Hop til indhold

Fars fede fridag.


KimC
 Share

Recommended Posts

Det var da godt nok sådan et fint vejr i dag. Lige til at tage hundene en tur med ned langs stranden og hen til slottet, se lidt mennesker for det har de jo brug for.

Altså, russerne på krogen og afsted. Fordi turen ville blive lidt lang, havde jeg vand med til hndene og skar hjørner af hvor det var muligt. Starten af turen gik igennem en park, hvor hunde skal være i snor, så det var de. Ved udgangen af parken stod nogle ved en boldbane, og der var et ca femårigt barn der gik med en gravhund i en lang flexiline. Gravhunden begyndte at trække af med barnet hen mod os. Hurtig binde mine hunde til en lygtepæl, mens den rasende gravhund kom slæbende med barnet efter sig.

På grund af Mikkelsens/Barfods hundelov er jeg nødt til selv at forsvare mine hunde mod angribende hunde, jeg vil ikke ofre mine hunde på grund af en ignorant. Gravhunden fik en spark og røg tilbage. Men den kom hurtigt på benene og fik sig orienteret, og begyndte et nyt angreb. Hårdere spark, denne gang på snuden. Endelig var der en voksen der fik blikket fra boldbanen og kom hen til ungen, og det lykkes lige akkurat at trække gravhunden væk, den var ellers på vej til det altødelæggende angreb. Ungen var væltet og hylede i vilden sky. Den voksne skar sig på flexilinen, fordi mekansimen ikke kunne rulle ind.

 

Videre. Vi nærmede os stranden og kom forbi nogle huse der ingen hæk har. Ved et af husene lå der en labradorhvalp som vist var under opsyn af nogen unger, der dog var mere optaget af en trampolin. Hvalpen løb over gaden, og en af ungerne efter den. En bybus nåede lige akkurat at bremse. En voksen inde fra huset kom til og skældte mig ud for at det var min skyld. Chaufføren på bussen havde godt nok en anden mening og fik hende det forklaret meget tydeligt.

 

Videre. Ved stranden skulle vi gå ad en bred sti hvor der dog ikke er nogen sidestier. Mod os kom en gruppe med 8 eller 9 hunde. Jeg holdt ind til den ene side, kontakt til hundene, det havde de også og passagen foregik helt problemfrit. En af deltagerne i flokken skulle dog lige have et billed af os. Det kan jeg godt forså, for vi er såå fiiine.

 

Videre. Vi kom nu til en del af strandpromenaden hvor der er mere trafik, både til fods og på cykel. Også flere hunde. Mine hunde blev beundret, og vi passerede to mops uden problemer. En foxterrier som jeg havde spottet på afstand var dog ikke så nem så jeg smuttede over på den anden side af vejen. Terrieren og røg ud i flexien, mens tandhjulet takkede over. Hunden kom ud over en cykelsti, og en cyklist blev væltet. Der skete ikke noget med manden, men cyklen fik nogen skader. Hundejeren mente at det var min forsikring der skulle betale fordi hendes hund var blevet sur på dem.

Cyklisten, en forbipasserende og mig selv havde og en anden opfattelse, så vi måtte true med politiet, indtil hun viste noget med sit navn på, så hendes hundeforsikring kan betale for de skader på den cykel.

 

Videre. Ankommet til slottet var det tid til en pause, og at give hundene lidt vand. vi fik ikke lang tid, for nogenunger kom og maste sig ind på hundene. Til de der ikke ved det er mine "russere" menneskeangste, formålet med turen var at lade dem færdes blandt mennesker, men ikke at det skulle være et klappeklaskeshow. Jeg bad ungerne gå, men det ville de ikke. Så gik vi i stedet. Forældrene sad i nærheden og foretog sig intet, heller ikke da vi krydsede en vej med nogen trafik. Jeg havde sikret mig at der var fri bane for mig selv, men ungerne undgik da også at blive kørt ned selv om det var tæt på. Så blev jeg fri for dem.

 

Videre. På vej gennem byen blev mine hunde pludselig angrebet af en lille pølse der var løs, og ingen ejer at se. Jeg prøvede at sparke den væk, men den kom hele tiden tilbage. Endelig kom en yngre pige hen og jamrede "jamen det er min hund" En forbipasserende mand stilte sig imellem og bad hende få den hund i snor, for det skal den være her i byen.

Pigen havde blanke øjne og talte lidt svævende. Hun pylrede over en lille rift som hunden havde fået i det ene øre. Manden vende sig mod mig og gjorde en "indsprøjtningsbevægelse" mod sin egen arm, som for at sige at hun var påvirket. Pludselig begyndte hun at skrige, ligeom når to måger skændes om en halv sild. Hun skældte mig og manden ud, og begynte så at hugge i snoren til sin egen hund, som hun sparkede efter, dog uden at ramme. Så forsvandt hun højt mågeskrigende ind ad en sidevej.

 

Videre. Herfra sneg jeg mig af øde villaveje hjemad. Russene skal socialiseres på mennesker, men fandme ikke på den her måde. Undervejs. kom vi forbi et hus hvor der er helt fyldt med skilte "Hund i snor Lort i poser". Indenfor stod en lille hysset gravhund, og ejeren bad os bruge det andet fortov fordi det generede hendes hund at vi gik på denne side. Jeg blev lidt sur og fortalte hende at hvis hun stiller krav til andre på den måde kan vi andre også stille krav til hendes hund og dens opførsel, og at jeg i øvrigt kan færdes på de offentlige fortove jeg vil.

 

Videre. Vi klarede turen hjem uden flere genvordigheder.

Nu venter jeg så på at Politiet kommer og beordrer mine hunde aflivet.

Vi har jo trods alt været skyld i at en unge væltede, en skåret hånd, en gravhund fik næseblod, tre børn og hund næsten påkørt, en bybus forsinket, en cyklist væltet og cyklen beskadiget, og en narkoman sparkede sin egen hund. Hunde må jo ikke forvolde skade.

 

Ved folketingsdebatten om den nuværende hundelov forsikrede Benny Engelbrecht at Socialdemokratiet meget gerne vil give Justitsministeren mulighed for at få nok fritid til at holde hund. Jeg tror Ministeren burde prøve at låne en hund og gå en tur med den i en hvilken som helst by en søndag eftermiddag hvor Folketinget jo alligevel er lukket. Han får ikke lov til at låne en af mine hunde. Men ministeren er jo konservativ - gud, konge, fædreland - så han kan sikkert låne en hund i Kongehuset. Jeg tror - ja jeg er nærmest sikker på, at de har en hund der vil være helt rigtig til det formål.

 

Videre..

 

Her skriver jeg nu © Copyright Kim Christensen 2011

 

- men også at fortællingen må viderepostes andre steder uden ændringer og i sin fulde helhed, med mit nanv og denne notits.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan en gåtur gider man altså ikke hver dag :lol:

 

Og så et lille mavesurt PS: Jeg er sikker på at du er et rart og omgængeligt menneske, men alt det hundesparkeri kan jeg altså ikke tolerere u075.gif

 

Nu er det ikke sådan at jeg fornøjes ved at sparke på hunde. Hvis hunden havde angrebet og mine hunde havde vundet angrebet kender Mikkelsen/Barfod loven ingen nåde over for mine hunde.

Og en ting er helt sikkert at jeg ikke vil ofre nogen af mine hunde på grund af en ignorant der lader et femårigt barn rende med en hidsig gravhundi fuld udrullet flexi.

Ergo står jeg i den situation at det igangværende angreb skal afværges, og så må metoden komme i anden række.

Selvfølgelig kunne jeg godt have et rejenet, en vandpistol, en osteklokke, en rulle tape samt en pakke tyggegummi med for at afværge et angreb, men hvorfor skal jeg have et helt arsenal med når den anden part i denne sag ikke engang har én hånd fri til at holde sin egen hund?

 

Og dog må jeg indrømme at lige det at sparke en gravhund gav mig en underlig tilfredsstillelse..:drille:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...