Jeg mener, som nogle af jer andre, at "lykkepiller" (i situationstegn, da de jo overhovedet ikke bringer lykke...) kan anvendes i de rigtige situationer, og kun ved samtidig adfærdsmæssig behandling.
Baldur fik Clomicalm i en periode, og jeg kunne se en hel enorm forskel på ham. Før han kom på medicin var det fuldstændigt umuligt at træne ham ud af hans angst for nye ting, han havde slet ikke overskud til at registrere jeg var der, det var meget vigtigere for ham at holde øje med alle de indbildte farer der var omkring ham (det være sig, fugle, mennesker, biler, et blad osv...). Efter han fik pillerne kunne vi allerede efter 2 måneder se en enorm fremgang når vi miljøtrænede, og efter 4 måneder håndterede han de fleste situationer som enhver anden hund :5up:
Og da vi holdt op med at give ham pillerne, så bibeholdt han den erfaring han havde gjort sig under sin medicinering, så han vendte ikke tilbage til at være bange for de ting han havde været bange for før. Så for os var det en utroligt positiv oplevelse, og det var så dejligt at se Baldur begynde at finde tryghed i verdenen, i stedet for at rende rundt i sin egen lille bobbel af angst.
Men vi brugte jo også rigtig meget tid på at træne de ting han var bange for, og det gjorde vi også før medicineringen, bare uden effekt...
Så jeg ville helt klart bruge det igen, hvis den rette situation opstår (hvilket den forhåbentlig ikke gør), da vi kun havde positive oplevelser med det. Men det skulle ikke være en livslang medicinering, det skulle være under behandlingen af hundens problemer, da der jo også er bivirkninger ved denne medicin.
Og hvad angår startindlægget, så tror jeg ikke på at vi undgår alle disse aflivninger ved at sætte hundene på lykkepiller, for det første er pillerne møgdyre, så folk vil ikke købe dem. Og for det andet, så skal der jo arbejdes med problemet samtidig med medicineringen, og det tror jeg ikke at flertallet vil gøre.