Hop til indhold

Annett

Members
  • Antal indlæg

    66
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Annett

  1. Vores tæve ( en flatcoated retriever) på 2 år har lige ( er vi ret sikre på) gennemlevet en periode med FALSK DRÆGTIGHED. Hun " gravede" i sofaen, i dynerne, i vasketøjsbunken. Hun spiste ingenting, peb rigtig meget, og var meget kontaktsøgende og urolig. Lige efter " bogen". Nu er det aftaget ( graver ikke mere osv), men til gengæld er hun begyndt at få nogle af de karaktertræk tilbage som hun tidligere har haft, og som var mildest talt " lidt" anstrengende for os " menneskeforældre". Hun er begyndt at trække meget når vi går tur , ( noget hun ellers havde lagt af sig). Hun virker " hyper" ( noget hun ellers havde lagt af sig). Der skal ske noget hele tiden ( noget hun ellers havde lagt af sig). Osv osv. Hun var i det hele taget blevet MEGET ROLIG og afbalanceret,- og det skete efter hendes tredie løbetid. Hun faldt rigtig meget til ro......

    Så nu er det jeg vil spørge jer andre her på Forum, om i har oplevet noget lignende med jeres tæver efter en periode med falsk drægtighed?? Altså om de ændrer karakter. Og jeg mener UDOVER den ændring og uro jeg tidligere beskrev..... Vi var lige blevet så glade for vores rolige og afbalancerede hund, og er mildest talt RIGITG kede af det lige nu........ 😢😢😢😢😢

  2. Tak for jeres svar .. Det du skriver Ascha vil jeg helt klart prøve af. At gå imellem hundene, og derved skærme hende af,

    Så hun får en følelse af at jeg hjælper hende og at hun ikke er alene. Og jeg har ikke noget imod at konflikte med folk, hvis det skulle komme til det...... ( Er i øvrigt flyttet fra Rødovre til Odsherred- skal lige have rettet det på min " profi,")

     

    Og til dig Luckyluna: En af grundene til at vi kommer i hundeskoven, er at der må hun være løs og boltre sig, hvilket hun elsker.....

    Og jeg synes nu at folk har styr på deres hunde...... Bortset fra at de har nogle hanhunde der synes at Molly er lækker.......

    Og til dig Claudia: Har også fået info om at de skal have rigtig mange Klorofyl tabletter, og tvivler som sagt på om det hjælper...... Vil nu give det en enkelt chance.

  3. Hejsa.

     

    Nogen der har erfaring med tæver der dufter, og hanhundene der vimser omkring dem??

     

    Vores tæve ( En flatcoated retriever), er MEGET eftertragtet af rigtig mange hanhunde. Og hun er det stort set HELE ÅRET, og altså ikke kun i forbindelse med hendes løbetid .

    Vi kommer meget i hundeskove, hvor hunde må løbe frit, og det eneste hanhundene er interesserede i når vi møder dem, er at snuse hende bagi eller hoppe på hende. Og hun siger ikke fra, hun lægger sig bare ned og ser ydmyg og "lille" ud. Jeg har faktisk rigtig ondt af hende, for jeg kan jo ikkke( så vidt jeg ved) , lære hende at sige fra.

    Har spurgt dyrlægen til råds, og han var på herrens mark.... Muligvis ville en sterilisering hjælpe på det, men han kunne ikke garantere det...

    Jeg har hørt at " Klorofyl tabletter" skulle kunne afhjælpe det, men er i tvivl om jeg tror på det.

     

    SÅ: Har nogen af jer lignende erfaringer, og/ eller gode råd. Det tages imod med Kyshånd .

     

    Hilsen Annett og Molly 🙂🙂🐾🐾

  4. Min hund (en flatcoated retriever) kan ikke lide at blive børstet, og hun gør hvad hun kan for at gøre det besværligt for mig,- prøver at bide i børsten osv. Hun har en pels som kræver pleje og børstning, så det er noget rigtig skidt at hun ikke lader mig gøre det. Det hjælper LIDT hvis hun får et tyggeben at gnaske i samtidig, men ikke helt nok alligevel synes jeg. Nogen der har nogle gode råd til mig??

  5. Nu er det ikke fordi jeg er meget erfaren på området, men jeg kan da dele Hvordan jeg har grebet det an.

    Jeg overtog min hund da hun var 6 måneder, hun var ret stresset og havde svært ved at falde til ro og slappe af.

    Det jeg gjorde var at træne ro hverdag.

    I starten gjorde jeg det at jeg satte mig med hende og nussede/masserede hende meget roligt, men fast, altså lidt tvang men kort varigt.

    Da hun begyndte at forstå det og jeg kunne mærke at hun slappede af, gik jeg over tol at hun skulle kunne ligge selv, her havde jeg et bur hun kom i, i starten kort tid og jeg sad ved siden af og støttede hende i at ligge sig og falde til ro.

    Jeg synes det virkede ret hurtigt og hun begyndte lige så stille selv at kunne ligge sig og slappe helt af.

    Hunhar stadig brug for hjælp i perioder/engang imellem, men hun er blevet ret god.

     

    Det med at aktivere sig selv har jeg startet med noget aktiverings legetøj, hjulpet hene i gang og med tiden trukket mig hurtigere og hurtigere, samtidig er jeg blevet bevidst om at lade hende tulle rundt uden at rejse mig og starte en aktivitet. Hun skulle lige opdage at hun ikke altid behøvede mig for at lege mm.

     

    Det er selvfølgelig vigtigt at man får aktiveret hunden ordentlig sideløbende, ellers bliver hunden bare frustreret.

    Jeg håber det gav lidt mening eller så er der sikkert andre der har nogle gode råd.

     

    Det gav bestemt mening,- TAK. Vi har en enkelt aktiveringsting,- den slags hvor hun skal skubbe til nogle små træklodser for at få godbidder ud. Den er hun ret glad for.... :-). Tænker at jeg vil købe lidt varierende aktivitets legetøj til hende. Og det der med massagen, den har jeg købt :-). Hun får skam masser af nus, kys og kæleri, men decideret at massere, det tror jeg jeg vil prøve af........ :-)

  6. Jeg er meget enig med PBC.

    Jeg synes lidt der er kommet en tildens til at hundene skal aktiveres konstant hvis man er en god hunde ejer.

    Flere timers lufte tur, flere timers træning/aktivering og så leg.

    jeg tænker lidt at overstimulering og understimulering ligner hinanden så nogle har svært ved at skelne hvad der er hvad.

    Jeg ved at jeg selv skal være ret opmærksom på ikke at over gøre tingene med min hund, det er nogle gange super svært fordi min hund er klar når som helst, men samtidig så bliver hun mere urolig/rastløs jo mere jeg tilbyder, over en vis mængde, så hvis jeg ikke var bevidst om det, kunne jeg meget nemt falde i og tænke hun har brug for mere.

    Min erfaring er at det vigtigste er at hunden lærer ro og at der ikke hele tiden skal ske noget.

     

    Det er svært at give råd når man ikke kender hunden, men min første indskydelse er at hunden skal lærer at finde ro, evt. at underholde sig selv.

     

    Tak Skade :-). Jeg kan sagtens give dig ret i at overstimulering og understimulering kan ligne hinanden. I vores tilfælde tænker vi nemlig engang imellem om hun er blevet vænnet til hele tiden at blive aktiveret....... Det kan jeg godt tro engang imellem, men er stadig i tvivl.... Hvis det er tilfældet, vil du så ikke hjælpe lidt med hvordan vi så evt. lærer hende selv at finde ro og underholde sig selv ( som du formulerer det). Det er nemlig noget hun ikke er særlig god til: At underholde sig selv.......

    Hilsen Annett

  7. Jeg synes "lømmelalderen" er stærkt overvurderet og at årsagen som regel skal findes hos ejeren, snarere end hos hunden. Der er jo sjældent de helt vilde problemer med helt små hvalpe, dels fordi de ikke tør ret meget selv, dels fordi de endnu ikke har lært nogle dårlige vaner. Har folk så ikke nået at skabe tillid hos hvalpen og et bånd der er stærkt nok, når den begynder at frigøre sig,.. så kommer problemerne.

     

    Om TS's hund har brug for mere aktivering, at lære at forholde sig i ro eller slet og ret hvad en grænse vil sige, synes jeg ikke jeg kan afgøre ud fra hvordan hundens hverdag er beskrevet (jeg vil derfor anbefale TS at gå lidt mere i detaljer og beskrive en typisk dag). Dog vil jeg sige at en ung flatcoat sagtens kan blive aktiveret nok af at gå lange ture uden snor, uden at den skal stimuleres nævneværdigt yderligere (alt afhængig af hvad lange ture indebærer selvfølgelig). Det forholder sig jo ikke sådan at hjernen er slået fra bare fordi ejeren ikke styrer hvad hunden skal,... hvilket det sommetider kan lyde lidt som om (ikke kun i denne tråd).

     

    Jeg holder med PBC i at en god aktivitet for en flatter, er alt omkring apportering. Derfor ville jeg heller ikke lade min hund lege med legetøj alene før den har lært at det ikke skal splittes ad, for dels kan det nemt blive lidt op ad bakke med afleveringen, dels kan det give nogle store dyrlægeregninger hvis hunden får spist noget af det.

     

    Til Ascha.

    Jeg "besvarede" dit Nr. 2 indlæg igår i forhold til at binde hunden til et bord....... Ved ikke om du har set det??.

     

    Nu vil jeg så godt kommentere dit første indlæg: Det er lidt underligt at "se sig selv" som TS..... ( Ved det står for " Tråd starter") . Jeg skriver jo for at få noget personligt feedback, ikke for at læse om en eller anden anonym "TS".......... :-( :-(

  8. Hov, jeg glemte lige at tilføje jeg hellere ville binde min hund til et sofabord en hel dag, hvis alternativet er at hun irriterer dig og konstant får at vide at det hun gør er forkert. Jeg synes hellere en hund må syltes i de perioder den ikke kan tilbydes aktivitet, end at den skal føle mishag fra ejeren hele tiden.

     

    Binde min hund til et sofabord...... Nej tak............:fornaermet:

  9. Med en Flatter ville jeg nok udvikle apportering mest muligt. Altså søge blinde dummyer, lave dirigering, vand, huske flere markeringer osv. det er efter min mening optimal beskæftigelse for en Flatter. Ro og steadyness skal også trænes hele tiden.

     

    Jeg ved ikke hvor du er i træningen, så det kan være svært at give råd, men apporterings træning kan varieres i en uendelighed, når først det basale er på plads.

     

    Kan de og vil hun apportere?

     

    Tak PBC,- men puh ha jeg bliver da helt forpustet,- og tænker "hvad"...... Jeg kan næsten fornemme at du er en der er meget vant til at træne med dine hunde- Er det rigtig "læst" ??. "Blinde dummyer, dirigering, vand.... Ved slet ikke hvad det indeholder. I mit hoved ( og i forhold til den slags apporterings træning jeg kender til),- så er apportering at man kaster en apport som hunden så skal komme tilbage med,- på en korrekt måde selvfølgelig...... Og det er vel det du kalder det basale- tænker jeg??. Og nej underligt nok,- for en flatter tænker jeg,- så er det basale ikke på plads. Hun forstår ikke rigtig hvad det går ud på virker det til... Hun løber efter apporten, men vil så helst bare ligge og bide i den. Dvs. apportering i vand, det er hun helt pjattet med :-) :-). Ro og steadyness...... Hvordan træner jeg det med hende????

  10. Hvem vil hjælpe mig med hvordan jeg besvarer en tråd , så svaret kommer til en "specifik" modtager. Jeg startede en tråd igår, og der er kommet mange gode svar, men hvordan svarer jeg DIREKTE tilbage til EN bestemt???. Er det "besvar med citat",- og så "avanceret svar" bagefter, eller blot "besvar med citat"??. Det er ikke fordi andre ikke må se mit svar, men har brug for hjælp til at svare tilbage specifikt.......

     

    Annett :-)

  11. Ja de fleste hunde har behov for at tygge. Man ved det udløser beroligende feromoner I hjernen.

     

    Når de ødelægger legetøjet så simulerer de jo bare drab og fortæring af byttedyr. Derfor foretrækker jeg også tyggeemner der rent faktisk kan spises til disse hunde. Så et stort kødben , en fyldt frossen kong og lignende.

    Især det at hun bruger tænderne I leg med jer tyder på at hun mangler noget andet at bruge dem til.

     

    Troede faktisk jeg havde svaret dig, men det har jeg vist ikke...... Jeg er sku ikke så stærk i det her... :stupid:. Du nævnte tricks i dit første svar til mig...... Har du evt. nogle forslag??. Jeg har nogle gange lavet sådan nogle ting som at hun skal finde frem til en godbid gemt under en kop, under et sammenfoldet håndklæde, et håndklæde med knude på, hvor hun så skal "binde knuden op" for at komme ind til godbidden osv.. Er det den slags tricks du mener??

  12. Tak Luckyluna for dit svar og din henvisning til tråden om teenage hundene. Er tygge beskæftigelse noget de har brug for??,- og ved du hvorfor??. Jeg giver hende da gerne legetøj, som hun så bider i stykker,- Skidt med det,- Når bare jeg ved at hun har brug for det/ godt kan lide at tygge i det. Jeg har altid tænkt at det ikke var noget for hende, siden hun bare bed det i stykker...........

  13. Hejsa.

    Jeg har skrevet herind nogle gange tidligere, og fået nogle gode råd og tips fra jer forskellige,- så tak for det. Nu har jeg så brug for jeres hjælp igen. Vores vovse (en Flatcoated retriever tæve på 13 måneder), udfordrer os i DEN grad for tiden. Hun er begyndt på alt det ”bisseri” hun gjorde som hvalp, og som hun ellers havde lagt af sig. Har læst mig frem til at det gør mange ung hunde på et tidspunkt,- de får en slags ”lømmelalder” nr.2. Men hvis man skal rette sig efter det der står, så passer det bare ikke helt på hendes alder. De ”kloge” siger at det er omkring 7-10 måneders alderen, at det virker som om hundene har ”glemt” alt det de havde lært,- og så først omkring 17 måneders alderen er den ”gal igen”. Ved godt at ikke alle hunde er ens, og at man ikke altid skal rette sig efter det er står, men alligevel…… (Skal lige huske at sige at hun ikke er vores første hund, men man har jo bare en tendens til at glemme hvordan det var dengang). Vores udfordring med hende går på mange ting: Hun er begyndt at bide i ting igen (tæpper, sofaen, brændestablen osv). Og det er altså MENS vi er hjemme og er i samme rum, hun springer op og vil bide i os (hun var meget slem til at ”hvalpe bide” da hun var mindre), hun graver i haven, hun springer op af døren når hun vil ud osv.

    Hun har aldrig været god til at ”underholde” sig selv,- forstået på den måde at sådan noget som legetøj det har hun aldrig haft, for hun bider det bare i stykker.

    Hun har altid været meget aktiv, og det er hun stadig, og vi synes vi gør meget for at aktivere hende: Vi tager hende med i hundeskove hvor hun møder andre hunde, vi lader hende søge efter godbidder, ( på græsplænen, eller gemt i huset, hvor hun virkelig bruger sin næse), vi går lange ture med hende, jeg laver indimellem små spor, hvilket hun elsker ( Er dog langt fra hver dag jeg gør det), osv.

    De første mange måneder vi havde hende var vi ved at rive håret ud af hovedet på os selv, fordi alt hendes bideri og alt det andet ”bisseri” hun gjorde, ligesom ingen ende ville tage, men så stoppede det som sagt, men er så nu vendt tilbage. Slet ikke i samme grad, men nok til at vores kontakt med hende enkelte dage er ret negativ, fordi hun får mange ”NEJ” i løbet af en dag.

    Vi er totalt vilde med hende, men lige for tiden er det bare LANGT fra sjovt…… Det fylder meget, og gør os i halv dårligt humør….. .

    SÅ: HJÆLP…. Har i nogle lignende erfaringer med jeres hunde, eller nogle gode råd til hvordan vi skal få vendt det, så det igen bliver sjovt og dejligt for både hende og os??? :cry::cry::cry:

  14. Lyder som om der er lys forude :-). Og jeg Synes faktisk hun allerede er blevet bedre på bare få dage hvor vi har trænet det. Det er rigtig dejligt at se at det nytter :-) :-).

    Nu skal vi bare lige have trækkeriet på de almindelig gåture på plads. Det er en kamp..... Når hun vil frem, så vil hun frem...... Især når hun kender målet......

×
×
  • Tilføj...