Aussiepower!

Man kan bare ikke regne med at en hvalp vil pive ved døren fordi den skal ud, hvor skulle den vide det fra?? Er den i et bur kan man tilgengæld være 99,8 % sikker på at den siger til når den skal ud Hunde er 'huledyr', så sandsynligheden for at den vil føle sig fanget i et bur, vil jeg anse som forsvindene lille, ejeren er jo også lige ved siden af til at trøste hvis det skulle være nødvendigt. Jeg bruger altid bur om natten når jeg får en hvalp hjem og det har fungeret perfekt hver gang; hunden har en tryg hule, med mig lige ved siden af, den sover om natten uden at være urolig og den siger til når den skal ud, hvad mere kan man ønske sig?

Som det er sagt så er det meget forskelligt fra race til race Hvad min egen race angår, så er den færdig i højden allerede ved 8-10 mdr. alderen, men tilgengæld bruger den flere år på at lægge bredde og benstammer til. Fx. har min unge han som bliver 3 år i morgen, i løbet af det sidste år lagt en del til i bredde og benstammer og han har taget 1½ kg. på siden han var til sundhedstjek i april månde sidste år -UDEN at det vel og mærke er fordi han er blevet tykkere på mavsen :blink: Tæver bliver som regel "færdige" lidt før hannerne.

Bestemt, hvis uheldet er ude er det en rar ting at have :5up:

Jeg meeener at det er omkring 1400kr. om året, inkl. ansvarsforsikringen, men det svinger jo selvf. lidt fra selskab til selskab

Hvad tænker du helt præcist på? Hvordan man tegner den, hvad det koster, hvad de dækker eller hvad?

Det har aldrig været et problem her når de har sovet i bur, de har altid sagt til når de skal ud også så jeg har kunne høre det, og jeg sover ellers TUNGT!

Afgjort, det render op omkring de 20.000 eller mere inden de er færdige..

Hvalpen bliver sandsynligvis så glad for buret at det næsten vil være synd at skiftet det ud med noget :blink: Når hvalpen kan holde sig natten igennem og har lært at man sover om natten og ikke al muligt andet, plejer jeg at lade buret blive stående samme sted og så lader jeg bare være med at lukke lågen, som regel sover de stadigvæk i buret selv om de nu har andre muligheder Jeps, det kan gå ret så galt det der med at falde ned af sengen En af mine hvalpe (opdrættet af mig) hoppede i et ubemærket øjeblik op i sin ejers seng og faldt ned så uheldigt at hun brækkede en væksknogle under det en knæ... Hun kommer sig dog heldigvis, men det har været en sej (og dyr!) omgang..

:5up: Bur er bestemt andbefalelsesværdigt i den forbindelse Ingen af mine hvalpe har grædt når jeg har ligget ved siden af dem, så ingen hunde i sengen her - Hvilket nu heller ikke er helt ufarligt, i tilfælde af at hvalpen skulle falde ned af sengen..

Ja, stortset Det eneste jeg gør -gør det altid ved alle mine hunde, er at sørge for at de ikke har fået noget at spise de sidste par timer inden vi skal ud og køre, når vi fx. skal til træning eller prøver om formiddagen, får de ikke noget morgenmad.. Men ellers nej, så er det ikke noget jeg gør et stort nummer ud af, så længe køresygen ikke skyldes angst eller nervøsitet ved at køre bil, tror jeg personligt ikke på at det med en masse små ture og så videre har den store effekt. Vi har hundene bag i bilen, i vores egen er de løs bag i, i min mors er de i bur.

Gaia savlede også temmelig meget, hun kan stadig savle lidt, men hun kaster ikke op mere

Køresyge er efter min erfaring ofte noget de vokser fra med alderen Mine de to yngste var begge køresyge i større eller mindre grad da de var små, nogen gange gik en køretur fint og andre gange kastede de op, det var aldrig rigtig til at sige.. Tæven blev hente som hvalp i Belgien og skulle altså med ud på en køretur på omkring 900km... Hun kastede op en enklte gang på hele turen, men andre gange kunne hun nå at kaste op på en køre tur på bare 20km. og andre gange igen var der slet ikke noget, men hun var/er ikke utryg ved at køre bil og stille og roligt gik det over af sig selv Ellers har jeg HØRT at en tot vat i det ene øre, KUN det ene øre, skulle kunne hjælpe på problemet, men det er kun noget jeg har hørt, jeg har ikke selv prøvet det

Den bør kunne de ting DU syntes er nødvendige for at jeres hverdag fungere Hvad mig selv og mine egne hunde angår, så har jeg ikke voldsmt mange krav og på trods af at 3 ud af mine 4 hunde har indtil flere lydighedstitler, så er de faktisk ikke særligt velopdraget Det vigtigste for mig, det er at de ikke er til unødig gene for deres omgivelser, når vi er ude, men jeg opstille ikke en masse regler på forhånd, jeg tager lidt tingene som de kommer :blink: Hvis hunden kan: Komme når man kalder Forstå og respektere et 'nej' Gå så man selv kan holde ud at gå med dyret Og slappe af eller lægge sig på kommando, så vil jeg sige at man har et godt grundlag for en almindelig familiehund

Er det et krav at hvalpen skal vælges allerede i 3-4 ugers alderen da? Det mest optimale er ellers omkring 7 ugers alderen.. Og opdrætteren hjælper vel forhåbentlig også med udvælgelsen, da h*n jo kender hvalpene bedst...

Ahh, jeg ved nu ikke hvor hyggeligt det er, hun går virkelig til den, oven på hovdet af manden!! Godt nok har han ikke sååå meget hår efterhånden, men, jeg syntes nu alligevel at det er lidt små klamt Og hun får i hvert fald ikke lov hos mig

Hvis det skulle være specifikt for små selskabshunde, så mine vist glemt at læse deres racebeskrivelse! Især de to yngste af mine stirre enormt meget, hvis jeg besvare Chivas' stirren kommer han enten med en lab eller begynder og grine af mig (løfter læberne), ofte fnyser ham samtidig med at han griner og halen køre altid Besvare jeg Gaia's stirren, overfalder hun mig og forsøger at komme til at slikke på mig, så det gør jeg sjældent, for jeg kan simelthen ikke have at blive slikket på Men hun er virkelig et slikke dyr, hvis hun får lov og det gør hun nogengange ved min kæreste og hun holder sig IKKE til hænderne og et lille slik i hovedet, hun vasker helst hele hovedet og især hans hår skal vaskes -ja, hun er ulækker!

Jeg må holde med de andre, din hund er for gammel til at få hvalpe for første gang, sidste udkald for første kuld er ca. 4 år og for sidste kuld (når hunden har haft hvalpe før) er sidste udkald 8 år... Ved at parre en hund i denne alder forøge du drastisk risikoen for en vanskelig fødsel der meget nemt kan ende i kejsersnit, simpelthen fordi hendes bækken ikke er felxibelt nok -og jeg kan hilse og sige at et kejsersnit bestemt ikke er en sjov ting at skulle igennem hverken for hund eller ejer, det kan være meget, meget hårdt -foruden at det bestemt ikke er nogen billig fornøjelse! I det hele taget er det både dyrt og hårdt at have hvalpe, det er ikke noget man bare gør fordi man lige syntes at det kunne være sååå hyggeligt, det kræver tid, penge og grundig omtanke inden man begynder at tænke på at sætte et kuld hvalpe i verden og derudover så kræver det altså en tæve der dels ikke er for gammel og som er gennemtjekket for racerelaterede sygdomme...

Det må siges at være en anelse pinligt... Her har man haft hund i hjemmet, af begge køn altid, har haft egne hunde i omkring 10 år alt i alt og har sågar haft en kuld hvalpe, og har planer om flere og så ved man ikke engang at tæverne går fra foderet når de kommer i løbetid Dét har jeg godt nok aldrig oplevet! Mine æder nøjagtig lige så meget som de plejer, løbetid eller ej, og jeg kan heller ikke mindes at nogen af de tæver vi har haft i mit barndoms hjem gik fra foderet under løbetid Ja ja, så bev man da så meget klogere i dag..

Av for søren da, jeg er en dårlig hundemor der ikke kan finde sin egen vaps Nu kan jeg da godt kende den lille bagdel når du siger det :5up:

Øv hvor er du da kedelig Så må jeg jo glæde mig over at jeg allerede har en del af indholdet Selvom jeg ikke kan finde ham på billedet

Løber/går du tur med hende 2 timer om dagen, eller løber hun 'bare' selv rundt? For 2 timer er godt nok lige i overkanten for en 6 mdr. gammel hvalp efter min mening Med hensyn til mental aktivering er søgeopgaver altid et godt forslag; gå spor med hende, spred hendes foder ud på græsplænen, put hendes foder i en ½ liter sodavand flaske eller 'foderbold' og lad hende arbejde med at få det ud og snuse rundt efter det, træn diverse øvelser og tricks med hende osv. osv. der findes mange muligheder og mange forskellige former for aktivitets legetøj og din hund vil elske dig for det, mental aktivering trætter mere end nogen former for motion! :5up:

Må man godt bare sige Åhhh til indholdet og være ligeglad med kassen?

Nææ Jeg selv, indtil videre haft et enkelt kuld, hvor den mindste hvalp ved fødslen vejede næsten 120 gram mindre end de største -hans fødselsvægt var dog meget normal for racen, de andre i kuldet var bare kæmpe store :blink: Han tog generelt mindre på end de andre og var også synligt mindre, de første uger, men da de begyndte på hvalpefoder tog pokker ved ham og inde vi fik set os om havde han da hvalpene var 8 uger, vægtmæssigt overhælet kuldets hidtil største Det kuld er 5 mdr. gamle nu, så hvordan det ser ud når de bliver voksne er jo ikke helt til at spå om, men jeg har inde for de sidste knap 3 uger set 4 af de 5 hvalpe i kuldet og blandt de 4 passer det dog godt nok med at den største ved fødslen også er den største nu og den næstmindste ved fødslen er også en mindste af de 4 jeg har set siden de flyttede herfra.. Den mindste ved fødslen er den eneste jeg ikke har set endnu, så jeg kan desværre ikke svare på hvordan han ser ud størrelsesmæssigt i forhold til sine søskende Men da jeg i sin tid fik min første hund, en sheltie, var han den mindste i kuldet da jeg fik ham, men som voksen endte han med at blive både for høj og for tung i forhold til standarten, hvor i mod en af hans brødre blev en rimeligt vindene champion...

Vi kan godt nok være enige om at trådstarter måske ikke har udtrykt sig så heldigt i det første indlæg, men derfra og så til at erklære at hun -og alle os andre for den sags skyld, ikke byrde have hund bare fordi vi skæver til udseenet i racevalget, syntes jeg nu nok at der er et stykke vej... Personligt syntes jeg fx. at en bullterrie er noget af de grimmeste der findes (sorry til dem der holder af den race ) og sådan én ville simpelthen ALDRIG komme inden for mine døre, uanset hvor godt den race så måtte passe til mig -at det så er meget tvivlsomt at mig og en terrie, af nogen art ville gå godt i spænd er så en helt anden sag :blink: Det er kun et eksemple, men HVIS vi nu sagde at en bullterrie, temperaments og egenskabsmæssigt var en super hund til mig, jamen så ville jeg simpelthen lede til jeg fandt en anden race med lignende egenskaber, som udseenemæssigt faldt bare en anelse mere i min smag, det kan jeg altså helt ærligt ikke se noget galt i Jeg indrømmer da også gerne at når jeg kigger efter en race, så er det første jeg kigger på udseenet, og falder jeg over en race jeg bare syntes er SMUK, så går jeg ind og undersøger den nærmere for at se om temperament og egenskaber passer til mig og om jeg vil kunne opfylde hundens/racens behov, kan jeg ikke det, jamen så leder jeg videre efter en anden, i mine øjne smuk race... Aussien, som er den race jeg har nu og for fremtiden, så jeg første gang på et billede og syntes ganske enkelt at det var noget af de smukkeste jeg nogensinde havde set og derfor undersøgte jeg racen nærmere, jeg brugte timer på nettet, besøgte en opdrætter, holdt øje med de få eksemplare jeg så ude omkring når jeg var til agility konkurrencer eller LP prøver med min Tervueren, jeg fandt at racen passede til mig og var ovenikøbet så heldig -syntes jeg selv, at min første aussie blev en voksen, veltilpasset 7 år gammel hund, der kun bekræftede at det ER racen for mig og sidenhen har jeg anskaffet mig yderliger to stk. fra hvalp af Det havde jeg jo altså ikke gjort hvis mine 'undersøgelser' havde vist at racen ikke passede til mig eller at jeg ikke kunne opfylde dens behov... Eksemple; Jeg syntes at en Siberian Husky er den smukkeste race næst efter aussien, men pt. syntes jeg ikke at jeg kan opfylde en huskies behov, derfor har jeg ikke en, selv om jeg er vild med dem, jeg håber at jeg en dag ville kunne opfylde dens behov og så skal jeg helt sikkert have en og jeg ved endda hvor jeg vil have den fra, men kommer jeg aldrig til at kunne opfylde en huskies behov, så anskaffer jeg mig heller ikke en, så bliver det ved drømmen og jeg 'nøjes' med at nyde dem "på afstand"...

Klipper eller studser I også inde i ørne på samojederne? Min mor har nemlig for nyligt fået en Japansk Spids og det må jo været noget af det samme med klipningen som hos en samojede, og af en eller anden underlig årsag så falder det i mit lod at klippe dyret til udstilling, selvom jeg ikke har en bønne forstand på det Men de skal nemlig trimmes/klippes inde i ørerne (de 'lange' hår på indersiden af øreflappen) og Bjørn som den lille fims ganske uorginalt hedder, kan ikke sidde stille hvis jeg forsøger at klippe dem med filersaksen, sandsynligvis fordi det kilder, så jeg er begyndt af bruge trimmekniven til det formål, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om det mon ikke gør lidt ondt Så hvad gør I - samojedefolket, når I skal klippe/trimme inde i ørne, hvis I altså gør det??