Vi bor jo laaaangt ude på landet, og hvis vi ikke i ny og næ tager ind til byen, så ser Luna aldrig en bil eller andre mennesker end os, og hun dufter aldrig andet en naboens tæves tis...
Men her i vinterkulden har jeg ikke fået taget hende med så mange steder, men i forgårs skulle det så være.
Og på trods af at hun aldrig møder nogen normalt, så håndterer hun det altså bare så fint, hun er vildt opslugt at alle de markeringer de andre hunde har lavet, og hun nyder det helt vildt.
Hun er ikke bange for bilerne, og menneskerne vil hun bare gerne hilse på. Ikke engang lastbiler eller busser reagerer hun over for.
Baldur lod sig jo skræmme af alle nye ting, så for mig er det en helt ny oplevelse at have en hund med, som bare syntes at alting er til for hende og skal undersøges.
Jeg bliver simpelthen så stolt af hende, og jeg ved godt at for de fleste andre, der er det her en ganske normal ting, men for mig er det stort at opleve