hund kan ikke være alene

[Gæst Zoey Bell]

nogen der har et råd til hvordan man kan få sin hund til at være stille når den er alene hjemme? min hun hyler så højt det kan høres flere huse væk når jeg går fra hende og bor i en opgang.. hun er 6 mdr og er død bange for klager.. jeg hAR PRØVET alt, ingen ting hjælper.. hvad gør man.. det ender jo med jeg er tvunget til at gå af med hende, for tror ik folk her vil leve med en hylende hund så længe når jeg er fra hende.. håber der er et råd her der virker.

[Freudika]

Velkommen til forum ...

 

Har du trænet med ham/hende - sådan at han/hun har lært at være alene?

 

Der er en rigtig god artikel både om at lære hunden at være alene og om at aktivere den, så den er træt når den skal være alene her:

 

Alene hjemme problemer

[Aussiepower!]

nogen der har et råd til hvordan man kan få sin hund til at være stille når den er alene hjemme? min hun hyler så højt det kan høres flere huse væk når jeg går fra hende og bor i en opgang.. hun er 6 mdr og er død bange for klager.. jeg hAR PRØVET alt, ingen ting hjælper.. hvad gør man.. det ender jo med jeg er tvunget til at gå af med hende, for tror ik folk her vil leve med en hylende hund så længe når jeg er fra hende.. håber der er et råd her der virker.

 

Du kan evt. starte med at læse lidt i denne (godt nok meget lange) tråd, der handler om hvordan andre med hunde med alene hjemme problemer har løst det

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage.html

 

Og velkommen til

[Gæst Zoey Bell]

hey ja har kørt hende træt og også gjort hende mentalt træt, men så snart jeg går går hun i panik., der går lige 5 -10 sek. . det totalt forfærdeligt.. hun har ikke lært at være alene hjemme, for er ikke væk på samme tidspunkter og vi er næsten altid sammen fordi jeg studere hjemme og hun er bogstavligt talt med over alt.. men sådan bliver det jo ikke ved. Så har masser af tid til at træne med hende nu her. men for ca. 1 mdr siden gik jeg ik en anden skole og var væk hver dag, der gik hun i totalt panik også.. men ja det var meget ligepå og hårdt når jeg startede med at gå fra hende, men så øvede jeg så lidt og har prøve alt muligt, og der er bare ik noget der hjælper... måske bliver jeg ik ved længe nok, det bare når man prøver det mange gang eog det ik giver et eneste gnist af resultat, så stopper jeg igen.. og prøver noget nyt.. hun er totalt ligeglad med om der ligger det lækreste mad i verden foran hende hun rør intet.. hun skriger bare. jeg ved hun jo er mega bange, men ved ik hvordan jeg skal afhjælpe det. jeg tænker på at prøve med dapp, men føler bare der er intet som overhovedet hjælper..

[Freudika]

Hvis 5 sekunder er for meget - så må du nøjes med at forlade hende i 2 ... ca. en million gange ... indtil hun er helt rolig og ok med det ...

[Aussiepower!]

hey ja har kørt hende træt og også gjort hende mentalt træt, men så snart jeg går går hun i panik., der går lige 5 -10 sek. . det totalt forfærdeligt.. hun har ikke lært at være alene hjemme, for er ikke væk på samme tidspunkter og vi er næsten altid sammen fordi jeg studere hjemme og hun er bogstavligt talt med over alt.. men sådan bliver det jo ikke ved. Så har masser af tid til at træne med hende nu her. men for ca. 1 mdr siden gik jeg ik en anden skole og var væk hver dag, der gik hun i totalt panik også.. men ja det var meget ligepå og hårdt når jeg startede med at gå fra hende, men så øvede jeg så lidt og har prøve alt muligt, og der er bare ik noget der hjælper... måske bliver jeg ik ved længe nok, det bare når man prøver det mange gang eog det ik giver et eneste gnist af resultat, så stopper jeg igen.. og prøver noget nyt.. hun er totalt ligeglad med om der ligger det lækreste mad i verden foran hende hun rør intet.. hun skriger bare. jeg ved hun jo er mega bange, men ved ik hvordan jeg skal afhjælpe det. jeg tænker på at prøve med dapp, men føler bare der er intet som overhovedet hjælper..

 

Jeg tror du må til at grave lidt mere tålmodighed frem, halvhjertede forsøg der hurtigt bliver forkaste når de ikke giver resultater med det samme, kommer du desværre ikke ret langt med

 

Tyson og Sonja, som er et af de par i den tråd jeg linkede til, startede med at Tyson kunne være alene i 7 sekunder (!), og det tog meeeget længe og krævede rigtig meget tålmodighed af hans ejer, Sonja, inden de kom op på bare et helt minut! Men de klarede det og endte faktisk på at Tyson kunne være alene hjemme i 7 timer! :klap:

 

Så det kan altså lade sig gøre, det kræver bare meget tålmodighed :blink:

[Gæst Zoey Bell]

en million gange, det var ik så lidt, men hvis det er det der skal til såå. hehe... i morgen skal jeg fx. noget hvor hun ik kan komme med og så kan vi jo ik nå at træne, men har bare hørt at de aldrig må være alene fra man træner med dem til de har lært det

[Freudika]

en million gange, det var ik så lidt, men hvis det er det der skal til såå. hehe... i morgen skal jeg fx. noget hvor hun ik kan komme med og så kan vi jo ik nå at træne, men har bare hørt at de aldrig må være alene fra man træner med dem til de har lært det

 

Det er fuldstændig rigtigt - når du træner - så må du udsætte resten af dit liv, indtil hun har lært det ... men hvis hun er som de fleste hunde - så tager det ikke lang tid ... og så er de par ugers (eller 3) stand-by godt givet ud ...

[Gæst Zoey Bell]

ja ved godt det kræver tålmodighed, men det bare når man nu har givet det 1000 forsøg og ikke ser noget som helst fremgang, så går jeg over til en ny metode jo. men jeg høre hvertfald hele tiden det med at laaaaangsomt rykke tiden hun kan være alene. det bare vildt, for nogle gange kan jeg være væk flere minutter og næste gang vi træner er det kun 3 sek.. syntes det er virkelig svært at finde ud af. men ja self. tålmodighed, det er jo klart.

[Gæst Zoey Bell]

jamen kan IKKE udsætte mit liv på den måde, for hun er sådan når jeg går i bad endda og det kan jeg jo ik sætte på standby i flere uger.. og når jeg skal handle kan hun ikke komme med ind, så skal hun også stå alene udenfor og gale op,.. så jeg ved ikke hvordan jeg skal kunne udelade at hun ikke er alene et sekund i den tid vi træner.. men der er jo ik noget at gøre.. må jo prøve bedst muligt..

[cs-dumle]

Du må handle ind til lang tid, tage hende med i bad og så starte træningen. Der er ikke andet at gøre. Med vores hvalp på nu 13uger var det en kamp at komme op på det første minut, derefter gik det utrolig langsomt at komme op på 5 minutter, men derfra gik det stærkt og nu efter 3uger er vi oppe på 1time og 40minutter (ja, det virker måske ikke af meget, men jeg nægter at gå for hurtig frem da jeg en gang før har prøvet at stå med en hund med alene hjemme problemer og det er bestemt ikke sjovt).

[Gæst Zoey Bell]

hmm okay, så vil jeg prøve at sørge for hun slet ik er alene indtil hun har lært det.. kan se det bliver hårdt, men så længe det kommer til at virke, så er jeg glad

[Gæst Zarina]

Du kan jo evt. prøve at skaffe pasning til hende, hvis du absolut skal gå, inden hun har lært at være alene.

[Gæst mk101]

Mine erfaringer er, at alene hjemme også snildt kan trænes mens man er hjemme. Som det lyder på din fortælling, er din hund så præget af separationsangst, at du ikke kan være alene på noget som helst tidspunkt.

 

Det betyder desværre det er en ordentlig bunke arbejde du skal i gang med, men også at der er mange muligheder i det daglige, for at træne. Mit første råd vil være at du køber et babygitter, sådan at I kan træne separation mens hun stadig kan se dig. Træn det på samme måde, som man ville gøre hvis det var "rigtig" alene hjemme. Start med at lukke lågen til, så hun ikke kan komme med, og åbn så straks igen. Ikke nogen reaktion fra dig, bare lad som ingenting, og gå tilbage og åbn. Gør det flere gange om dagen (uden det bliver manisk), og forøg så tiden som det kan lade sig gøre.

 

Sørg for at opretholde alene tid for hunden, også når du er hjemme. Lav de samme forberedelser som når du ville gå hjemmefra, og sæt den og lav lektier eller andet, mens hun ligger på den anden side af lågen.

 

Jeg ved godt, at det kan være svært at jonglere en travl hverdag, men se det fra hundens synspunkt, og forestil dig hvor ANGST den er, når den bliver ladt alene. Du har taget den under dine vinger, og hun forventer at DU er den, der sørger for hendes overlevelse. Uden dig er hun fortabt. Dén følelse sidder din hund tilbage med, hver gang du går - så længe problemet ikke er løst (og det kan måske godt hjælpe med DAPP, men det løser ingenting i sig selv). Så problemet er ikke så meget at naboerne er irriterede, men at hunden tror den går en sikker død i møde, når den bliver ladt alene.

[Gæst Ninjamor]

Velkommen til

 

Hvis jeg har forstået det korrekt, så har din hvalp et 4 måneders indlært mønster/bekræftelse af angst i separationssituationen?

Altså at hendes hylen og panik har stået på fra hun var 2 måneder sådan cirka?

 

Hvis det er sådan, så har din hvalp gennem størstedelen af sit liv fået erfaring for, at det at blive forladt er helt og aldeles rædselsfuldt og voldsomt angstprovokerende.

 

2/3 af hendes liv...

 

Selv om det så "kun" er halvdelen af hendes liv, så er det stadig voldsomt meget.

Dette skal du have med i baghovedet. Din hvalp har LÆRT, at det er angstfyldt at blive forladt.

 

Jeg lader lige billedet stå et øjeblik

 

 

 

 

Du skal have rykket hende ud af den erfaring og det tager tid!

 

En vellykket separationstræning bygger på tillid, tillid til at separationstiden er overstået om et øjeblik, næsten før den er begyndt.

 

Ligeledes er træthed hos hvalpen din ven i denne læring.

 

Din uven er opkørthed hos hvalpen samt din egen skræk for, at det ikke vil lykkes til tiden. Din stress omkring situationen smitter af på hvalpen.

 

Hvis hvalpen er omkring dig konstant, så er det der du skal starte. F.eks. ved at du flytter dig lidt væk efter hun har ligget opad dig kort tid og dermed oplevet fysisk kontakt.

Flyt dig når hun har ligget lidt i ro - sådan "tilfældigt" så hun ikke kan ligge på dine fødder eller hvad hun gør.

Afled med en tyggeting, en rørknogle med leverpostej i eller lignende, så hun oplever at hun faktisk gerne vil ligge uden fysisk kontakt.

 

Gå i køkkenet og rumster og ignorer hende hvis hun kommer ud til dig.

 

Træn at gå på badeværelset og bare lige lukke døren og komme ud igen straks og uden hun bliver urolig. Ignorer hende.

 

Sørg for daglig træthed gennem omgang med andre hvalpe på hendes alder/størrelse, fodersøg på grønne arealer og øv separationen efter I er kommet hjem og der er faldet ro på hende.

 

Indlær nogle helt faste rutiner, så hun har en forudsigelighed i hverdagen.

 

Spil evt. det samme afslappende musik mens du sidder ved pc'en eller andre rolige aktiviteter, hvor hun ikke deltager.

Med lidt held og korrekt timing vil musikken signalere RO og få hende til at slappe af til senere gavn.

 

Sov sammen med hende om natten så hun får sit behov for tryghed vedligeholdt.

Først og fremmest vær selv rolig og trøst/ynk hende ikke i andre situationer.

 

Undgå separation udover den positive træning, da hun vil opretholde sin holdning til separation ved at blive sat i situationen længere end hun kan klare.

 

Jeg VED det er vanskeligt, men jeg ved også at det kan gå hurtigere end man tror når man får fat i den rigtige metode.

 

Når du allerede har prøvet "alt" har du skabt et inkonsekvent og forvirrende billede af situationen hos din hvalp, hvor hun har behov for at kende rækkefølgen 100% for at finde trygheden du skal arbejde med.

 

Du skal rykke nu, for om kort tid bliver hun kønsmoden og så har du en snotforvirret procesramt unghund at arbejde med og det er ikke noget godt udgangspunkt i alenetræning.

 

Hvad hedder hun?

[Gæst Zoey Bell]

hej med jer, tak for de gode råd.

 

Jo har allerede sat hendes kurv langt fra sofaen og der ligger hun for det meste.. og hendes sov kurv er også rykket væk fra senge og det går helt fint.. så har jeg lige købt et gitter sådan at hun ik kan komme ind i soveværelset men se mig.. nogle gange lægge rhun sig selv i gange og sover.. og står hendes kurv derude så lægger hun sig der helt alene.. og noge gange kan jeg sagtens gå i bad uden hun sige rnoget andre gange hyler hun som var hun i et hav flammer. jeg fik hende da hun var 4 mdr og der havde hun været i 3 hjem allerede.

Hun hedder Zoey Bell:)

[Gæst mariannaa]

Du kan jo evt. prøve at skaffe pasning til hende, hvis du absolut skal gå, inden hun har lært at være alene.

Det vil jeg også forslå. Sådan gjorde jeg med min egen da hun i sin tid skulle lære at være alene.

 

Og så skal du også huske på, at ja det er træls for naboen at din hund hyler, men tænk også på, at det gør den fordi den er bange/angst - og det er synd for hunden. Så skynd dig at komme igang med at træne og find pasningsmuligheder til den, ind til den har lært det.

[Gæst mariannaa]

jeg fik hende da hun var 4 mdr og der havde hun været i 3 hjem allerede.

Hun hedder Zoey Bell:)

 

Der tror jeg du har svaret på hvorfor din hund lider af så voldsom seperationsangst - 3 hjem for så ung en hund er godt nok meget- stakkels lille fis. Måske skal du på den baggrund søge noget professionel hjælp til din hund, da jeg tror du har en stor opgave foran dig.

[Gæst Zoey Bell]

ja pasning kan jeg ikke få, ellers havde jeg self. også fået det.. ja det er træls for naboen det er det jeg siger og ved godt hun jo er mega bange, men først skal jeg have hende til at være stille når hun er alene for det jo kan resultere i klager der gør jeg skal af med hende, også bagefter arbejde med hendes angst. og gerne begge ting på samme tid, men hvis hun kunne bli vænnet af med sit hyleri først er det bedst, men gerne begge ting altså angst og hyl samme tid.. og ja hun er jo mega bange hun går jo ik panik når hun er alene og det er bare mega synd, det må være ganske forfærdeligt for hende.. ja går os i gang på mandag, weekenden her er der fyldt med folk så der starter jeg ik..

[Gæst Zoey Bell]

Der tror jeg du har svaret på hvorfor din hund lider af så voldsom seperationsangst - 3 hjem for så ung en hund er godt nok meget- stakkels lille fis. Måske skal du på den baggrund søge noget professionel hjælp til din hund, da jeg tror du har en stor opgave foran dig.

 

 

ja har snakket med en professionel, men på su har jeg bare ikke råd-. det virkelig noget pis... for de råder mig til at få hjælp nu, da alene hjemme problemet ikke er det eneste problem. er godt klar over at jeg har et kæmpe hårdt arbejde foran mig, det super nederen, men er også glad for min hund, så vil gerne arbejde for det.. desuden kan jeg ikke få mig selv til at hun skulle havne i sit 5 hjem, så bliver hun da underlig i hovedet.. det startede med at hun kom fra sin opdrætter, der løj om hendes race.. fllot!! så ham der fik hende fik allergi, så fik en dame hende som havde hende kort fordi hendes børn var bange for den (gi dog dyret en chance man) så nu er hun hos mig.. men jeg er vidst ikke den strengeste hundeopdrager der findes så hun er meget ude af kontrol og det er virkelig en kamp. men der er dog lidt fremskridt, fx. så har jeg styr på hende i hjemmet (undtagen alenehjemme situationen) men udenfor er hun bare sin egen, der kan jeg slet ik styre hende. så ja en hundehjælper ville være helt perfekt, men pengene til sådan en.. ih altså!

[Gæst mk101]

Uha, den baggrund hun har, forklarede en hel del af dit problem.

 

Desværre må jeg sige, at det er naivt at tro, at du kan få hende til at holde op med at pive, uden at komme af med angsten. Det er angsten, der får hende til at hyle og skrige og det to ting hænger uløseligt sammen.

 

Nu ved jeg godt, at jeg er lidt firkantet - og det er måske ikke så løsningsorienteret... Men at man er på SU er bare ikke en undskyldning. Har du valgt at tage hunden til dig, og så med den historie den har med sig, har du en forpligtelse. Som du har vidst allerede inden hun flyttede ind. Jeg har selv været på SU. Endda i en periode med to hunde. Og selvfølgelig var der tider, hvor det hele var lidt trængt, men råd, tid og rum til at sørge for hundens basale behov, det skal der altså bare være.

 

Det er naturligvis ikke optimalt for nogen af jer, hvis hun skal ud og finde et nyt hjem igen. Uanset om det så bliver så snart som muligt, så der er nogen der har en chance for at behandle problemet inden det forværres, eller om det bliver en tvang på et tidspunkt, hvor klagerne fra naboer har vokset sig så store, at hun ikke længere er velkommen.

 

Du må gøre alt, alt, alt hvad du kan for at få løst det her problem. Tag ekstra arbejde for at få råd til en adfærdsbehandler. Eller lån pengene, søg legater eller noget helt fjerde. Eller ring til Etologisk Institut, der har gratis telefonrådgivning og hør hvad de kan gøre for jer. Søg hjælp hos nogle af de herinde, der har stået med samme problem.

 

Det vigtigste er, at du gør noget. Og gør noget nu. Og sætter så meget af dig selv og egne behov til side, så du kan hjælpe hende ud af den forfærdelige angst. Jeg har en klar fornemmelse af, at du vil det bedste for hunden, og gerne vil løse problemet. Her på Hunde-Forum vil være en del erfaring at trække på, men hjælp via nettet kan desværre ikke gøre det alene.

[Gæst Zoey Bell]

Uha, den baggrund hun har, forklarede en hel del af dit problem.

 

Desværre må jeg sige, at det er naivt at tro, at du kan få hende til at holde op med at pive, uden at komme af med angsten. Det er angsten, der får hende til at hyle og skrige og det to ting hænger uløseligt sammen.

 

Nu ved jeg godt, at jeg er lidt firkantet - og det er måske ikke så løsningsorienteret... Men at man er på SU er bare ikke en undskyldning. Har du valgt at tage hunden til dig, og så med den historie den har med sig, har du en forpligtelse. Som du har vidst allerede inden hun flyttede ind. Jeg har selv været på SU. Endda i en periode med to hunde. Og selvfølgelig var der tider, hvor det hele var lidt trængt, men råd, tid og rum til at sørge for hundens basale behov, det skal der altså bare være.

 

Det er naturligvis ikke optimalt for nogen af jer, hvis hun skal ud og finde et nyt hjem igen. Uanset om det så bliver så snart som muligt, så der er nogen der har en chance for at behandle problemet inden det forværres, eller om det bliver en tvang på et tidspunkt, hvor klagerne fra naboer har vokset sig så store, at hun ikke længere er velkommen.

 

Du må gøre alt, alt, alt hvad du kan for at få løst det her problem. Tag ekstra arbejde for at få råd til en adfærdsbehandler. Eller lån pengene, søg legater eller noget helt fjerde. Eller ring til Etologisk Institut, der har gratis telefonrådgivning og hør hvad de kan gøre for jer. Søg hjælp hos nogle af de herinde, der har stået med samme problem.

 

Det vigtigste er, at du gør noget. Og gør noget nu. Og sætter så meget af dig selv og egne behov til side, så du kan hjælpe hende ud af den forfærdelige angst. Jeg har en klar fornemmelse af, at du vil det bedste for hunden, og gerne vil løse problemet. Her på Hunde-Forum vil være en del erfaring at trække på, men hjælp via nettet kan desværre ikke gøre det alene.

 

undskyld mig, men er det ikke en undskylding jeg er på su? og jeg skal gøre det bedste for mig hund.. hvad f.... tror du jeg er i gang med da? Mange mennesker ville ikke bruge en adfærdsbehandler så kom ik og sig det er min eneste chance... Mange har selv hjulpet sig selv og deres hund igennem deres problemer.. DERFOR spørger jeg råd.. og JO man kan sgu godt få hjælp på nettet alene. fx. fik jeg da hjælp på nettet til at fjerne et problem hun havde udenfor og det hjalp fuldstændig.. og bare så du ved det, fandt jeg ikke ud af hendes historie før for en mdr siden. Jeg købte en hund der ikke havde et ry for at hyle, men da jeg så var blevet løget for om racen så kan jeg jo ik vide det. og ja self kunne hun da ha hylet alligevel, men det vidste jeg da ikke hun ville og så siger du at jeg ikke tænker på hende?? Det gider jeg slet ik høre på..!!

[Gæst Zoey Bell]

udover det!!!! tak for linket til etologi

[Gæst Zoey Bell]

Måske kan jeg få hjælp ved jeres råd, her måske kan jeg ikke,, men det er et forsøg værd, og hvis intet hjælper, så må jeg tage den derfra.

[Gæst Ninjamor]

ja pasning kan jeg ikke få, ellers havde jeg self. også fået det.. ja det er træls for naboen det er det jeg siger og ved godt hun jo er mega bange, men først skal jeg have hende til at være stille når hun er alene for det jo kan resultere i klager der gør jeg skal af med hende, også bagefter arbejde med hendes angst

.

 

 

Sådan hænger det altså ikke sammen

 

 

Du er hamrende amgst for slanger og bliver sænket ned i et slangehul. Du må ikke reagere instinktivt og skrige.

 

Først skal du lære at være stille og derefter kan du få hjælp til din angst...

 

Kan de se det for dig?

 

og gerne begge ting på samme tid, men hvis hun kunne bli vænnet af med sit hyleri først er det bedst, men gerne begge ting altså angst og hyl samme tid.. og ja hun er jo mega bange hun går jo ik panik når hun er alene og det er bare mega synd, det må være ganske forfærdeligt for hende.. ja går os i gang på mandag, weekenden her er der fyldt med folk så der starter jeg ik..

 

En angst hund skal have behandlet sin angst først. Når dette er sket kan man øve separation uden hyl.