Hej derude!
Jeg er ny hundeejer og har læst tonsvis af indlæg her i forumet og lært så meget allerede. Jeg hentede min hvalp på 9 uger for 1 lille uge siden, og da jeg aldrig før har haft hund, har jeg så mange spørgsmål som jeg prøver at læse og Google mig frem til. Jeg har læst rigtig mange bøger som forberedelse, men der er et par ting (underdrivelse - 100 ting!) jeg er blevet lidt i tvivl om, så jeg håber at jeg kan få svar herinde
Vi har mødt en håndfuld hunde på vores små ture, og det er gået rigtig fint, ingen dårlige oplevelser indtil videre. Den sidste hund vi mødte var en meget rolig voksen hund, som tog mødet rigtig pænt, men min lille hvalp hoppede op og gøede løs og var helt vild! Han er i det hele taget meget glad for alle de hunde han har mødt, og virker ret voldsom i sit møde med dem, men venlig, hvis jeg læser hans hundesprog korrekt 😊 Er det “normalt” at en lille hvalp er så modig eller højlydt legesyg? Og skal jeg bare lade ham gø eller allerede gøre noget ved det så det ikke bliver til en dårlig vane?
Glæder mig til at høre jeres tanker/erfaringer!