bernerazuro

Hun skal have lov at hilse på gæster, selvfølgelig Linen er bare til, for at stoppe hende, hvis hun prøver at hoppe op. En slags sikkerhedsforanstaltning. Og for alt i verden ikke rykke i den, bare brug den til at forhindre hunden - ellers kan hunden få nakkeskader Den skal helst undgås at bruges. Jeg har endnu ikke skulle bruge den til Møffe, da han simpelthen er så madglad, så han straks kommer hen til mig for at få godbid, når jeg siger dygtig. Men han har den på, når mine bedsteforældre kommer på besøg - for hvis det går galt der, SÅ går det helt galt

Iiih, altså, han er bare dejlig Og du kan sige, hvad du vil, men han er altså allerede blevet meget større Men hvor er han go' til at gi' pote :hjerte:

Jeg har godt nok fået helt ondt i hovedet af denne her tråd, fordi mine tanker flyver rundt og har været ved at tude flere gange, mens jeg har skrevet det her indlæg.. Jeg har været lidt inde i problematikken med Møffe. De fleste af jer, kan nok godt huske, at vi havde et problem med, at han gravede fuldstændig manisk i gulvet... Da vi oplevede det første gang, skrev jeg om det i denne tråd: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/9272-overstimulering.html Vi kom over problemet med en noget mindre indholdsrig hverdag, altså, en mere normal hverdag for en hvalp, skønt der stadig skete for meget. Så skulle vi på dobbelt udstilling, hvilket endte ud i dette: http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/9684-graver-manisk-i-gulvet-hjaelp.html Denne gang var det langt sværere at komme ud af og jeg begyndte at få det virkelig skidt mentalt. Hverdagen var fuldstændig indholdsløs. I starten lavede vi faktisk INTET (fordi han brugte så meget energi på at karte forvirret og stresset rundt, så han ikke behøvede mere), men så indlagde vi en fast morgentur og et natsøg. Men det lykkedes at komme ud af det! Møffe fik det godt og jeg var glad. Vi begyndte at gå flere ture dagligt og trænede lidt igen (rolig optrappen). Men så gik det galt igen Efter en weekend med træning, fødselsdag og lidt andet, men ikke meget. Han gravede i gulvet igen! Denne gang var han dog ikke snot forvirret, men bevarede sin ro... Men denne gang kunne jeg næsten ikke klare det længere. Jeg kæmpede og kæmpede, små fremskridt, men ligeså tilbageskridt. Hvorfor det var så slemt for mig, skyldtes flere ting. Møffe, min lille øjesten, havde det ikke godt! Vores dag var nærmest komplet indholdsløs, fordi jeg havde erfaring for, at der intet skulle til for at tricke Møffe til et graveflip og alt (ALT) blev vejet på en guldvægt ift. hvor meget han havde lavet og derfor kunne klare. Min far mente, at vi skulle gå i den modsatte retning, til trods for, at det var overstimulering, der havde forårsaget det (altså, han mente, at nu skyldtes det understimulering). Møffe kunne ikke være alene hjemme, så jeg var fanget i huset sammen med ham 24/7 og kunne derfor ikke aflede mine tanker. Jeg havde mistet mit overskud og kunne derfor faktisk heller ikke overskue at være sammen med vennerne Det er altså ikke let! Og jeg tænkte et par gange på, om vi ikke begge ville få det bedre ved, at han fik fred. Han virkede glad og det hele, men der måtte jo være noget glat, siden han fik de flip. Og jeg kunne snart ikke klare det mere. Jeg gik nærmest i panik, når han fik et flip og var ved at græde hver gang og brød sammen når vi diskuterede det. Men samtidig havde jeg det jo også sådan, jeg elsker jo fandme det kræ mere end noget andet... Og det var min skyld, skulle han nu lade livet, fordi jeg havde dummet mig? Tanken nåede aldrig at blive helt alvorlig, men havde vi ikke haft nogle egentlig fremskridt idag, så tror jeg, at jeg ville være begyndt at overveje det meget kraftigt og meget alvorligt - hele hans hvalpetid var jo ved at blive ødelagt og hvem kunne vide, om det nogensinde ville blive bedre? Det hele endte med, at min mor så sig nødsaget til, at vi fik en adfærdsbehandler ud. Lidt på grund af Møffe, men mest på grund af mig - det ville ikke vare længe, før jeg efterhånden skulle til at gå til pskykolog, fordi jeg var så langt nede - konstant Fra adfærdsbehandleren (som blev Ninjamor herindefra) var bestilt, begyndte det at gå fremad, men med tilbagefald. Måske fordi, at det har stresset Møffe, at jeg har haft det så dårligt og nu pludselig fik mere overskud. Eller måske fordi, at nu var vi endelig på vej ud? Men jeg går stadig i panik, når jeg hører en skraben i gulvet - for hvad nu hvis Selvom jeg prøver (efter anbefalding fra adfærdsbehandleren) ikke at tage det tungt. Men heldigvis har hans flip den sidste 1½ måneds tid været så milde, at en knirken i stolen nærmest har afbrudt ham. Og han har kun haft ganske få - og hvem ved, måske er det helt overstået nu? Eller i det mindste bare næsten, og jeg kun oplever det et par gange igen? Jeg krydser i hvert fald Jeg fik vist udtrykt min mening på én eller anden måde i det her indlæg... Man skal gå, så langt som man kan mentalt. Det er så individuelt og om jeg er en svag eller stærk person... Aner det ikke. Og jeg kræver ikke af nogen, at de skal køre sig så langt ud, som jeg kørte mig

Jeg er da 20 - og mor til min Møffe-dreng Min bandit Og da jeg var 10 til jeg var 17, der var jeg mor til min lille kanin Lucky

Det der slikkeri gør vi ikke rigtig noget ved herhjemme.. Det er ikke så slemt. Så jeg har ikke nogen forslag Men mit råd vedrørende hoppen op og gæster, det er, at udstyre dig med nogle gode godbidder, når der kommer gæster, og så rose og belønne hende for at have fire ben på jorden. Forsøg så vidt muligt at undgå, at hun når til det punkt, hvor hun fejler og hvis du ikke mener, at det er dig muligt, at aflede hende hurtigt nok, så tag hende i line, så du har lidt mere "styr" på hende. Ikke noget med at rykke i den, bare forhindre hende i at kunne hoppe op Og så fortsat stå klar med godbidderne.

Iiih, hvor er det godt! :klap2: Jeg krydser for fortsat fremgang!

Aner vitterligt ikke hvor Helsinge er eller om Møffe stadig er god til det der med hunde-der-er-mindre-end-ham til den tid, men jeg satser på, at det ikke er for langt mod vest, nord eller syd? Hvor er det sådan ca.? For jeg og Møffe vil i hvert fald rigtig gerne lege :banan: Dog skal jeg nok trækker mig tilbage igen, hvis han er en unghung med kæmpe UNG til den tid

Jo, det har jeg også hørt! Heldigvis er det endnu ikke sket her, heller - man jeg giver heller ikke Møffe lov til at spise alt for meget - men lidt får han lov til

Noj, så er han sq større end Møffe var, da jeg fik ham! Der vejede han bette 8,5kg Nu vejer han 39kg Og det går endnu kun opad

Åh, det er altså også bare så hyggerligt Den laver jeg også med Møffe - der er det bare mor

Det må være det rå ben, for Møffes mavse har været fint fast - til trods for både foderskift og kallun"-tilskud" dagligt, foruden koteletten. Stakkels Bassil da :ae: God bedring og med håb om en tyndsk-fri mandag nat! Fra både mig og Møffe!

Jeg er helt klart 100% mor overfor Møffe! Jeg har kaldt mig mor fra dag ét Misæren har så ligget i, at jeg stadig bor hjemme, så hvad med (min) mor og far.. Nej, jeg kunne altså ikke kalde min mor ved navn! Og hun ville ikke kaldes for mormor... Jamen, så måtte det stakkels kræ jo have to mødre (hvor den ene efterhånden er begyndt at kalde sig for mormor - en sjælden gang i mellem ). Min far er bare far, der var der da heldigvis ikke de store problemer

Åh nej, hvor er Motor da allerede blevet helt vildt meget større?! Men kæææft, han er altså stadig den absolut mest bedårende hundehvalp jeg endnu har set og mødt (dog slår han ikke Møffe, selvom han er tæt på - man er vel farvet ) Men altså! Motor! :hjerte:

Way to go, Aslan! Sådan skal det bare gøres! Jeg er også godt igang med min mor - hun ved det bare ikke endnu :slem: Hun tror nemlig rigtig, at vi hygger os, når jeg sætter mig ovenpå hendes fødder eller ben. Det sker også, at hun prøver at udøve dominans mod mig og holder om mig - men HA! Så gør jeg da bare tifold igen og lægger mit hoved på hendes ryg! Så kan hun lære det :banan: Hilsen Møffe

Hehe, det er en sø, som ligger 500m fra hvor jeg bor

Ok, kan godt se at det ikke er Damhussøen nu Kæft, nogle dejlige billeder

Ellers ville jeg da heldigvis kunne forsikre dig om at det ikke er Noomi 1. Hun er lidt mere spinkel end Noomi 2. Hun klaprer ikke med tænderne

Ååååhr, hvor er han altså bare for kær! Og det har jeg vist sagt ret mange gange nu Men altså - har I været ved Damhussøen? Uden at komme forbi os? Det ligner i hvert fald umiskendelig!

Og så har jeg godt nok en træt hun nu! Han sov i bilen på vej hjem og gik nærmest i en søvndøs op ad havegangen

Hold da ferie, det var en kold fornøjelse! Men en fornøjelse alligevel :banan: Det kom godt nok mest til at ligne et alm. hundtræf, men vi fik da trænet lidt med vores kolde fusser og fingre Og det er da helt klart noget, jeg synes skal gentages! :5up: Tak for idag, Bassilberner! Her kommer lige nogle billeder fra idag (ikke af træningen, desværre, da det er svært at tage billeder, mens man træner): Bassil, Møffe og en labrador, der kom forbi [ATTACH]18808[/ATTACH] [ATTACH]18809[/ATTACH] [ATTACH]18810[/ATTACH] [ATTACH]18811[/ATTACH] [ATTACH]18812[/ATTACH] Møffe leger med en sød golden, der kom forbi (her sad Bassil hos sin moar og brokkede sig over kolde fusser eller også var hun bare for lang tid om at give ham kotelet-bidder?) [ATTACH]18813[/ATTACH] [ATTACH]18814[/ATTACH] [ATTACH]18815[/ATTACH] [ATTACH]18816[/ATTACH] [ATTACH]18817[/ATTACH] [ATTACH]18818[/ATTACH]

Æv da, hvor ærgeligt! Så bliver vi kun to - æv. Men så hygger vi os bare med kaffe og kaokao Så håber jeg, vi kan finde ud af noget en anden gang!

Super :5up:

Ehm, godt spørgsmål... Det kan jeg ikke huske Men der er en glasmur, der hvor du skal til højre. Og på den anden side er der en tank, så hut jeg hvisker. Ellers kan vi mødes på Damhustorvet og så kan du følge efter min bil? Vi skal mødes ca. 25min. før, dvs. 09:35. Jeg kører i en sølvgrå Mazda 626 station

Ouch, ja, det lyder godt nok lidt besværligt at køre igennem!

Her: Hundeskove - Hundeskov i Vestskoven, Albertslund, med indhegnet fold Hvis du kommer inden fra København af og kører ad Roskildevej, så skal du lige ud af Glostrup og deromkring kommer der en vej, der hedder Hestedøstervej. Den skal du dreje til højre ned ad (kan ikke huske, om man kan dreje til venstre?). På et tidspunkt hernedad kommer du til et krydst, hvor der er tre store veje (der, du er, højre og ligeud), men til venstre er der en indkørsel. Der er et rødt hegn og på den anden side kommer der nogle parkeringspladser et stykke ned - der skal du parkere Vejen hedder forresten Gammel Landevej Jeg håber, at det giver mening, men ellers, så kan kortet på linket måske hjælpe lidt Jeg skal nok sørge for varm kakao - det tror jeg, at du har ret i, vil være en god idé!