Hop til indhold

Besynderlig adfærd?


Gæst Rott-Brador Fan
 Share

Recommended Posts

Gæst Rott-Brador Fan

Er den lykkelige ejer af en skøn Rott-Brador tæve, Leyca, på knapt 2 år, og fik lyst til, og mod på èn mere af slagsen.

Den 24/1 var jeg så ude og "kigge på" en lille dreng af samme "race" på 3 mdr.

Åh hvor er det så typisk mig... Trods alle gode intentioner om ikke at købe en hvalp hvis forholdene hos avleren ikke talte for det blev fuldstændigt glemt da jeg så det lille kræ. Han var alt for tynd

og boede i en "svinesti"

Faldt pladask for det bedrøvede udtryk og tog ham med hjem. Det viste sig at han også havde lopper og orm, men det var da til at gøre noget ved.

 

Nu en lille måned efter har han taget på i vægt og ser næsten helt normal ud. Pelsen er blevet blank og han er ved at vænne sig til sit nye hjem.

 

Den besynderlige adfærd giver sig udslag i at han starter et hyleshow af den anden verden ved 8. tiden om morgenen.

Går jo ud fra at det er fordi han skal ud, og vælter ud af sengen, men uanset om han har lavet noget eller ej hyler han som en sindssyg ved den tid.

 

Jeg er udpræget B-menneske og går aldrig i seng før midnat, men uanset hvor længe der er til kl 8, veksler det meget om han har været utæt eller ej. Han har præsteret at holde tæt i 8 timer, men også at "lække" indenfor blot 4 timer. (om natten forstås)

 

Jeg, og hundene, er i den heldige situation at jeg først møder kl. 9 og de fleste dage kan tage hjem ca. 1 1/2 time til middag, og så arbejde de sidste 2 timer til kl. 16, men på det seneste skal jeg konsekvent tørre op efter ham morgen, middag og kl. 16 igen.

Fodrer dem om morgenen og igen kl. ca. 17.30 Skælder ham aldrig ud når han har lavet noget og går i det hele taget frem efter positiv forstærknings metoden.

 

Der er nok ingen tvivl om at han lider lidt af separationsangst. Han havde været solgt og var kommet tilbage, angiveligt fordi de som fik ham alligevel ikke måtte have hund, så var lidt forberedt på det, men synes det går meget bedre nu end i starten. Han er ved at lære at jeg kommer tilbage igen, og piber ikke ret ofte mere når jeg går, og slet ikke mere når jeg går ovenpå og i seng om aftenen /natten.

 

Faktisk er han en pragtfuld lille hundehvalp, kærlig og legesyg, og jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg tog ham med hjem, men kan ikke lige greje det der med hans griseri når jeg ikke er hjemme, og hans hyleri om morgenen.

 

Kan jo være lidt svært at være objektiv når man selv er midt i det, og hører gerne på gode ideer og forslag.

 

Må hellere tilføje at jeg har en indhegnet have og desuden bor nabo til skov og marker og er ude med hundene HVER dag. Desuden aktiveres de også med søgning af "godter" mv og den "gamle" er så nær en perfekt hund, at det ikke kan være helt hen i egnet hvordan jeg "opdrager" mine hundebørn :engel:

 

Mange kærlige hilsner

En ny "mor" til 2

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej og velkommen :vinken:

Må vi ikke se billeder af dine hunde? Jeg har ingen ide om, hvordan den race du har, ser ud.

 

Det med tissetårene, det er meget normalt, han er jo ikke så gammel. Motor, vores hvalp på snart 4,5 måned, tisser også stadig indenfor. Enkelte gange kan der også komme det andet, men det er sjældent, og det har mest været når der har været kuk i mad indtaget.

Vi tørrer bare op (han gør endda hvis vi ikke gør det hurtigt nok :mrgreen:) og roser ham når han gør det ude.

Hvalpe kan sagtens nå at blive 6-8 måneder, før de er 100% renlige, og jeg tror også, det du fortæller om at den er flyttet ud og så tilbage igen, sammen med de ubehagelige vilkår, godt kan medvirke, at den har lidt sværere ved det.. puha en dum hvalpeejer, ham du købte ham af :cry:

 

Der er heller ikke den store logik i, hvornår Motor tisser om natten eller når han har været alene. Ikke andet end at jeg går ud fra, at han har drukket mere vand.

 

Hyleshowet - det lyder lidt sjovt. Altså, Motor gør hver morgen, ved ikke om det er det samme: først vågner han og ligger og ruller lidt rundt, og så begynder han at bjæffe for så at gø, hvis jeg ikke lige er vågnet. Men han skal så især nummer 2 om morgenen, og det vil han vist gerne lige være sikker på, at vi husker.

 

Farer din hvalp glad ud af sengen, eller hvordan? For så er det måske bare ren hvalpekuller.

 

Det lyder som et dejligt sted han er kommet hen! Det er jeg virkelig glad for at læse :-D Man kommer nu heller ikke nogen fede veje, ved at opdrage hunde med skæld ud...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Rott-Brador Fan

Nemlig :klap:

 

Den første af slagsen fik jeg i januar 1997 fordi jeg ikke havde råd til en ægte Rottweiler dengang, og nu vil jeg ikke have andre.

Det er en pragtfuld blanding.

 

Iøvrigt tak for din hilsen, det luner :5up:

 

Det der undrer mig ved hans hyleri,er at det jo ikke er fordi han skal ud, for han har allerede besørget både stort og småt, og at dømme efter konsistens og temperatur, er det ikke noget der lige er sket.

 

Ved jo ikke rigtigt hvordan han vågner da hundene sover nedenunder og jeg på 1.sal. De står begge glade og forventningsfulde og venter på mig når jeg kommer ned ad trappen.

 

Havde faktisk uploadet et billede men ved da ikke lige hvor det er blevet af, men sådan ser de ud :hjerte:

Link til indlæg
Del på andre sites

Havde de andre hunde han gik sammen med der hvor han kommer fra? SÅ kan det måske være noget tillært?

Vi fik sidste år en cocker udstationeret.. Hver morgen hylede/hyler (eller nærmest tuder som en ulv) han.. Jeg har en teori om at han måske har været i et kennelrum sidst i rækken og derfor har hylet fordi han godt ville ud lidt hurtigere end det gik at åbne..

Han starter halv fem (også i weekenden)..Han ved jo hvad tid vi plejer at stå op.. Han gør det uanset hvor han opholder sig, også når vi er i campingvognen..

Og er der noget der kan sætte gang i tuderiet så er det sq når han starter :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder rimelig logisk, det Kennel Løwchen skriver :hmm:

 

Det med afføring om natten, nogle gange kan det også hjælpe at sætte aftensmads tiden anderledes. For hvis han spiser kl. 18 og det tager 10 timer om at komme igennem, skal du jo ret tidligt op for at lukke ham ud.

 

Motor vågner cirka kl. 8, og så går vi direkte ud og han skal for det meste lave 2 gange med 20 minutters mellemrum (åndssvag rytme :mrgreen:). Så får han morgenmad og så lægger han sig som regel til at sove videre. Nogle gange spiser han ikke, han går bare i seng igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nemlig :klap:

 

Den første af slagsen fik jeg i januar 1997 fordi jeg ikke havde råd til en ægte Rottweiler dengang, og nu vil jeg ikke have andre.

Det er en pragtfuld blanding.

 

Iøvrigt tak for din hilsen, det luner :5up:

 

Det der undrer mig ved hans hyleri,er at det jo ikke er fordi han skal ud, for han har allerede besørget både stort og småt, og at dømme efter konsistens og temperatur, er det ikke noget der lige er sket.

 

Ved jo ikke rigtigt hvordan han vågner da hundene sover nedenunder og jeg på 1.sal. De står begge glade og forventningsfulde og venter på mig når jeg kommer ned ad trappen.

 

Havde faktisk uploadet et billede men ved da ikke lige hvor det er blevet af, men sådan ser de ud :hjerte:

 

Smukke hunde. :hjerte: Og velkommen herinde. :vinken:

 

Nu nævner du selv, at hvalpen har lidt separationsangst. Udover alenetid om dagen, når du ikke er hjemme, har han jo også alenetid om natten, fordi han ikke sover i soveværelset - jeg ved godt, at han er sammen med din anden hund, men for en hund med separationsangst er det jo tit den menneskelige kontakt, de savner. Jeg tænker derfor på, om hans hylen om morgenen skyldes, at han kalder på dig/"græder" over at være alene?

 

Generelt er jeg stor fortaler for hunde i soveværelset, netop for at nedsætte alenetiden - og da især med hunde, der har/har haft separationsangst (har selv en af slagsen). Er der slet ingen mulighed for, at hundene kan få lov til at sove i soveværelset? :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi decideret øver "hyle" med Motor, jeg ser det som en flok samlings ting, og ja, dermed synes jeg også at Sonja har ret i det hun skriver, men jeg ser faktisk hyle som en positiv ting.

Selvfølgelig skal han ikke hyle i angst, slet ikke, men som en "nu er vi sammen" ting synes jeg det er fantastisk at hyle med Motor!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hihi ej bliver lige nød til at sige gud man så er min hund en labrador/rottweiler ! Har ikke været sikker før nu, har dog haft en idé om det og så ham med en ren rottweiler i dag hvor de er meget ens bare min har labrador hovedet ! Og gud hvor er min dog bare magen til dine (skønne hunde forresten hehe) Men kunne ikke være stensikker før jeg havde set nogle af samme blandning, tak skal du have det mystiske om min hvalp er væk og jeg kan vide mig sikker, han er næsten ligesom dine på billedet bare min måske har en lille bitte smule lysere aftegninger !

Mange tusind tak :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Rott-Brador Fan

Tak for responsen og Leyca og Machikos siger tak for komplimenterne :blink:

 

Nu er det ikke fordi jeg principielt ikke vil have hunde i soveværelset, (blot ikke i sengen) problemet er trappen. Leyca faldt ned ad den da hun var hvalp og slog sig noget så grusomt. Det ønsker jeg ikke skal gentage sig, og jeg ville ikke få lukket et øje hvis jeg skulle være angst for det.

Derudover har jeg olieret parketgulv i soveværelset som jeg ville være uendelig ked af hvis blev ødelagt af Machikos`returvarer, så under alle omstændigheder skulle det ikke være før han er blevet renlig, eller lærer at sige til når han skal ud om natten. Så er han også så stor at han bedre kan tackle trappen med relativt høje trin.

Det er et lille hus jeg har, blot 92 m2 i 2 plan, og jeg har desværre ikke mulighed for at sove nedenunder. Havde jeg haft det, ville jeg have gjort det, slet ingen tvivl om det.

 

De havde 4 hunde hvor han boede, og det er min opfattelse at han lå længst nede af prioritetslisten idet de gerne ville af med ham, og han bærer/bar meget præg af ikke at have fået ret megen opmærksomhed og pleje. I starten kunne han ikke sidde rolig når jeg nussede ham, men nu kan han endda sidde oppe hos mig i "TV-stolen" og slappe af mens jeg nusser ham. Det er stadig lidt svært for ham lige når jeg tager ham op, men nu går der ikke lang tid før han slapper af og nyder det. Formoder at det har noget med tillid at gøre. Det tager jo tid at opbygge. Den 24/2 har han boet her 1 md. så synes faktisk det er gode fremskridt allerede.

 

Glæder mig at jeg kan bidrage til at én finder ud af hvilken blanding hun har, bare ved at poste et indlæg :klap:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...