Vi er en lille familie på 2 voksne og 2 små børn som har den skønneste hund på 4 år som vi alle i familien holder utroligt meget af.
Men vi sidder i et stort dilemma vi nu har diskuteret frem og tilbage i et års tid og forsøgt at finde en løsning på.
Vores hund bliver utrolig nemt stresset, meget forsigtig og rolig af natur, vi har arbejdet meget på at give hende noget selvtillid og det er meget bedre end det har været men vores problem er at hvis vi alle er hjemme og ikke lige sidder på række i sofaen så stresser hun, går hvileløst rundt og piver og kynker. Hvilket ikke bare er irriterende at høre på men også enormt synd for hende. Nu er vores ældste søn blevet så stor at han begynder godt og vil have legeaftaler med hjem, men da vores hund bliver så stresset og angst af fremmede mennesker (hun gør og fremstår meget aggressiv) så selvom vi godt ved hun ikke gør noget så gør hun jonde andre børn og deres forældre bange for hende dette resulterer jomsåmi at der går ud over vores søn at vi ikke kan have vennerne på besøg.
Vi har forsøgt at lære hende at være i vores bryggers i tanken om at hun så kunne være der når der var besøg for at give både hende og gæsterne ro, men det bliver hun endnu mere stresset over at kunne høre fremmede folk i huset og være lukket inde sqmtidig. I en grad hvor hun stresser flere timer efter folk er gået igen.
Vi har prøvet aktivering inden vi ved der kommer gæster, vi laver "ro" øvelser, vi forøger at ignorer piven og klynkende og give ros for når hun ikke gør det. Vi har fået hende undersøgt hos dyrelægen for smerter (hun er ikke syg bortset fra at selv vores dyrelæge er meget bekymret for hendes stress niveau) vi forsøger at træne med hende når der kommer gæster at de ikke er farlige. Samtlige anti stress midler til dyr. Angstdæmpende medicin via dyrelægen....vi føler snart vi har prøvet alt!
Derfor er vi nu begyndt at spørge osselv om vi egentlige overhoved er den rigtige familie for hende 😔 vi elsker hende meget højt, og hun os... men vi kan jo også godt se hun nok ville have det meget bedre hos en stille og rolig enlig mand eller kvinde hvor hun ikke skal forholde sig til ligeså meget run og mennesker.
Hvad tænker i? Er vi egoister at beholde hende og burde istedet finde hende et hjem hvor hun vil have mere rolige vilkår så hun kan trives bedre? Og hvad kan vi evt gøre andet end at finde hende et andet hjem?
Vi håber meget der lige er en der sidder med nogle guldkorn 🙏
