Hop til indhold

Balou

Members
  • Antal indlæg

    4
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Balou

  1. Tusind tak for gode svar, jeres tip giver rigtig meget mening, og det er rart at høre andres erfaring. Jeg er bekræftet i at de ikke skal slippes løs, og har fået undersøgt hvor den anden hund går løs, så vi ikke lige møder hinanden. Jeg er ikke sikker på at den anden hundeejer vil bruge tid på at vi går ture "sammen", da det jo kun er Balou der har problemet.... men det er et rigtig godt råd! Mht. grænser så er jeg helt enig, men Balou forstår slet ikke et venligt og bestemt nej, han forstår kun et vredt nej, og det er meget ærgerligt og opslidende. Jeg roser og giver godbidder når han slapper af eller gør noget andet som jeg gerne vil have ham til, men når han ser den anden hund er der absolut INGENTING der trænger ind, hverken noget venligt, vredt eller godbidder. Vores tidligere hundetræner forslog at bruge en vandforstøver med vand i og sprøjte med på ham, for at understrege hvad et NEJ betyder. Hun sagde selvfølgelig at det ikke skulle være tit, men kun bruges i sjældne tilfælde. Problemet er bare at det jo kun virker hvis man lige er på pletten og har den i hånden lige når han gør det forkerte, og det er altså svært. Han gøer hektisk af eksempelvis fugle, egern, biler og forbipasserende i vores have i sommerhuset og det er svært at være på pletten med det samme hvis man står midt i noget arbejde. Indimellem overvejer jeg om han har damp? Vores tidligere træner rådede os til at kastrerer ham for at tage toppen af hans energi, selvom hun normalt slet ikke var tilhænger af den løsning. Vi prøvede først kemisk og synes det havde en effekt, og efter den rigtige kastration da han var 2 år synes vi han virkede lidt mindre stresset med hunhundene. Han har desværre også den uvane at han jagter biler, og hvis han kunne, så indhenter han dem og løber ud foran dem, som om han tror han indhegner får. Nu går vi kun med ham på stranden og i skoven hvor der ingen trafik er, men i starten da han var hvalp øvede vi i sommerhuset, i at gå med ham løs, indtil vi indså at det var umuligt. Vi forsøgte alt med afledning og afstand men vi SKAL have ham i snor når der er trafik. I haven jagter han også bilerne ophidset langs hækken. Jeg har været til et foredrag om stressede hunde, fordi jeg overvejede om Balou er stresset, men det tror jeg ikke han er. Han er vandt til at der næsten altid er een af os der arbejder hjemme fordi vi er selvstændige, men vores dage er ikke ens, så måske er det også en ulempe....
  2. Det er en fantastisk hjælp at i skriver allesammen! Selvom jeg synes jeg gør hvad jeg kan for at anskaffe viden om hundeopdragelse og google osv, så er det næsten mere brugbart at høre andres forskellige erfaring, både fordi hundene er så forskellige men også fordi der er så mange "religioner" indenfor hundeopdragelse. Der kan også være delte meninger i hjemmet om hvad der er det rigtige for præcis vores hund, så det er rart at have jeres synspunkter som udgangspunkt når vi skal finde den rigtige løsning for vores hund. Det i skriver giver rigtig meget mening for mig. Jeg havde selv en Collie som barn som der aldrig var problemer med, så de her udfordringer er nye for mig. Jeg må løbe på arbejde nu, men vender tilbage
  3. Tusind tak for alle de gode svar, det er rigtig brugbart:) Noget af det har jeg prøvet, men det er godt at høre at det er vejen frem og at vi bare skal blive ved! Tusind tak for hjælpen, jeg prøver:)
  4. Vi har en sød hanhund Balou, der er halv Stabyhoun og halv Dansk/svensk gårdhund på 3 år. Han har en meget stor uven (lidt større hund) der bor lige overfor. Hundene er begge lidt dominerende hanhunde, og vi har desværre mødt den anden hund et par gange hvor den anden var løs, og dermed følte vores hund sig truet, men det lykkedes ejeren at kalde sin hund til sig. Vores hund reagerede både før og efter dette møde MEGET voldsomt på den anden hund. Når han ser den anden hund i vinduet eller hører den på gaden, går han fuldstændig bananas og gør og rejser børster og pisker rundt i hele lejligheden og hyberventilerer, uden vi kan trænge igennem til ham. Det samme sker naturligvis hvis vi møder den på gaden. Forleden på gaden hvor jeg var uopmærksom et øjeblik da jeg låste bildøren, fik han øje på hunden og strøg ud af hænderne på mig, og lige direkte over på den anden side af gaden hvor han gik løs på den anden hund. Den anden hund forsvarede sig og jeg fik fat i vores. Vi slap med forskrækkelsen og vores hund fik en skramme(så vidt vi ved fik den anden ingen skrammer). Den anden ejer der er samarbejdsvillig og venlig, har foreslået at vi en dag slipper dem løs for at de to hunde selv kan få det løst een gang for alle. Det har jeg ikke nerver til, og jeg har spurgt en meget erfaren hundeejer som siger at det må vi aldrig gøre, og at der ikke er noget at gøre i denne situation. Vores hund er absolut ikke ellers agresiv. Han er kærlig og rigtig sød med alle børn. Han er ikke super opdraget(ekstrem energisk), selvom vi har gået til træning, læst og gået til hundeforedrag. Vi har til at starte med ikke brugt "skæld ud" men istedet afledning når vi har arbejdet med "problemer", men vi har nu også afprøvet en hård tone, men ingenting virker. Han er meget beskyttende overfor os og er begyndt at reagere lidt surt på andre hanhunde når han er i snor. Han virker bange når han møder andre hunde, og virker næsten lettet hvis vi går langt udenom andre hunde. Men vores største problem går på hvordan vi kan hjælpe ham med ikke at reagere så VOLDSOMT på hans uven. Den anden hund opsøger ikke vores hund (kun da den var løs). Min datter på 11 år kan ikke holde vores hund hvis hun møder den anden hund, og vi har ommøbleret vores hjem så han ikke kan kigge ud af vinduerne og få øje på hunden. Er der nogen der har erfaring med samme problem? Jeg frygter at vi en dag møder den i en skov hvor vi går med vores hund løs. Vores hund kan fint finde ud af det med andre hunde når han er løs i skoven. Er dybt taknemmelig for alle gode råd
×
×
  • Tilføj...