Hop til indhold

Keiko

Members
  • Antal indlæg

    5
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Køn
    Kvinde

Keiko's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Tak, det var faktisk en rigtig god tanke. Jeg tror, at du har fat i noget dér. Det er nok A som opdrætter, der tiltaler mig allermest. Altså jeg kan jo gode lide racen, ellers ville jeg aldrig i sin tid have kontaktet hende, men det, der er det afgørende lige nu, det er faktisk hende og ikke racen. Hvis jeg kunne få hende som opdrætter af race B, så var det afgjort Den tror jeg lige, at jeg vil tygge videre på.
  2. Du har muligvis ret. Jeg har bare meget svært ved hele beslutningen. Vi har ventet 4 år på at jeg kunne tage beslutningen om hund, og nu går det så galt for mig så tæt på målet. Jeg er bange for at vælge forkert
  3. Ja, jeg ved ikke hvorfor jeg går op i hvad opdrætter tænker. Jeg skal vist vokse lidt hår på brystet, det er jeg klar over Jeg er nok ikke den første, der så hopper fra midt i det hele. Men hvem siger, at jeg har lyst til at hoppe fra...det er det, jeg ikke ved. Jeg føler bare, at jeg har meget kort tid til at bestemme mig i. Jeg stoler godt nok på opdrætter B, fordi at hun er en af de bedste for racen i europa. Det er bare ikke på engelsk, at jeg kan bruge hende til så meget. Når jeg ikke ved om jeg kan bruge hendes svar omkring forskellen på de to racer, så skyldes det,at der er mange fordomme omkring race A om at de er hyper og stressede. Opdrætter A har fortalt mig at det er forkert, og at hendes hunde slet ikke er sådan. Og det holder opdrætter B fast i er den store forskel på de to racer. Og så bliver jeg i tvivl om hvem, der har mest ret Jeg har gennemtrawlet nettet, og derfra ved jeg, at der kun er 2 kuld planlagt af race B i 2015 - i frankrig og i tjekkiet. Der kommer muligvis flere kuld i sydeuropa, men det er alligevel for langt væk, så dem har jeg ikke kigget på. Der er lige nu 5 hvalpe og kun 2 reserverede. Jeg tror faktisk bare, at folk ikke har fået øjnene op for den her dejlige race, så der er ikke stor efterspørgsel på dem. Derfor de er sjældne.
  4. Hvilke racer, der er tale om, er ikke så vigtigt for andre. For så vil jeg bare få input i forhold til folks egne personlige præferencer til racer, og det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg har mere brug for indspark i forhold til hvilke tanker, jeg skal gøre mig. At satse på den sikre hvalp fra A, hvor jeg så måske slet ikke får nogen hvalp, eller kaste mig ud i det med B uden helt at vide, hvad jeg får, da opdrætter ikke ligefrem er snakkesalig.
  5. Jeg står og skal vælge mellem race A og B og jeg er helt i tvivl. Så jeg har brug for nogle uvildige personer. Jeg kommer ikke ind på racerne, da jeg tror, at opdrætter af race A muligvis er aktiv på hundefora, og jeg sjovt nok føler, at jeg er utro Situationen er den, at jeg i over et år har været i dialog med opdrætter af race A. Jeg ved meget om race A eller i hvert fald lige opdrætters hunde, for jeg har som sagt været i dialog med opdrætter i over et år, og hun er et guldgrube af viden. Hvis jeg ikke kan få en hvalp fra hende, så tror jeg ikke, at jeg vi have race A, for det er en svær race (synes jeg) at købe gode hvalpe fra, og uanset hvilken race, hun opdrættede, så ville jeg købe hvalp fra hende. Jeg har en ”usagt aftale” med opdrætter af race A om at vi skal have hvalp fra hende. Hun ved dog først til marts om hun vil få hvalpe i 2015. I sommers forelskede vi os på vores ferie i race B. Det er samme type, som race A – det er udseende, pelspleje og selvstændighed, der adskiller dem. Jeg har luret i mange måneder på den race, og i december opdagede jeg så, at der sørme var hvalpe til salg i februar. Vi har kun viden om racen fra internettet, artikler og den lille smule, som opdrætteren har kunne skrive på gebrokkent engelsk. Jeg har bedt hende om at sammenligne race A og B, men der er mange fordomme om race A, og hun foretrækker selvfølgelig sin egen race, så derfor er jeg i tvivl om hun er helt retfærdig i sin sammenligning. Jeg skal hive information ud af hende (hun er ikke så god til engelsk), og hun skriver intet om hvalpenes personlighed. ”Mit problem” er, at race B er sjælden, og der vil kun være 2 kuld i Europa i 2015. Det ene kuld er til salg i februar, og der er en tæve til mig, som jeg gerne vil have. Hvis jeg f.eks vælger at sige, at jeg satser på race A, så risikerer jeg at stå helt uden hvalp i 2015. Det er jo ikke sikkert, at opdrætter skal have hvalpe, og hun finder først ud af det, efter hvalpene af race B er solgt. Racerne er nogenlunde ens. Der er én anden person i Danmark – som jeg er informeret om – som har race B, og endda fra den opdrætter, som jeg er i dialog med. Jeg har forsøgt at komme i kontakt med hende, men har ikke haft held med det. Jeg havde håbet på, at hun kunne hjælpe mig med at vælge. Der er selvfølgelig muligheden for at vente til B's sommerkuld. Det er i Tjekkiet, og jeg tror, at udfordringen med at kommunikere med opdrætter bliver endnu større, og jeg ved jo heller ikke om hun vil sælge til mig. Derudover så vil jeg bare så gerne have en hund i år. Vi har ønsket det i flere år, men det er endelig nu muligt.
×
×
  • Tilføj...