Bliver den hund da aldrig voksen?

[Adele]

Altså, den hund er mig et mysterium nogle gange.

De sidste uger har han været skøn at gå tur med! Jeg har haft ham fri i parken så godt som hver dag og kastet med bold, og han er kommet tilbage til mig hver gang. Og det til trods for at der til tider har været en halv børnehave derovre, og lign. Han har bare været så dygtig!

I dag på gåturen gik vi over i parken som sædvanligt, jeg viste ham bolden og så slap jeg ham fri. Og lige da jeg havde klikket snoren af, så spurtede han bare i fuld fart over mod noget buskads et godt stykke derfra, og var helt ligeglad med mig. Han kom først tilbage da jeg havde gemt så han ikke kunne se mig Heldigvis var der ikke et øje, men jeg blev ærligt talt skidebange for, at han kunne finde på at løbe videre og ud på vejen, som ikke var så langt derfra.

Den dér med at stikke af fra mig og først komme tilbage når jeg gemmer mig, den lavede han hver gang han fik chancen, omkring slutningen af sidste år til starten af i år (Og derfor var han selvfølgelig i snor, i den periode). Men nu var det jo lige holdt op...

Han fylder to år på fredag, så det må da efterhånden være sidste udkald, hvis det er teenage-fjollerier.

 

Er der nogen af jer med voksne hunde der kan fortælle, om de også har nogle svippere på den måde, nogle gange?

Jeg føler bare ikke at det er fedt at have ham fri, hvis jeg ikke kan stole på at han ikke stikker af

[Adele]

Slet ingen?

[LiseLyholm&Ronja]

Uha, den der oplever jeg tit! Med min voksne fornuftige hund!

 

Nogen dage er hun bare super, kommer når jeg kalder, går pænt ved siden af mig, tager selv kontakt osv.

 

Andre dage er hun bare helt væk, trækker i snoren, kommer ikke når jeg kalder og ænser slet ikke at jeg er tilstede.

 

Tror det er meget almindeligt.

 

Tænk på det som en dag i skolen, har du ikke også dage hvor du bare ikke orker at lave noget, og bare snakker og er ukoncentreret? Og andre dage hvor du bare er helt inde i tingene og koncentrere dig helt?

 

 

Jeg plejer bare at løbe den modsatte vej hun løber, det plejer at hjælpe

[Adele]

Uha, den der oplever jeg tit! Med min voksne fornuftige hund!

 

Nogen dage er hun bare super, kommer når jeg kalder, går pænt ved siden af mig, tager selv kontakt osv.

 

Andre dage er hun bare helt væk, trækker i snoren, kommer ikke når jeg kalder og ænser slet ikke at jeg er tilstede.

 

Tror det er meget almindeligt.

 

Tænk på det som en dag i skolen, har du ikke også dage hvor du bare ikke orker at lave noget, og bare snakker og er ukoncentreret? Og andre dage hvor du bare er helt inde i tingene og koncentrere dig helt?

 

 

Jeg plejer bare at løbe den modsatte vej hun løber, det plejer at hjælpe

 

Tak for hjælpen!

 

Jo, har også selv tænk det lidt sådan. Og havde han bare været normalt døv, så kunne jeg jo gå hen og hente ham. Men jeg har simpelthen ikke nerver til, når han bare spurter afsted. Han var virkelig langt væk i dag

[LiseLyholm&Ronja]

Tak for hjælpen!

 

Jo, har også selv tænk det lidt sådan. Og havde han bare været normalt døv, så kunne jeg jo gå hen og hente ham. Men jeg har simpelthen ikke nerver til, når han bare spurter afsted. Han var virkelig langt væk i dag

 

Kender det godt, så banker hjertet ekstra hårdt!

[Adele]

Kender det godt, så banker hjertet ekstra hårdt!

 

Ja, fik det helt dårligt

[LiseLyholm&Ronja]

Ja, fik det helt dårligt

 

Det er så ubehageligt...

[stellz]

kender det godt. vi plejer også enten at gemme os eller løbe den modsatte vej, det plejer at virke her. mest den med at løbe modsat vej

[Gæst Maustique]

Da Nura var i lømmelalderen benyttede jeg mig også rigtig meget af det med at løbe i den modsatte retning og så gemme mig.. Og gøre det ordentligt (hunden tror jeg går næsten lige så meget i panik når hun opdagede at jeg var væk - og så var vi ligesom even )

 

Nu skal jeg af og til liiiige minde hende om at hun ikke skal alt for langt foran mig når vi går tur... Det gør jeg ved enten at finde noget MEEEGET interessant på jorden eller ved simpelthen at dreje ned af en sidevej hun ikke ser med et hurtigt "HER - Nura"... Nok derfor har jeg en hund der konstant kigger sig bagud for at tjekke at jeg nu også er der når vi går, hehe...

[stellz]

Da Nura var i lømmelalderen benyttede jeg mig også rigtig meget af det med at løbe i den modsatte retning og så gemme mig.. Og gøre det ordentligt (hunden tror jeg går næsten lige så meget i panik når hun opdagede at jeg var væk - og så var vi ligesom even )

 

Nu skal jeg af og til liiiige minde hende om at hun ikke skal alt for langt foran mig når vi går tur... Det gør jeg ved enten at finde noget MEEEGET interessant på jorden eller ved simpelthen at dreje ned af en sidevej hun ikke ser med et hurtigt "HER - Nura"... Nok derfor har jeg en hund der konstant kigger sig bagud for at tjekke at jeg nu også er der når vi går, hehe...

 

Det er det samme her, og det virker Akira tjekker også hele tiden hvor vi er, og om vi har planer om at gå en anden vej end hende Vi har så også lært hende: Til højre, til venstre og ligeud, så det kan vi også bare sige, inden vi går ned af en anden vej. (gir det mening??)