Jalousi mellem hunde?

[Gæst Sitto]

"Hvis hundene er blevet uvenner, skal man ikke gå ud fra, at det skyldes misundelse. Man kan nemlig stille spørgsmålstegn ved, om den følelse findes hos hunde - i hvert fald i den menneskelige form. Et menneske bliver vred på den, der favoriseres eller får noget attråværdigt, som man fx kan se det ved søskende-jalousi. Men hunde er mere fikserede på det, de vil have, og ikke på "konkurrenten". Fx bliver en hund ikke aggressiv mod et barn, fordi det får for megen opmærksomhed. Hunden gør snarere mere for selv at blive lagt mærke til."

 

^^ Dette citat er taget fra hjemmesiden her; http://www.hunde-info.dk/enhund.shtml

 

Men hvad kan man gøre når der er jalousi mellem to hunde

 

Kency hun er jaloux når sitto får opmærksomhed fra mig og kency ikke gør. Det er oftest i disse situationer jeg specielt mærker det; når jeg kommer hjem og træder ind af døren, så skal jeg helst kun hilse på kency (synes hun), når jeg leger med sitto og hvis kency så opdager det, når jeg træner sitto og kency venter, når jeg sætter mig ned for at snakke med hundene, så vil kency helst at jeg koncentrere mig om hende - og når jeg lader kency blive hjemme mens jeg tager til træning / går en tur alene med sitto.

 

Det værste problem er når jeg vil have alene-tid med sitto, uden kency. Det med træningen er vi ved at få styr på, takket være gode råd fra debattører herinde fra

 

Når jeg tager sitto med og lader kency blive hjemme, så hyler/gøer/piver kency. Det er ikke alene hjemme problemer, normalt er der ingenting, der sover hun bare. Og hun gør det nemlig også selvom min mor er hjemme, når sitto og jeg går! Det er heller ikke fordi hun savner sitto, det er afprøvet at jeg er blevet hjemme ved kency mens min mor er gået en tur med sitto, og på trods af at jeg ikke gav kency opmærksomhed, så sagde hun ikke noget.

 

Kency holder ikke sin utilfredshed tilbage, slet ikke. Hun kan pive noget så ynkeligt og hyle i en frygtelig høj tone! Kencys jalousi-problem, har betydet flere ting bl.a; sitto har sjældent alene-tid med mig, pt har sitto det kun når vi er til træning fordi kency er i løbetid. Jeg skal også være afhængig af at min mor er hjemme, så hun kan aflede kency en smule, men efter en lang arbejdsdag tror jeg der er andre ting min mor gerne ville, fremfor at lege hundesitter for en ret så ynkelig hund som kan hyle utrolig højt! Jeg synes bestemt heller ikke det er fedt bare at kaste 'ansvaret' over på min mor.. men hvis sitto skal have lidt alene-tid, så har jeg ikke andre valg! Så det sker sjældent at sitto kan få alene-tid med mig, og det har jeg det egentlig ikke super godt med, for jeg har fra starten sagt at det var meget vigtigt at hundene kom en del ud hver for sig, men det kan de bare ikke rigtigt..

 

Jeg har nu bedt min "ex-lydighedstræner" om hjælp, vi skal snakke sammen om problemet i aften. Men hun ville undersøge noget om jalousi mellem hunde her til i aften, så tænkte at jeg også lige kunne gøre lidt for at opsøge noget viden om det.. :blink: så er der nogen der selv har stået med problemer, så skriv endelig, også gerne hvordan det endte, hvilke metoder i har brugt osv. er der nogen som bare har nogle råd, så kom endelig med dem også. Jeg vil dog tage rådene med videre til min "ex-lydighedstræner", så hun kan hjælpe mig med at bedømme hvordan jeg skal gribe problemet an, hvilke metoder der er bedst til kency og jeg.

 

Skal lige siges at problemet altid har været der, dvs. i de 9 mdr jeg har haft hende. Vi har prøvet en masse ting, men uden at se fremskridt! Nu er jeg ved at være en smule fustreret over problemet, så nu søger jeg hjælp.. :5up:

[BlackGSD]

Jeg kan også godt have jalousi problemer hos mine... Kimba er som regel den værste

 

Når jeg kommer hjem går hun lige på nakken af de andre, hvis de vover sig over til mig inden at hun har fået sagt hej, og Caisar bliver enormt frustreret over det, og Ling holder sig i baggrunden men virker trykket når hun bliver en kælling

 

Så jeg er begyndt at gøre det, at jeg har nogle guffer klar i hånden, og når jeg kommer ind af døren, afleder jeg Kimba ved at kaste en guf ind på gulvet, og Caisar får en guf og får besked på at blive inde. Derefter lukker jeg Ling ud, og hilser på ham i ro og mag ude foran. Derefter er det Caisar´s tur, og kaster igen en guf til Kimba som afledning, og til sidst kommer hun ud og siger hej... Det fungerer faktisk fint her, og de dage hvor jeg måske ikke lige har tiden til ritualet, kan jeg godt mærke at det faktisk har hjulpet... De får et klap hver og en guf og så tager de faktisk til takke med det, uden at der er stridigheder imellem dem.

 

I træningssituationer er jeg jo så privilegeret, at de to sorte har hver deres rum i dobbeltburet... Så jeg kan nemt træne med en af gangen

 

Kunne du evt ikke prøve at lukke Kency i sit bur, når du tager ud med Sitto? Måske hun nemmere kan finde ro hvis hun ligger der, det er hun vant til fra nogle træningstimer og stævner ik??

Jeg lukker som regel Kimba og Caisar ud i buret 1-1½ time før vi skal til træning, så de kan ligge og lade op i ro og mag, og de elsker deres bur, så de har ikke det fjerneste imod at ligge derude.

Hvis du kunne få lavet en rutine hvor Kency kom i bur mens du trænede med Sitto, og så tog Kency ud bagefter; og Kency så begynder at forstå sammenhængen i rutinen, kunne det være at du kunne få hende ud af frustrationen over du går med Sitto...?!

 

Håber du kan forstå det jeg har skrevet... Det blev måske lidt kringlet... :blink:

[Gæst Sitto]

Jeg kan også godt have jalousi problemer hos mine... Kimba er som regel den værste

 

Når jeg kommer hjem går hun lige på nakken af de andre, hvis de vover sig over til mig inden at hun har fået sagt hej, og Caisar bliver enormt frustreret over det, og Ling holder sig i baggrunden men virker trykket når hun bliver en kælling

 

Så jeg er begyndt at gøre det, at jeg har nogle guffer klar i hånden, og når jeg kommer ind af døren, afleder jeg Kimba ved at kaste en guf ind på gulvet, og Caisar får en guf og får besked på at blive inde. Derefter lukker jeg Ling ud, og hilser på ham i ro og mag ude foran. Derefter er det Caisar´s tur, og kaster igen en guf til Kimba som afledning, og til sidst kommer hun ud og siger hej... Det fungerer faktisk fint her, og de dage hvor jeg måske ikke lige har tiden til ritualet, kan jeg godt mærke at det faktisk har hjulpet... De får et klap hver og en guf og så tager de faktisk til takke med det, uden at der er stridigheder imellem dem.

 

I træningssituationer er jeg jo så privilegeret, at de to sorte har hver deres rum i dobbeltburet... Så jeg kan nemt træne med en af gangen

 

Kunne du evt ikke prøve at lukke Kency i sit bur, når du tager ud med Sitto? Måske hun nemmere kan finde ro hvis hun ligger der, det er hun vant til fra nogle træningstimer og stævner ik??

Jeg lukker som regel Kimba og Caisar ud i buret 1-1½ time før vi skal til træning, så de kan ligge og lade op i ro og mag, og de elsker deres bur, så de har ikke det fjerneste imod at ligge derude.

Hvis du kunne få lavet en rutine hvor Kency kom i bur mens du trænede med Sitto, og så tog Kency ud bagefter; og Kency så begynder at forstå sammenhængen i rutinen, kunne det være at du kunne få hende ud af frustrationen over du går med Sitto...?!

 

Håber du kan forstå det jeg har skrevet... Det blev måske lidt kringlet... :blink:

 

Tak for dit svar

 

Ja det problem med når man kommer hjem, den har vi jo også her. Jeg er bare begyndt at ignorer kency til hun er faldet til ro, hvis hun så begynder at gø igen, så rejser jeg mig og går. Det har hjulpet en smule - men jeg tror jeg vil prøve det du gør :blink: så må jeg lige have nogle guffere liggende klar i vores gang altid. Det vil jeg prøve at gøre så.

 

Ideén med kency i buret, er egentlig meget god - men, nej hun er ikke vant til at ligge i det! Det var meningen, men har ikke været til særlig mange stævner mens jeg har haft kency og dengang havde jeg kun et nylonbur, som hun fik kradset hul i, mens jeg gik bane.. det gør hun stadig hvis jeg prøver at lade hende være i buret mens jeg træner sitto. Så har jeg fået købt mig et stort metalbur, med plads til begge hunde. Men det er ikke et bur jeg kan slæbe med til træning, det er kun til hule herhjemme og til når vi skal til stævner.

 

Men jeg har prøvet at lade hende være i buret (metalburet) med en fyldt kong, mens sitto og jeg trænede lidt tricks - indenfor. Så snart hun var færdig med kong'en prøvede hun på at bide tremmerne over.. skal så også lige siges at dengang havde jeg ikke haft buret så længe, hun er blevet glad for det nu, ihvertfald som en hule herhjemme, hvor lågen ikke er lukket..

[Gæst Sitto]

Er der flere der enten selv har haft problemet mellem deres hunde eller nogen som bare har nogle råd? :blink:

[Gæst Vivi]

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide mere om emnet.

 

En typisk chihuahua-adfærd er at hvis den ene er på skødet, så kommer den anden også og vil være med.

 

Hos nogle forstærkes det ved at knurre eller presse den anden væk!

 

Jeg spurgte engang i chi-gruppen i hundegalleri, fordi jeg havde oplevet fænomenet med Toffi , og 18 ud af 20 sagde at de kendte fænomenet fra deres chi´er.

 

Det mest grælle svar kom en som har 3-4 chi´er. Når de går tur på gaden, kan en bestemt af dem finde på at knurre de andre væk, hvis den vil hilse på/sætte sig på skødet af vildtfremmede mennesker!

 

Jeg tænker, at jalousi er en menneskeskabt følelse, som ikke uden videre kan overføres på vores hunde, for det har jeg læst et eller andet sted.

 

Men hvad er det så der sker for hundene, hvad er forklaringen?

Og hvorfor er det så udtalt netop hos chi´er?

 

(Måske skulle dette emne flyttes til "Adfærd";-))

[Gæst anne-marie]

Ja, tråden hører hjemme i adfærd

[Gæst Sitto]

Det er rigtigt, tråden hører nok hjemme i adfærd.. jeg kigger bare mest i det her debat-forum, så smed den bare herind, uden at tænke over at adfærds-forummet også er her..

 

Men slet ingen som har andre råd?..

[Gæst Ninjamor]

"Hvis hundene er blevet uvenner, skal man ikke gå ud fra, at det skyldes misundelse. Man kan nemlig stille spørgsmålstegn ved, om den følelse findes hos hunde - i hvert fald i den menneskelige form. Et menneske bliver vred på den, der favoriseres eller får noget attråværdigt, som man fx kan se det ved søskende-jalousi. Men hunde er mere fikserede på det, de vil have, og ikke på "konkurrenten". Fx bliver en hund ikke aggressiv mod et barn, fordi det får for megen opmærksomhed. Hunden gør snarere mere for selv at blive lagt mærke til."

 

^^ Dette citat er taget fra hjemmesiden her; http://www.hunde-info.dk/enhund.shtml

 

Men hvad kan man gøre når der er jalousi mellem to hunde

 

Kency hun er jaloux når sitto får opmærksomhed fra mig og kency ikke gør. Det er oftest i disse situationer jeg specielt mærker det; når jeg kommer hjem og træder ind af døren, så skal jeg helst kun hilse på kency (synes hun), når jeg leger med sitto og hvis kency så opdager det, når jeg træner sitto og kency venter, når jeg sætter mig ned for at snakke med hundene, så vil kency helst at jeg koncentrere mig om hende - og når jeg lader kency blive hjemme mens jeg tager til træning / går en tur alene med sitto.

 

Det værste problem er når jeg vil have alene-tid med sitto, uden kency. Det med træningen er vi ved at få styr på, takket være gode råd fra debattører herinde fra

 

Når jeg tager sitto med og lader kency blive hjemme, så hyler/gøer/piver kency. Det er ikke alene hjemme problemer, normalt er der ingenting, der sover hun bare. Og hun gør det nemlig også selvom min mor er hjemme, når sitto og jeg går! Det er heller ikke fordi hun savner sitto, det er afprøvet at jeg er blevet hjemme ved kency mens min mor er gået en tur med sitto, og på trods af at jeg ikke gav kency opmærksomhed, så sagde hun ikke noget.

 

Kency holder ikke sin utilfredshed tilbage, slet ikke. Hun kan pive noget så ynkeligt og hyle i en frygtelig høj tone! Kencys jalousi-problem, har betydet flere ting bl.a; sitto har sjældent alene-tid med mig, pt har sitto det kun når vi er til træning fordi kency er i løbetid. Jeg skal også være afhængig af at min mor er hjemme, så hun kan aflede kency en smule, men efter en lang arbejdsdag tror jeg der er andre ting min mor gerne ville, fremfor at lege hundesitter for en ret så ynkelig hund som kan hyle utrolig højt! Jeg synes bestemt heller ikke det er fedt bare at kaste 'ansvaret' over på min mor.. men hvis sitto skal have lidt alene-tid, så har jeg ikke andre valg! Så det sker sjældent at sitto kan få alene-tid med mig, og det har jeg det egentlig ikke super godt med, for jeg har fra starten sagt at det var meget vigtigt at hundene kom en del ud hver for sig, men det kan de bare ikke rigtigt..

 

Jeg har nu bedt min "ex-lydighedstræner" om hjælp, vi skal snakke sammen om problemet i aften. Men hun ville undersøge noget om jalousi mellem hunde her til i aften, så tænkte at jeg også lige kunne gøre lidt for at opsøge noget viden om det.. :blink: så er der nogen der selv har stået med problemer, så skriv endelig, også gerne hvordan det endte, hvilke metoder i har brugt osv. er der nogen som bare har nogle råd, så kom endelig med dem også. Jeg vil dog tage rådene med videre til min "ex-lydighedstræner", så hun kan hjælpe mig med at bedømme hvordan jeg skal gribe problemet an, hvilke metoder der er bedst til kency og jeg.

 

Skal lige siges at problemet altid har været der, dvs. i de 9 mdr jeg har haft hende. Vi har prøvet en masse ting, men uden at se fremskridt! Nu er jeg ved at være en smule fustreret over problemet, så nu søger jeg hjælp.. :5up:

 

Undskyld Nicole, det er ikke fordi jeg vil være en sur heks, men hvorfor pokker ofre en adfærdsbehandler på "Kency kan ikke tie stille når hun sidder afbundet" når dette problem er så meget større? For Sitto?

 

Jeg håber din x træner kan afhjælpe det ellers tænk på at "Kency alene uden Sitto" skal øves lige som al anden separation - et øjeblik af gangen med en træt hund.

Og så er der INTET i vejen for at du fortæller Kency i situationen (når hun maser forbi Sitto hen til dig) at det vil DU ikke tillade.

Hun kan sagtens lære selvkontrol

[Gæst Sitto]

Undskyld Nicole, det er ikke fordi jeg vil være en sur heks, men hvorfor pokker ofre en adfærdsbehandler på "Kency kan ikke tie stille når hun sidder afbundet" når dette problem er så meget større? For Sitto?

 

Jeg håber din x træner kan afhjælpe det ellers tænk på at "Kency alene uden Sitto" skal øves lige som al anden separation - et øjeblik af gangen med en træt hund.

Og så er der INTET i vejen for at du fortæller Kency i situationen (når hun maser forbi Sitto hen til dig) at det vil DU ikke tillade.

Hun kan sagtens lære selvkontrol

Tjaeh, nu havde jeg jo ligesom også tænkt mig at få adfærdsbehandleren til at hjælpe mig med dette problem.. men vil da sige det andet er næsten lige så stort jo, kency har det jo ikke godt når hun sidder og ser på at sitto bliver træner og hun ikke gør! Men nu er det jo bare ikke alt jeg får skrevet herinde.. jeg har også andet at lave

 

Problemet med at kency kommer og vil snakkes med når sitto bliver det, dét er også noget af det nemmeste at løse, udover de problemer kency har pt., det allerstørste problemet er jo når jeg er væk med sitto.. der kan jeg jo ikke være hjemme og aflede.. der skal jeg lige have snakket med min mor, om hun gider hjælpe..

[Gæst anne-marie]

Tjaeh, nu havde jeg jo ligesom også tænkt mig at få adfærdsbehandleren til at hjælpe mig med dette problem.. men vil da sige det andet er næsten lige så stort jo, kency har det jo ikke godt når hun sidder og ser på at sitto bliver træner og hun ikke gør! Men nu er det jo bare ikke alt jeg får skrevet herinde.. jeg har også andet at lave

 

Problemet med at kency kommer og vil snakkes med når sitto bliver det, dét er også noget af det nemmeste at løse, udover de problemer kency har pt., det allerstørste problemet er jo når jeg er væk med sitto.. der kan jeg jo ikke være hjemme og aflede.. der skal jeg lige have snakket med min mor, om hun overhovedet gider hjælpe.. ellers bliver det sgu meget svært!!

Måske handler det ikke om adskillese fra dig , men om adskillelse fra Sitto, som Irene skriver skal de trænes som al anden seperation

 

Det samme gælder jo når hun står afbundet, det er osse adskillelse fra Sitto

 

Vi har en vane med at med at tillægge hunde vore følelsesmånstre, det tror jeg ofte er en fejl

 

Her har vi ikke problemer med at jeg ''ikke kan deles med andre'', jeg ignorere den der ikke vil dele

 

For Susi og Mika må jeg give alle de hunde vi møder godbidder, de er aldrig bange for at dele mig med nogen

[Gæst Sitto]

Måske handler det ikke om adskillese fra dig , men om adskillelse fra Sitto, som Irene skriver skal de trænes som al anden seperation

 

Det samme gælder jo når hun står afbundet, det er osse adskillelse fra Sitto

 

Vi har en vane med at med at tillægge hunde vore følelsesmånstre, det tror jeg ofte er en fejl

 

Her har vi ikke problemer med at jeg ''ikke kan deles med andre'', jeg ignorere den der ikke vil dele

 

For Susi og Mika må jeg give alle de hunde vi møder godbidder, de er aldrig bange for at dele mig med nogen

Nej det er ikke sitto hun ikke vil adskilles fra. Jeg har prøvet et par gange at lade min mor gå en tur med sitto, mens jeg var hjemme ved kency og selvom jeg ikke gav kency opmærksomhed, så sagde hun ikke noget. Jeg mener ikke jeg tillægger hende nogle følelser som hun ikke har, det er muligt jalousi er det forkerte ord at bruge, men det var det ord som jeg synes bedst beskrev det, for hun opfører sig jo sådan når sitto får opmærksomhed fra mig og hun ikke gør.

[Birgitta]

njah, det er nok ikke Sitto, hun ikke vil skilles fra. Men det sjove, som du og Sitto er på vej til.....

Kency ved jo godt, at du og Sitto skal til at lave noget sjovt når I går.

 

Jeg tror altså, at vejen går på næsten samme måde som når en hund skal lære at være alene. Små skridt af gangen. Og man går ikke videre til næste skridt, før man er sikker i nuværende skridt.

 

Hvis du vil kunne gå med Sitto alene, så kunne du måske først lave noget sjovt og spændende træning med Kency. Alene. Derefter går du hjem med Kency, gennemgår nogle enkle farvel-ritualer og tager Sitto med og går igen. INGEN hvilepauser eller nussepauser eller noget somhelst. Bare hjem og bytte hund og ud af døren igen hurtigt.

Og så skal du kun være væk i kort tid med Sitto.

 

Det gentager du dagen efter, -hvis alt er gået vel, kan du være væk med Sitto i lidt længere tid. Men det er hver gang vigtigt, at Kency føler at hun HAR fået sin træning. Masser af træning.

Det er jo fuldstændig som når man øver "alene hjemme"...

 

Du kan IKKE løse problemet hvis du enkelte gange fraviger rutinerne. Altså, du kan ikke øve "alene hjemme" i 6 dage om ugen, ---og så bare forlade Kency i fuld trænings-tid på den 7. dag...

-Den dag I skal til træning, kunne din mor måske gå en tur med Kency lige inden du og Sitto skal af sted? Det er måske nemmere for Kency at forlade jer end at blive forladt...

Og hvis du træner "alene hjemme" på de andre dage, så får du forhåbentlig løst problemet i løbet af få uger.....

 

 

Eller måske kunne alene-hjemme problemet løses ved at DU går fra hundene som du plejer, når de skal være alene. Og så får du nogen, -din mor? til at hente Sitto til dig...... Måske synes Kency at det er ok at være alene.. Det er bare for meget at se dig og Sitto tage af sted sammen til noget sjovt...

[Gæst Sitto]

njah, det er nok ikke Sitto, hun ikke vil skilles fra. Men det sjove, som du og Sitto er på vej til.....

Kency ved jo godt, at du og Sitto skal til at lave noget sjovt når I går.

 

Jeg tror altså, at vejen går på næsten samme måde som når en hund skal lære at være alene. Små skridt af gangen. Og man går ikke videre til næste skridt, før man er sikker i nuværende skridt.

 

Hvis du vil kunne gå med Sitto alene, så kunne du måske først lave noget sjovt og spændende træning med Kency. Alene. Derefter går du hjem med Kency, gennemgår nogle enkle farvel-ritualer og tager Sitto med og går igen. INGEN hvilepauser eller nussepauser eller noget somhelst. Bare hjem og bytte hund og ud af døren igen hurtigt.

Og så skal du kun være væk i kort tid med Sitto.

 

Det gentager du dagen efter, -hvis alt er gået vel, kan du være væk med Sitto i lidt længere tid. Men det er hver gang vigtigt, at Kency føler at hun HAR fået sin træning. Masser af træning.

Det er jo fuldstændig som når man øver "alene hjemme"...

 

Du kan IKKE løse problemet hvis du enkelte gange fraviger rutinerne. Altså, du kan ikke øve "alene hjemme" i 6 dage om ugen, ---og så bare forlade Kency i fuld trænings-tid på den 7. dag...

-Den dag I skal til træning, kunne din mor måske gå en tur med Kency lige inden du og Sitto skal af sted? Det er måske nemmere for Kency at forlade jer end at blive forladt...

Og hvis du træner "alene hjemme" på de andre dage, så får du forhåbentlig løst problemet i løbet af få uger.....

 

 

Eller måske kunne alene-hjemme problemet løses ved at DU går fra hundene som du plejer, når de skal være alene. Og så får du nogen, -din mor? til at hente Sitto til dig...... Måske synes Kency at det er ok at være alene.. Det er bare for meget at se dig og Sitto tage af sted sammen til noget sjovt...

Tak for dit lange svar

 

Du har helt ret, det er nemlig ikke sitto hun ikke vil skilles fra, men hun VED at sitto og jeg skal lave noget sjovt når vi går, og det vil hun jo også være med til! :blink:

 

MIn "x-lydighedstræner" gav mig nogle råd i går, at starte med at gå kort tid af gangen med sitto, og lade kency blive hjemme, i den tid sitto og jeg er væk, underholder min mor kency. Ikke vild underholdning på den måde, men fx at holde et kødben mens kency tygger i det eller give hende godbidder. Lige så langsomt øge den tid sitto og jeg er væk (ligesom alene hjemme træning) og lige så stille trappe ned på godbidderne.

 

Tilsidst vil min mor også blive "fjernet" og erstattet med en frossen fyldt kong og så vil jeg kun være væk i den tid det tager kency at spise en kong, i starten ikke engang så længe, og igen lige så stille øge tiden. Og så vil det blive en helt fast rutine, at kency får en frossen fyldt kong, når hun skal være alene, mens sitto og jeg er væk.

 

Jeg ved fra "almindelige" alene hjemme, der skynder hundene nærmest på mig når de ved jeg skal gå, for det er en HELT fast rutine, at de får guffere når jeg går. Så de ligner nærmest nogen som er lykkelige for at jeg endelig går, i starten havde kency alene hjemme problemer, og selvom problemerne var løst, havde hun det stadig svært når jeg skulle til at gå, men efter godbids-rutinen er blevet indført, er der slet ikke noget længere når jeg skal gå :klap2:

[Birgitta]

Jammen, det lyder som om du har pote på det...

Du og Sitto skal bare træne Kency i "alene hjemme" som du allerede har haft succes med før... :blink:

 

Det er meget bare et spørgsmål om rutiner.

---Og at gå langsomt frem..

[Gæst anne-marie]

Nej det er ikke sitto hun ikke vil adskilles fra. Jeg har prøvet et par gange at lade min mor gå en tur med sitto, mens jeg var hjemme ved kency og selvom jeg ikke gav kency opmærksomhed, så sagde hun ikke noget. Jeg mener ikke jeg tillægger hende nogle følelser som hun ikke har, det er muligt jalousi er det forkerte ord at bruge, men det var det ord som jeg synes bedst beskrev det, for hun opfører sig jo sådan når sitto får opmærksomhed fra mig og hun ikke gør.

 

Jeg vender bare tingene lidt på hovedet, det hjælper ofte til at forstå noget lidt anderledes

 

Seperationstræning og anden træning er i hvert fald det i skal træne efter min mening, og Sitto skal kunne få din opmærksonhed uden vrøvl med den lille, Sitto skal måske have mere plads

[Gæst Sitto]

Jammen, det lyder som om du har pote på det...

Du og Sitto skal bare træne Kency i "alene hjemme" som du allerede har haft succes med før... :blink:

 

Det er meget bare et spørgsmål om rutiner.

---Og at gå langsomt frem..

Jeg håber da i hvertfald at det hjælper, med den træning vi begynder på nu :blink: det er også for min egen skyld, men allermest for kencys skyld! Det er synd at hun skal have det sådan, fordi "storesøster" for opmærksomhed fra mig, uden at hun gør.. og ja, så er det også for sittos skyld! Jeg ved hun har brug for nogle pauser indimellem hvor hun kan komme væk fra, til tider, irriterende kency

[Gæst Sitto]

Jeg vender bare tingene lidt på hovedet, det hjælper ofte til at forstå noget lidt anderledes

 

Seperationstræning og anden træning er i hvert fald det i skal træne efter min mening, og Sitto skal kunne få din opmærksonhed uden vrøvl med den lille, Sitto skal måske have mere plads

At træne ligesom man gør når en hund har "almindelig" seperationsangst, det hjælper ikke - ikke med dette problem. Men jeg tror den løsning min træner er kommet med, den tror jeg godt kunne være den træning som kan løse problemet.