Lab-lover
-
Antal indlæg
1.262 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Lab-lover
-
-
Ja.. De virker da utrolig ens, de små nutter... :hjerte:
Mon ikke vi ser dem avlsklasse med fine lilla bånd til næste år?
Hvor meget vejer deres mor, når hun altså ikke lige er mælkebar eller gravid.. Jeg tænker på størrelsen i forhold til en golden...
De er meget ens. Så drømmen om en avlsklasse er ikke helt hen i vejret
Mor ligger på 29-30 kg.. Hun er ikke den største af sine søstre
-
Tillykke med et meget smukt og ensartet kuld med god fordeling af hanner og tæver. Håber du finder gode hjem til dem alle. Skal du beholde en eller?
Håber også at jeg har fundet de rigtige hjem.
Beholder ingen, men har fået kørt den bedste han af på min onkel. Familie-pris mod at jeg må udstille :slem:
Dobbelt-plus er, at han skal være jagthund
-
6½ uge
-
Må simpelthen vise mit første kuld frem..
Jeg er pavestolt af dem
Her på bordet 5½ uge gamle
.jpg.81eb3d57905ecf40205bf323316b75c4.jpg)
.jpg.dc93b468ac1f82029a697c26fb7bdcae.jpg)
.jpg.1a3c2ead1089bf7541d3eb753fef05e1.jpg)
.jpg.8892b3aebb1395af135f32c81351bc0d.jpg)
.jpg.e75068110a08d69be977efa1626a5c00.jpg)
.jpg.0fafff42d6d59b9417baeab9a6577aeb.jpg)
.jpg.700398d6cda31ae63e093cf0eb28a5ee.jpg)
.jpg.0a48c0cc8cd376c3f1d7dd205d132c0a.jpg)
-
-
Min hund blev ellers inviteret med til et spændende projekt vedr HD.
Desværre døde han jo sidste år.
Og hvis testen kan vise genetisk disposition hos labber. Så kan den vel også bruges hos andre racer
Kære Hundeejer
Du modtager denne henvendelse, fordi vi gerne vil inddrage din hund i et projekt, der skal vurdere en ny DNA test for HD hos labrador. Det eneste, vi skal bruge fra din hund, er en blodprøve.
Firmaet IDEXX har for nyligt lanceret Dysgen® DNA testen for HD hos labrador retriever. Testen bruger syv forskellige genetiske markører til at afgøre, om den genetiske disposition for HD hos en hund er henholdsvis minimal, lav, moderat eller høj. Det meste af den forskning, der ligger bag udviklingen af testen, er foretaget i Spanien, og det er ikke altid muligt, at overføre resultater fra et land til et andet. Derfor er DKK, Dansk Retriever Klub, IDEXX og genetikafdelingen på KU/SUND (tidligere Landbohøjskolen) gået sammen om at gennemføre en vurdering af DNA testens anvendelighed i Danmark.
Hvis det viser sig, at testen er ligeså anvendelig på danske labrador retrievere som på spanske, vil det være en stor fordel for HD bekæmpelsen fremover. De hunde, der er udvalgt til projektet, er alle født i 2002 eller senere, og har en HD status registreret i DKK’s database Hundeweb. Herudover har de, så vidt muligt, en sikkerhed på deres HD-indeks, der er over 0,70. Der er i alt udpeget 180 hunde til projektet, og de repræsenterer alle HD-klasser (A, B, C, D og E).
Hvis du er indforstået med at din hund deltager i projektet, bedes du give dit tilsagn ved at besvare denne mail.
Du må også meget gerne give os besked hvis du ikke ønsker at deltage, hvis din hund har fået ny ejer, eller hvis den ikke lever mere.
Du vil herefter få nærmere besked om hvornår og hvordan blodprøveindsamlingen kommer til at foregå. Dansk Retriever Klub og IDEXX vil forsøge at arrangere en række samlinger, hvor man kan møde op med sin hund for at få udtaget en blodprøve. Hvis du ikke bor i rimelig geografisk afstand fra en af disse samlinger, kan du gå til din > egen dyrlæge og få udtaget blodprøven. Du skal ikke betale noget for hverken blodprøveudtagningen eller DNA testen.
Vi håber, at du har lyst til at deltage i projektet, som kan få stor betydning for avlsarbejdet hos labrador fremover.
Med venlig hilsen
Dansk Retriever Klub / Raceledelsen for labrador
-
Ej helt ærligt. Sådan noget skal straffes!
Og straffen er mindst ti billeder mere:-D
Straffen er modtaget
-
åååhhhh nogle små lækre deller. Du kan da kun vise for lidt billeder af den flok der
Man bliver da slet ikke hvalpeskruk.
Har de alle fundet nye hjem?
Mangler at afsætte en sidste han..
-
-
Undskyyyld
Men der spammes nu
-
At den ene tilsyneladende finder sig i hårdhændethed, betyder jo ikke, at det er ok over for denne variant for mig. Det var det jeg skrev. Min holdning. Du behøver ikke forstå min holdning heldigvis, for du kommer jo alligevel aldrig i nærheden af nogle af mine dyr. Men det er stadig min holdning, at jeg ikke kan se nogen grund til at være hårdhændet mod en art bare fordi den acceptere det bedre end en anden art. Faktisk tvært i mod.
Jeg mangler stadig et svar på, hvordan du vil få en 30 kg's hanhund fra sit humperi, når den allerede hænger der?
Jeg kan sagtens følge dig i det forebyggende. Jeg bruger guf til at aflede mange gange.
Men når de først hænger på ryggen af eksempelvis en ung blød tæve eller en kastrat, hvor de ved at de har overmagten. Hvordan får du dem så ned uden at ta fat?
Selv en labrador vil være svær at aflede med pølser i den situation
Og ja.. Hvis det er hårdhændet i dine øjne, så er jeg det.
Men jeg har med garanti undgået mange konflikter med mine hanhunde, da de ved at det er forbudt. Og mange tæver er forskånet for deres overgreb i en rus af kærlighed.
-
-
Nu er stress et meget vidtdækkende begreb. Jeg tror du mistolker mit indlæg. Nen nok om det - vi når ikke til enighed omkring metoder. Blot må jeg konstaterer at ved en leopard ville man vælge en anden metode, og jeg har endnu ikke haft brug for at gøre det anderledes fordi dyret foran mig er en hund.
Nu har jeg ret svært ved at sammenligne leoparder og lalleglade uopdragne forkælede labrador..
Og jeg er næppe den eneste.. Så lidt af en mærkelig ting at hive frem
-
1
-
-
Jeg straffer ikke stress. Det kan give alvorlige bagslag og forværre sagen. Du efterspørger en metode - du skal forebygge stress, undgå situationen før den opstår som ejer og læse hundens signaler før den hænger der - ved at stoppe adfærden før den optrapper, og lave lidt nemme øvelser med hunden eller få den til at søge et par godbidder, flytter du den fra det limbiske system i hjernen til frontal lap-niveau dvs bevidsthed og hunden er styrbar.
Hvem i alverden siger at al humperi unghunde imellem er stress?
Og skulle denne stress så pludselig forsvinde, når hunden lærer at den opførsel er uacceptabel? Bare Puuff, så er det væk?
Nu har jeg haft 4 labrador fra hvalp, og ingen af dem har udvist denne adfærd over for andre hunde pga stress.
Jo, lige min, nu ældste, hanhund da han var yngre. Når storebror havde haft damebesøg og duftede meget anderledes. Der var det stress/frustrationer. Og det ville enhver have forståelse for. Men det krævede også kun et bank på ruden, så vidste han den var gal. (Gammelsmølf gad ikke irettesætte ham. Han havde en engels tålmodighed)
Du skriver, at FT skræmmes af din hund, når den stikker snuden frem - derfor gik jeg ud fra, du mente at det er TO racer, der mødes.Jeg skrev tydeligt FT labrador.. Samme race, samme racestandart.
-
Enig temperamentet skal altid være godt og som beskrevet i Standarden. Jeg tror det kan være lidt svært at vide om det er tæven der er for blød og vigende eller en hanhund der er for frembrusende. En hanhund skal jo ikke være sexuelt intereseret i en tæve som ikke er løbsk, hvilket utrolig mange Labrador hanner er. Irriterende interesserede faktisk.
Jeg har ingen problemer med at man tager et godt tag i nakkeskindet og trækker en liderlig, robust, Labrador hanhund væk fra en tæve. Men om det er nødvendigt ved jeg ikke. Det kommer vel an på hvor godt hunden er trænet og hvor stor respekt den viser for NEJ signalet.
Gir dig helt ret.. Det er pisse irriterende..
Min tæve er heldigvis ikke bleg for at afvise fremmede hanner, så de forstår budskabet. Det burde bare ikke være nødvendigt at hun skal skrue bissen på, for at få fred.
Mine hanner lærer at det er No-go..
Jeg ville ikke kunne gå i åben klasse på markprøve, hvis mine hanhunde kun har én ting i hovedet, hvis de kommer i frit søg med en tæve
-
Lyder som en meget voldsom måde at irettesætte en hund men nok om det - det er da ikke to labber du skriver om? Det er da lab og FT ellers forstår jeg ikke dit indlæg
Hvis du synes, at det er voldsomt at ta fat i nakkeskindet og hive en humpende 25-30 kg's unghund af en anden, så vil jeg da gerne oplyses om en blidere metode, der virker.. Og det er klart nemmere at få det overstået inden de ryger på den anden side af 35 kg. For så er de altså mindre styrbare og tolerancen hanhundene imellem er langt kortere
Hvis du er i tvivl om, om jeg snakkede om labrador, så burde du måske læse indlæggende ordentligt.
Jeg skrev at jeg intet kender til FT spaniels. Men at jeg kender til FT LAB fra markprøve..
Om det er udstillingslab eller FT lab. Så skal de altså ha et ordentlig temperament.. Det er racens kendetegn og står beskrevet i racestandarten
-
Jeg synes mange labrador er grænseoverskridende over for andre hunde. Måske en del af årsagen til tævernes adfærd også skal findes der? Der er jo forskelle på hundenes hilsemåder - en lab kommer ofte med 100 km i timen mens fx en hyrdehund ankommer på en helt anden måde. Jeg synes derfor du er lige lovlig hård med FT her - der skal jo TO til at mødes. Min erfaring er, at stort set alle mine hunde har kunnet hilse og lege med stående jagthunde og fuglehunde, hyrdehunde og spidshunde, men meget sjældent med labrador, boxere og blandinger heraf. Fordi de simpelthen leger for forskelligt. Jeg plejer at kalde labrador osv for brydere, mens hyrderne fx er cheerleaders. Terriers herunder amstaf har alle mine også kunnet møde uden problemer. Især de brune lab har jeg oplevet som helt besatte af at ville parre mine hunde uanset køn. Måske et tilfælde, men man møder alligevel en del labrador. Kender du til denne problematik?
Nu snakker vi jo møde mellem 2 labber.. Så kan ikke se problemet vedr forskellige racer imellem..
Labrador er IKKE en race, der skal krybe forskræmt sammen, fordi en anden lab tillader sig at stikke næsen frem for at hilse.
De er bare ved at blive for lette og forsigtige i sindet. Jeg ser det hver eneste gang, at vi er afsted på prøve. Eller udstilling for den sags skyld.
Mht til at brune skulle være besatte af at parre andre. Det ser jeg nu hos alle farverne.
Men et af problemerne er jo, at folk ikke kan finde ud af at hive fat i nakken på deres hanhunde som hvalpe og unge og lære dem at den opførsel er ganske uacceptabel..
Mine egne hanhunde har fået læst og fortalt fra start. Jeg vil heller ikke finde mig i, at de humper rundt på hinanden.
-
Noget af det mest trænbare vi har er vel FT Spaniels og FT Labrador og jeg mener ikke man ved nogenlunde normal håndtering fratager dem evnen til at formere sig. Faktisk ikke engang ved relativ kontant håndtering, tror jeg
Nu kender jeg absolut intet til FT spaniels..
Men Jeg ser rimelige mange FT labrador ude på prøverne. Og jeg vil da for racens skyld håbe at deres instinkter virkelig tager over i en parrinssituation.
For en stor del, især tæverne, kryber forskræmte rundt, hvis f.eks. min lalleglade dreng lige kommer lidt for tæt og stikker næsen frem for at hilse. Og han er ikke oversexet eller "biiip"-fikseret. Han er bare en glad dreng, der kører på euforier over at han skal hente pipper.
Og de opdrættere jeg kender til med markprøve-hunde.. Der ser jeg altså også at hundene parre under opsyn og tit med et menneske i hver ende.
Kigger man på hundeweb, så er der også insemineringer mellem danske hunde. Flere af hanhundene kender jeg af navn og ved at de kan selv. Så problemet må jo være tæverne.
Vedr kejsersnit så ligger det 50/50 mellem modellerne. Så bedre fødselsmaskiner end kommode-hundene er de så heller ikke. Trods deres medfødte jagt-gener
-
16 mdr..
Som tiden dog går. Men et flittigt forår
1. pr schweissprøve og bestået retrievernes kvalifikationsprøve 12 mdr gammel
Endnu en 1 pr på schweiss i forsommeren
-
Synes det hele er ved at ende i noget forbandet sludder..
Evnen til at ha talent for at reproducere sig, har intet med arvelighed at gøre.
Jo, når vi snakker de racer, der er avlet så skævt at det ikke kan lade sig gøre uden hjælp.
Men fordi en ung labrador-hanhund er forsigtig i starten og har brug for lidt hjælp de første gange.
Det gør altså ikke at hans videre afkom, på nogen måde skulle lide skade hverken sundhedsmæssigt eller racens egenskaber skulle tage skade..
Nu har jeg lagt hanhunde til 25 tæver. (vist nok)
Disse tæver er vel i gennemsnit parret 2 gange hver
Der er ikke 2 parringer, der har været ens. Selv ikke på samme kombination 2 år efter..
Mine hanhunds hvalpe har på ingen måde taget skade af f.eks. at have været lavet via inseminering eller et skub i røven.
De kan godt finde ud af at parre selv. Og de har arvet deres far's fantastiske temperament. Så de har alle været gode mødre
EDIT: Nå, ja.. Så kan jeg da lige tilføje at faderen og broren til min hanhund, begge har haft styr på det med parring fra start.
Tja.. Deres afkoms sundhedstatistik er bare ikke nær så godt som min's..
-
Ta en ung hanhund.
Han har sin første tæve til parring.
Han kæmper længe for at ramme rigtigt. Endelig rammer han, men han har ikke lige styr på det med at mase på og komme langt ind. Ærgeligt! Tisseren ryger ud og sæden rammer jorden i stedet for tæven.
Dette foregår nogle gange, hvorpå hanhundeejeren kassere sin hund, fordi den gudhjælpemig ikke kan løse gåden. Dumme dyr!!
I dette tilfælde kunne man jo knække koden for hunden, og lige give ham et par hjælpende knæ i rumpen. HVIS man ellers går ind for at hjælpe til.
Dette gør man efterfølgende ved nogle parringer og BUM!! Pludselig har han sgu fanget pointen. Og så kan han godt selv alligevel..
Det kunne ellers være sjovt, hvis mennesker var lige så kritiske ved sig selv..
Mænds sexdebut skal foregå med bind for øjnene og hænderne må kun røre kvinden.
Har han for mange missere, så er han bare udelukket for sex resten af sit liv.
Måske det ville hjælpe gevaldigt på jordens overbefolkning
-
Hun er simpelthen den bedste mor..
Hun klarede fødslen til topkarakter
Og hun er er helt afslappet overfor de 2 hanhunde i huset. De får allerede lov at stå og lure ned til hvalpene.
I går lå hun og ammede på ryggen med tilskuerne på. Det var bare tillid til sin "flok" på allerhøjeste niveau
-
Det jeg siger er at gode avlshunde skal kunne klare det selv. Det tror jeg så også mange kan - hvis altså ejerne kunne lade dem få lov - holder sig på afstand og betragter hundene fx indefra gennem et vindue.
Problemet er så bare, at der kan nå at ske rigtig meget skade, hvis de ikke selv kan klare tingene uden panik.
At nogen igen finder trang til at sammenligne med mennesker, kan jeg ikke rigtig tage alvorligt, men der findes vel også mødre som gerne ville holde deres lille datter i hånden første gang hun skal have samleje med en mand. Det er en absurd sammenligning, som ikke kan tages alvorligt, men blot tilskrives manglende indsigt i dyr og manglende relevante argumenter.Nu er det nok ikke lige holde i hånden, der sammenlignes med.
Men har du selv set sådan hunde-tisser i fuld tilstand og et svulmelegeme i sit promp og pragt?
For jeg var da ved at gå baglæns, da jeg så min hanhunds første gang. Den kan gi en stor del af mænd mindreværdskomplekser
Og jo Luckyluna - der er mange som vil gribe ind uanset behov. Både i parring og i fødsler, desværre. Jeg har som sagt, ikke store erfaringer selv, men talt med flere ejere af meget brugte hanhunde og mange fortæller, at alt går meget lettere, når hundene har gået i løbegård ved siden af hinanden og lukkes sammen, når tæve hunde ejeren ikke længere er til stede. Så vil tæven gerne tage imod hanhunden og alt går "af sig selv" som det altså også skal.Jeg vil gi dig helt ret i, at tæve-ejeres nærvær tit kan være et problem. Især når det er manden i familien, der er der.
Men jeg vil aldrig mere have tæver boende. Hvad hvis det går galt? Hvordan vil man ha det bagefter?
Jeg har 1 gang haft en tæve boende. Jeg sagde kun ja fordi:
1/ Tæven havde haft 2 kuld før, så hun vidste godt hvad det drejede sig om.
2/ Parringen havde længe været aftalt, og dette var hendes sidste kuld. Og selvfølgelig vælger hun at komme før tid, ligesom der var planlagt ferie sydpå
Selve parringen gik fint nok.
Men at gå en hel uge og se på en trist tæve, der bare ikke synes det var sjovt at bo hos vildt fremmede. Hun gad dårligt gå tur med mig. Hun ville bare ligge i sin kurv. Hun gad ikke engang ligge i stuen, når vi så fjernsyn om aftenen. Nej, hvor var det bare synd
Vi har haft 3 fødsler herhjemme og tæverne (2 første gangsfødende) har klaret alt selv - den ene gang helt uden vi var der. Hun lå bare i fødekassen med 7 dejlige, rene, tørre hvalpe i fødekassen om morgenen 3 dage før vi ventede dem. Alt var så pænt ordnet at jeg, da jeg så det, troede at min kone havde været oppe om natten og hjulpet til og bare ladet mig sove. Det havde hun ikke. Det var Milles første kuld. Hun var 2½ år gammel og var en fantastisk dejlig avlstæve og mor.Ja, super fint med en solskinshistorie..
Men skal vi så finde nogle af de historier, hvor alt er gået galt og tæven ligger lidende fyldt med døde hvalpe i sig, fordi ejer er total uopmærksom
Vi kan sagtens blive enige om at vi aldrig bliver enige..
Men dine indlæg skriger bare at dine holdninger er de rette og vi andre bare er nogle sukkersøde tanter, der ødelægger vores racer fordi vi fratager naturens ret til selektion..
Min gamle hanhund var ikke verdens klogeste til at parre.
Men at han ikke skulle kunne bidrage med noget godt i avlen af den grund?
Han ligger i den højeste ende med sit HD-Index, og han har givet sit skønne temperament videre til alle de afkom jeg hører fra.
-
Der kom 4 af hver
En skøn fordeling.
Mavesyrer hos hunde
i Sygdomme
Besvaret
Har lige været til foredrag med Anett Weber, Barf-guru/Dyrlæge
Hun fortalte at det er en naturlig reaktion hos hunde med faste spisetider.
Hjernen sender signal videre om, at nu er det ved at være spisetid. Og så begynder maven at producere mere syre til fordøjelsen. Hvis maden så ikke kommer til sædvanlig tid. Så er det at de kaster galde op..