Hop til indhold

Hundeudvalg skal arbejde for forbud

Umulia
 Share

Recommended Posts

Så er det officielt - justitsministerens hundeudvalg har til opgave at udarbejde et raceforbud:

Jeg har derfor aftalt med formanden for regeringens udvalg om hunde, landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, at udvalget i sin delbetænkning om farlige hunde, som jeg forventer at modtage i december, opstiller en eller flere modeller for et forbud mod kamp- og muskelhunde. Modellerne skal både angive, hvilke kategorier af hunde der bør være omfattet af forbudsordningen, og samtidig angive, hvilke muligheder der er for at håndhæve forbudet.

fra http://www.justitsministeriet.dk/presse/nyhed-visning/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=721&tx_ttnews%5BbackPid%5D=24&cHash=a0c1feea03

Link til indlæg
Del på andre sites

phuu ved næsten ikke hvad jeg skal sige, det er jo lidt skrammende at man ikke har lært noget af tidligere forbud... men nu må vi jo så se hvad de tror kan hjælpe jag tror ikke på det...

Det eneste gode jeg kunne se der var godt var at man ville give bedre indformation og scannere til politiet så de kan bruge de regler de har bedre

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Priceman
Så er det officielt - justitsministerens hundeudvalg har til opgave at udarbejde et raceforbud:

fra http://www.justitsministeriet.dk/presse/nyhed-visning/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=721&tx_ttnews%5BbackPid%5D=24&cHash=a0c1feea03

Skal vi ikke lige poste det hele.

Pressemeddelelser

fredag d. 21. august 2009

Styrket indsats mod farlige hunde.

Justitsminister Brian Mikkelsen udtaler:

”I løbet af sommeren har vi alt for ofte kunnet høre eller læse historier om kamp- og muskelhundeoverfald. Mange gange har offeret været en anden hund, men desværre ser vi også alvorlige overfald på mennesker. Det skaber bekymring og utryghed hos borgerne. Og jeg finder det derfor nødvendigt allerede nu at fremlægge et første initiativ til en styrket indsats over for farlige hunde.

Om kort tid vil jeg således sende et udkast til ændring af hundeloven i høring med henblik på at fremsætte lovforslag, når Folketinget samles igen i begyndelsen af oktober.

Lovudkastet vil indeholde følgende forslag:

· Hunde skal fremover føres i snor i byer og bymæssig bebyggelse, og snoren skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren.

· Hvis en hund skambider et uskyldigt menneske eller dyr, skal den aflives med det samme uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse.

· Hunde skal mærkes og registreres i Dansk Hunderegister, når de er 8 uger gamle og ikke – som i dag – først, når de er 4 måneder gamle

Andre initiativer:

· Vejledning om behandlingen af sager efter hundeloven

Justitsministeriet og Rigspolitiet er i samarbejde med Dansk Kennel Klub og Dyrenes Beskyttelse ved at lægge sidste hånd på en vejledning om behandlingen af sager efter hundeloven. Allerede ved en lovændring i 2003 fik politiet bedre muligheder for at gribe ind over for hunde, der ­– uanset race – har vist sig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegn på at kunne være farlige eller skræmmende, men som endnu ikke konkret har forvoldt skade.

Det er min forventning, at den nye vejledning, der vil blive udsendt om kort tid, vil være til god hjælp for politiet og derved vil kunne bidrage til en mere effektiv håndhævelse af de gældende regler.

· Elektroniske scannere på alle lokalpolitistationer

Der vil i tilknytning til udsendelsen af vejledningen blive taget initiativ til, at alle lokalpolitistationer er i besiddelse af en elektronisk scanner til identificering af hunde. Som bekendt udsendte Rigspolitiet den 28. maj i år også en rundskrivelse til alle politikredse om at have fokus på håndhævelse af hundeloven – især på lovens muligheder for at gribe ind over for farlige hunde.

· Bødeniveauet for overtrædelser af hundeloven

Efter min opfattelse har bøderne på dette område hidtil været alt for lave. Jeg ønsker derfor, at der sker en markant forhøjelse af bøderne.

Rigsadvokaten har den 10. august 2009 udsendt en ny meddelelse til politiet og anklagemyndigheden, der indeholder en regulering af de vejledende bødetakster for bl.a. overtrædelse af hundeloven. Og jeg kan konstatere, at bøderne for overtrædelse af hundeloven er forhøjet med mere end, hvad de senere års løn- og prisudvikling ellers tilsiger. Dette er sket under hensyntagen til overtrædelsens karakter og til, at bøder generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke præventivt.

Herudover er regeringens udvalg om hunde også blevet bedt om at overveje om det strafniveau, der gælder for overtrædelse af hundelovens forskellige bestemmelser, i alle tilfælde er passende, eller om der kan være behov for tilpasning af strafniveauet.

Og som nævnt skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg er parat til at hæve bøderne klart udover, hvad Rigsadvokaten har haft mulighed for.

Hvad så med et forbud mod kamp- og muskelhunde?

Som jeg flere gange har tilkendegivet, så er jeg parat til at indføre et forbud mod farlige hunde. Men det forudsætter naturligvis, at der kan findes frem til en rimelig effektiv og holdbar ordning, der kan håndhæves. Som det også har været nævnt i den sidste tids debatindlæg i pressen, har vi ikke brug for en forbudslov, som ikke kan håndhæves og derfor blot bliver et slag i luften.

Jeg har derfor aftalt med formanden for regeringens udvalg om hunde, landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, at udvalget i sin delbetænkning om farlige hunde, som jeg forventer at modtage i december, opstiller en eller flere modeller for et forbud mod kamp- og muskelhunde. Modellerne skal både angive, hvilke kategorier af hunde der bør være omfattet af forbudsordningen, og samtidig angive, hvilke muligheder der er for at håndhæve forbudet.

Herudover vil delbetænkningen indeholde udvalgets eventuelle yderligere forslag til lovgivningsinitiativer i forhold til farlige hunde. Delbetænkningen vil således indeholde et udkast til yderligere ændringer af hundeloven, som kan danne grundlag for endnu et lovforslag i begyndelsen af det nye år.

Så mit udspil i dag skal altså betragtes som et første skridt – men absolut ikke det sidste – for at forebygge, at mennesker og dyr bliver overfaldet af farlige hunde.”

Link til indlæg
Del på andre sites

"Hvis en hund skambider et uskyldigt menneske eller dyr, skal den aflives med det samme uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse."

Synes jeg er en meeeget mærkelig ting at foreslå.. For det første vil jeg gerne vide hvorledes man definere "et uskyldigt dyr"??

For det andet synes jeg det er underligt ikke at give folk mulighed for at få deres dyr vurderet, hvis der fx er tvivl om præsis hvordan ulykken er foregået, selvfølgelig for egen regning...

Kan da komme på en del "gode" grunde til hvorfor en hund skulle bide i forskellige situationer. Det er trods alt et dyr..

Ellers kan jeg godt lide nogen af forslagne, fx at hvalpe skal mærkes inden de forlader opdrætter og at hunde skal holdes i snor i byerne. Har tit oplevet at gå med min veninde som er meget bange for selv så hunde, og det er der altså rigtig mange som ikke har forståelse for, mange gider end ikke kalde deres hund til sig når man beder dem om det.

At bøderne skal være højere er også fint for mig, det kommer jo ikke til at berøre nogen som overholder loven, og jeg kunne forestille mig at mange af dem som har hunde som potensforlænger tænker mere over det hvis de får en ordentlig bøde.. Men ville gerne vide hvor mange bøder der er blevet delt ud de sidste par år, for hvis de ikke bruger loven, kan de jo være lige meget..

Og så er jeg helt pjattet med denne sætning:

"så er jeg parat til at indføre et forbud mod farlige hunde"

Altså den er jeg helt med på, synes så samtidig vi skal forbyde dumme mennesker og vold:mrgreen:

Dog kunne jeg godt blive lidt bekymret for om alle de stramninger kan misbruges..

Link til indlæg
Del på andre sites

.... og at hunde skal holdes i snor i byerne. Har tit oplevet at gå med min veninde som er meget bange for selv så hunde, og det er der altså rigtig mange som ikke har forståelse for, mange gider end ikke kalde deres hund til sig når man beder dem om det.

Jeg er sådan set enig i dine synspunkter men kan godt undre mig lidt over at så mange harmes over at et forbud mod kamphunde straffer andre der holder kamphunde forsvarligt, men finder det iorden at dette, måske kommende linepåbud, kommer til at straffe alle der godt kan finde ud af at vise hensyn.... selvom det er almindelige familiehunde der jo ikke har haft noget med sagen at gøre overhovedet. Det synes jeg godt nok er underligt.

Desværre er det ikke nemt at indføre love der skal få folk til at vise hensyn. Det skal ind via opdragelse. Ja, nogle er bange for hunde, andre er det for katte, slanger, åbne pladser osv. Det må de sgu gå til en psykolog med, for det kan samfundet jo ikke gøre ret meget ved rent lovmæssigt.

Og så er jeg helt pjattet med denne sætning:

"så er jeg parat til at indføre et forbud mod farlige hunde"

Altså den er jeg helt med på, synes så samtidig vi skal forbyde dumme mennesker og vold:mrgreen:

:lol: Ja, den er sgu lidt naiv.

Dog kunne jeg godt blive lidt bekymret for om alle de stramninger kan misbruges..

Jeg kan lige se hvordan den med at hunden skal føres tæt ind til føreren kan bruges i alle mulige sammenhænge. :roll: Det er da rigeligt at den med: du skal have kontrol over din hund ellers må du tage den i snor, bruges når hunden f.eks. kommer i vejen for folk der kommer cyklende og ikke ringer med klokken, så man kan nå at opfatte at der kommer nogen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Priceman
Jeg er sådan set enig i dine synspunkter men kan godt undre mig lidt over at så mange harmes over at et forbud mod kamphunde straffer andre der holder kamphunde forsvarligt, men finder det iorden at dette, måske kommende linepåbud, kommer til at straffe alle der godt kan finde ud af at vise hensyn.... selvom det er almindelige familiehunde der jo ikke har haft noget med sagen at gøre overhovedet. Det synes jeg godt nok er underligt.

Hvis man har gået med sin hund uden snor og ikke haft 100% kontrol over den så HAR man haft med sagen at gøre.

Det er jo ikke KUN muskelhundene der har været / er problemet. De "almindelige familiehunde " der render hvor det passer dem og små pisse irriterende tæppetissere og deres forbandede flexliner har da i den grad også bidraget til at tolerancen for andres valg af kæledyr er dalet.

Hvis man går steder hvor der er andre trafikanter skal man så ikke gå i venstre side så man kan se dem der kommer kørende. Hunden vil jo så også være på den "sikre" side hvis man har den på sin venstre side.

Går man på fælles cykel og gangsti så bør man også gå til venstre imod den almindelige færdsel. Så man kan se den kommer.

Jeg ser ikke lige det kan være et problem.

Jamen jeg går ud fra at alle hunde er protient farlige, dels for andre mennesker, men også for dem selv eller bilister. Det er ikke sjovt at komme med 60 km/t og skulle undvige en hund som har fået en fært på den anden side af gaden. Desuden tvivler jeg på at der vil komme en lille politimand løbende med løftet pegefinder og bødeblokken parat, fordi du lufter din hund i en flexline i en park eller sådan noget. Men jeg mener altid at man skal holde sin hund til sig hvis der er andre mennesker i nærheden, uanset hvad, og hvis der ikke er andre mennesker, så bliver man jo heller ikke meldt (; Sådan en lov ser jeg som et redskab i tilfælde af at der opstår problemer, så kan man gå ind og sige, det dér er faktisk ulovligt..

Desværre er det ikke nemt at indføre love der skal få folk til at vise hensyn. Det skal ind via opdragelse. Ja, nogle er bange for hunde, andre er det for katte, slanger, åbne pladser osv. Det må de sgu gå til en psykolog med, for det kan samfundet jo ikke gøre ret meget ved rent lovmæssigt.

Tja, det kan man jo godt synes, men nu er hverken katte, slanger eller åbne pladser reelt farlige, ude på gaden. Ligesom jeg går ind for rygeforbudet selvom jeg selv ryger, synes jeg heller ikke man skal "påtvinge" andre mennesker sin hunds selskab, hvis de ikke ønsker det. Vi skal vel alle kunne gå udenfor. Jeg er ikke selv bange for hunde, men derfor pisser det mig alligevel af hvis folk ikke kalder deres dyr til sig når de går på gaden hvor der er mange mennesker.

Vil give dig ret i at opdragelse er vejen frem, men der er desværre en del mennesker som er uden for pædagoisk rækkevide, og i sådanne tilfælde går jeg ind for man kan hive en paragraf frem, og undgå diskution.

:lol: Ja, den er sgu lidt naiv.

Jeg kan lige se hvordan den med at hunden skal føres tæt ind til føreren kan bruges i alle mulige sammenhænge. :roll: Det er da rigeligt at den med: du skal have kontrol over din hund ellers må du tage den i snor, bruges når hunden f.eks. kommer i vejen for folk der kommer cyklende og ikke ringer med klokken, så man kan nå at opfatte at der kommer nogen.

Ja, kan godt frygte at alle de regler og love som bliver lavet for tiden kan blive misbrugt (tænker fx en sur ekskæreste som melder sin x's hund bare for at få hævn. Det er jo nemt hvis man ikke får mulighed for at forsvarre sin hund med en test) eller ramme de forkerte.. Det er virkelig ærgeligt at det overhovedet er nødvendigt..[/quote] ...

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis man har gået med sin hund uden snor og ikke haft 100% kontrol over den så HAR man haft med sagen at gøre.

Det er jo ikke KUN muskelhundene der har været / er problemet. De "almindelige familiehunde " der render hvor det passer dem og små pisse irriterende tæppetissere og deres forbandede flexliner har da i den grad også bidraget til at tolerancen for andres valg af kæledyr er dalet.

Den debat der kører i øjeblikket er da ikke fordi Hr. og Fr. Jensen er irriterede over at møde løse hunde osv. De havde da aldrig nogensinde talt om en stramning af hundeloven, inde i folketinget, hvis det ikke havde været for de overfald vi har hørt om.

Hvis man går steder hvor der er andre trafikanter skal man så ikke gå i venstre side så man kan se dem der kommer kørende. Hunden vil jo så også være på den "sikre" side hvis man har den på sin venstre side.

Går man på fælles cykel og gangsti så bør man også gå til venstre imod den almindelige færdsel. Så man kan se den kommer.

Jeg ser ikke lige det kan være et problem.

Næ, nu talte jeg bare om erfaringer fra hundeskovene. Jeg bor et sted hvor der er fortove alle steder, så dèr kommer jeg ikke i klameri med cyklister,... eller andre fodgængere, for jeg tager fat i min hund når der kommer andre. Er bare træt af at jeg forventes at være synsk, selvom jeg faktisk er den bløde trafikant. Og det er min hund faktisk også ifølge loven, i en hundeskov.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst nighthawk650

· Hvis en hund skambider et uskyldigt menneske eller dyr, skal den aflives med det samme uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse.

Shit mand, min hund prøver at fange fluer.....

:shock::shock::shock: Du burde simpelthen melde dig selv og få den hund aflivet uden videre undersøgelser!!! HVEM VED OM DET ER ET BARN DET GÅR UD OVER NÆSTE GANG!!??

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...