Lonny
-
Antal indlæg
19.529 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Lonny
-
-
En tyrekalv vejer ca. 40 kg. ved fødsel. Dem er der nedlagt nogle stykker af - af hunde. Og jeg gætter på at de ikke har været nyfødte. Så det kan sagtens lade sig gøre for en hund at nedlægge store dyr:-)
Hvis du bare kigger på billedet her: http://mja.dk/artikel/dnaresultat-fra-thorningkalv-viser-hund--ikke-ulv - jeg vil tro (i forhold til mandens størrelse m.m.), at kalven har vejet omkring 70-80 kg:shock:
Hold da op
-
hun er nok en rigtig prinsesse
Charles kan ikke få store knogler, da han bare bider store stykker af og sluger dem, men selve det at bide dem, volder ham ingen problemer, og han er altså ikke en voldsomt stor eller muskuløs hund (og han har vist heller ikke nogen extra tænder 
)Åhr, hold op, han er garanteret en af de der hunde med store munde og mange tænder
-
tror ikke deres nakkehvirvler er specielt store, de er jo ret lette dyr? Hvis man tænker på hvad en hund kan præstere med en okselårknogle..
Det må være fordi Luna er en kylling, for hun kvaser sgu ikke lige en okselårsknogle eller andet af den størrelse, bare hendes godbid er lidt for stor så mener hun bestemt ikke det er muligt at tygge den
Så jeg har nok bare et forvrænget billede af hvad sådan nogle hundekæber egentlig er i stand til
-
En dåkalv på et halvt år vejer IKKE 30-40 kg.
De vejer gerne 30 til foråret, indtil da er de relativt små.
Mit gæt er den vejer omkring de 20 kg, altså det samme som et halv stort rådyr.
De fleste jagthunde vil tage dyret i struben og det tager ikke en hund længe at slå den ihjel, men at den er gået med hovedet - det undrer mig en hel del.
Men det er de fleste hundes natur at jage, så handler det bare om den person der er i enden af snoren (som så mangler her) om man undgår det eller træner det eller i hvert fald gør hvad man kan for at dyrene ikke udsættes for unødig stress.
Sådan som rådyr smider nogle gange det ufødte foster pga stress, så det at en hund jager det er ikke kun livet dyret risikerer, der er så meget andet i det.
20 kilo gør det pludselig også mere forståeligt i mine øjne, hvorimod jeg havde lidt svært ved at se det for mig med 30-40 kilo
-
det var deb jeg havde til ar starte med, hvor damen i butikken sagde det andet var bedst fordi alle nærringsstofferne stadig var der :blink:
så alt det gode ryger sammen med lugten og smagen :hmm:Nå pyt, man skal jo kun have det i et par timer, det overlever man vel nok
Jeg har nemlig også lige læst at den allerbedste hårkur er kokosolie, der er nogle stoffer, og molekylerne er små nok, der er super gode for håret. Jeg har så ikke prøvet endnu, men det er planen.
-
Charles har bidt to kaniner ihjel, og begge gange har han helt instinktivt taget dem over nakken og knust/brækket nakken på dem.
Men med så lille et byttedyr giver det også mere mening for mig, men det er jo ikke sådan lige at knuse/brække nakken på et dådyr, derfor min forvirring over at det ser ud til at det er den eneste skade dyret har.
Plus at sådan et dådyr må da have nogle rimeligt store nakkevirvler, som ikke kan være helt lette sådan at bide igennem
-
Et rålam vejer nok 12-15 kg mens en Dåkalv vejer 30-40 kg på denne årstid, så nogen forskel er der da.
Men jeg tror I undervurderer hundenes jagtkapacitet. Min første FT Spinger Spaniel på ca 13 kg tog som 3 årig et rålam, som var halt og ikke kom hurtigt nok væk. Hun gik direkte i struben og jeg måtte så aflive dyret med et stik i nakke.
Et par år senere fik hun jaget en en smalrå (ung rå) ind i en trådhegn, hvor det hang fast. Også denne gang gik Sally direkte i struben og jeg måtte aflive dyret. Det var som sagt, min første jagthund. De efterfølgende har lært ikke at gå efter klovbærende dyr, men det er jo lidt svært hvis dyret er skadet, for så skal en jagthund faktisk kunne hetze og fange (nogen affanger også) dyret. Tage en anskudt hare eller et anskudt rådyr. det er ikke nemt at forklare en jagthund præcis hvor grænsen går og har de først fået smag for rådyr, må man passe extra godt på.
Vi taler om en lille Spaniel. Sød og kærlig. Mild og venlig, hvis man ikke lige er jagtbart:
Det der sker er at hunden med et fast bid i struben lukker for luftvejen og den holder fast til dyret dør. Herefter bider den videre og æder hvor den er begyndt. det der undrer mig er at den tager hovedet med sig - at de ikke bare ligger indenfor 25 m. Men måske er den blevet forstyrret. det er måske naturligt at "frigøre" en del af dyret hurtigt, så den kan tage dette med sig hvis større dyr eller andet dukker op.
Men 13 kg hund kan en hel del. Hvad kan så en 35 kg jagthund - eller bare jagende hund. Og hvad men en adræt hund på 50 kg!
Ja, det satte jo så tingene lidt i perspektiv, tak :5up:
Jeg er bare lidt overrasket over at hunden også har tygget igennem halsknoglerne, eller går de ligesom fra hinanden når man har fjernet det omkringliggende kød?
-
okay, jeg har så lært forskellen på almindelig kokosolie og ekstra virgin kokosolie
ekstra virgin lugter af kokos ...plejer at bruge mandelolie til mit ansigt om aftenen efter jeg har vasket og skrubbet min hud, men løb tør så har brugt kokosolie jeg havde stående på køkkenet. Men så løb jeg tør for det da jeg bruge en stor del til en hårkur :pift: ...og damen i butikken fortalte mig så at ekstra virgin er meeeget bedre fordi det indeholder alle næringsstoffer som det almindelige åbenbart ikke gør
...det lugter så bare virkelig meget også af kokos
...det eneste der trøster mig er at det ikke er den der kunstige ækle bodyshop kokoscreme, men mere naturlig og fin :5up:du kan vist få den uden smag og lugt, så det er måske et forsøg værd næste gang
-
Nu kan jeg godt se at tråden har bevæget sig ind på en helt anden vej end startindlægget, men jeg vil alligevel lige kommentere det, for jeg har nemlig gået med præcis de samme tanker som Ascha.
Nu kender jeg ikke specielt meget til hvordan hunde jæger så stort et dyr, men det undrede mig at den nærmest bare har bidt hovedet af dyret. Kræver det ikke rimelig stor jagterfaring at gå så præcist efter halsen, ville en utrænet hund ikke have bidt flere steder på kroppen af byttedyret før nedlæggelsen lykkedes? Og direkte at have flået hovedet af dådyret, kræver det ikke både tid og væsentlig styrke, jeg kan i hvertfald ikke lige forestille mig at særlig mange af de hunde jeg kender ville være i stand til at udføre et så rent og stort et drab uden have brugt væsentlig tid på det?
Jeg tænker også om der måske kan have været mere end én hund om det, men så mangler der vel igen bidemærker på resten af kroppen
Ja, som det fremgår, så aner jeg ikke noget om emnet, men er meget overrasket over at én hund ville kunne slå ihjel så direkte som jeg forstår det er sket? Det er ikke fordi jeg tvivler på at en hund kan slå et dådyr eller andre byttedyr ihjel, men de fleste hunde er vel så uerfarne at det er svært for dem at gøre det uden næsten at maltraktere så stort et dyr?
-
Ja, eller måske filme det og sende til min hundetræner, det var en god idé :5up:
-
Tak for alle jeres svar, også selvom de ikke alle pegede i samme retning :blink:
Min bekymring har jo netop været om dette skraberi er med til at få hende til at køre op, men jeg har ikke oplevet noget der kan understøtte at det sker, men nu møder vi jo også meget sjældent nogen herude :hmm:
Hun gør det hver gang hun på nogen måde tisser, skider eller bare markere, og en enkelt gang eller to har hun også gjort det helt uden først at have besørget, men bare fordi der var en duft.
Hun gør det som sagt med fuld kraft, der er intet diskret eller mådeholdent over det, men jeg oplever hende måske mere som lettet bagefter, hun kan gå lidt videre og så lige som "ryste" oplevelsen af sig, hvis I ved hvad jeg mener
På resten af gåturen er hun rolig og afslappet, hun snuser og går så pænt som Luna nu kan, hun virker absolut ikke hysterisk eller på anden måde påvirket efter skraberiet. Jeg oplever heller ikke hun har sværere ved at komme ned igen hvis hun så endelig oplever noget der får hende op at køre, men hertil hører, at det der som regel får hende op at køre er en bil eller en harer, så altså ikke en anden hund. Puha, jeg syntes godt nok det er svært at afkode om opførslen stiver hende af på en positiv eller negativ måde
-
halfdan gør det og lideledes den tæve vi har haft i pleje - og de er ellers begge, hvad jeg vil betegne som ret blide, grænsende til det usikre. halfdan letter også som regel begge bagben for at sprede sin tis så meget som muligt. jeg ser det ofte som en måde at "stive sig af" på, hvilket måske kan forklare lunas begyndende på det. halfdan gør det f.eks. ekstra voldsomt, hvis vi har passeret en hanhund, han ikke kan lide, som om han lige skal råbe røv/puste sig op/afreagere efterfølgende.
Jeg ser det også mere som en måde at stive sig selv af på, netop fordi hun ikke har gjort det før. Det skal så siges at der aldrig er nogen i miles omkreds når hun gør, så om hun rent faktisk ville turde gøre det ved en fremmed hunds tilstedeværelse, det ved jeg ikke :hmm:
-
Når I siger "sparker bagud" mener I så at de skraber med poterne i jorden eller mere som en hest der sparker?
Det er sgu svært at svare på (:blink:), i Luna's tilfælde skal det vist nok forestille at skrabe, men hun ender med at gøre det med alle 4 ben og lave hjulspin, så der bliver givet max gas når det sker
-
altså jeg ved min mor... som jo har lidt mere erfaring med hunde ... siger at det er et godt selvtillids tegn.... så det mit udgangs punkt
Men jeg tror ikke det er et selvtillidstegn når det kommer i forbindelse med et traume, tværtimod
-
Det bliver spændende at se om der er nogen herinde der kan gøre os klogere
-
For 1,5 måneds tid siden fik Luna et voldsomt traume der gjorde at hun begyndte at stressdrikke:
http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/40047-stressbetinget-drikkelyst.html
Luna er først nu ved at være helt tilbage i topform igen, så det har åbentlyst været en meget voldsom oplevelse for hende. Udover at hun drak meget, så var det tydeligt at hendes nerver sad uden på tøjet og hun reagerede med frygt i en del ellers velkendte situationer.
èn anden ting hun begyndte på var, at hver gang hun havde besørget så skulle der sparkes bagud. Denne adfærd har hun ikke haft tidligere, hun har måske en sjælden gang gjort det oppe ved dyrlægen. Men nu gør hun det både når hun laver stort og småt, eller hvis hun markere en spændende duft.
Jeg har tolket det lidt som et behov for at puste sig op fordi hun var så nervøs som hun var, men i takt med at hun igen er blevet sig selv, så er denne opførsel altså ikke forsvundet.
I og for sig er det jo ikke et problem, men fordi at handlingen er ny for hende, så er jeg lidt usikker på hvordan jeg skal håndtere det.
Skal jeg ignorerer det fordi det ingenting betyder, eller skal jeg stoppe det fordi det måske forstærker hendes følelse af angst, eller skal jeg opmuntre det fordi at det styrker hendes selvtillid
-
Jeg har oplevet noget lignende engang.
Her skete der det at hunden nyste hvorefter den skvattede om og var væk i max 2 sekunder, og da den rejste sig igen kunne den overhovedet ikke styre bagpartiet, der var ligesom ingen kontakt overhovedet.
Jeg panikkede fuldstændigt og susede afsted til dyrlægen, da vi kom frem var hunden frisk som en havørn og man kunne overhovedet ikke se at der skulle have været noget galt
Grundet hundens alder troede dyrlægen at det måske var noget i hjernen den var gal med, men en måned senere fandt vi ud af at korsbåndet på det ene bagben var halv revet over, og efter dette blev opereret har vi aldrig haft en lignende oplevelse.
Så i vores tilfælde tror jeg at nyset udløste en smertereaktion som slog hunden halvt bevidstløs, og at den underlige opførsel efterfølgende skyldes at hjernen endnu ikke var slået til igen. Og smerten var i vores tilfælde udløst af bevægelsen ved nyset, og var væk igen så snart nyset (bevægelsen) var overstået.
Om du kan bruge ovenstående til noget ved jeg ikke, men det kan i hvert fald give dig yderligere en retning at udvide din efterforskning i
-
Er det ikke bare en hundeting? Mine elsker ting der piver, og som det første lokaliserer de piveventilen, piller den ud og smadrer den
klaphatteHun gjorde det ikke da hun var yngre, der kunne hun rende rundt med et pivedyr i evigheder, nu går hun målrettet efter at ødelægge det, og jeg bliver så irriteret at jeg må sætte mig på mine hænder for ikke at flå det ud af munden på hende og skælde hende ud for at være dum
-
Oluf i en nøddeskal!
Og Luna, jeg fatter det simpelthen ikke, hun er så begejstret over at det kan sige lyde, og straks skal det ødelægges så det ikke længere kan sige lyde
-
Min "lydige" Molly hyggede sig til gruppens sommerafslutning
Den der manøvre kom helt bag på mig, og nok også dig
-
Luna er også mørkeræd, om aftenen vil hun ikke ud i vores have medmindre jeg går med eller lyser området op for hende.
Ved gåture i mørke kan jeg også tydeligt mærke at hun er meget mere på og lettere lader sig stresse. Så vores ture i mørke skal foregå velkendte steder hvis vi skal have nogen fornøjelse ud af dem.
Luna er nu 5 år og har ikke ændret sig mht. at være mørkeræd, og jeg tror ikke der er noget galt med hendes syn, hun er bare sentitiv og meget opmærksom på omgivelserne, og især på hvad hun kan se (dette bemærkes også i dagtimerne), og derfor gør mørket det svært for hende, for hun har et stort behov for at kunne se hvad der sker omkring hende.
Det jeg ville med det her indlæg var, at gøre opmærksom på at du ikke må tro at problemet bare går over af sig selv, måske gør det, men i vores tilfælde gjorde det ikke. Hvad man kan gøre ved det, ja det ved jeg så ikke, vi har bare lært at leve med det
-
Jeg blev søreme også en pitbull
-
Jeg oplevede det selv den anden dag da jeg var ude og gå med Luna, vi kom stille og roligt gående langs en hæk indtil en have.
Pludselig opdager jeg at Luna står snude til snude med en hund der er inde i haven, jeg bliver ret forskrækket og hiver i snoren for at få Luna væk, i det øjeblik ændrer Luna totalt adfærd, fra at have gået afslappet gik hun nu over til at skrige i vilden sky og kaste sig rundt i snoren. Det at jeg hev i snoren gjorde hende helt klart forskrækket og hun tog det som et signal om at situationen var farlig, jeg er overbevist om at hvis jeg ikke havde hevet i snoren, så var vi bare forsat med at gå forbi helt uden at Luna havde ændret sin rolige gang
-
Hvis hunden er kryptorkid er det efter min mening uforsvarligt ikke at kastrere den, Det kunne måske endda løse deres problem, da kryptorkide hunde har en overproduktion af testosteron.
Desuden kan det give testikelkræft ikke at fjerne den kugle der ikke er faldet ned
Hvad mener I om dette indslag?.
i Debat
Besvaret
Det var total sort snak for mig det der....
Hvad er brækket vægt?