Overvejer den kemiske kasteration

[Aslan]

Til Aslans forsvar vil jeg sige at han er blevet SÅÅÅÅÅ meget bedre til at håndtere løbtider.

 

Nu kan han sove både dag og nat. Han går ikke rundt og er urolig.

 

Men der er åbenbart noget løbsk i nærheden IGEN (ved altså ikke lige hvor det er) for nu spiser aslan ikke længere, og står og snuser ude ved lågen.

 

Men hvordan var det med den kemiske?

Den varede 6 mdr ca?

 

Synes jeg læste noget om at den virkning den kemiske havde, ikke altid var lig med den rigtige kasteration, er det korrekt?

 

 

 

 

Hvordan ter en hund der er FOR USIKKER til at blive kastereret?

[Gæst Miss_menelli]

Ved ikke helt hvad jeg synes om virkningen af den kemiske.

 

Den havde en ret fin effekt på Bamse og hans hysteri omkring løbetidsdamerne, så vi opdagede faktisk først meget sent, at han reagere voldsomt på dem alligevel.

Tror faktisk jeg nåede at få pralet herinde om, at han var SÅÅÅÅ god til at ignorere de dejlige dufte og vi slet ingen problemer havde med det :stupid:

Jeg blev klogere!

 

Men resten af hans adfærd er helt, helt anderledes efter han fik fjernet dingleværket, end det var med den kemiske.

 

Han er jo en ret usikker hund, der bestemt mener at angreb er det bedste forsvar - Og den kemiske forstærkede kun angsten og den dårlige adfærd, så der skulle meget, meget lidt til, før han reagerede negativt, på trods af træning, træning og atter træning.

Det var små ting der skulle til, for at forværre hans adfærd og det var ligesom om, at han tog tingene mere til sig, end før.

Vi kom i hvertfald ingen vegne med træningen i de 6 mdr. den kemiske virkede

 

Den rigtige kastrering derimod.... Uha...

Har fået en helt anden hund.

Angsten er i den grad på vej væk.

Han er til at styre i nærheden af andre hunde på gåturerne nu, han er pludselig begyndt at kunne lide ALLE mennesker, han gør' mindre og er det er helt vildt så tillidsfuld han er ved at blive.

 

Indtil nu har han gået sammen med Kaia der er i løbetid uden at reagere på det.

Først nu hvor hun er højløbsk og stikker bagdelen i hovedet på ham, prøver han på at humpe hende - Men han spiser fint og han stresser ikke helt vildt over ikke at få lov - der kunne den kemiske alligevel ikke helt være med

 

Og alt det er jo stik modsat det jeg ellers fik at vide, om usikre hunde og kastrering.

 

Jeg havde ellers opgivet at komme længere med hans usikkerhed, for vi havde virkelig ramt en mur.

Men nu går det bare så stærkt fremad...

 

Men om Bamse bare er et særtilfælde aner jeg virkelig ikke...

 

Men det var i hvertfald vores erfaring med både kemisk og rigtig kastration.

Redigeret Juni 16, 2010 af Miss_menelli
Stavespade

[Jane]

For os var der ingen forskel på den kemiske og den kirugiske kastration. Begge virkede efter hensigten, nemelig mindre interresse for løbske tæver og det er det vi har fået.

 

Oskar er blevet mere kærlig og nærværende. Den eneste minus er øget appetit, men det var vi forberedt på.

[Aslan]

Nu har jeg surfet lidt rundt på nettet.

 

Og fundet alverdens info, bla nogle om at de kun virker i 2 mdr, en anden siger hunden kan få kræf af den.

 

Hvad koster det? Omrking en plovmand?

[Jane]

Nu har jeg surfet lidt rundt på nettet.

 

Og fundet alverdens info, bla nogle om at de kun virker i 2 mdr, en anden siger hunden kan få kræf af den.

 

Hvad koster det? Omrking en plovmand?

 

De 6 måndeder er det mest almindelige. Men for nogle kan det virke i kortere eller længere tid. Den med kræft har jeg aldrig hørt.

 

Nu må du ikke hænge mig ud, men jeg mener at huske, at det kostede ca. 1200 kr.

[Gæst Klüssendorf]

Ved ikke helt med kemisk kasteration. Men tævernes version i form af P-piller giver en merkant øget risiko for mælkekirtelkræft, så det er vi blevet advaret imod, hvorfor vi valgte at få en tæve steriliseret. For mig lyder det derfor sansynligt nok, at kemisk kasteration skulle kunne medvirke til en øget risiko for kræft, men er dog ikke 100 % sikker. Men mon ikke din dyrlæge kan fortælle det.

[Gæst Miss_menelli]

Den med kræft skulle være god nok, hvis man fortsætter brugen af det.

Vi fik i hvertfald at vide, at vi max måtte prøve det to gange, før dyrlægen ikke ville give flere sprøjter pga. risikoen for kræft.

 

Du skal ikke se den kemiske kastrering som andet end en test af, hvordan en rigtig kastrering vil påvirke Aslan.

 

Men jeg gav 600kr. for en sprøjte der virkede ca. 5 mdr.

 

Hvor lang tid den virker, hvordan den virker og hvornår den begynder at virke, er vist meget individuelt fra hund til hund, så det kan man ikke regne med.

[Jane]

Ved ikke helt med kemisk kasteration. Men tævernes version i form af P-piller giver en merkant øget risiko for mælkekirtelkræft, så det er vi blevet advaret imod, hvorfor vi valgte at få en tæve steriliseret. For mig lyder det derfor sansynligt nok, at kemisk kasteration skulle kunne medvirke til en øget risiko for kræft, men er dog ikke 100 % sikker. Men mon ikke din dyrlæge kan fortælle det.

 

Nu bliver den kemiske kastration oftest kun brugt 1 gang pr. hund, for at finde ud af om en kirugisk kastration vil være en mulighed. Men hvis den kemiske kastration bliver brugt, som p-piller og gives hvert ½ år, kan jeg også sagtens forestille mig, at der kan være en øget risiko for kræft.

[Gæst Klüssendorf]

Vi har aldrig selv prøvet en kemisk kasteration og har egentligt heller ikke overvejet det, netop pga. den øget risiko. Men jeg giver dig ret i, at der sikkert ikke er særlig stor risiko ved at prøve det en gang. Men hvis man ikke har lyst til, at hannen holder hylekoncert, hver gang der er en tæve i løbetid, hvorfor så ikke tage springet og kappe kuglerne, hvilket minsker risikoen for nogle former for kræft, frem for den kemiske, som øger risikoen ?

 

Hos os er det rent cirkus, når tæverne er i løbetid, så jeg har nu stor forståelse for, at man ikke har lyst til det show

[Gæst Klüssendorf]

Undskyld, jeg havde ikke læst den sidste linie hos TS, hvor der står, at Aslan er for usikker til at blive kastereret, inden jeg skrev sidste indlæg. Jeg har nu også, Ligesom Miss_menelli, oplevet, at hanner kan blive mere rolige og mindre nervøse af kasterationen.

[Jane]

Vi har aldrig selv prøvet en kemisk kasteration og har egentligt heller ikke overvejet det, netop pga. den øget risiko. Men jeg giver dig ret i, at der sikkert ikke er særlig stor risiko ved at prøve det en gang. Men hvis man ikke har lyst til, at hannen holder hylekoncert, hver gang der er en tæve i løbetid, hvorfor så ikke tage springet og kappe kuglerne, hvilket minsker risikoen for nogle former for kræft, frem for den kemiske, som øger risikoen ?

 

Hos os er det rent cirkus, når tæverne er i løbetid, så jeg har nu stor forståelse for, at man ikke har lyst til det show

 

Jeg tror næppe, der er nogle som prøver den kemiske kastration mere end en gang. Enten vælger man efter at have prøvet, at få sin hund kirugisk kastereret eller beholde ham indtakt.

[Petrine]

Jeg har aldrig prøvet den kemiske - men har haft god effekt på temperament, humør og sikkerhed med den kirurgiske