lige om lidt (20 maj) flytter vores nye familiemedlem ind, en cocker. Jeg er lidt fristet af at tage en af hans brødre med, men har hørt at det ikke er så smart. Det skulle være noget med, at brødre-båndet skulle være så stærkt, at det var svært som menneske at komme i mellem. Er der nogen herinde der har erfaringer med det ??

Jeg vil fraråde det. Cockeren er en selvstændig model ind i mellem og opdragelse af 2 hvalpe er ikke nemt. Og du kan risikerer kønsaggresion , der så først opstår omkring puperteten , hvor de kan risikerer at komme til at hade hinanden. Så skal den ene vælges fra og omplaceres for at trives og tillige genoprettes fra sin position, enten som den stærke selvstændige eller som den, der blev holdt for meget nede.

Eller bare , at den ene heletiden er underlagt den stærkeste, så du skal så være OBS heletiden på at den svageste også udvikler sig korrekt.

Jeg ville aldrig selv sælge 2 hvalpe til een familie, uden de var helt yderst kompetente og havde adskillige lydighedsprøver fra andre hunde.

To år er en rimelig alder mellem familiehunde.

Mange cockerer er ikke bløddyr i sind , men kan hurtig udvikle sig som krævende mht motion, træning og at der sker noget.

Og hvis det ikke opfyldes skal de nok selv finde på noget, som regel ikke efter vort hoved.

Og mht til træning så skal i i dit tilfælde finde 2 steder med forstand på den race.

Hilsen en cockerejer.

Tusinde tak for hjælpen. Jeg havde egentligt godt en idé om, at det forholdt sig sådan og derfor sagde jeg også nej til hvalp nr 2, da jeg havde skrevet indlægget. Det er bare rart at få bekræftet, at man ikke er helt tosset

 

Mvh

 

Sanne