Hjælp med argumenter mod old-school hundeopdragelse/træning

[Gæst Loke]

Skal bruge alt det skyts jeg kan finde mod gammeldags hundeopdragelse/træning (ryk i linen, råbe ad hunden, vold mod hunden og alt det der), så jeg bedre kan blande mig når jeg ser noget der er forkert

 

Jeg ved at hunden:

 

-bliver initiativløs af at blive kuet

-agressivitet (fra ejeren) skaber afstand/angst

 

Og sikkert meget mere - Men spyt i kassen, det kan være der er flere der kan bruge det. Ved jo hvor mange dygtige hundemennesker her er!

[Gæst LKollerup]

Det kan være svært at komme med argumenter, som alle mennesker finder fornuftige, når det handler om træningsmetoder.

Problemet er, at der, groft sagt, er to træningsmetoder - positiv og negativ.

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

Hvis man træner vhja positiv forstærkning og blød ideologi, får man en mere selvstændigt tænkende hund, en hund, der arbejder for at opnå noget godt og en hund, der er tæt på føreren af egen vilje. Det er sådan kort sagt.

Ved at træne vhja negativ forstærkning og 'gammeldags' ideologi, sætter man sin hund i en situation, hvor den er nødt til at forsvare sig. Dette kan gøres på to måder: offensivt og defensivt. Mange hunde reagerer forskelligt i forskellige situationer; i nogle situationer vil de være totalt hjælpeløse og i andre situationer vil de 'bide fra sig'.

 

Der er da ingen tvivl om - efter min mening - at man selvfølgelig træner med positive metoder. Det betyder ikke, at der slet ikke er ting fra 'gamle dage', der dur - bare det ikke er noget, der enten skader eller pådrager hunden ubehag.

Jeg synes ikke man kan prale af at vinde en konkurrence, hvis hunden stort set udelukkende arbejder for at undgå ubehag! Så demonstrerer man bare sin magt over hunden, hvilket jeg ikke synes har noget med dygtighed at gøre.

For efterhånden mange år tilbage, slog man også sine børn, da man mente at det var den eneste måde at hærde dem på og lære dem respekt for autoriteter. Men det er ingen undskyldning for at gøre det i dag, når man nu har lært så meget om indlæringspsykologi samt almen psykologi.

Dog er der desværre stadig masser af mennesker, der tyr til håndgribeligheder når magtesløsheden sætter ind. De fleste gange bunder det nok i uvidenhed og andre gange kan de bunde i personlige ambitioner, som f.eks. at vinde en konkurrence.

Jeg mener ikke man overhovedet skal forsøge at lære sin hund noget man kun kan lære den ved at 'piske' den til det.

Så må man sætte sine ambitioner til side og godtage tingene (og hundene) som de er!

[Gæst Vivi]

Det vægtigste argument jeg har hørt er at det rent faktisk har en bedre langsigtet virkning på hunden at træne/opdrage med bløde metoder end med de faste.

De hårde metoder virker kun i et vist tidsrum, så skal indlæringen gentages.

Hvorimod ting indlært vha de bløde metoder sidder fast.

 

Jeg ved ikke om der foreligger undersøgelser, eller om konstateringe bygger på erfaringer blandt adfærdsbehandlere eller noget helt tredie.

 

Jeg mener det er Irene Liljequist der har været inde på det, måske hun eller andre herinde ved mere om det.

[Gæst T_Martinsen]

Jeg har lavet en liste med positve ting, da jeg fokusere på det positive

 

Fordele v.

 

Bløde (nye metoder):

 

 

- Ved at respektere og acceptere hundens signaler, vil man ikke overskride deres grænser rent psykisk.

- Man får opbygget et samarbejde hund og ejer imellem.

- Hunden skal selv tænke, og bliver derved mentalt stimuleret.

- Hunden bliver ikke udsat for fysisk smerte.

- Man får en mere arbejdsglad/villig hund.

- Man får kontakt hund ejer imellem.

- Man får øget sin lederrolle ved at være rolig, bevare overblikket, og finde på “sjove” ting hundene kan lave.

- Metoderne virker fortsat på sigt.

- Man arbejder med hundens frie valg, så derved er det af lyst og ikke af frygt de arbejder.

- Man får en gladere hund, når den bliver rost og får en belønning, for det gode den gør. (hvem ville ikke det?)

- Hundene vil fortsat selv tør tage initiativer.

- Gensidig tillid, hund og ejer imellem.

 

 

Hårde (gl. metoder):

 

- De virker hurtigt (for ejeren)

[Gæst Loke]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

[a9]

De 2 mest benyttede former for indlæring i forbindelse med hundedressur er: Klassisk betinget indlæring + Operand indlæring.

 

Klassisk betinget indlæring indeholder:

Positiv forstærkning - belønning/ros/klap/kæl

Negativ forstærkning - irettesættelse - medfører ubehag og ofte smerte

Postiv - straf - kan lettest forklares med at hunden ikke adlyder en kendt kommando, hvorefter den irettesættes f.eks. ryk i linen

 

De 2 sidstnævte former skaber meget let mistillid mellem hund og fører - og er bygget på, hvad mennesket opfatter som ros eller ris.

 

Den klassiske indlæring kræver bare en passiv hund, der lærer at forbinde 2 hændelser.

 

Operand indlæring indeholder:

Positiv forstærkning - tilføring af belønning/ros/klap/kæl

Negativ straf - udeblivelse af belønning/ros/klap/kæl

 

Begge former skaber tillid mellem hund og fører og kræver en aktiv hund, der lærer af konsekvenserne af dens handlinger.

 

Både i klassisk og operand indlæring findes der 4 mulige indlæringsformer, 2 der skaber tillid og 2 der skaber mistillid

 

Skaber tillid

Positiv forstærkning - tilføre belønning/ros/klap/kæl - øger sandsynligheden for gentagelse

Negativ straf - udeblivelse af belønning/ros/klap/kæl - giver ringere indlæring

 

Skaber mistillid

Negativ forstærkning - fjerner først ubehag, når hunden udfører den ønskede handling - mindsker sandsynligheden for gentagelse

Positiv straf - tilfører ubehag, når hunden ikke adlyder kendt kommando - giver ingen indlæring

 

 

Ovenstående har jeg fra et meget informativt hæfte, min broder har lånt mig - og anskueliggør (synes jeg) det hjernedøde i negativ forstærkning + positiv straf på en let forståelig måde

[Gæst Ninjamor]

Skal bruge alt det skyts jeg kan finde mod gammeldags hundeopdragelse/træning (ryk i linen, råbe ad hunden, vold mod hunden og alt det der), så jeg bedre kan blande mig når jeg ser noget der er forkert

 

Jeg ved at hunden:

 

-bliver initiativløs af at blive kuet

-agressivitet (fra ejeren) skaber afstand/angst

 

Og sikkert meget mere - Men spyt i kassen, det kan være der er flere der kan bruge det. Ved jo hvor mange dygtige hundemennesker her er!

 

Det er uværdigt for mennesket at ty til hårde metoder. Det er ikke nødvendigt og det burde vi være hævet over.

 

Vi skyder heller ikke gråspurve med kanoner

 

Udover at man kan have en helt anden holdning, så er det et faktum, at hvis vi ser på hunden og dens træning ud fra et mistænksomt og aggressivt perspektiv, så falder det negative tilbage på os selv.

 

Hvis vi kan smile under træningen bliver vi selv gladere - og sundere.

Bruger vi hårde ord og gerninger har dette ligeledes en indvirkning på os, blot negativ!

 

Går vi fra træningen med følelsen af "ØV det lykkedes ikke, føler vi selv, at vi er for dårilge.,

Går vi fra træningen med følelses af YES der var fremskridt i dag, bliver vi glade.

Bløde og hundevenlige metoder bygger på succes for hunden, trin for trin forbedring. Hvilket giver OS en følelse af succes og velvære. Større selvtillid.

Kontra de alt for store krav som hunden ikke kan honorere og som får hundeejeren til at føle, at hans hund er DUM eller at han selv er en falliterklæring som træner for sin hund.

 

Så man kan vende den mod hundeejerne i stedet for, måske forgæves, at argumentere for at det er synd for hundene at blive trænet uden forståelse.

 

Vil man helst tage hjem fra træning med en YES følelse eller med en ØV følelse...

[Gæst Ninjamor]

Det vægtigste argument jeg har hørt er at det rent faktisk har en bedre langsigtet virkning på hunden at træne/opdrage med bløde metoder end med de faste.

De hårde metoder virker kun i et vist tidsrum, så skal indlæringen gentages.

Hvorimod ting indlært vha de bløde metoder sidder fast.

 

Jeg ved ikke om der foreligger undersøgelser, eller om konstateringe bygger på erfaringer blandt adfærdsbehandlere eller noget helt tredie.

 

Jeg mener det er Irene Liljequist Liliequist der har været inde på det, måske hun eller andre herinde ved mere om det.

 

Straf ændrer ikke hundens motiavtion for det, den straffes for og derfor vil adfærden dukke op igen med mindre man konstant straffer.

 

Hunden som rykkes hårdt i, når den trækker vil nogen tid efter rykket trække igen.

 

Ved de hensyntagende metoder får man hunden med mentalt og derfor holder det i længden.

De hårde fysiske metoder korrigerer kun hundens krop - hunden behøver ikke mentalt at være til stede.

[Gæst Ninjamor]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

[Gæst LKollerup]

Det negative virker - desværre.

Det kan ske at det skal indlæres forfra på et tidspunkt, men det har vi oftest kun oplevet, hvis hunden er en såkaldt 'crossover' - altså en hund, der først er blevet trænet med negative metoder, og så skal til at trænes med positive metoder.

Så kan man pludselig opleve at hunden går helt i baglås og intet kan. Det sker som oftest pga indlært hjælpeløshed - dvs når hunden skal til at tænke selv, kan den ingenting. Den er vant til at være under tvangspålagt kommando - og når der så ingen trusler er, trækker den sig, fordi den har negative associationer til træning.

Så, jo, det virker, men det er ingen undskyldning for at bruge det. Børn kan også blive vældig medgørlige, hvis de bliver så trykkede at de ikke tør gøre andet end det, de får besked på. Men sådanne børn har det elendigt og vil højst sandsynligt på et eller andet tidspunkt reagere - det gør mange hunde også.

Man kan se reaktioner enten psykisk eller fysisk.

Problemet er at de hundeejere, der bruger negative træningsmetoder, ser alligevel ikke på hundens ve og vel. Så når hundens udviser tydelige tegn på passivitet, ser de kun en yderst velopdragen hund, som gør, hvad de ønsker. Således bliver det et slavelignende forhold hunden har til sin ejer.

[Gæst Loke]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

 

Du behøver ikke overbevise mig

 

Jamen folk der slår deres børn vil jo også sige at det virker... Og det GØR det jo umidlbart - så er det svært at forklare at det gør det IKKE.

[a9]

Vi vender hele tiden tilbage til hundens motivation til at adlyde føreren, gør den det af lyst eller af angst for at blive påført ubehag/smerte - hvilket fører tilbage til hvordan hundeføreren betragter sin hund, som et selvstændigt individ eller som en ting.

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

[Gæst Loke]

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

 

Hvis jeg nu sagde det her til min træner, ville han svare - "ja min lab er 15 år, og den har aldrig svaret igen, så pjat med dig"

 

Hvad siger man så? At han har været "heldig"??

[a9]

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

 

Hvis jeg nu sagde det her til min træner, ville han svare - "ja min lab er 15 år, og den har aldrig svaret igen, så pjat med dig"

 

Hvad siger man så? At han har været "heldig"??

 

Egentlig nærmere uheldig - for det ser jeg mere som et tegn på, at hunden har givet op - og hvilken trist tilværelse må den ikke leve

[Jane]

Skal bruge alt det skyts jeg kan finde mod gammeldags hundeopdragelse/træning (ryk i linen, råbe ad hunden, vold mod hunden og alt det der), så jeg bedre kan blande mig når jeg ser noget der er forkert

 

Jeg ved at hunden:

 

-bliver initiativløs af at blive kuet

-agressivitet (fra ejeren) skaber afstand/angst

 

Og sikkert meget mere - Men spyt i kassen, det kan være der er flere der kan bruge det. Ved jo hvor mange dygtige hundemennesker her er!

 

Du kunne prøve at spørge dine holdkammerater hvorfor de råber af hunden, rykker i linen osv.

 

Mon ikke du hurtig kan pille deres agumenter fra hinanden, når du stille og rolig forklare dem fordelen ved de bløde metoder og hvordan du oplever at din hund er possitiv motiveret.

 

Måske er flere af dem helt nye og ved ikke bedre og tror på alt hvad træneren siger.

 

Men kan du bare få nogle få over på din side, vil du stå stærkere.

 

Stil spørgsmål til din træner ( Det gør jo ikke noget at du selv kender svaret) det behøver han ikke vide. Men du har mulighed for at agumentere imod ham uden at tabe ansigt, tværtimod.

 

Det handler om at komme med agumenter der er klogere end trænerens.

 

De andre på holdet må da også kunne se at du har succes med at bruge de bløde trænings metoder.

 

Spørg træneren om han har læst om de moderne trænings metoder.

 

det handler om, om du er i stand til at pille hans agumenter fra hinanaden.

 

PØJ PØJ

[Gæst Vivi]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

 

Du behøver ikke overbevise mig

 

Jamen folk der slår deres børn vil jo også sige at det virker... Og det GØR det jo umidlbart - så er det svært at forklare at det gør det IKKE.

 

Hov, fik lige dobbeltpostet et indlæg, beklager

[Gæst Vivi]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

 

Du behøver ikke overbevise mig

 

Jamen folk der slår deres børn vil jo også sige at det virker... Og det GØR det jo umidlbart - så er det svært at forklare at det gør det IKKE.

 

Jeg oplevede -eller rettere hørte- en kvinde give sin labrador et slag, bag en halvt lukket dør, hunden kom med et piv.

Jeg blev oprørt og spurgte forarget om hun også havde slået sine to børn !!!

 

Gæt tre gange hvad hun svarede

 

Så tror jeg virkelig man skal være verdensmester til at argumentere, for at nå ind til sådan et menneske.

 

Jeg spurgte om hun sommetider så de hunde-udsendelser, der var så meget på tv på det tidspunkt (Victoria og Irene J.)

Dem så hun ikke, for dem mente hun ikke hun kunne lære noget af.

Sådan nogle udsendelser var bare noget pjat.

 

Suk.

[Gæst Loke]

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

 

Hvis jeg nu sagde det her til min træner, ville han svare - "ja min lab er 15 år, og den har aldrig svaret igen, så pjat med dig"

 

Hvad siger man så? At han har været "heldig"??

 

Egentlig nærmere uheldig - for det ser jeg mere som et tegn på, at hunden har givet op - og hvilken trist tilværelse må den ikke leve

 

Hvis jeg så siger det - "din hund har givet op", så vil han nok sige, sikke noget pjat - det kan du ikke vide.

Og nej, jeg kan jo ikke overbevise ham om hvad der foregår indeni hans hund.

[Gæst LKollerup]

Det er desværre ikke alle man kan vende. Det er dybt frustrerende, men sandt. Og nogle gange kan man komme med nok så mange indvendinger, men hvis det, der betyder mest for den pågældende person, er egne ambitioner, er der nok ikke meget at gøre.

Det er ærgerligt, men det er nok sådan at man ind imellem må acceptere at der ikke er meget at gøre.

Så må man selv gå foran med et godt eksempel.

[luckyluna]

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

 

Hvis jeg nu sagde det her til min træner, ville han svare - "ja min lab er 15 år, og den har aldrig svaret igen, så pjat med dig"

 

Hvad siger man så? At han har været "heldig"??

 

Egentlig nærmere uheldig - for det ser jeg mere som et tegn på, at hunden har givet op - og hvilken trist tilværelse må den ikke leve

 

Hvis jeg så siger det - "din hund har givet op", så vil han nok sige, sikke noget pjat - det kan du ikke vide.

Og nej, jeg kan jo ikke overbevise ham om hvad der foregår indeni hans hund.

 

Jeg tror også du lige så godt kan opgive at overbevise træneren, men måske du bare ved at være et godt eksempel kan ændre nogle af kursisternes holdning.

 

Og så er studie i pacifierende signaler effektivt. Nogle af de kursister jeg har haft på hold der var hårdest ved deres hunde, det var også dem der ikke vidste noget som helst om dæmpende signaler. Jeg tror slet ikke de så dem eller hvis de gjorde så anså de det for at være enten dårlig samvittighed eller anderkendelse af deres føreposition.

 

Så måkse et argument kunne være" Jeg forstrækker at træne uden at påføre ubehag, fordi jeg ikke bryder mig om at se at min hund forsøger at dæmpe mig og opføre sig som indfedtende undersåt. Jeg vil have vi skal have det sjovt til træning og jeg kan bedre lide at rose ud end at skælde ud".

Så kan folk jo selv mærke efter havd de helst vil :wink:

[Gæst anne-marie]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

 

Du behøver ikke overbevise mig

 

Jamen folk der slår deres børn vil jo også sige at det virker... Og det GØR det jo umidlbart - så er det svært at forklare at det gør det IKKE.

 

Jeg oplevede -eller rettere hørte- en kvinde give sin labrador et slag, bag en halvt lukket dør, hunden kom med et piv.

Jeg blev oprørt og spurgte forarget om hun også havde slået sine to børn !!!

 

Gæt tre gange hvad hun svarede

 

Så tror jeg virkelig man skal være verdensmester til at argumentere, for at nå ind til sådan et menneske.

 

Jeg spurgte om hun sommetider så de hunde-udsendelser, der var så meget på tv på det tidspunkt (Victoria og Irene J.)

Dem så hun ikke, for dem mente hun ikke hun kunne lære noget af.

Sådan nogle udsendelser var bare noget pjat.

 

Suk.

 

Jeg tror (ved) at mange bruger hårde/gammeldags metoder fordi de selv er blevet hårdt opdraget.

 

Det kan være rigtigt svært at vende skuden hvis man selv er blevet opdraget hårdt, men det er gudskelov lykkedes for mange

 

Selv har jeg en mor (døde da jeg var 12 år), der blev opdraget under og med ekstreme forhold/metoder, hun fik vendt det meget, også i forhold til hvad hendes søskende magtede, dog fik jeg endefuld med bøjler osv. når hun følte sig magtesløs, så var hun udenfor rækkevidde.

Min far tilgengæld var det blideste menneske jeg nogensinde har kendt, han var opvokset under helt andre forhold, han var blød, har aldrig hørt ham skælde ud nogensinde.

Havde roe som AH

 

Jeg er vokset op hos disse to (de blev skildt da jeg var 5 år, så derefter delvist hos far), og er meget blid selv, dog har jeg mange gange skullet kæmpe imellem de her to retninger, specielt i pressede situationer.

 

Man skal arbejde meget med sig selv og vide hvad det er man ønsker.

 

Selv er jeg blød som person, jeg er socialt orienteret, både politisk og uddannelsesmæssigt, er en der udøver omsorg.

Det var min mor også.

 

Jeg kan sagtens forstå at for nogen er tanken/projektet helt umulig at forstå, at man kan opdrage alene med anderkendelse, det gode eksempel, med kærlighed, nogen magter det slet ikke, heller ikke med deres børn, det kræver ressourcer, overskud og tillid til sig selv og andre.

 

Med nogen mennesker er det nærmest umuligt, ligesom nogle hunde er meget svære at rede efterfølgende

 

Jeg fik min første egne hund som 19 årig, jeg læste schæferhundebogen inden anskaffelsen og heldigvis blev der i den bog brugt ros, godbidder og forholdvist bløde metoder, det var ikke alle bøger der var sådan i 1981, hvis jeg havde læst en anden bog, så ved jeg ikke om jeg var hoppet på det, men jeg har tit tænkt at jeg var heldig at denne bog var så positiv for tiden

 

Siden har jeg hele tiden været åben, og jeg er blevet mere og mere blød, det er fantastisk at opleve hvad man kan uden at være negativ.

 

Jeg tror man skal bruge forskellige argumenter overfor folk alt efter deres baggrund for at bruge metoderne

 

Træneren, hvad kan hans baggrund være?

Han har i mange år haft succes og han træner andre i metoderne og dermed har han også haft succes der, hvis han skulle acceptere Lokes mors bløde metoder, så ville han miste sin platform, det tør kun de stærke.

 

 

Andre har måske ikke så stærk en forankret baggrund i de hårdere metoder, de vil så typisk også være mere åben.

 

Jeg synes jeg ofte har hørt den der med at godbidder er bestikkelse, her er et godt argument spørgsmålet om de selv vil have løn for deres arbejde og om de vil arbejde gratis?

 

Sådan en side som hundeleksikon.dk gør mig ret trist, folk tror de der læser sandheden for det er et leksikon

 

Der kan man læse om dominans, rangstiger, hvordan man hele tiden skal sørge for at hunden ikke tror den bestemmer noget som helst osv., ØV!

[Gæst anne-marie]

dobbeltpostet pga fejl på siden, det sker flere gange nu.

[Gæst anne-marie]

 

For nok virker negativ forstærkning - på nogle hund ikke alle hunde - så kan den også skabe en tikkende bombe, for selv den mest kuede hund kan nå et punkt hvor den har fået nok og "svare igen"

 

Hvis jeg nu sagde det her til min træner, ville han svare - "ja min lab er 15 år, og den har aldrig svaret igen, så pjat med dig"

 

Hvad siger man så? At han har været "heldig"??

 

Egentlig nærmere uheldig - for det ser jeg mere som et tegn på, at hunden har givet op - og hvilken trist tilværelse må den ikke leve

 

Hvis jeg så siger det - "din hund har givet op", så vil han nok sige, sikke noget pjat - det kan du ikke vide.

Og nej, jeg kan jo ikke overbevise ham om hvad der foregår indeni hans hund.

 

Jeg tror også du lige så godt kan opgive at overbevise træneren, men måske du bare ved at være et godt eksempel kan ændre nogle af kursisternes holdning.

 

Og så er studie i pacifierende signaler effektivt. Nogle af de kursister jeg har haft på hold der var hårdest ved deres hunde, det var også dem der ikke vidste noget som helst om dæmpende signaler. Jeg tror slet ikke de så dem eller hvis de gjorde så anså de det for at være enten dårlig samvittighed eller anderkendelse af deres føreposition.

 

Så måkse et argument kunne være" Jeg forstrækker at træne uden at påføre ubehag, fordi jeg ikke bryder mig om at se at min hund forsøger at dæmpe mig og opføre sig som indfedtende undersåt. Jeg vil have vi skal have det sjovt til træning og jeg kan bedre lide at rose ud end at skælde ud".

Så kan folk jo selv mærke efter havd de helst vil :wink:

 

Ja, det tror jeg også er effektivt, der var et eksempel i Victorias program her til aften

[Gæst Ninjamor]

Begge dele virker til en vis grad, så diskutionen bliver ofte et spørgsmål om etik og moral...

 

Det er rigtigt. Og et stort problem er jo at den negative træning er "yderst effiktiv" = det virker med det samme når man skræmmer livet af hunden... - derfor hører man folk sige at - jamen der virker jo!

 

 

Det virker også at slå børn. Men hvad ER det lige det virker på?

 

Du behøver ikke overbevise mig

 

Jamen folk der slår deres børn vil jo også sige at det virker... Og det GØR det jo umidlbart - så er det svært at forklare at det gør det IKKE.

 

Nej det ved jeg godt, men DU skal jo ud at overbevise andre

[Gæst Ninjamor]

Det er desværre ikke alle man kan vende. Det er dybt frustrerende, men sandt. Og nogle gange kan man komme med nok så mange indvendinger, men hvis det, der betyder mest for den pågældende person, er egne ambitioner, er der nok ikke meget at gøre.

Det er ærgerligt, men det er nok sådan at man ind imellem må acceptere at der ikke er meget at gøre.

Så må man selv gå foran med et godt eksempel.

 

Og/eller spørge direkte om mpersonen ligefrem kan LIDE at være hård ved sinhund.

 

Hvis h*n svarer "nej da, men.." så har man dem..

 

Hvis de svarer "ja" kan man spørge videre hvad de personligt vinder ved at være hård, hvordan føles det osv osv. Men man skal turde...