Halløj, jeg er ganske ny herinde
Jeg har et spørgsmål der presser sig meget på, og jeg håber at I herinde kan hjælpe mig
Sagen er den, at jeg skal have en hvalp til efteråret 2015 - jeg glæder mig som en sindssyg! Valget faldt på en Kooikerhondje, en race der ikke er så få af i vores familie Det er min første hund, men jeg har god støtte bag mig
Her kommer problemet så: Vi har i forvejen to katte herhjemme, en hun og en han, der ikke er særlig vant til hunde. Så vidt jeg ved, voksede de op med en labrador, men kattene boede i en separat "hytte" og gik altså ikke side om side med hunden til daglig. Vi har en engelsk bulldog inde ved naboen, som de af og til hilser på, men de undgår helst hinanden.
Jeg tror at hankatten, Magnus, vil have lettere ved at acceptere en nyt familiemedlem end hunkatten, Molly. Molly er meget reserveret og hun holder sig helst til mig. Hun er ekstremt sky overfor fremmede og kan ikke lide høje eller uvante lyde. Magnus er mere tilbøjelig til at hilse på og han er ikke den der er bange af sig.
De fylder fem år til næste sommer.
Men jeg har virkelig ingen idé om hvordan vi skal introducere dem sikkert til den nye hvalp. Kooikeren er jo en jagthund, og jeg er bange for at det hele vil køre op i en spids. Jeg vil helst ikke af med nogen af dem, men vil alligevel lige høre om I har nogen erfaringer, så jeg kan tage en beslutning om hvorvidt jeg skal prøve at finde et nyt, blivende hjem til kattene, eller om jeg skal give det et skud. Om ikke andet, så er det min hund, og den skal flytte med mig når jeg flytter hjemmefra om en to-tre år
Jeg vil rigtig gerne høre alle jeres erfaringer og råd om sammenføring af kat og hund! Hvor skal det helst foregå, og hvor langsomt skal man gå frem? Er der nogen tegn der indikerer om det kommer til at gå godt eller skidt, jeg kan holde øje med? Jeg har næsten et helt år til at forberede mig (Bl.a. sætte hegn op i haven osv.) så jeg har god tid til at beslutte mig og finde den helt rigtige løsning.
Spørg endelig hvis jeg har glemt at skrive relevante informationer!
På forhånd tak! :blink:
Ps. Håber at jeg har valgt det rette sted at sende tråden o: Der er så mange emner, hihi!