  14. Jeg begriber ikke at nogen kan synes det er okay at lyve om grunden til at hunde ikke er tilladte i forretninger, hvis der ikke er en lovmæssig grund til forbuddet. Nogle går i butikker og stinker af parfume, tobak eller armsved, andre tager deres uopdragne unger med, men det må man altså tage med hvis man færdes blandt andre mennesker. Kan man ikke tåle det så må man handle over nettet eller få andre til at købe ind. Kors hvor er folk efterhånden navlepillende og sarte.

     

    Helt enig!

     

    Hvis hun nu havde sagt noget a la: "Vi har fået nye regler i butikken, og det er desværre ikke længere tilladt at have sin hund med ind", så havde jeg da bare tænkt "nå" og handlet et andet sted. Men det pisser mig af, når man bliver løjet lige op i ansigtet.

  15. Det har du jo fået at vide:) der er intet i lovgivningen der forbyder Matas at have hunde i butikken, men hvad vil du bruge det til?? Kan det ikke være ret underordnet hvad grunder er, butikken vil ikke længere have hunde i butikken, måske har de faktisk aldrig villet have det, men har ikke vist hvordan de skulle få det sagt, under alle omstændigheder, din hund er ikke velkommen i butikken, det er det der skal handles på, om lovgivningen siger det ene eller andet kan du da ikke bruge til noget!

     

    Jeg har ikke set noget link til noget med lægemidler. Har du et?

     

    Du kan da ikke vide, om de ikke længere vil have hunde i butikken. Hvis de aldrig har villet have det, er det da lidt underligt at have godbidder bag disken til hundene. Synes du ikke?

     

    Enten må det være en medarbejder, der har misforstået det, eller også har de fået nye regler.

     

    Det her var ikke tænkt som en debat for eller imod hunde i butikker, men et spørgsmål om lovgivning.

  16. Ej men undskyld! Går verden under fordi du ikke må tage din hund med i Matas?? Du må meget undskylde, men jeg fatter simpelthen ikke problemet, så find da en anden butik, handel på nettet eller lad hunden blive hjemme! Det er i min verden et meget lille problem, hvis jeg havde butik så ville jeg da ikke have hunde ind, det sviner, nogen af dem letter ben op af ting, nogen larmer m.m min butik min beslutning, de fleste mennesker fatter ikke et nej med mindre de får en begrundelse, så at hunde er forbudt af sundhedshensyn er da en god begrundelse som de fleste kan respektere.

    havde ejeren sagt, jeg gider simpelthen ikke have hunde i butikken, så fik han da først problemer selv om han er i sin gode ret til at afvise dyrene;)

     

    Har jeg skrevet, at det er et stort problem?

    Nej, jeg har spurgt helt konkret, om der var nogen, der kunne hjælpe mig med noget information om loven.

    Det kan du tydeligvis ikke.

  17. Det kan være uvidenhed, eller simpelthen fordi de sikkert ved hvordan du er, og ville lave en stor sag ud af at få at vide de ikke gad have din hund der mere. Uheldigvis for dem vidste du så lovgivningen :lol: Men som du reagere kan man måske godt forstå de forsøgte at finde en finere måde at sige det på end "Vi gider ikke have din hund i vores butik".

     

    Du er ret grov. Jeg har altid følt mig godt behandlet i den butik, og desuden tager jeg altid min hund op, så det er ikke fordi jeg kommer ind med et stort savlende bæst, der letter ben op ad hylderne for derefter at vælte dem.

     

    Og at du synes det er forkert at de lyver kan jeg skam sagtens forstå, men så tror jeg nærmere jeg ville tænke at når de lyver for dig kan du ikke stole på dem= Find en anden butik at handle i, og drop det der lovgivnings nusseri.

     

     

     

    Nej, jeg kender lovgivningen, og ville tage det som en fin hentydning. Om lovgivningen siger det eller ej, så gider de jo tydeligvis ikke have hunden der.

     

    Jeg synes sjovt nok ikke, det er tydeligt, når min hund gang på gang er blevet klappet og har fået godbidder derinde (så sent som i sidste uge), og så er der pludselig én medarbejder, der siger sådan. I mine øjne er det ret modstridende signaler at sende.

    Men havde du noget at tilføje vedr. lov om salg af lægemidler, eller vil du bare være forarget?

  18. Hvorfor?

     

    Jeg synes netop IKKE at det er latterligt, at bruge loven som undskyldning; Det betyder nemlig i de fleste tilfælde at folk acceptere det fordi de tænker det sikkert er rigtigt, og så slipper ejeren for at skulle forklare folk at de ikke gider have deres hunde i butikken.

     

    Nå, men jeg synes altså ikke, det er ok at stå og lyve trofaste kunder (eller andre for den sags skyld) lige op i ansigtet. Ja, de er i deres gode ret til at forbyde hunde i butikken, men så ville det være klædeligt at stå ved, at det er ejerens beslutning OG gøre opmærksom på, at de har fået nye regler.

     

    Jeg tror bare jeg ville hive fat i ejeren og spørge om det er en ny regel da det ikke har været et problem før. Jeg ville ikke gide bruge energi på det, det er en matas, og medmindre dine shoppeture tager flere timer dagligt, er det jo ikke ligefrem et sted det har vildt stor betydning om hunden må komme eller ej.

     

    Det kan være det er en ny ansat der ikke kender reglerne i den enkelte butik, derfor ville jeg nok høre ad.... Men derudover ville jeg nok bare tænke at de nok ikke gider have din hund i deres butik; OG det er HELT okay at de ikke gider det!

     

    Jamen jeg vil da også bare spørge.

    Jeg ville bare vide, om der var noget i loven, som jeg ikke havde kunnet finde - derfor oprettede jeg tråden. Jeg har nemlig aldrig hørt det med lægemidler før. Har du? Det var egentlig det, der var mit spørgsmål.

  19. Det er jo ikke sikkert at de lyver:vedikke: Det KAN jo være at nogen har misforstået noget.

     

    Matas er selvstændige butikker, og derfor bestemmer den enkelte butik selv.

     

    Men hvis du er kommet der fast gennem 10 år, ved du vel hvem der ejer biksen:-) Så spørg dog. Det er 1.000 gange nemmere end at køre den offensive stil.

     

    Ja, jeg håber da også, at det bare er en misforståelse.

    Nej, jeg ved ikke, hvem der er ejeren, bare fordi jeg har kommet der i 10 år. Når jeg spørger her, er det for at have mit på det tørre, før jeg spørger.

  20. altså jeg er jo sådan en lidt irriterende type, der jævnligt skriver breve til virksomheder for enten at klage eller forespørge, og jeg kunne sådan set godt finde på at skrive til matas og spørge, om de har officielle retningslinjer, eller om man skal spørge butikschefen, da du har oplevet at blive afvist efter at være kommet i en butik i 10 år. altså på en høflig og nysgerrig måde, ikke. men så du ved, hvad du ligesom kan regne med fremadrettet også i andre matas'er.

     

    Sådan en irriterende typer er jeg nemlig også :D Især når madammen står og lyver mig op i ansigtet.

  21. Ja, lovgivningen er det nok ikke. Men de er i deres fulde ret. Og det er jo nok også svært at få folk til at acceptere et "fordi vi ikke vil have det". Derfor acceptere de fleste nok bedre et "Det siger lovgivningen"

     

    Ja, det er latterligt at bruge loven som undskyldning, når man åbenlyst ikke har gidet at læse den :roll:

     

    Jeg må finde ud af, om det er ejeren/bestyreren, der afviste mig - i så fald handler jeg bare et andet sted. Som sagt har jeg handlet der fast i 10 år og er aldrig blevet afvist før, tværtimod.

  22. De behøver ikke skilte med at hunde ikke er tilladt. Måske har de misforstået lovgivningen.

     

    Har jeg ret i, at der ikke er andet om det end dette? (Kapitel 18)

     

    Kapitel 18

    Adgang til fødevarevirksomheder for kæle- og servicedyr mv.

    § 43. Fødevarevirksomheder kan i følgende tilfælde tillade kæle- og servicedyr adgang til virksomheden, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne:

    1) kæledyrs adgang til serveringsområder i restauranter o.l., og

    2) servicedyrs adgang til kundeområder i butikker, serveringsområder i restauranter o.l.

    Stk. 2. Ved servicedyr forstås i denne bekendtgørelse fører- og servicehunde, der er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for blinde eller stærkt svagsynede personer eller personer med fysisk funktionsnedsættelse.

    Stk. 3. Vagthunde, som benyttes ved vagtselskabers runderinger, kan have adgang til fødevarevirksomheder. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

    Stk. 4. Rottehunde, som benyttes af professionelle skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, kan have adgang til fødevarevirksomheder. Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

    Stk. 5. Fødevareregionen kan i visse tilfælde tillade, at en fødevarevirksomhed giver kæle- og servicedyr adgang til fødevarevirksomheden. Fødevareregionen kan stille vilkår for en sådan tilladelse.

    Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte tilladelser gælder ikke for slagtedyrs adgang til slagterier.

     

     

  23. Jeg er godt klar over, at de er i deres gode ret til at tillade hunde. Det er bare underligt at begrunde det med loven, hvis det ikke står i den. Hun sagde, at hun ville få en bøde på 10.000. Det er jo i så fald forkert. I øvrigt havde de heller ikke noget skilt med "hunde ingen adgang" på døren.

×
×
  • Tilføj...