Hundesprog, er det ved at uddø?

[Lonny]

Jeg har lige bestilt en bog, og det har jeg gjort fordi at i en omtale af den, der blev det nævnt at forfatteren mener at hunden er mere afhænigig af at kommunikerer med mennesker end andre hunde, og at hundes afkom derfor ikke i samme grad fødes med at kunne kommunikere med andre hunde, som de gør med evnerne til at kunne kommunikere med mennesker.

 

Amazon.com: Dog Behaviour, Evolution, and Cognition (Oxford Biology) (9780199295852): Adam Miklosi: Books

 

 

Jeg har endnu ikke modtaget bogen, men jeg er ret spændt.

 

På en måde kan jeg godt forstå hvis påstanden er sand, hunde er jo meget mere afhængige af at kunne kommunikerer med mennesker end andre hunde, mennesker er adgangen til at de kan overleve, og deraf vigtigheden. Men kan det medfører at de stille og roligt begynder at miste deres hundesprog fordi at evolutionen ikke finder det nær så vigtigt som at kunne kommunikerer med mennesker.

 

Og er vi i vores selektive avl måske selv med til at avle dette sprog væk? I en anden undersøgelse har jeg nemlig lige læst at rigtig mange hunde, bortset fra de såkaldte urhunde, stille og roligt har mistet en stor del af deres sprog, og forfatteren mener at dette er årsagen til at man i dag ser mange flere hundeslagsmål end man gjorde i gamle dage. Moderne hunde har ifølge forfatteren mistet en stor del af deres dæmpende signaler, og dette gør at de har vanskeligt ved at komme ud af en konflikt på fredelig vis.

 

Hvad mener I, er vores hunde ved at miste deres hundesprog?

[guanomo]

ja kunne man fristet til at sige.

Til dels pga. mange hunde ikke har meget omgang med andre hunde når de er hvalp og skal lære det.

Og de lære hundesprog forkert i form at "forkerte" læremester, altså med dårligt sprog i forvejen.

Og med tanke på flere herinde har mødt ejer der ikke har ment at i/vi her på sdien har ment nu gik hunden over stregen at mange hundeejer mener "alt" adfærd er "normalt" og de skal nok selv finde ud af det.

For mange hvalpe "mosles" af store.

Og når hunde endelig mødes er de mange og korte, hvor færre men længere møder er bedre.

 

[Lonny]

Men nu er forfatternes påstande jo ikke kun at det manglende sprog skyldes manglende indlæring, men at de simpelthen fødes med et dårligere hundesprog fordi at det ikke længere ligger naturligt i deres gener.

 

Så det er ikke kun et spørgsmål om at de ikke lærer det fra hvalpe af, men også et spørgsmål om at de har svært ved at lære det, fordi at det ikke længere ligger nær så naturligt for dem at tale "hundsk"

[kennel-lowchen]

ja kunne man fristet til at sige.

Til dels pga. mange hunde ikke har meget omgang med andre hunde når de er hvalp og skal lære det.

Og de lære hundesprog forkert i form at "forkerte" læremester, altså med dårligt sprog i forvejen.

Og med tanke på flere herinde har mødt ejer der ikke har ment at i/vi her på sdien har ment nu gik hunden over stregen at mange hundeejer mener "alt" adfærd er "normalt" og de skal nok selv finde ud af det.

For mange hvalpe "mosles" af store.

Og når hunde endelig mødes er de mange og korte, hvor færre men længere møder er bedre.

 

Det tror jeg er rigtigt..Det er blandt andet en af grundende til at jeg ikke ville købe en hund fra en "opdrætter" som kun havde en enkel eller 2 hunde..eller fra en opdrætter som mener at hvalpene skal bo i et rum for sig selv indtil de flytter hjemmefra

[guanomo]

Men nu er forfatternes påstande jo ikke kun at det manglende sprog skyldes manglende indlæring, men at de simpelthen fødes med et dårligere hundesprog fordi at det ikke længere ligger naturligt i deres gener.

 

Så det er ikke kun et spørgsmål om at de ikke lærer det fra hvalpe af, men også et spørgsmål om at de har svært ved at lære det, fordi at det ikke længere ligger nær så naturligt for dem at tale "hundsk"

Og det naturlige forsvinder jo i takt med de ting jeg nævnte

I min tankegang i hvert fald.

 

F.eks. kan cujo slet ikke finde ud af når andre siger noget.

 

f.eks. i går mødte vi "frede" en fransk bulldog, faktisk en af nats veninder fra klassen.

De hilste og snuste, da cujo lagde op til leg gad frede ikke mere, så skiftede de fortov, så begyndte han at "grynte"gø og så knurrede cujo pludselig :damn: og hvad skal det pludselig til for? han var jo fyr og flamme for at snakke/lege ½ sek tidligere.

 

Om det hænger sammen med det nu nævner ved jeg ikke, men han kan sagtens have "fået for lidt" at-lære-hundsk i sit spæde liv.

Og derfor altid knurre hvis den anden hund siger noget, uanset om han har leget med hunde, men gør den under leg, fryser han og knurre.

[Lonny]

Og det naturlige forsvinder jo i takt med de ting jeg nævnte

I min tankegang i hvert fald.

 

F.eks. kan cujo slet ikke finde ud af når andre siger noget.

 

f.eks. i går mødte vi "frede" en fransk bulldog, faktisk en af nats veninder fra klassen.

De hilste og snuste, da cujo lagde op til leg gad frede ikke mere, så skiftede de fortov, så begyndte han at "grynte"gø og så knurrede cujo pludselig :damn: og hvad skal det pludselig til for? han var jo fyr og flamme for at snakke/lege ½ sek tidligere.

 

Om det hænger sammen med det nu nævner ved jeg ikke, men han kan sagtens have "fået for lidt" at-lære-hundsk i sit spæde liv.

Og derfor altid knurre hvis den anden hund siger noget, uanset om han har leget med hunde, men gør den under leg, fryser han og knurre.

 

Det gør det selvfølgelig, også i og med at tæven så heller ikke kan videregive sproget til sine hvalpe, og på den måde uddør det lige så stille...

[Bailey_f1]

f.eks. i går mødte vi "frede" en fransk bulldog, faktisk en af nats veninder fra klassen.

De hilste og snuste, da cujo lagde op til leg gad frede ikke mere, så skiftede de fortov, så begyndte han at "grynte"gø og så knurrede cujo pludselig :damn: og hvad skal det pludselig til for? han var jo fyr og flamme for at snakke/lege ½ sek tidligere.

 

Den tror jeg er svær at læse for de fleste.

Nu har jeg jo en hund med meget fokus på signaler, og vi mødte sådan en i skoven i lørdags.

Bailey havde meget svært ved at forstå dens grynten (tror hun tog det for knurren), og halen er jo heller ikke nem at få øje på, så hun valgte pænt at gå videre, og lade mig snakke med den.

 

Det er da godt hun er forsigtig. Det kunne jo nemt have udviklet sig anderledes, hvis hun havde været den dominerende type.

[Gæst Priceman]

Jeg kender ikke bogen eller forfatteren men ud fra hvad du skriver så er jeg ikke enig.

 

Jeg mener at hunde sproget ligger latent i enhver hund. Men ved forkert eller manglende "indlæring" lærer hunden det ikke korrekt.

 

Når jeg skriver at det ligger latent så er det fordi jeg ser hundesproget som en del af en pakke som hunden fødes med.

 

Den prøver hurtigt at knurre ad sine søskende for at få den bedste dievorte , den prøver at pive til sin mor når den er sulten, osv osv.

Men sin mors hjælp finder den ud af hvilken mimik der gør hvad men den er ikke i tvivl om hvad moderen mener hvis der er fare på færde og den bare skal komme "hjem". Disse instinkter er imo en del af "pakken" der også indeholder sproget.

 

Når hundene tages fra moderen allerede ved 8 ugers alderen er der meget der mangler i at tale hundsk. Hvalpen skal nu til at lære et nyt sprog så den kan kommunikere med mennesker. Men at sproget dermed er ved at blive avlet ud af hundene er jeg ikke sikker på passer. Det er der stadig men det bliver ikke brugt og for mange hundes vedkommende bliver det overhørt af de mennesker der har taget hunden til sig

 

Der er adskillige hunderacer som i mine øjne tages alt for tidligt fra moderen og som er avlet til at være det jeg ville kalde infantile eller på et hvalpestadie hele livet. Når disse hunde møder andre racer som ikke er avlet til at være skødehunde på sammen måde så kan der opstå komflikter som kunne tyde på manglende sprog.

Men jeg tror den alt for tidlige fravænning er et større problem end vi vil lade det være.

 

Hundene kan som andre skriver være avlet så grotesk at deres umidelbare sprog forsvinder fra helhedsbilledet.

Som eksempel så faldt antallet af "konflikter" med Rottweilers markant da de fik lov til at beholde deres haler.

[Lonny]

Jeg kender ikke bogen eller forfatteren men ud fra hvad du skriver så er jeg ikke enig.

 

Jeg mener at hunde sproget ligger latent i enhver hund. Men ved forkert eller manglende "indlæring" lærer hunden det ikke korrekt.

 

Når jeg skriver at det ligger latent så er det fordi jeg ser hundesproget som en del af en pakke som hunden fødes med.

 

Den prøver hurtigt at knurre ad sine søskende for at få den bedste dievorte , den prøver at pive til sin mor når den er sulten, osv osv.

Men sin mors hjælp finder den ud af hvilken mimik der gør hvad men den er ikke i tvivl om hvad moderen mener hvis der er fare på færde og den bare skal komme "hjem". Disse instinkter er imo en del af "pakken" der også indeholder sproget.

 

Når hundene tages fra moderen allerede ved 8 ugers alderen er der meget der mangler i at tale hundsk. Hvalpen skal nu til at lære et nyt sprog så den kan kommunikere med mennesker. Men at sproget dermed er ved at blive avlet ud af hundene er jeg ikke sikker på passer. Det er der stadig men det bliver ikke brugt og for mange hundes vedkommende bliver det overhørt af de mennesker der har taget hunden til sig

 

Evolutionen er jo netop sådan indrettet, at egenskaber der ikke bliver brugt, de forsvinder, da de er unødvendige...

 

Der er adskillige hunderacer som i mine øjne tages alt for tidligt fra moderen og som er avlet til at være det jeg ville kalde infantile eller på et hvalpestadie hele livet. Når disse hunde møder andre racer som ikke er avlet til at være skødehunde på sammen måde så kan der opstå komflikter som kunne tyde på manglende sprog.

Men jeg tror den alt for tidlige fravænning er et større problem end vi vil lade det være.

 

Hundene kan som andre skriver være avlet så grotesk at deres umidelbare sprog forsvinder fra helhedsbilledet.

Som eksempel så faldt antallet af "konflikter" med Rottweilers markant da de fik lov til at beholde deres haler.

 

Ifølge den bog jeg læser lige nu, så lærer en hvalp først at være aggressiv, netop for at kunne tilkæmpe sig dievorter og lignende, først senere i stadiet lærer de at vise dæmpende signaler. Ifølge forfatteren resulterer dette i, at flere og flere hunde slet ikke har alle de dæmpende signaler liggende latent i sig, netop fordi at vi avler hunde der forbliver på hvalpestadiet, og slet ikke når så langt i deres udvikling at de lærer de konfliktstoppende signaler.

 

Men hundenes udseende har bestemt også meget at gøre med det, både når vi kosmetisk vælger at ændre dem, og når vi avler hunde i bestemte farver, hvor disse farver ikke (som naturen havde tiltænkt det) understreger de vigtige ansigtstræk, således at andre bedre kan se hvad der kommunikeres. Eller når ansigtstrækkene bliver så overdrevne, eller underdrevne, at andre hunde igen ikke kan læse dem.

 

Men så er vi vel tilbage til om evolutionen overhovedet mener at det er nødvendigt at bevare noget som alligevel ikke virker, og som sjældent bliver brugt?

[Gæst Miss_menelli]

Men nu er forfatternes påstande jo ikke kun at det manglende sprog skyldes manglende indlæring, men at de simpelthen fødes med et dårligere hundesprog fordi at det ikke længere ligger naturligt i deres gener.

 

Så det er ikke kun et spørgsmål om at de ikke lærer det fra hvalpe af, men også et spørgsmål om at de har svært ved at lære det, fordi at det ikke længere ligger nær så naturligt for dem at tale "hundsk"

 

Rent fysisk, så er der jo allerede rigtig mange racer, der har svært ved at tale "hundsk".

De mangler simpelthen de fysiske træk, der er nødvendige.

 

Så der er måske ikke så langt derfra, og så til at avle sproget ud af hundende.

Vi avler dem jo til mennesker - Ikke til at omgåes andre hunde - så det vil jo ofte være nogle meget bestemte egenskaber vi vælger til og fra.

Så jeg kan måske godt forstille mig at vi er ved at avle hunde-sproget ud af vores hunde.

 

Men hvor langt vi er og om det er i avlen, eller socialiseringen det går galt...Puha, godt spørgsmål.

Men ret spændende emne!

[Lonny]

Rent fysisk, så er der jo allerede rigtig mange racer, der har svært ved at tale "hundsk".

De mangler simpelthen de fysiske træk, der er nødvendige.

 

Så der er måske ikke så langt derfra, og så til at avle sproget ud af hundende.

Vi avler dem jo til mennesker - Ikke til at omgåes andre hunde - så det vil jo ofte være nogle meget bestemte egenskaber vi vælger til og fra.

Så jeg kan måske godt forstille mig at vi er ved at avle hunde-sproget ud af vores hunde.

 

Men hvor langt vi er og om det er i avlen, eller socialiseringen det går galt...Puha, godt spørgsmål.

Men ret spændende emne!

 

Jeg syntes også at det er rigtig spændende, og jeg aner heller ikke om det er det ene eller det andet, men højst sandsynlig er det jo nok en kombination.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har ofte skrevet, og gør det igen: En adfærd der ikke bruges, vil med tiden slettes af hundens adfærdsrepertoire.

 

Det er jo logisk nok, individet bevarer de adfærd (og tilegner sig nye) de har gavn af.

 

Sammenligner man ulve og hunde så har hunden allerede mistet over 100 mindre signaler.

 

Af adfærd har de også mistet nogle fordi de ikke har behov for dem, f.eks. at de voksne hunde lægger mad op til hvalpene, det er ikke mere nødvendigt hos tamhunden.

 

Et andet eksempel (og det er ikke for at trampe på nogen, men det er et godt eksempel) er at hunde der er avlet til kamp gennem generationer ikke har haft brug for konfliktløsende adfærd og derfor er den strøget af menuen.

For kamphunden ville konfliktløsning kunne betyde døden for den.

 

Eller hunde der gennem generationer selvstændigt har skullet passe på husdyrene har ikke den store forståelse for samarbejdets fine kunst og er derfor vanskelige at kontrollere i en situation de føler truer deres "flok".

 

Samme hundetype har ikke haft brug for at være venlige overfor og sociale med fremmede hunde, og så kan man selv tænke videre...

[Gæst Priceman]

Evolutionen er jo netop sådan indrettet, at egenskaber der ikke bliver brugt, de forsvinder, da de er unødvendige...

 

Fordi min tip tip oldemor ikke kunne tale engelsk og ingen i familien har gjort det kan jeg godt lære det. På sammen måde er hundesproget tillært, og evnen til at lære det ligger latent i alle hunde. Det er en del af sprogpakken og forsvinder ikke da evnen til at lære ikke forsvinder.

[Gæst Priceman]

Jeg har ofte skrevet, og gør det igen: En adfærd der ikke bruges, vil med tiden slettes af hundens adfærdsrepertoire.

 

Det er jo logisk nok, individet bevarer de adfærd (og tilegner sig nye) de har gavn af.

 

Sammenligner man ulve og hunde så har hunden allerede mistet over 100 mindre signaler.

 

Af adfærd har de også mistet nogle fordi de ikke har behov for dem, f.eks. at de voksne hunde lægger mad op til hvalpene, det er ikke mere nødvendigt hos tamhunden.

 

Et andet eksempel (og det er ikke for at trampe på nogen, men det er et godt eksempel) er at hunde der er avlet til kamp gennem generationer ikke har haft brug for konfliktløsende adfærd og derfor er den strøget af menuen.

For kamphunden ville konfliktløsning kunne betyde døden for den.

 

Eller hunde der gennem generationer selvstændigt har skullet passe på husdyrene har ikke den store forståelse for samarbejdets fine kunst og er derfor vanskelige at kontrollere i en situation de føler truer deres "flok".

 

Samme hundetype har ikke haft brug for at være venlige overfor og sociale med fremmede hunde, og så kan man selv tænke videre...

 

Men selvom en adfærd er "forsvundet" mener du så at det er permanent, eller er det et spørgsmål om at det kan "genindlæses" ??

[guanomo]

Fordi min tip tip oldemor ikke kunne tale engelsk og ingen i familien har gjort det kan jeg godt lære det. På sammen måde er hundesproget tillært, og evnen til at lære det ligger latent i alle hunde. Det er en del af sprogpakken og forsvinder ikke da evnen til at lære ikke forsvinder.

Du kan da ikke sammenligne det med sprog i tale.

Men i kropssprog jo, rent hypotetisk kan mennesket evne til at smile/blinke/grine når de er sammen med andre hurtig forsvinde/besværligøres i og med "vi" er mindre sammen med andre mennesker pga. teknologien, tv, mobil, internet ect.

[Gæst mulline]

Jeg har ofte skrevet, og gør det igen: En adfærd der ikke bruges, vil med tiden slettes af hundens adfærdsrepertoire.

 

Det er jo logisk nok, individet bevarer de adfærd (og tilegner sig nye) de har gavn af.

 

Sammenligner man ulve og hunde så har hunden allerede mistet over 100 mindre signaler.

 

Af adfærd har de også mistet nogle fordi de ikke har behov for dem, f.eks. at de voksne hunde lægger mad op til hvalpene, det er ikke mere nødvendigt hos tamhunden.

 

Et andet eksempel (og det er ikke for at trampe på nogen, men det er et godt eksempel) er at hunde der er avlet til kamp gennem generationer ikke har haft brug for konfliktløsende adfærd og derfor er den strøget af menuen.

For kamphunden ville konfliktløsning kunne betyde døden for den.

 

Eller hunde der gennem generationer selvstændigt har skullet passe på husdyrene har ikke den store forståelse for samarbejdets fine kunst og er derfor vanskelige at kontrollere i en situation de føler truer deres "flok".

 

Samme hundetype har ikke haft brug for at være venlige overfor og sociale med fremmede hunde, og så kan man selv tænke videre...

 

Det må så vel betyde at du mener at hundesprog er en tillært adfærd og ikke noget hunden er født med via generne ?

 

Jeg er enig så langt at hunden er født med evnerne til at lærer, men selve hundesproget mener jeg er tillært.

 

Og mangler hunden sproget/adfærden så er det altså os som mennesker der har skidt i nælderne og frataget hundens sit naturlige sprog:-D

[Buju]

Fordi min tip tip oldemor ikke kunne tale engelsk og ingen i familien har gjort det kan jeg godt lære det. På sammen måde er hundesproget tillært, og evnen til at lære det ligger latent i alle hunde. Det er en del af sprogpakken og forsvinder ikke da evnen til at lære ikke forsvinder.

 

Men netop med sprog, så er da der mange lokale sprog der uddør fordi ingen bruger dem - og når de først er 'uddøde' (da mange af dem ikke er skriftsprog) så kommer de jo ikke lige sådan igen. Engelsk bliver jo brugt og der er derfor nogen du kan lære det af

[Gæst Ninjamor]

Men selvom en adfærd er "forsvundet" mener du så at det er permanent, eller er det et spørgsmål om at det kan "genindlæses" ??

 

Det er ikke min "opfindelse", men biologernes

 

Hvis en adfærd får betydning igen over generationer så kan den vel igen lægges ind i repertoiret. Ligesom nye adfærd kan.

 

En hund som er blevet vænnet af med at vise f.eks. underdanige signaler kan genindlære dette, men det handler så om noget der har været i brug og fravalgt pga. omstændighederne.

[Gæst Priceman]

Du kan da ikke sammenligne det med sprog i tale.

Men i kropssprog jo, rent hypotetisk kan mennesket evne til at smile/blinke/grine når de er sammen med andre hurtig forsvinde/besværligøres i og med "vi" er mindre sammen med andre mennesker pga. teknologien, tv, mobil, internet ect.

 

Nu har jeg hunde hvor det auditive sprog , altså det vi kan høre også er en stor del af sproget. Det være sig både overfor os men i høj grad også overfor andre hunde.

 

Jeg mener at hundesproget er tillært og evnen til at lære forsvinder ikke.

 

Jeg vil gå så langt at påstå at en Pittbull der tages fra sin rigtige mor og omplaceres til at f.eks Labrador retriever tæve vil have en markant anderledes sprog end de søskende der bliver hos deres egen mor.

 

Men det er naturligvis en hypotese. I know. :hmm:

[Gæst Pia J]

Jeg ved ikke om det forsvinder, men jeg tænker at det forsvinder over tid hvis vi "sjtæler" det fra vores hunde i dagligdagen, med det mener jeg at vi ikke sørger for at vores hunde lære hundsk, bla ved at over pyldre/fortolke når hunde er sammen.

 

Jeg mener ikke at hunde bare skal slås og selv finde udaf alt, nej nej de skal stoppes før de fare på hinanden, men det mener jeg så bare også der bliver længere imellem hvis vi tager ansvar for at hunde lære deres eget sprog. vil gerne lige forklare med et ekspempel

 

Voksen hund møder hvalp, hvalpen hopper op i hovedet på voksen hund og bliver ved, til sidst siger den voksne fra bider ikke men knurre feks hvalp underkaster sig smider sig ned, den store snuser lige til den og slut.... 10 sek efter gør hvalpen det samme (den er ikke bange men går bare igang igen) nu siger den store så fra næsten med det samme, når så den lille rejser igen løber den vidre til noget andet, og som jeg ser det har ikke taget skade, men har lært noget vigtigt, nemlig at knurre betyder slut, og at den skal raspektere den ældre hund, så når den er unghund kan den bruge det til at stoppe når der bliver sagt fra.

 

Hvis man istdet havde afbrudt det skældt den store ud og "befriet den lille" så havde man lært den store ikke at sige fra = at den måske bider næste gang for knurre må den ikke, den lille løber ud i verden med troen på at den må alt, den får helt sikkert øretæver engang, så før man siger ej min hun skal ikke smide sig på ryggen uha den mister sin selvtillid osv så tror jeg at man skal tænke på at det er en nyttug lærdom den får.

 

Er så bare som jeg ser det, og hvis alle lader deres hunde få noget sprog så tror jeg mange problmer vil forsvinde, ellers hvis vi vælger beskytter vejen tror jeg sproget forsvinder og det synes jeg er slemt

[Lonny]

Fordi min tip tip oldemor ikke kunne tale engelsk og ingen i familien har gjort det kan jeg godt lære det. På sammen måde er hundesproget tillært, og evnen til at lære det ligger latent i alle hunde. Det er en del af sprogpakken og forsvinder ikke da evnen til at lære ikke forsvinder.

 

Jeg har ofte skrevet, og gør det igen: En adfærd der ikke bruges, vil med tiden slettes af hundens adfærdsrepertoire.

 

Det er jo logisk nok, individet bevarer de adfærd (og tilegner sig nye) de har gavn af.

 

Sammenligner man ulve og hunde så har hunden allerede mistet over 100 mindre signaler.

 

Det må så vel betyde at du mener at hundesprog er en tillært adfærd og ikke noget hunden er født med via generne ?

 

Jeg er enig så langt at hunden er født med evnerne til at lærer, men selve hundesproget mener jeg er tillært.

 

Og mangler hunden sproget/adfærden så er det altså os som mennesker der har skidt i nælderne og frataget hundens sit naturlige sprog:-D

 

Det er jo så nok det man skal finde ud af før man egentlig kan tage stilling, er sprog noget hunden er født med eller er det tillært?

 

Hvis den er født med evnen til at tale hundsk, så kan den jo miste denne evne. Men hvis den "kun" er født med evnen til at lære hundsk, så må den jo stadig kunne lære det, hvis der vel og mærke er nogen den kan lærer det af.

[Gæst Pia J]

Jeg vil gå så langt at påstå at en Pittbull der tages fra sin rigtige mor og omplaceres til at f.eks Labrador retriever tæve vil have en markant anderledes sprog end de søskende der bliver hos deres egen mor.

 

Lige der giver jeg dig ret, for hver hunderace har jo forskellige mængder af sprog, mener at Golden er den som har flest og er det Schæfer som har mindst, ej kan ikke lige huske det, men har fået fortalt at der er stor forskel på hvormange "ord" de forskellige har, så i det du beskriver vil den muligvis lære labbens sprog, men vil jo ikke ændre ved generene, og der vil vel også være ting den fysisk ikke kan :hmm: men når det er sagt så tror jeg altså også at vi over tid vil fjere en masse af deres sprog, ligesom så meget andet som forsvinder over generationer både ved dyr og mennesker.

[Lonny]

Lige der giver jeg dig ret, for hver hunderace har jo forskellige mængder af sprog, mener at Golden er den som har flest og er det Schæfer som har mindst, ej kan ikke lige huske det, men har fået fortalt at der er stor forskel på hvormange "ord" de forskellige har, så i det du beskriver vil den muligvis lære labbens sprog, men vil jo ikke ændre ved generene, og der vil vel også være ting den fysisk ikke kan :hmm: men når det er sagt så tror jeg altså også at vi over tid vil fjere en masse af deres sprog, ligesom så meget andet som forsvinder over generationer både ved dyr og mennesker.

 

Hvad skulle det være?

[Gæst Pia J]

Hvad skulle det være?

Jamen jeg ved det ikke, men feks kan en hund uden hale jo ikke sende de samme signaler som med, og har vel også noget med om det er strit øre eller hænge øre sådan nogle ting, men det var noget vi talte om til træning en gang og er længe siden så jeg husker det ikke helt :stupid:

[guanomo]

Hvad skulle det være?

en ting som play bow, vise sin bagdel som tegn på ufarlig ect.:hmm: