Ulla H

Jeg fornemmer at den er en noget selvstændig spanielrace, der måske ikke lige gider f.eks lydighedstræning. Men kan tage fejl.

Flåter. Almindelige uskadelige virusvorter sidder direkte på læberne.. I hvertfald dem, jeg har set.

Jeg oplevede det samme, bare for 14 år siden. Mit 1 ste kuld blev uden kennelnavn, men dengang kunne man købe sig til ny stambog med kennelnavnet på efterfølgende. mener ikke man kan det mere. Mener man kan se hvilke navne der er brugt på FCI´s side. Og desværre må nyt navn ikke minde så meget om de brugte, at de kan forveksles.

Du skal lige vide at meget få hvalpe i den alder har lært bidehæmning. Jeg formoder, at ikke alle tæver er gode til at lære dem, ikke at bruge tænderne så voldsomt. I et hvalpekuld på 6-8 uger går det voldsomt til, når de leger deres opbyggende kamplege, for de kender ikke selv deres tænders styrke, kun når en søskende skriger og trækker sig. Hvis opdrætter har andre voksne hunde end tæve med hvalpe, så lære de andre voksne som regel de vilde hvalpe, at de skal styre sig. Derfor er de hvalpe, man selv som opdrætter beholder ,ikke en plage med ukontrolleret biden. Da din hund er en bordermix, så tænker jeg at dette også kan spille ind, men ved det ikke. Min egen bordermix var længe om at lade være at snappe i folks tøj, når han hyrdede dem. Men han har haft en skidt opvækst. Foto. Snoopy

Jeg ville bestemt også bede jer sætte jeres ambitionsniveau en del ned. Og lige huske, at sådan en lille trold kun har været rigtig på benene i nok 4 -5 uger. At muskler skal opbygges i harmoni med kroppens vækst. At hvile og sove er yderst vigtigt i denne fase. At alt nyt skal foregå i harmonisk tempo. Jeg synes det er vigtigere at lære verden at kende i små etaper med indsigt fra jeres side, mht hvor hurtigt i går frem.. Og vær glad for , I har fundet en sund hvalp. Jeg mener ikke der bør være så stor forskel på at leve et ubekymret liv hos opdrætter og så skulle præstere efter en uge i nyt hjem.

Vil mene, at hvis man giver det tid med at finde den rigtige familie, findes de da. Især når det er en hund, der gerne vil samarbejde med lydighed og agility. Ikke alle har børn eller børnebørn på besøg i tide og utide. Tænker måske en efterlønner, der er aktiv og har mistet egen hund. Som har tiden og lysten. Kender mange tilfælde, hvor hunden efter skift har stortrives.

Jeg bruger Flemming Reindel. Byens Dyreklinik,Taastrup Hovedgade 98, 2630 Taastrup. Kender opdrættere fra Sydsjælland, der kommer der , da han er billigere end deres lokale. Og rutineret.

http://www.doggenetics.co.uk/oddities.html

Har der ikke også været født hvide schæfere i almindelig mørke kuld. De blev bare aflivet førhen. Kender det også fra boxer. Hvor kom den zobelfarvede Cocker fra??? Tror ikke at lyse gule øjne eller blå øjne er noget der findes i ulve i almindelighed, men ses da ofte hos hunde.

Jeg vil også tro de andre nu skal i forebyggende behandling. Min have må være godt inficeret, for hvis de laver stort ,når det er mørkt har det jo ligget til næste dag. Og vi har masser af snegle.

Det du beskriver som farende rundt med næsen i jorden, det tror jeg så , de fleste cockere gør. De sik-sakker ofte i frit søg. Det er først, når de har lært at gå et konkret spor, det ser roligt og målrettet ud.

Jeg skal nok fortælle hvad obduktionen viser, hvis den viser noget. Husker godt der er fundet hjerteorm i et øje og i hjernen. Jeg har 3 hunde tilbage. Nana på 11 1 /2 år. Den gyldne. Snoopy på 7 år, sort. og Debbies søn Freddy, Cocker, 6 år. Nana gider ikke fremmede hunde mere, heller ikke hvalpe, så hun vil blive en muk-ost af surhed over en ny hund i huset. Ny barnebarn blev som forventet en dreng igen.

Debbie er her desværre ikke mere. Lige som jeg synes, hun var i stor fremgang, skete noget. Lige i dagene op til St. Bededag fik jeg en fornemmelse af, at noget var helt forkert. Synes hun var blevet helt utrolig afhængig af mig, og virkede forvirret når hun skulle have sin medicin. Men virkede slet ikke til at f.eks. have smerte. På gåture var hun fint fungerende, fordi naboen gik med hende og jeg med de 3 andre. Hun var under konstant OBS og så gik det op for mig, at hun havde problemer med synet. St. Bededag fik jeg telefonisk kontakt til en øjenspecialist til undersøgelse. Og desværre, nethindeløsning på begge øjne. Hun var blevet helt blind. Tog hende med hjem og hyggede i weekenden, og kom tilbage mandag til aflivning. Nu var nok, nok. Så surt når hunden viser stor livsglæde, men det næste halve år ville gå med blodprøver og justering af medicin. Magtede ikke at hun skulle transporteres rundt til dette, uden at kunne se hvor hun var. Ved aflivning var en anden kommende øjendyrlæge lige ind over , for øjenundersøgelse med samme resultat. Så Debbies øjne er sendt på Riget, hvor specialisterne findes. Og en urne mere i huset. Det har været slemt, for den 3 de hund på under 2 år. En forfærdelig tanke, at ældste nu er over 11 1/2 år. Min fremtidige frygt bliver at beskytte de stadig levende mod de franske hjerteorm. Mit humør har været totalt i bund, men nu vil jeg bruge lidt tid på mit nye barnebarn, født den 1 ste april.

Bliver glad for at læse denne opdatering. Har ikke fulgt med et par uger, da jeg desværre har mistet en hund. På mange måder har min egen cockerhan lidt af det samme opkørthed som Heyk. F.eks så det viser sig som, f.eks at han næsten aldrig sover så tungt som almindelige hunde. Jeg ville også fjerne bolden, den gør disse jagthunde til boldidioter. Freddys mormor Molly fik trænet min gamle mor til boldkaster. Når min mor ikke orkede mere, gik Molly op på terrassen, slap bolden på første trin, så den trille ned og hentede den så igen.

Ved et blandingskuld med ukendte bedsteforældre vil voksenudseende være et gæt.

Min elskede Victor fik pludselig epilepsianfald i 6-7 års alderen. De startede efter et overfald begået af en stor schæferhan, der ruskede ham voldsomt. Anfaldene kom om natten med ca. 2 mdr´s mellemrum. Dengang var diagnosen en udelukkelsesdiagnose, hvor hunden blev grundig undersøgt + diverse blodprøver. Kun én gang fik han anfald om dagen og da var min datter kommet og nok vækket hundene. Tror jeg havde nyfødte hvalpe, der skulle tilses + tæven skulle i haven og rense sig. Victor gik ud mod haven og faldt om på terrassen. Han var stadig på lange ture uden anfald. Som ca. 8 årig blev han kastreret og hurtig efter blev han anfaldsfri.

Frygtelig mange Cocker fødes med for dybe læbefolder, og de holder så huden fugtig. Så det er fugt, der gør at bakterier og svampe kan trives der. Rens med klorhexidin , tør og smør mindst 2 gange pr. dag. Hvis kenelog udgår, tror jeg apotekeren kan henvise til andet produkt mod svamp.

Du kan også bruge 1 % brintoverilte, hvis der ikke er hul i huden. Det vil sige at den 3% så skal fortyndes op til tredobbelt volume. Efter en forsigtig aftørring smøres med en svampesalve. Jeg bruger Kenalog Comp.med Mycostatin-ceme, men har hørt at det udgør af produktion. Hold din Cocker helt korthåret ved læbefolder med klip og tør fugt væk, når du ser den drikke.

Debbie er lidt mere med nu. Sådan i hundeflokken. Tænk at man bliver glad , når de andre gøer i haven og hun også deltager. Hun har stadig blodmangel og nu vist problemer med lever eller nyre+ det med bugspøt+ skjoldbugskirtel. Hun er nu med på små ture og ind i mellem også lidt løs. En dag var der svaner ved vort vandkanal og hun reagerede, som hun gerne ville springe i. Hun er rædmager nu, har tabt mindst 2 kg. Dyrlæge Willesen??? fra Uni fortalte på seminar om færdigbehandlede hunde, som ejer lige havde fået udskrevet, som faldt døde om hjemme, fordi ejer af glæde legede lidt pind eller bold med dem. Det var så hunde der var indlagt pga hjerteorm og bivirkninger.

Birgitte. I øjeblikket bliver Debbie behandlet med Panacur i 20 dage og på en tidspunkt skal hun netop vist overgå til forebyggende behandling livsvarig med Avocate. Tror hun bedre tåler panacuren. Hun får masser af støttende medicin, ikke kun binyrebark. Desværre er hendes sygesikringsmaxbeløb nok nået nu. Vil tro at dyrlæger, indlæggelser, behandling, medicin og specielfoder er lig 30.000 kr nu. For mig er dette et helvede, for hun skal holdes i ro uden ophidselse, hvilket vil sige at de andre hunde bliver luftes og aktiveret for lidt. Debbie har jo aldrig prøvet at være alene hjemme. Den ormespecialist på KVL -UNI har holdt et foredrag på min dyrlægeklinik og kunne berette, at nogle hunde, der nylig var udskrevet efter overlevelse og endt behandling, var faldet døde om, fordi ejer i glæde havde kaste lidt bold eller pinde få gange i egen have..

I får lige et foto af Debbie, fra hun havde hvalpe.

I oktober begynde Freddy og hoste lidt, og ugen efter hans mor Debbie. Min 11 1/2 årig gamle tæve hostede også ind i mellem. Jeg troede de trods at være nyvaccinerede havde fået kennelhoste. Men så begyndte de at hoste store slimklumper op. Gik til Dr dyr og der havde Debbie let forhøjet temperatur og lidt mislyd på lunger. På røntgen lidt skygger. Hun kom straks på penicillin, hvorefter vi samlede fæces og tog blodprøver. Kun Debbie var positiv for fransk hjerteorm. Alle 4 hunde blev ugenlig behandlet med Milbemax og hver gang blev Debbie utrolig svag og virkelig syg. Under behandling skal hundene holdes i ro, ingen ophidsende eller vilde springture. Så holdt vi pause resten af dec og jan og begyndte lidt genoptræning af kondi. I feb. fik alle igen behandling med Milbemax og så skulle der efterfølgende igen samles fæces. Det nåede vi ikke, for Debbie blev pludselig meget svag med 40,8 i temperatur. Kom i drop hos egen dyrlæge, der havde svært ved at få temperaturen ned, og efterfølgende overført til København Dyrehospital til videre behandling. Hun fik straks en blodtransfusion og de fik taget alle typer af blodprøver. Diagnosen blev desværre AIHA, en autoimmun reaktion, hvor de hvide blodlegemer slår de røde ihjel, med anæmi til følge. Efter lidt bedring og masser af kontrolprøver kom hun så hjem og så ringer de , at hun stadig er positiv for den franske hjerteorm. Ny ormekur og masser af støttende medicin, da hun nu har afvigende tal for bugspøtkirtel og også skjoldbugskirtel. De fortæller at spaniel er overrepræsenteret med AIHA. Og at behandling , blodprøver og justering af medicin tager omkring et år, hvis hunden kan overleve. Det skal siges at hun er glad nu, bliver ikke syg af ormemidlet, men er dog træt. Hun har tabt omkring 2 kg, trods fodring 4 gange daglig, da hun kun må få fedtfattig I/D low fat. En hård og meget dyr omgang, og vor have er nu nok inficeret med denne snylter. Alle typer snegle er mellemvært for denne orm. Så vi skal nok i livslang behandling, da mine hunde æder meget grønt. Til orientering bor vi 2630 Taastrup og er ikke de eneste, der har fået denne fransk farlige hjerteorm.

Vil lige sige, at han stambogsmæssig er ren engelsk klassisk cocker uden Ft linier i. Bare så det er på plads.

Jeg har netop konstateret at det er den tæve , jeg tænkte på, der er moderen. En for mig atypisk unghund, da jeg mødte hende. Meget tilbagetrukket uden ønske om kontakt med fremmede. Men for mig at se var ejerne helt OK, også husets anden hund. Tror bare ikke de kunne se at deres tæve var atypisk for racen. Langt tilbage i linierne ligger der hanhunde, man, hvis de levede i dag ville gå langt udenom. Fordi de kunne lave de såkaldte vrede cockerer, der reagere meget udadvendt, hvis noget ikke passede dem. Og et par af disse meget kendte hanhunde gav desværre også en overhyppighed af HD videre. Hanhunden kan jeg ikke huske, har helt sikkert mødt ham, men den kennel havde mange hunde. Jeg kan ikke forestille mig, at kuldet ikke skulle være passet til UG hos opdrætter.. Dette bare til info.

Jeg har hentet flere hvalpe fra Grækenland i Kastrup, som jeg kun skulle være plejemor for. De allerfleste var ikke voldsom påvirket af flyveturen og faldt hurtigt ned , når de lige fik tullet rundt i haven med mine egne hunde. De allerfleste har været omkring 12 uger gamle. Men nogle der rejser alene kan da klart få et chok. Men jeg tænker på, om du ikke har været uheldig med dens aner, altså at dette er noget , der ligger til dens linier. Husker kun én , der i de år har lavet kuld, og bor i Glostrup, og hvis den tæve er moderen, så kunne det være en forklaring. Denne tæve havde i mine øjne et atypisk sensibelt væsen, og for mig ikke en racerelateret adfærd. Men hun var højtelsket og ejer kendte nok ikke så meget til racens gennemsnit. Husker ikke, hvem faderen til kuldet var. Jeg tror på ingen måde , det er din skyld. Der findes virkelig stadig cockere, der faldet sådan ud, også fra forældredyr, der er meget psykisk stabile. Du må gerne sende mig hans stambogsnummer, så vil jeg kigge på anerne. Om det er nogle jeg kender. Men sendt i privat besked. Jeg har været i Spanielklubben fra ca.1990. Jeg ville uden at have set ham tro, at sporarbejde et par gange om ugen kunne hjælpe ham med koncentration. Men venter spændt på, at du besvarer de gode spørgsmål, som Ninjamor har efterspurgt.