Belo

Hej allesammen. Jeg er helt ny herinde, da jeg står i en helt ny situation som hundeejer - jeg har første gang oplevet en løbetid Jeg er nemlig selv ejer af en sød hanhund på snart 3 år, som jeg har haft siden han var hvalp.. Sagen er den, at for snart et års tid siden fik jeg en ny kæreste, og han havde også en hund, en sød pomtæve på 4 år... Vores hunde kan fint sammen og bor sammen til hverdag. Nu er Bell, for første gang i den tid vi har kendt hinanden, kommet i løbetid.. Jeg vil ikke kastrere min han, da han er lidt nervøs anlagt efter nogle uheldige oplevelser som ung med bl.a. en hund som stak af fra sin have og overfaldt min hund som var i snor. Derfor bor de ikke sammen i de uger, hvor tæven er i løbetid og hun er pt selv hjemme.. Bell er som sagt ikke min hund oprindeligt og derfor har hun selvfølgelig været mere knyttet til min kæreste, men har siden vi mødte hinanden meget hurtigt accepteret mig og er blevet rigtig glad for mig. Den første aften, da vi hentede hende efter næsten 2 ugers ferie ved kærestens forældre (hun har været igang med brunstig-delen af løbetiden her), var hun ikke særlig snaksalig overfor mig og ville kun snakke med min kæreste. Det var lidt øv, men forstod også godt hun savnede sin ejer efter så længe Men lige siden har hun nærmest ikke ænset ham og vil næsten kun snakke med mig... Hun vil allerhelst lægge på brystet af mig og stirre mig i øjnene, medmindre hun vil kæle og så er det mest af alt mig som får den store nussetur, med masser af kys og hun gnider sit ansigt mod mit. Jeg har godt læst at tæverne kan blive meget mere kærlige når de er i løbetid - men er det normalt at de foretrækker den ene ejer end den anden? Har det noget at gøre med at jeg også er en kvinde eller hvad er jeres erfaringer omkring det?? Jeg er nok mest overrasket over hun foretrækker mig, eftersom hun ikke altid har været min og jo et eller andet sted burde være mere glad for sin oprindelige ejer, min kæreste. Nogle tanker??