Petrine

Han havde sele på og turde slet ikke gå ud med mindre han havde den på. Han bestemte stort set selv hvornår han ville ud, men det var altid meget sent om aftenen. Så kom han ind og miavede og styrtede ud og satte sig på komoden ved døren og ventede på at få "tøj" på. Behovet blev ikke større med tiden og det var ikke hver dag han forlangte at komme på gaden.