Lab-lover
-
Antal indlæg
1.262 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Lab-lover
-
-
Lab-lover: ved du hvad ekstrem belastning dækker over og har du kendskab til nogle hunde der har EIC?
Ekstrem er jo forskelligt fra hund til hund..
Nogle hunde skal jo bare lege vildt, så er pulsen oppe på samme niveau som andre hunde har på en jagt
En af de gamle opdrættere har en gammel hund, der fik anfald på jagt
Men den hund lærte lynhurtigt at når det var på vej, så lagde han sig simpelthen ned og lod pulsen falde.
Så var han klar igen
Min opdrætter har en gammel avlstæve, der blev testet affected. Hun har aldrig vist symptomer.
Jeg kender til flere hunde, der er affected. Dog fortæller ejerene jo så ikke, om de oplever anfald.
Det ville nu være rart med ærlighed omkring racens sygdomme. Men det sælger jo ikke hvalpe
Jeg fandt lige den her på nettet.
Den genetiske årsag til EIC
Forskere i USA har fundet, at sygdommen skyldes en ændring i et gen, en mutation. Mutationen er sket i genet for dynamin-1, et proteinstof. Proteinet findes udelukkende i rygmarven og i hjernen, og det spiller en vigtig rolle i videreførelsen af nerveimpulser, når der er kraftig stimulation af nerverne, som under voldsom ophidselse og intens fysisk aktivitet. Det ændrede gen nedarves ved en autosomal recessiv (vigende) arvegang. Det vil sige, at et dyr skal have fået det syge gen fra begge sine forældre, før sygdommen kommer til udtryk. Hunde, som er syge af EIC, har det syge, muterede gen i to kopier. Der findes også hunde, som er fysisk raske, men bærer sygdommen, - de har én kopi af det muterede gen og ét raskt gen. Endelig findes selvfølgelig helt raske hunde, som ikke har nogen kopier af det syge gen. Gentesten, vi kan tilbyde hundeejere i dag, kan foretages på hunde i alle aldre. Testen fortæller, om en given hund er rask, om den er bærer af sygdommen og dermed vil give det syge gen videre til 50 % af sit afkom, eller om den er syg, har EIC- og dermed ved brug i avl vil give sygdomsgenet videre til alt sit afkom. Gentesten er således af stor nytte i bekæmpelsen af sygdommen, idet avlsdyr kan undersøges før evt. parring. Man skal således undgå at lade to dyr parre, der begge er syge, begge er anlægsbærere eller hvor én er syg og én er anlægsbærer, idet der her er chance for at afkommet vil være sygt af EIC.
Hundeliv med EIC
Har man en hund, der har EIC, er det sjældent, den kan fortsætte med hård, fysisk træning, jagt, konkurrencer mv. Hvis hunden tages ud af træningen, vil sygdommen ikke forværres, og hunden vil kunne fungere fint som almindelig familiehund, hvis bare ejeren søger at hindre voldsom leg og ophidselse. Ofte ses hundene at få færre symptomer med alderen, idet de af naturlige, aldersmæssige årsager falder lidt til ro. Det er dog meget vigtigt, at ejere til EIC- hunde er klar over, at hundens aktivitet skal stoppes umiddelbart, hvis der ses begyndende usikkerhed og svaghed i benene, idet det er set, at hunde er døde under anfald, hvor ejere har tilladt eller opfordret til videre motion.
-
Jeg kan godt se hvad du mener og er da enig men er det korrekt forstået at de to lidelser ikke er ret udbredte?
EIC er udbredt. Og rigtige mange hunde er bærere. Også hos dem der ikke er testet!!!
Jeg ville ikke købe en hvalp, hvis ikke den ene forælder er testet fri for EIC
CNM ville jeg ikke være så bekymret for.
Men hvis hvalpen skal overholde DKK's anbefalinger, så skal en af forældrene være testet fri for EIC og CNM
Og prisen er det samme. Så hvorfor ikke købe en hvalp der overholder de anbefalinger??
Det viser i det mindste at der ligger bare en snert af betænksomhed bag kuldet
-
Dobbelt
-
CNM er ikke særlig udbredt.
Kun 2 hunde herhjemme er bærere og det er i brugslinjerne.
CNM
[TABLE]
[TR]
[TD][/TD]
[TD=colspan: 3][/TD]
[/TR]
[TR]
[TD][/TD]
[TD=width: 1][/TD]
[TD]Hvad er CNM?
Centronuclear Myopati kaldes også Hereditary myopathy of the Labrador retriever eller Labrador retriever myophathy, og der findes en tilsvarende type hos mennesker.
De klassiske symptomer er, at hvalpen ved ca. 2-5 måneders alderen, taber sig i vægt, og bliver stiv i sine bevægelser. Hvalpen tåler ikke motion og bliver muskelsvag. Musklerne udvikles ikke normalt, og ofte får hvalpen vækstproblemer. Ofte stabiliserer sygdommen sig ved et års alderen.
Hos den voksne hund ses en unormal rygskydende kropsstilling og korte stive bevægelser. Med tiden får nogle hunde problemer med vejrtrækningen og/eller synsproblemer.
Arvegangen er autosomal recessiv, præcis som vi kender det fra lidelser som PRA og EIC. Sygdommen er medfødt og kan ikke helbredes. De fleste hunde med CNM må aflives i en tidlig alder. Det forekommer at visse Labrador har ganske milde symptomer og kan leve med sygdommen en tid, men det er sjældent.
Informationer om sygdommen findes i begrænset omfang på dansk - se links nederst på siden. Information om sygdommen på engelsk findes på The Alfort Schools hjemmeside www.cnmlabrador.com
Hvordan undersøges for CNM?
Sygdommen diagnosticeres ved en DNA test. Gentesten foretages enten hos Laboklin i Tyskland eller Alfort School i Frankrig. Blodprøven udtages hos dyrlægen.
Hvorfor undersøge for CNM?
CNM er en arvelig og - som det fremgår ovenfor - stærkt invaliderende lidelse, som oftest fører til aflivning af hunden i en ung alder. Der er p.t. ingen avlsrestriktion vedrørende CNM, men jo flere hunde der undersøges for denne lidelse, desto bedre muligheder har Raceledelsen for at danne sig et overblik over udbredelsen inden for racen og avlsrådgive fornuftigt.
[/TD]
[/TR]
[/TABLE]
EIC er mere udbredt og mange er affected.
Men du må endelig ikke være bange for at købe en hvalp, der kanvære bærer.
De kan IKKE blive syge.
Og skal de bruges i avlen, så skal de bare parres med en hund, der er testet fri.
Hvad er EIC?
Exercise Induced Collapse hos Labrador Retriever. EIC er beskrevet som et sygdomskompleks som hos nogle hunde kan medføre trænings intolerans og kollaps.
Disse hunde kan tolerere mild til moderat arbejdsbelastning, men efter 5 til 20 minutters anstrengende arbejde med ekstrem ”belastning” indtræder svaghed efterfulgt af kollaps.
Nogle af disse hunde kollaberer hver gang de arbejder til denne grænse – andre kollaberer kun af og til.
En stor del af de hunde som genetisk set har EIC udviser ikke symptomer på sygdommen og laver ikke disse kollaps. Man har pt. ikke viden om hvorfor de fleste hunde med den genetiske defekt ikke udviser symptomer og hvorfor nogle hunde gør.
EIC er en arvelig tilstand, hvor forskere på University of Minnesota har identificeret årsagen som en recessiv mutation i genet for dynamin-1, der spiller en rolle i overførslen af beskeder i det centrale nervesystem
-
Clinton
Jeg elsker den hund.
Var nede og se hvalpe for 2½ uge siden.
Han er bare så go en babysitter. Hele tiden holder han øje med dem og leger med dem.
Og så ligner Cody ham bare så meget i ansigtet at man bliver helt dårlig
-
Det er jo smag og behag
Jeg synes nu også han er for kraftig - det var i hvert fald ikke en hund jeg ville have valgt til min tæve, hvis jeg var opdrætter. Han ville sikkert nok klare sig godt på en udstilling, men rent personligt kan jeg bedre lide den mere spinkle type. Som Katla og de andre tæver de avler med lige nu. Og det er jo ikke fordi jeg tvivler på at han bidrager med et eller andet godt, ellers havde de jo ikke brugt ham :blink: Og han er da sikkert en sød og charmerende hund! Men derfor kan man jo godt synes, at han er for stor alligevel
Lægger lige et billede ind af Katla og Cody's far ind.
Sådan ser alle hannerne ud, der ligger bag Katla.
Så hvis man vil bevarer den type hund, kan man ikke begynder at lave sidespring og vælge en spinket type.
-
Jeg synes også han er fin, men er det normalt at de er så håbløse omkring øjnene? Jeg synes det er meget markant.
Nå nok om det jeg glæder mig til at følge planerne
Cody er helt lyserød om øjnene på samme måde, når han har vinterfældet og er på vej tilbage i pels om foråret.
Synes ikke rigtig han er det om sommeren :hmm:
-
Jo, han er nu offentliggjort
Heybern's Rhumba Jumps, kaldet Hoagie :hjerte:
Og han er røvlækker!!!!
Hverken rynket eller et skrummel!!
Sådan ser en fin udstillingshund ud
Og hold nu kæft en pels den hund har..
-
1
-
-
Er der nogen der ved de østrigske regler for championat?
Jeg har måske fået google-translatet mig frem til at hunde med workingcertifikat skal bruge 4 CAC til at blive champion. Og 1 år og 1 dag mellem 1. og sidste cert
Men jeg er pivdårlig til tysk, så er ikke 100% sikker
-
Hvem er den udvalgte?
-
Det er altså noget værre sludder, det med "standartvægten"
Der er ingen standartvægt på en labbe, så lad endelig være med at slanke ham efter de tal..
Når mine er på kur, så skærer jeg bare ned i deres almindelige foder.
De får så ekstra gulerødder og lidt æbler, hvis de gider. Så de har noget at tygge i der ikke feder..
-
Bortset fra den noget svage ryglinje er han da ellers ret fornuftigt konstrueret ham der.
Nej, han er ikke så slem..
Men hovedet er alt for stort til den spinkle krop. Jeg kommer til at tænke på sådan en nikke-dukke man kan ha i forruden i bilen
-
Lidt grimme labber i min øjne
Alle er DKK hunde og voksne
Men jeg vil nu ikke afvise at en mager skinny arbejdsliderlig grimrian finder vej til mit hus en dag.
Det er skide skægt med markprøve, når man har hunden der virkelig gider
-
Sådan gik det os...
Selvom jeg er glad for lillemand tog cert, så er jeg langt fra enig med dommeren.
Han mangler altså lige et års tid endnu, eller mere..
-
Jeg kommer med begge drengene mandag + en udlåner fra opdrætter..
Skal nok blive sjovt.. 3 brune bisser
-
Hvis man har en race hvor der er arvelige sygdomme , ja så skal bærerene af sygdommen selvfølgelig ikke indgå i avlen.
Lidt sent input, men har været uden net pga flytning..
Men det der er det værste sludder, som vi i øvrigt kæmper med i min race pga uvidenhed..
Labrador kan nu være bærere at 4 aktuelle genetiske sygdomme (PRA, EIC, CNM og HNPK), som vi har kendskab til og mulighed for at teste for.
Hvis vi skulle udelukke bærere fra avlen. Så ville racen jo ende med at rigtig mange gode hunde aldrig ville blive brugt. Og skal man så avle på mindre gode hunde, bare fordi de så heldige at være testet fri for alle sygdomme, men i øvrig er ko-haset, svajrygget og aggresive??
Hvis folk bare er fornuftige og vælge en avlspartner der testet fri, når de ved at hunden er bærer.
Eller vælger en hund, der er testet fri for alle sygdomme, hvis de ikke gider at teste deres egen hund
Min unge hanhund er bærer af EIC. Han får kun lov at parre frie tæver, når den tid kommer.
Og jeg håber da med tiden, når meritterne pibler mere frem, at han vil blive brugt.
For han indeholder virkelig nogle gode arbejdsgener og kan allerede som 15 mdr's fremvise nogle arbejdsmeritter, de fleste udstillingshunde bruger flere år på at opnå.
Labrador's avlsanbefalinger lyder på at mindst den ene af forældrene skal være testet fri for EIC og CNM.
PRA'en er en retriktion
HNPK-testet kom først på markedet efter vi havde holdt møde om vores fremtidige anbefalinger, men jeg håber at den med tiden kommer med som anbefaling..
-
Ja men jeg gentager lige, jeg ved godt at de skal se sådan ud, men det forandre ikke at jeg syntes der er endel for mange kilo;) hvis hunden skal lave noget har den meget at slæbe med og det er ikke sundt for led og sener;) jeg er ikke i tvivl om at han slæber præmier hjem;) og jeg kan da sagtens forstå du er stolt og glad, min smag er så mere til små vimse slanke hunde der kan arbejde i mange timer;) det er ikke ment som en kritik af din hund;) men som en oplysning om hvordan min smag er;) du vil helt sikkert syntes at mine hunde er mega tynde;)
Jøsses, hvor du bare vrøvler..
Ja, han slæber mange præmier med hjem.
Men han bliver så sandelig også brugt på jagt som apportør. Og han kan sagtens arbejde i flere timer.
Igen.. Han er hverken fed eller overvægtig..
Jeg synes mange hunde er grimme.
Men jeg har i det mindste pli nok til holde mig fra, absolut at skulle skyde om mig med mine personlige meninger..
(Især når jeg ikke er blevet opfordret til det)
Vi kan jo ikke alle synes små kompakte, lavbenet labrador er guds gave til mennesket
Derfor blev billederne også sat i labrador-forum.
(For sådan ser en multichampion altså bare ud i dette tilfælde)
Taget i en anden vinkel 5 dage før.. -
Jeg ved godt de skal se sådan ud, men helt ærligt den ville være væsentligt kønnere i mine øjne hvis den tabte sig en del kilo;( men jeg er sikker på den er sød:)
Og måske du skulle se hunden live, før du kommer med sådan en kommentar..
Han er faktisk i udemærket form og man kan mærke sagtens mærke hans ribben. Uden at sku bore i 5 cm fedt..
-
Jeg kommer med Cody lørdag..
-
Synes lige at I skulle nyde synet af min skønne, smukke, dejlige labbedelle
Kan man andet end at savle lidt?? :hjerte::hjerte::hjerte:
-
Vores prøve var:
En due blev smidt på ca 20-30 meters afstand ind i noget buskads/krat/højt græs, samtidig med at der blev skudt, og hunden må hente
Fri ved fod til næste markering.
En due blev smidt i en å på lang afstand pga strøm, skud, og hunden må hente.
En due blev smidt ind i noget siv på 20-30 meter afstand, igen skud og hunden henter
Så ind i en lille juletræs-lund hvor der var et åbent stykke.
Der var der lagt kaniner, fasaner ænder og duer ud på et område på 40 x40 meter.
Duer ligger altid bagerst. Og der skal hentes i hvert fald 1 stk, så dommeren kan se at hunden kommer ordenligt ud i området
Kaninen ligger altid forrest. Mange hunde hader kaniner og springer dem gerne over
Chabal henter hurtigt alle 4 slags (5 i alt), og skal kun lige dirigeres ind i søget igen en enkelt gang, da han laver søg udenfor begrænsningen.
Det var en ret nem prøve, når man har en hund der bare vil.
Eneste kritik vi fik var, at nogle af hans afleveringer var lidt sjusket.
Han har det med at gå højre rundt om mig og næsten på plads, men hvor jeg alligevel må vende mig og ta den.
Så vi må arbejde på at få mere ro på det punkt
Og så er han ret let i numsen på markeringerne, synes jeg selv. Han er lige tændt nok.. Men knalder heldigvis ikke..
-
Dejligt billede - tillykke!
Kan du ikke beskrive hvad sådan en weekend indebærer for os der ikke har labrador
Der er markprøve en dag, og udstilling en anden dag.
Så regner de det bedste samlet resultat ud. Ved ikke helt deres "pointsystem" andet end, at hvis nogen ligger lige, så vinder yngste hund
Men Chabal var den eneste på udstillingen med en 1. præmie på markprøven, så vi lå lunt i svinget allerede inden bedømmelserne startede søndag.
-
Har haft en fantastisk weekend til Labrador's racearrangement denne weekend.
Er meget meget stolt af både hund og mig selv..
Han bestod desuden også retrievernes kvalifikationsprøve
Og han er kun lige blevet 15 mdr :hjerte:
-
Lab Treasure's Labradors venter hvalpe
Det er halvsøskende til Cody, så temperamente ter i top
Velkommen hos Kennel Lab Tasso venter også Cody-søskende
Begge kuld er på sorte tæver.
I hvor høj grad tager du stilling?
i Debat
Besvaret
Da jeg skulle have min første tavle-hund, der lavede jeg standarten.
Tog kontakt til den nærmeste kennel..!!
Heldigvis for mig, så gad opdrætter overhovedet ikke ulejlige sig med at svare på min mail.
Jeg har senere fået større indblik i hundeholdet på den matrikel og jeg kunne aldrig drømme om at købe hund af sådan en person
Jeg gav det så lidt tid ( Rod i forhold ) Og et halvt år senere var vi klar til at finde "the one"
Der undersøgte jeg så lidt dybere og fandt en kennel med hvalpe.
De havde allerede på hjemmesiden gjort opmærksom på, at man ikke bare lige fik en hvalp derfra. De havde krav til deres købere og forholdene hunden skulle leve i.
Der var krav om røntgen, da de gik meget op i hvad der kom ud af avlen.
Jeg tog kontakt til opdrætter og blev gjort opmærksom på at alle hvalpe egentlig var reserveret, men de ville gerne møde os.
Så vi drog sydover. Startede rigtig flot med at køre forkert og komme en time for sent :damn:
Først så undrede jeg mg over, så pænt og rent der var med 12-13 hunde i huset.
De var så lukket væk, så først tænkte jeg at de nok ikke kom i stuen.
Men da vi havde været der lidt, så blev et par stykker lukket ind, og vupti.. Så delte vi en 2 prs sofa med 2 labber.
Opdrætter fortalte at her kom alle hunde i møblerne. Den første havde fået lov og da nr 2 kom, så måtte de jo fortsætte .
Senere kom hele flokken ind og sikken et hus... Aldrig har jeg fået så meget labbe-love :hjerte:
Jeg blev så gjort opmærksom på at der gik rygter om at deres hunde havde dårlig temperament. Men det kunne jeg jo selv vurdere
Men det endte med at vi var der 3 timer og bare så og snakkede. Både min eks og opdrætter havde boet i USA i deres ungdom, så der var rigeligt at snakke om.
Dagen efter fik jeg mail om, at hun var sikker på at en af drengene gerne ville flytte nordpå. Og de næste 5 uger var laaange
Siden hen har jeg fået et tæt forhold med min opdrætter og vi ses også privat.
Jeg har fået kæmpe indblik i "labbe-verdenen og folks hundehold og har ret hurtigt fundet ud af at hendes hunde lever i "Hundehimlen på jorden"
Ingen hunde bliver aflivet eller solgt fordi de ikke kan avle mere.
Er de syge, så bliver de behandlet lige gyldigt, hvad det koster. (uden forsikring) Og selvom det er dyre behandlinger, så bliver alt prøvet.
Hun avler ikke kvantitet, men kvalitet. Og det kan også ses på sundheden på hendes avl.
Jeg kender "fine populære" opdrættere, hvis hunde altid står i hundegård.
Er der noget i vejen med sundheden, så bliver de aflivet eller solgt uden ny køber bliver opmærksom på at hunden er bærer af en gen-sygdom.
Man laver kuld med 2 hunde, selvom man ved at der er stor sandsynlighed for at begge forældre er bærer og hvalpene kan blive syge.
Når en hvalpe-køber så tager kontakt for at gøre opmærksom på at deres lille vidunder er syg af sygdommen, så bliver de bare ignoreret og alt ansvar er fraskrevet.
De kan finde på at sprede rygter om eget opdrættet hanhunde, for selv at score nogle parringer..
Fair nok ikke alle knus-elsker deres hunde, eller giver en skid for deres hvalpekøbere.
Jeg vil bare aldrig støtte sådan en opdrætter. Og jeg er glad for at jeg for at ramte den rigtige, da Cody kom ind i min verden..
For måske ville jeg tro at sådan holder alle store opdrætter hunde, hvis jeg kom ud til 10 hunde i hundegård 24/7, da min første "kennel-hund blev indkøbt
Og da vi skulle udvide for 1½ år siden forsøgte jeg mig i GB, for at få nyt blod hjem.
Men da jeg fik indblik i britiske opdrætteres væremåde over for "Miss Nobody", så skyndte jeg mig at lægge billet ind på min opdrætters næste kuld, som ville have samme linjer som den jeg allerede havde.
Måske ikke den store udstillings-stjerne, men temperament og sundhed er tip-top..