Hej.
Min mor og far har en Labrador på ca 1,5 år. Problemet er at de slet ikke kan styre den. Efter min mening tror jeg de er blevet for gamle til sådan en krævende hund (de er 75 år) og har "glemt" hvordan det er at have en hvalp, og hvor meget tid og tålmodighed det kræver. Det skal siges at mine forældre altid har haft Labrador (hvilket denne også er) og alle deres hunde har været meget velopdragne hunde.
Han er efter min mening ikke blevet opdraget ordentligt fra start, og det tror jeg giver bagslag nu. Jeg er ikke hunde ekspert, men jeg tror den er meget understimuleret. Den stikker ofte af i op til flere timer, og den løber som den har ild i røven og den er slet ikke til at komme i kontakt med. Efter hvad mine forældre siger, så er det som om den slet ikke ænser dem. Det er rigtig farligt, da de bor ved en meget trafikeret vej, og jeg tror bare det er spørgsmål om tid før det går helt galt. Enten bliver hunden påkørt, eller er den skyld i en ulykke med en cyklist eller lignende.
Når vi er på besøg, så ser jeg en hund der ikke kan finde ro, og virker frustreret. Hunden er umiddelbart ikke aggressiv, men alligevel er jeg ikke helt tryk ved den. For ca. 4 måneder siden fik de ham kemisk kastreret, men det har ikke virket efter hensigten. Som i overhovedet ikke.
Vi er 4 søskende i familien, og ingen af os er vilde med at have besøg af dem når de har hunden med, og det er rigtig ærgerligt, da vi elsker at være sammen med vores mor og far og børnenes bedsteforældre.
Min ene søster har tilbudt mine forældre at overtage ham, men det skal også være inden den er helt "ødelagt" Men det vil de ikke være med til. Jeg er ikke i tvivl om at det handler om stolthed, og selvfølgelig også at de holder af hunden.
De (mine forældre) bliver ved med at få det til at lyde som om at det er hunden det er galt med, og desværre sammenligner de den med deres tidligere hund. Jeg mener ikke det er hunden der er problemet, men derimod mine forældre som ikke magter opgaven.
Mit spørgsmål går på, om sådan en hund er en tikkende bombe, og måske en dag går hen og bliver meget aggressiv da den ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt, og hvordan skal vi som pårørende forholde os, da vi tydeligvis kan se at det er anstrengende for dem ?
På forhånd tak
Jesper
