Hund og mennesker... hjælp ønskes..

[BassilBerner]

Bassil er jo desværre bange for mennesker han ikke kender - altså gående fra ekstremt reserveret og tilbageholdende til ekstremt gøende.

 

Hvis vi får gæster, sniger han sig rundt langs væggene, finder ingen ro nogen steder.

 

Kropssproget viser en duknakket holdning og halen er lav/under maven.

 

Udendørs viser det sig ved at han gør helt vildt (også af mennesker der bare står i deres egen have), og faktisk fremturer en smule - jeg skriver en smule, da han indtil videre ikke ender fremme hos personen, men et par meter væk. Hvis de går fremad mod ham, forsøger han at stikke af - bakker væk - men stadig gøende. Han vil dog gerne lige forsøge at snuse dem 'bagfra', når de bare går videre.

 

Hvis jeg forsøger at gå ind foran ham - for ligesom at vise at jeg har styr over det, er han hurtigt rundt om mig igen.

 

Jeg kan godt få ham med mig videre - han skal dog lige give et par vrouff's med på vejen.

 

Hjemme i haven, kan vi ikke tale over hegnet med naboer osv, uden at han står og gør og gør hele tiden (4 m væk).

 

Da han jo altså er en stor krabat, ville jeg gerne ændre denne adfærd, da 90% jo altså bliver bange for ham og jeg selv godt kan se at min: Han gør ikke noget, han larmer bare.. ikke længere holder.

 

Så hvis nogen har en alt fra 'god' til 'fremragende' ide, vil jeg blive glad for hjælp.

 

Jeg ved godt at han nok aldrig bliver den mest menneske-glade hund i verden, men hvis han blot kunne få nok selvsikkerhed til bare at ignorere dem, ville vi jo være nået langt.

[BassilBerner]

Slet ingen bud?

[Aslan]

Jeg er på vej ud af døren så det bliver kort

 

 

Har i prøvet at gæsterne giver ham godbider og så lader ham værer?

Evt ligger en på gulvet og sætter sig ovver i sofaen?

 

Samme med naboerne at de kaster godbider INDEN han begynder at gø vel at mærke

[BassilBerner]

Jeg er på vej ud af døren så det bliver kort

 

 

Har i prøvet at gæsterne giver ham godbider og så lader ham værer?

Evt ligger en på gulvet og sætter sig ovver i sofaen?

 

Samme med naboerne at de kaster godbider INDEN han begynder at gø vel at mærke

 

Han tager ikke imod godbidder, desværre. og den med at smide nogle på gulvet og bare ignorere ham, har vi også prøvet.

 

og :blink: - hvis naboerne skal kaste inden han gør - så skal de dælme kaste langt.

 

Han gør jo af dem, bare de går forbi (prøver selvfølgelig at stoppe ham inden, men det kræver at jeg opdager dem først..)

 

Men hvis de så stopper op og snakker, så går han fuldstændig i gø-monster-mode..

 

Det samme med dem vi møder på gåture - det eskalerer hvis jeg taler med dem..

[Petrine]

Hvad hvis fremmede lægger sig ned og kigger ned i jorden? Det brugte jeg i starten, da Petrine var skrækslagen for fremmede, de var stadig lidt farlige, men efterhånden var de så sære, at hun måtte sniffe lidt til dem.

[Gæst MariePylaia]

Jeg har lige et nogle spørgsmål for at kunne forstå situationen bedre:

 

Hvor gammel er Bassil?

Har du haft ham fra hvalp?

Er han blevet socialiseret med mennesker som lille?

Har han haft dårlige oplevelser med mennesker? Hvilke?

 

 

 

Du skriver at han er gået fra ekstremt reserveret, til nu at være bange.

Hvornår/hvordan/hvorfor skete dette skift, fra skidt til værre?

Berner Sennen er jo kendt for at være reserveret overfor nye mennesker til at starte med, men en velsocialiseret hund bør tø op efter lidt tid, og som minimum kunne slappe af ved andre menneskers tilstedeværelse. Det lyder langt fra normalt, og slet ikke optimalt - for ejer, men selvfølgelig heller ikke for stakkels Bassil.

[BassilBerner]

Edit: svar på Petrines indlæg -glemte at citere:

 

Den har jeg kun prøvet med min søn (han er 195 høj og maaaajet farlig, synes Bassil..) - han lagde sig dog ned på ryggen, men ignorerede ham.. han turde så godt snuse til hans fødder (wonder why :slem:)..Det var dog indendørs..

 

Min søn har han dog accepteret, efter han og kæresten har passet ham herhjemme nogle gange (så er man tvunget eller hva? :slem:) - der går dog stadig lidt tid før han nærmer sig frivilligt.. :hmm:

 

Selv personer der sætter sig på hug, med siden til (ingen kiggeri eller smilen) tør han ikke gå til..

[Petrine]

han lagde sig dog ned på ryggen, men ignorerede ham.. han turde så godt snuse til hans fødder (wonder why :slem:)..Det var dog indendørs..

 

Du må finde nogle fremmede og få dem til at lægge sig udendørs, ved ikke om det gør forskel, men med ansigtet nedad (muligvis nemmere at overtale folk til med lille Petrine end store Bassil )

[Zaz-zaz]

Den har jeg kun prøvet med min søn (han er 195 høj og maaaajet farlig, synes Bassil..) - han lagde sig dog ned på ryggen, men ignorerede ham.. han turde så godt snuse til hans fødder (wonder why :slem:)..Det var dog indendørs..

 

Min søn har han dog accepteret, efter han og kæresten har passet ham herhjemme nogle gange (så er man tvunget eller hva? :slem:) - der går dog stadig lidt tid før han nærmer sig frivilligt.. :hmm:

 

Selv personer der sætter sig på hug, med siden til (ingen kiggeri eller smilen) tør han ikke gå til..

 

Går du til træning med ham ? Ellers kan ringtræning varmt anbefales (tæt omgang med fremmede mennesker og hunde). Vores Bernerhan skriger heller ikke af begejstring over fremmede, men fordi vi trasker så meget til træning med ham, har han vænnet sig til at de findes, de der fremmede, og skal accepters.

[Gæst Ninjamor]

Jeg synes, at Bassils problem er så stort, at der skal professionel hjælp til.

 

En dygtig adfærdsbehandler kan liægge lige præcis det rette træningsprogarm for ham så han får tillid før han får selvtillid - og vedkommende kan se på det hele, inklusive din eventuelle medvirken til adfærden, med friske øjne.

[BassilBerner]

Jeg har lige et nogle spørgsmål for at kunne forstå situationen bedre:

 

Hvor gammel er Bassil?

Har du haft ham fra hvalp?

Er han blevet socialiseret med mennesker som lille?

Har han haft dårlige oplevelser med mennesker? Hvilke?

 

 

 

Du skriver at han er gået fra ekstremt reserveret, til nu at være bange.

Hvornår/hvordan/hvorfor skete dette skift, fra skidt til værre?

Berner Sennen er jo kendt for at være reserveret overfor nye mennesker til at starte med, men en velsocialiseret hund bør tø op efter lidt tid, og som minimum kunne slappe af ved andre menneskers tilstedeværelse. Det lyder langt fra normalt, og slet ikke optimalt - for ejer, men selvfølgelig heller ikke for stakkels Bassil.

 

Bassil er lige blevet 1 år

 

Vi har haft ham fra han var 4½ måned

 

Da vi besøgte ham hos opdrætter virkede han ikke bange for os - hans hunde-far og hunde-mor var der jo også..

 

Desværre ved jeg ikke hvordan hans socialisering udenfor hjemmet har været - dog boede de langt ude på landet og jeg tror ikke han har været 'med' ude i samfundet som sådan. Store forsamlinger af mennesker er helt tosset - han gør og gør.. ikke som at gø interesseret, men mere stressen op..

 

 

Nu var min beskrivelse: Fra ekstremt reserveret til meget højlydt (og bange) en beskrivelse af hvordan han kan opføre sig - altså ikke at han i starten var det ene og nu det andet - sorry - hvis det gav lidt forvirring.

Så der har ikke været noget skifte, han er bare mere bange nogen gange end andre..

 

Jeg vil ikke sige at han ikke 'tør op' - men gæster kan ikke røre ham osv.. det har de egentlig aldrig kunnet, han er altid smuttet væk.. Han går heller ikke ud og lægger sig ret længe af gangen og han SOVER I HVERT FALD IKKE!.. han er meget 'alert' hele tiden.

 

Det er nu heller ikke så meget for min skyld - eller andre menneskers skyld - men absolut mest for hunden. Jeg vil gerne lære ham at mennesker ikke er farlige sådan pr. definition.

[BassilBerner]

Går du til træning med ham ? Ellers kan ringtræning varmt anbefales (tæt omgang med fremmede mennesker og hunde). Vores Bernerhan skriger heller ikke af begejstring over fremmede, men fordi vi trasker så meget til træning med ham, har han vænnet sig til at de findes, de der fremmede, og skal accepters.

 

Nej - vi træner ikke lige for tiden. mest fordi jeg/vi har så forbandet travlt.

 

Jeg ville også bare være glad hvis han bare 'accepterer' deres tilstedeværelse - alternativt holder op med at gø, når jeg fortæller ham at det her har 'vi' styr på..

 

Vil jo heller ikke have en + 50 kg hund, der hopper op ad folk, vel.. :slem:

[Gæst MariePylaia]

Et spørgsmål mere.. Har I flere hunde end Bassil? Hvor tit/hvordan har han omgang med andre hunde?

 

Det lyder som et rigtigt stort problem Bassil har, og jeg tænker - uden at have hørt svar på min spørgsmål endnu - at en dygtig hundeadfærdsbehandler ville kunne hjælpe jer langt mere, end os herinde, der jo ikke kender/kan se ham.

Jeg ville endda også skynde mig at få fundet en god adfærdbehandler, da jo længere han har det sådan her - jo mere forstærkes det.

 

Er det noget du har overvejet?

 

EDIT: Nu har jeg læst dine svar - tak! Jeg synes helt sikkert kun det kan gå for langsomt med at få noget professionel hjælp til jeres skønne Bassil.

[BassilBerner]

Et spørgsmål mere.. Har I flere hunde end Bassil? Hvor tit/hvordan har han omgang med andre hunde?

 

Det lyder som et rigtigt stort problem Bassil har, og jeg tænker - uden at have hørt svar på min spørgsmål endnu - at en dygtig hundeadfærdsbehandler ville kunne hjælpe jer langt mere, end os herinde, der jo ikke kender/kan se ham.

Jeg ville endda også skynde mig at få fundet en god adfærdbehandler, da jo længere han har det sådan her - jo mere forstærkes det.

 

Er det noget du har overvejet?

 

Nej - vi har ikke andre hunde end Bassil. Han har jævnligt omgang med andre hunde - 4-5 gange om ugen.. Han har absolut ingen problemer med hundene - dem elsker han, så meget at han kan trække mig afsted hvis det er glat eller fedtet..

 

Nogle af hundeejerne får endda lov at give ham godbidder, og enkelte at nusse ham lidt også.. men dem ser han jo også rimeligt tit.

 

Har da overvejet en behandler, men ved jo også hvilket besvær det er, at overtale kæresten til 'sådan noget' - han er jo den gammeldags type

[BassilBerner]

Jeg synes, at Bassils problem er så stort, at der skal professionel hjælp til.

 

En dygtig adfærdsbehandler kan liægge lige præcis det rette træningsprogarm for ham så han får tillid før han får selvtillid - og vedkommende kan se på det hele, inklusive din eventuelle medvirken til adfærden, med friske øjne.

 

Jeg har overvejet det - både behandler og om jeg/vi gør noget forkert i de her tilfælde.

[Gæst MariePylaia]

Nej - vi har ikke andre hunde end Bassil. Han har jævnligt omgang med andre hunde - 4-5 gange om ugen.. Han har absolut ingen problemer med hundene - dem elsker han, så meget at han kan trække mig afsted hvis det er glat eller fedtet..

 

Nogle af hundeejerne får endda lov at give ham godbidder, og enkelte at nusse ham lidt også.. men dem ser han jo også rimeligt tit.

 

Har da overvejet en behandler, men ved jo også hvilket besvær det er, at overtale kæresten til 'sådan noget' - han er jo den gammeldags type

 

Det lyder godt! Samvær med andre hunde, kan gøre meget for en hund, der har problemer i andre retninger. Omend det ikke er nok..

 

Jeg kan godt forstå din problemstilling mht. til din kæreste - men din kæreste kan vel også se problemerne med Bassil, og ønsker vel også en mere harmonisk hund?

 

Jeg håber ikke du synes jeg er for skarp, men jeg synes du bør sætte din hund først i dette tilfælde. Det lyder som om Bassil har gevaldigt brug for hjælp og han kan ikke løse det selv. Og du er jo hans ejer, og bør derfor gøre alt hvad der står i din magt for at hjælpe ham. Kan du følge mig?

[BassilBerner]

Det lyder godt! Samvær med andre hunde, kan gøre meget for en hund, der har problemer i andre retninger. Omend det ikke er nok..

 

Jeg kan godt forstå din problemstilling mht. til din kæreste - men din kæreste kan vel også se problemerne med Bassil, og ønsker vel også en mere harmonisk hund?

 

Jeg håber ikke du synes jeg er for skarp, men jeg synes du bør sætte din hund først i dette tilfælde. Det lyder som om Bassil har gevaldigt brug for hjælp og han kan ikke løse det selv. Og du er jo hans ejer, og bør derfor gøre alt hvad der står i din magt for at hjælpe ham. Kan du følge mig?

 

Jamen jeg er helt enig - han kan ikke selv løse det og derfor er det mit/vores ansvar.

 

Kommer dog lige til at tænke på de par gange hvor min far har besøgt os.

 

Min far er typen - både mht. børn og hunde - som mener at de kommer når de er klar.

 

Han har været her to gange - begge gange over en forlænget weekend - med ½ år imellem.

 

Begge gange har han ignoreret hunden fra 1. minut og efter ca. 1 times tid har det fjogede kræ siddet og læææænet sig op af ham og vil nusses

 

Så det er ikke 'alle'

[Gæst MariePylaia]

Jamen jeg er helt enig - han kan ikke selv løse det og derfor er det mit/vores ansvar.

 

Kommer dog lige til at tænke på de par gange hvor min far har besøgt os.

 

Min far er typen - både mht. børn og hunde - som mener at de kommer når de er klar.

 

Han har været her to gange - begge gange over en forlænget weekend - med ½ år imellem.

 

Begge gange har han ignoreret hunden fra 1. minut og efter ca. 1 times tid har det fjogede kræ siddet og læææænet sig op af ham og vil nusses

 

Så det er ikke 'alle'

 

Præcis. :5up:

 

Der er jo nogen der bare har en uforklarlig appel som en hund ikke kan modstå. Jeg kender en hund der er angst for alle fremmede mennesker, og på et tidspunkt kom min søster forbi, og vupti. Der var total kontakt, og vilje til at mødes, fra hundens side af. Så det sker (heldigvis) en gang i mellem, disse særlige tilfælde, og det er jo super godt. Men det betyder (desværre) ikke at problemet ellers ikke er lige stort.

 

Hvor i landet bor I? Du kunne jo ringe og snakke med en behandler først og fremmest. Er sikker på der er mange herinde der gerne vil byde ind med gode bud på en dygtig adfærdsbehandler.

[BassilBerner]

Præcis. :5up:

 

Der er jo nogen der bare har en uforklarlig appel som en hund ikke kan modstå. Jeg kender en hund der er angst for alle fremmede mennesker, og på et tidspunkt kom min søster forbi, og vupti. Der var total kontakt, og vilje til at mødes, fra hundens side af. Så det sker (heldigvis) en gang i mellem, disse særlige tilfælde, og det er jo super godt. Men det betyder (desværre) ikke at problemet ellers ikke er lige stort.

 

Hvor i landet bor I? Du kunne jo ringe og snakke med en behandler først og fremmest. Er sikker på der er mange herinde der gerne vil byde ind med gode bud på en dygtig adfærdsbehandler.

 

Som skrevet står: Vi bor i Dragør - altså nær hovedstaden.. og Ninjamor har jo et godt ry herinde

[Gæst MariePylaia]

Som skrevet står: Vi bor i Dragør - altså nær hovedstaden.. og Ninjamor har jo et godt ry herinde

 

Jeg er ikke så hurtig

 

Det lyder godt - det gode ry er også nået hen til mig, det lyder som en rigtig god idé!

[Zaz-zaz]

Nej - vi træner ikke lige for tiden. mest fordi jeg/vi har så forbandet travlt.

 

Jeg ville også bare være glad hvis han bare 'accepterer' deres tilstedeværelse - alternativt holder op med at gø, når jeg fortæller ham at det her har 'vi' styr på..

 

Vil jo heller ikke have en + 50 kg hund, der hopper op ad folk, vel.. :slem:

 

Jeg TROR at det er en fejl ikke at komme ud til træning med ham. Jeg VED det ikke. Jeg har bare set en del Berner-hanner, der har det der ultra reserverede over sig, men som har lært at omgås folk og kræ, hvis de kommer ud blandt andre, men-men-men har I ikke tid, så har I ikke tid. Så er en adfærdsbehandler måske en mulighed ?!?

[Gæst The dogfather]

Nu er dragør desværre lidt langt væk, ellers havde jeg gerne kommet og smidt mig på jorden, så han kunne snuse til mig...hehe...men kan godt være der skal lidt mere til...

[FOX]

Jeg smider mig gerne i jorden for Bassil altså hvis jeg ikke er for "kendt" for ham :blink:

 

Da Sookie var mest sky fik jeg det råd, at besøgende skulle på ingen måde prøve at tage kontakt til hende, ej heller sætte sig på hug eller række hånden frem med godbidder. Hun skulle komme helt af sig selv, og hvis hun ikke gjorde det var det helt ok. Vi har nu haft hende i godt 3 år - og nu kan hun omgås mennesker (men det har du jo selv set til træning) hun er blevet mere nysgerrig og bedst af alt efter hun er startet til klikkertræning har hun fået 50% mere selvtillid

[BassilBerner]

Jeg TROR at det er en fejl ikke at komme ud til træning med ham. Jeg VED det ikke. Jeg har bare set en del Berner-hanner, der har det der ultra reserverede over sig, men som har lært at omgås folk og kræ, hvis de kommer ud blandt andre, men-men-men har I ikke tid, så har I ikke tid. Så er en adfærdsbehandler måske en mulighed ?!?

 

Faktisk sad jeg i aftes og havde nøjagtig samme tanke, vi må ud og få gang i noget træning.

 

Også fordi jeg jo heller ikke er så flink igen til at træne ham herhjemme sådan rigtigt. :damn:

 

Jeg skal jo have skabt noget bånd/tillid imellem os, så han VED at JEG har styr på det - der er ingen tvivl om at det er der 'hunden ligger begravet' - han tvivler på mig, og det må jeg gøre noget ved.

[BassilBerner]

Bare lige lidt info:

 

Vi har anlægsgartnere i denne uge og jeg arbejder hjemme idag.

 

De har været her siden kl. 8 og Bassil gav dem da lige et par fnyse-vroufs da de kom.

 

De første par timer holdt han øje med dem ud gennem vinduet, ikke hyperagtigt, bare sådan; Gad vide hvad de laver derude i MIN HAVE - agtigt.

 

Jeg holder mig til at arbejde, (stryge tøj, men fortæl det ikke til nogen - man kan jo ligeså godt blive betalt for det? :slem:) gøre som jeg plejer, uden at 'ænse' dem ude i haven.

 

De sidste par timer har han ligget fladt på gulvet i køkkenet og reagerer faktisk ikke medmindre de 'rammer' huset med nogle redskaber. De kører med en bobcat og graver, samt en motoriseret trillebør, som startes og stoppes on-off. Men han løfter kun lige hovedet når de skraber på huset.

 

DET ER FAKTISK HELT VILDT POSITIVT DET HER.. :klap::banan:

 

Nu tænker jeg så: Var det virkelig så givende at jeg trænede ham herinde i aftes i en halv times tid, samt at jeg virkelig vold-ignorerer dem udenfor (og hunden)?

 

Vil lige sige at de er instrueret i IKKE bare at gå ind (toiletbesøg osv.) men de ringer på eller signalerer til mig igennem vinduet (de banker ikke på ruden..)