At møde andre hunde - Den rigtige metode?

[Adele]

Så har jeg misforstået dig, jeg troede at du lokkede ham til at vende sig væk fra den anden hund

 

Jeg tror at du vil få størst succes hvis du finder nogen der vil træne sammen med dig, så du har bedre kontrol over situationen.

 

Jeg ville træne som du gør nu, med at vende om når han ikke kan forholde sig i ro, men du skal starte på så stor en afstand at det ikke er svært for ham at holde sig i ro, og efterhånden som han bliver bedre, så kan I gå tættere på den anden hund.

 

I mens du træner det her, så ville jeg nok holde mig væk fra hundeskoven, da han jo her indlærer en helt forkert måde at reagerer på, fordi at du ikke kan styre hvor de andre hunde er, og de dermed kommer for tæt på til at han kan styre sig.

 

Så hvis jeg var dig, så ville jeg finde en masse frivillige figuranter, og jeg er sikker på at du godt kan finde et par stykker herinde, det er da før lykkedes mig :5up:

 

Jep, lyder som en super god idé! Okay, du har nok ret i at jeg måske skulle holde en lille pause fra hundeskoven.

 

Vi stiller gerne op, men jeg kan ikke love at vores hunde ligefrem opfører sig pænt. Det ville være fin træning med Dumle, men med ham bliver det ikke før sneen er væk og hans poter igen kan holde til noget. Nova skaber sig en del når der kommer en anden hund hun gerne vil hilse på, men hvis det ikke gør noget ville det også være fint at kunne træne det lidt med hende

 

Mange tak for det :5up: Det er lidt ærgeligt med dumle og sneen. Jeg ved ikke om det måske vil være for meget for Sherlock, hvis den anden hund også skaber sig :hmm: Hvis nu man bare startede fra en meget lang afstand.

 

---

 

I dag har jeg vist nok fået lavet en slagplan!

 

Når jeg får øje på en anden hund vil jeg først prøve at få Sherlock til at falde til ro, ved at have godbidder klar. Jeg vil lave kontaktøvelser, hvis det er muligt. Skaber han sig ved at gø, klynke, danse eller lign. Vil jeg straks vende om og gå væk fra den anden hund, indtil jeg igen kan få hans opmærksomhed med godbidder. Altså et mix af de to metoder...

 

Tror i at dette ville fungere?

[cs-dumle]

Jep, lyder som en super god idé! Okay, du har nok ret i at jeg måske skulle holde en lille pause fra hundeskoven.

 

 

 

Mange tak for det :5up: Det er lidt ærgeligt med dumle og sneen. Jeg ved ikke om det måske vil være for meget for Sherlock, hvis den anden hund også skaber sig :hmm: Hvis nu man bare startede fra en meget lang afstand.

Hvis vi starter fra stor afstand tror jeg nok det skal kunne lade sig gøre. Jeg kan jo også bruge det til at træne med Nova og tager jeg nogle rigtig lækre godbidder med tror jeg egentlig nok det skal kunne lade sig gøre for mig at holde kontakten til hende istedet for at hun skaber sig

Det kunne jo være vi kan nå så langt til sidst at vi kan give dem værsgod go lade dem hilse.

 

 

I dag har jeg vist nok fået lavet en slagplan!

 

Når jeg får øje på en anden hund vil jeg først prøve at få Sherlock til at falde til ro, ved at have godbidder klar. Jeg vil lave kontaktøvelser, hvis det er muligt. Skaber han sig ved at gø, klynke, danse eller lign. Vil jeg straks vende om og gå væk fra den anden hund, indtil jeg igen kan få hans opmærksomhed med godbidder. Altså et mix af de to metoder...

 

Tror i at dette ville fungere?

Det syntes jeg lyder som en rigtig god plan :5up:

[Adele]

Hvis vi starter fra stor afstand tror jeg nok det skal kunne lade sig gøre. Jeg kan jo også bruge det til at træne med Nova og tager jeg nogle rigtig lækre godbidder med tror jeg egentlig nok det skal kunne lade sig gøre for mig at holde kontakten til hende istedet for at hun skaber sig

Det kunne jo være vi kan nå så langt til sidst at vi kan give dem værsgod go lade dem hilse.

 

Ja, det kunne være rigtig godt :5up:

 

Det syntes jeg lyder som en rigtig god plan :5up:

 

Dejligt!

[Adele]

Her midt i den hårde træning er jeg løbet ind i et spørgsmål, som jeg må have svar på.

 

I dag på gåturen kom der en stor terrier, på stien. Jeg trækker Sherlock ind til siden og forsøger at få ham til at spise godbidderne. Det fungerer lige indtil Sherlock begynder at trække imod terrieren og klynke, og jeg holder ham fast i halsbåndet. Jeg får "tvunget" ham ned og sidde og den anden hund passerer os. Lige da den har gjort dette får jeg Sherlocks opmærksomhed med godbidder, og vi fortsætter gåturen.

 

Problemet med denne situation var, at det var svært at vende om (Jeg har jo sagt at jeg vil tvinge Sherlock til at følge med mig den anden vej, hvis han skaber sig), for den anden hund kom jeg alligevel tættere og tættere på. Derfor kom jeg til at tænke på;

Når i læser overstående forløb med mødet, kan i så sige om denne metode er en der holder, er det i orden at han klynker lidt og kæmper for at komme hen til den, så længe jeg kan holde ham, og konsekvent sørger for, at han ikke får lov til at hilse på den? Der er ingen tvivl om, at det i denne her situation havde været det bedste hvis jeg kunne trække Sherlock så langt væk fra den anden hund, at jeg kunne få hans øjenkontakt og han kunne holde opmærmsomheden på mig, men det var altså ikke muligt.

 

Jeg håber i kan hjælpe! I må endelig spørge ind, hvis der er noget i skal vide.

[KarinaG]

Jeg kan desværre kun hjælpe dig med mine egne erfaringer, jeg synes andet er for svært når jeg hverken har set dig, din hund eller situationen

 

Da jeg trænede dette med Misja, kunne jeg heller ikke få hendes øjenkontakt i starten - ja, jeg havde slet ingen kontakt til hende.

 

For mig var det nok, i starten, at hun blev hvor jeg havde placeret hende - ind mod busken-træet-hækken-what ever og med mig i mellem hende og den anden hund, med mig i front mod hende...senere kunne hun tage godbider mens hun kiggede på den anden hund og måske også kom med lyde, senere igen, fik jeg øjenkontakt til hende også - men her snakker jeg omkring ½-års tid frem.

[Adele]

Jeg kan desværre kun hjælpe dig med mine egne erfaringer, jeg synes andet er for svært når jeg hverken har set dig, din hund eller situationen

 

Da jeg trænede dette med Misja, kunne jeg heller ikke få hendes øjenkontakt i starten - ja, jeg havde slet ingen kontakt til hende.

 

For mig var det nok, i starten, at hun blev hvor jeg havde placeret hende - ind mod busken-træet-hækken-what ever og med mig i mellem hende og den anden hund, med mig i front mod hende...senere kunne hun tage godbider mens hun kiggede på den anden hund og måske også kom med lyde, senere igen, fik jeg øjenkontakt til hende også - men her snakker jeg omkring ½-års tid frem.

 

Det er skam ikke kun, det er lige det jeg har brug for :5up:

 

Tusind tak for hjælpen! Jeg er skam opsat på at træne dette over længere tid, så i mine ører lyder ½ år som ingenting! Jeg er rigtig glad for at du vil dele ud af dine erfaringer!

[KarinaG]

Det er skam ikke kun, det er lige det jeg har brug for :5up:

 

Tusind tak for hjælpen! Jeg er skam opsat på at træne dette over længere tid, så i mine ører lyder ½ år som ingenting! Jeg er rigtig glad for at du vil dele ud af dine erfaringer!

Okay, det er jeg glad for at høre - var lige ved ikke at skrive fordi jeg følte, at jeg ikke kunne svare dig på dine spørgsmål

[Adele]

Okay, det er jeg glad for at høre - var lige ved ikke at skrive fordi jeg følte, at jeg ikke kunne svare dig på dine spørgsmål

 

Du skal endelig skrive! Jeg ved godt at det er meget svært at svare mig præcist på hvad der er det rigtige, når nu i ikke kender mig og min hund. Jeg er bare typen der gerne vil have skåret tingene ud i pap. Det ville jo være meget nemmere, hvis alle hunde fuldte et bestemt adfærdsskema, så man bare kunne slå op i en bog, når man havde et bestemt problem. Og det skal jeg prøve at huske mig selv på, at sådan er det altså ikke.

 

Alle inputs er velkomne! :5up: Igen,tak for at du gider at skrive! Du skal endelig ikke holde dig tilbage!

[KarinaG]

Ps....min adfærdsdims ville helst have at jeg ikke holdt/rørte hende (Misja) fysisk, men at jeg brugte min krop, ben-lår-stædighed til at holde Misja inde - eller tog fat nederst i snoren og hold Misja i et fast greb - gerne et dobbelt greb hvis nødvendigt, men stadig så jeg ikke holdt i halsbåndet eller på Misja.

 

Noget med signalet og trykket på hunden og dens reaktioner, ud fra hvilket tryk og/eller greb der bruges.

 

Det er SÅ mange år siden, at jeg vist lykkeligt har fortrængt de mere uddybende detaljer

 

Men jeg husker dog, at jeg aldrig tog fat i hendes halsbånd eller i hende. Men brugte det at holde allernederst i linen og ligesom skubbe/hyrde og med min krop, fastholde Misja inde i busk/hegn o.lig.

 

EDIT: efterhånden som vi øvede og øvede og hun fik mere ro på, satte hun sig af sig selv og ellers kunne jeg nøjes med lige at skubbe/hyrde hende længere ind (væk fra den anden hund).

[Adele]

Ps....min adfærdsdims ville helst have at jeg ikke holdt/rørte hende (Misja) fysisk, men at jeg brugte min krop, ben-lår-stædighed til at holde Misja inde - eller tog fat nederst i snoren og hold Misja i et fast greb - gerne et dobbelt greb hvis nødvendigt, men stadig så jeg ikke holdt i halsbåndet eller på Misja.

 

Noget med signalet og trykket på hunden og dens reaktioner ud fra hvilket tryk og/eller greb der bruges. Det er SÅ mange år siden at jeg vist lykkeligt har fortrængt de mere uddybende detaljer

 

Men jeg husker dog, at jeg aldrig tog fat i hendes halsbånd eller i hende. Men brugte det at holde allernederst i linen og ligesom skubbe/hyrde og med min krop, fastholde Misja inde i busk/hegn o.lig.

 

Tak! :5up:

 

Det med at holde fast i halsbåndet kommer altså af, at Sherlock er pænt stærk, og jeg i situationen bare skal have et fast greb i et eller andet, og så tænker jeg ikke så meget over hvad . Men jeg vil da klart tænke lidt over det fremover!

[Adele]

Tak! :5up:

 

Det med at holde fast i halsbåndet kommer altså af, at Sherlock er pænt stærk, og jeg i situationen bare skal have et fast greb i et eller andet, og så tænker jeg ikke så meget over hvad . Men jeg vil da klart tænke lidt over det fremover!

 

Hov, jeg så lige tilbage i tråden, at Misja gjorde udfald imod andre hunde. Sherlock er jo bare glad og vil hilse og lege, tror du ikke at det er lidt noget andet så? Altså, jeg ville heller ikke holde en hund fysisk fast, hvis den var utryg/bange/agressiv.

[KarinaG]

Tak! :5up:

 

Det med at holde fast i halsbåndet kommer altså af, at Sherlock er pænt stærk, og jeg i situationen bare skal have et fast greb i et eller andet, og så tænker jeg ikke så meget over hvad . Men jeg vil da klart tænke lidt over det fremover!

Fik lige lavet et EDIT mens du postede

 

Da jeg trænede med Buster (min forrige hund) havde jeg også en pænt stærk 40 kg.s hund og her brugte jeg at tage et fast greb nederst og holde arme og hænder (mens jeg hold i linen) tæt ind til kroppen. Det er umuligt for os alm. dødelige, at holde en stærk hund på samme plet i strakt arm :blink:

 

Med Misja, der gerne skulle sidde med front i mod mig, tog jeg fat nede på linen, men så jeg kunne bøje armene (lige som når du løfter noget op mod dit ansigt og ind til kroppen) helt tæt ind til kroppen.

Ellers ville jeg simpelthen ikke kunne styre hendes bevægelser og jeg ved godt det lyder brutalt, men det er det jo ikke. Det er blot en teknik til at holde en line på en stærk hund over-livlig/ivrig hund, man gerne vil styre hvor sidder/står i lige dén situation :blink:

[KarinaG]

Hov, jeg så lige tilbage i tråden, at Misja gjorde udfald imod andre hunde. Sherlock er jo bare glad og vil hilse og lege, tror du ikke at det er lidt noget andet så? Altså, jeg ville heller ikke holde en hund fysisk fast, hvis den var utryg/bange/agressiv.

Buster ville også bare gerne lege og hilse, han var en overstrømmende kærlig Labrador unghund :blink:

 

Misjas problemer opstod af andre årsager og fordi jeg havde lavet tillidsbrud på hende (uforvarende altså, jeg vidste ikke bedre end at tage i mod - for Misja - dårlige råd)

[Adele]

Hhhhmmmmmm. :hmm:

 

Kender i ikke det hvor man står i en situation og godt ved hvad man skal gøre, men alligevel har man en eller anden følelse af at det man gør ikke er rigtigt?... Sådan har jeg det pænt meget, når jeg træner ignorer-andre-hunde med Sherlock. Måske er jeg bare utålmodig, men jeg synes bare slet ikke at se nogle fremskridt.

 

Desuden er jeg kommet til en eller anden form for konklusion, ovenpå vores tur i hundeskoven, i dag.

Sherlock kan godt passere en anden hund, på tæt hold. Jeg skal selvfølgelig være imellem ham og den anden hund for at han ikke kan kommer til at hilse på den. Vi passerede en golden retriever i dag, og først lige efter vi havde passeret den vendte han sig, kiggede på den, han fik en godbid og så kunne vi gå videre. Ingen hyl, skrål eller hysteri. Det var det samme da vi passerede en lille hund, for et par uger siden.

Til gengæld kan han ikke opføre sig pænt, hvis hunden er et stykke væk fra ham. F.eks. kom vi gående af en sti i hundeskoven, der er en sti der krydser ind over vores sti, og ad den kommer der nogle med en hund i snor. Sherlock får øje på hunden, med det samme forsøger jeg at få ham videre ved at forsættte med at gå ligeud. Den anden hun var vel en 5-7 meter fra os. Sherlock står stille, jeg går fast videre for at få ham med, men det ender med at han står på bagbenene med ryggen i mod mig, og kigger på den anden hund, alt imens jeg prøver at trække ham videre. Da den anden hun har passeret stien og igen er lidt væk fra os, beder jeg Sherlock sætte sig, han får en håndfuld godbider for at give mig øjenkontakt, og vi går videre.

 

Det vil altså sige, at så snart det går op for Sherlock at han ikke får lov at hilse på hunden, så begynder han at skabe sig og vil ikke løsrive sig...

Gør jeg det rigtigt? Den episode jeg har beskrevet, hvor han skabte sig, lærer han overhovedet noget af den, og tror i at vi kommer videre, hvis jeg fortsætter sådan? Jeg har det nemlig som om at vi sidder lidt fast...

[Lonny]

Jeg ved ikke om du håndterer træningen forkert, jeg har jo ikke set situationerne, men det du beskriver med hunden der varpå en større afstand, det minder lidt om Luna.

 

Når Luna ser en anden hund så nægter hun at gå videre, det er hende magtpåliggende at stoppe op og kigge på den anden hund. Hos Luna skyldes det usikkerhed pga. hendes unge alder, og hvis jeg forsøger at trække hende videre, så hænger hun ude i enden af snoren og bliver helt umuligt, hun kan simpelthen ikke overskue at skulle vende ryggen til den anden hund.

 

Hvis jeg derimod beder hende om at sitte, og hun får lov til at sidde der og kigge på den anden hund, så er der slet ingen problemer og hun forsøger heller ikke at komme hen til den, hun har bare behov for at holde øje med den.

 

Måske har Sherlock det samme "problem", og du vil derfor lette opgaven for dig selv hvis du ikke forlanger at han går forbi, men bare at han sidder stille og roligt og observerer den anden hund?

[Adele]

Jeg ved ikke om du håndterer træningen forkert, jeg har jo ikke set situationerne, men det du beskriver med hunden der varpå en større afstand, det minder lidt om Luna.

 

Når Luna ser en anden hund så nægter hun at gå videre, det er hende magtpåliggende at stoppe op og kigge på den anden hund. Hos Luna skyldes det usikkerhed pga. hendes unge alder, og hvis jeg forsøger at trække hende videre, så hænger hun ude i enden af snoren og bliver helt umuligt, hun kan simpelthen ikke overskue at skulle vende ryggen til den anden hund.

 

Hvis jeg derimod beder hende om at sitte, og hun får lov til at sidde der og kigge på den anden hund, så er der slet ingen problemer og hun forsøger heller ikke at komme hen til den, hun har bare behov for at holde øje med den.

 

Måske har Sherlock det samme "problem", og du vil derfor lette opgaven for dig selv hvis du ikke forlanger at han går forbi, men bare at han sidder stille og roligt og observerer den anden hund?

 

Det lyder lidt om om, at de kunne have det samme problem. Det dér med, at de ikke bryder sig om at "vende en anden hund ryggen"

 

Jeg har før prøvet at bare bede ham sætte sig. Og på denne måde kan jeg faktisk endda nogle gange også få godbider i ham. Men andre gange hopper og springer han lige så meget, som hvis vi gik væk fra den anden hund.

 

Det kunne godt være at det bare var løsningen at lade ham sidde og kigge på den, og så arbejde med det i stedet for. Men jeg tænker bare, at det ikke lidt upraktisk? Hvis nu f.eks. man kommer gående af en sti, og der så pludselig dukker en anden hund op, 20 meter bag en. Så er man jo nødt til at gå ind til siden og vente til den har passeret, og det kan jo godt tage lang tid?

 

Du skal i hvert fald have tusind tak for dit super gode indput! :5up:

[Lonny]

Det lyder lidt om om, at de kunne have det samme problem. Det dér med, at de ikke bryder sig om at "vende en anden hund ryggen"

 

Jeg har før prøvet at bare bede ham sætte sig. Og på denne måde kan jeg faktisk endda nogle gange også få godbider i ham. Men andre gange hopper og springer han lige så meget, som hvis vi gik væk fra den anden hund.

 

Det kunne godt være at det bare var løsningen at lade ham sidde og kigge på den, og så arbejde med det i stedet for. Men jeg tænker bare, at det ikke lidt upraktisk? Hvis nu f.eks. man kommer gående af en sti, og der så pludselig dukker en anden hund op, 20 meter bag en. Så er man jo nødt til at gå ind til siden og vente til den har passeret, og det kan jo godt tage lang tid?

 

Du skal i hvert fald have tusind tak for dit super gode indput! :5up:

 

Altså her tager det ikke længere tid at vente, end at forsøge at slæbe en hund der har boret neglene ned i asfalten, rent faktisk er det lidt lettere at vente :blink:

[Adele]

Altså her tager det ikke længere tid at vente, end at forsøge at slæbe en hund der har boret neglene ned i asfalten, rent faktisk er det lidt lettere at vente :blink:

 

Det kan der vel være noget om Men hvis nu det rent faktisk var muligt at lære ham at glemme den anden hund selvom den gik bag ham, så ville det jo være endnu hurtigere

[Lonny]

Det kan der vel være noget om Men hvis nu det rent faktisk var muligt at lære ham at glemme den anden hund selvom den gik bag ham, så ville det jo være endnu hurtigere

 

Det er rigtig, men måske skal du starteud med sitten først, og når han kan det, så kan I arbejde videre derfra?

[Adele]

Det er rigtig, men måske skal du starteud med sitten først, og når han kan det, så kan I arbejde videre derfra?

 

Det kunne god være at det var en måde at gribe det an på :5up:

[Adele]

Ville bare lige opdatere en gammel tråd, og fortælle at vi ikke er kommet så meget videre Jeg trækker ham ind til siden og beder ham sætte sig, når der kommer en anden hund. Men ofte skaber han sig stadig hysterisk, især hvis det er små hunde. Det lykkes mig tit at få kontakt til ham når den anden hund er nået et stykke væk, men han vil sjældent have godbidden jeg har, og så er det lidt svært at belønne ham, jo. Jeg synes ikke rigtig at vi kommer videre! Har han først hilst på hunden er det ikke noget problem at gå videre, men han har stadig et enormt behov for at hilse på alle hunde! - Og netop det havde jeg jo håbet at det ville blive lidt bedre med, efter hundelejren, men det er det desværre ikke blevet. Øv øv