Dominans mellem hanner og tæver

[bernerazuro]

Nu er jeg godt i gang med at læse Alfasyndromet - spændende bog ind til videre.

 

Dog har jeg undret mig over én ting, som er skrevet i bogen:

 

"Der ser ikke ud til at være en rangorden, som går på tværs af kønnets grænser, i hvert tilfælde ikke hos hunde. Hvis det overhovedet eksisterer, er det meget sjældent. Dette vil sige, at handyr tilsyneladende ikke dominerer hund og vice versa. De uoverensstemmelser som kan opstå mellem to køn i en gruppe af hunde, handler ikke om dominans, men er forsøg på at tilrane sig mad eller andet, det vil sig konkurrence om en ressource."

 

Citat: side 49, linie 9-14

 

Da jeg var sammen med Azuro sidste sommer, mødte vi en ulvehybrid (tæve) på vores gåtur, og de prøvede altså gentagende gange at dominere hinanden - hybriden lagde ud. Det foregik ved at de "parrede" hinanden.

 

Jeg synes det modsiger Anders Hallgrens "påstand" lidt meget og undrede mig dybt over det. Jeg er klar over, at der ikke er de samme "problemer" mellem hunde af forskelligt køn i forhold til hunde af samme køn, men jeg synes da, at den oplevelse fortalte, at der også er et system mellem hanner og tæver?

 

Hvad mener I?

[Gæst Ninjamor]

Hunde som lever i flokke samt træffes i sekundære flokke (jævnlige møder med en fast hundegruppe) vil efter nogen tid sørge for at danne en flokstruktur, men for to hunde, som bare mødes og hilser på hinanden tjener det intet formål at bruge energi på at finde en struktur.

Det vil være spildt energi.

 

Velfungerende hunde (hunde som er velstimulerede og har et godt sprog) vil typisk først efter nogle dage sammen begynde at finde ud af, hvordan strukturen skal være.

 

Det du beskriver, tilskriver jeg mere ophidselse/stress i situationen end at de to ville forsøge at finde ud af et rangordensystem mellem sig.

 

Parring som decideret dominanshandling ses langt sjældnere end vi regner med. Den hund som bestiger en anden i dominansøjemed må være meget selvsikker og gør dette for at tydeliggøre sin "status" som den mest dominante.

Risikoen hunden løber er at skulle slås for handlingen og det er en stor risiko at løbe på grund af et enkelt møde.

 

Giver det mening?

[Tweesa]

Så når fx. min Dolph forsøger at hoppe på alle i hans højde, så skal jeg tilskrive det stress/ophidselse?

For han gør det rimelig konsekvent efterhånden.. Især på andre hanner

[Gæst Ninjamor]

Så når fx. min Dolph forsøger at hoppe på alle i hans højde, så skal jeg tilskrive det stress/ophidselse?

For han gør det rimelig konsekvent efterhånden.. Især på andre hanner

 

 

Jeg kender jo ikke din Dolph, han kan være i hormonubalance, men ellers stort set ja.

 

Ofte er vore hundes møder for korte, for hidsige, for få , for mange eller startes med hunde, som allerede er opkørte og så løber opkørtheden/stressen af med dem.

 

Pelle har jeg i lang tid ikke givet lov at hilse/være løs med andre hunde før efter nogen tid.

Jeg ønsker ikke, han skal starte en nærkommunikation med en anden hund i opkørthed. Det er i sådanne situationer det nemt kan gå galt.

 

Når de andre hunde og Pelle til gengæld har været sammen noget tid f.eks. ½ times tid, er der faldet så meget ro over gemytterne, at han kan få lov at hilse. Og så ser jeg rolige hundemøder, hvor jeg før så hysterisk frustration og meget stærk intensitet. Og dette kan gå begge veje.

 

Jeg tog konsekvensen netop pga. det du beskriver, ikke at Pelle ville på ryggen af den anden, men at han konsekvent mødte hunde på samme intense og opskruede facon hver gang. Og gik fra mødet tydeligt frustreret.

 

Det kunne måske give Dolph noget ro i situationen at prøve det samme?

[Tweesa]

Jeg kender jo ikke din Dolph, han kan være i hormonubalance, men ellers stort set ja.

 

Ofte er vore hundes møder for korte, for hidsige, for få , for mange eller startes med hunde, som allerede er opkørte og så løber opkørtheden/stressen af med dem.

 

Pelle har jeg i lang tid ikke givet lov at hilse/være løs med andre hunde før efter nogen tid.

Jeg ønsker ikke, han skal starte en nærkommunikation med en anden hund i opkørthed. Det er i sådanne situationer det nemt kan gå galt.

 

Når de andre hunde og Pelle til gengæld har været sammen noget tid f.eks. ½ times tid, er der faldet så meget ro over gemytterne, at han kan få lov at hilse. Og så ser jeg rolige hundemøder, hvor jeg før så hysterisk frustration og meget stærk intensitet. Og dette kan gå begge veje.

 

Jeg tog konsekvensen netop pga. det du beskriver, ikke at Pelle ville på ryggen af den anden, men at han konsekvent mødte hunde på samme intense og opskruede facon hver gang. Og gik fra mødet tydeligt frustreret.

 

Det kunne måske give Dolph noget ro i situationen at prøve det samme?

 

Det kan du måske nok have ret i ja - nu har vi heldigvis kun haft laaaange hundemøder på det sidste, men han er helt klart meget opkørt når vi fx mødes til træning ved Pia.. det kræver, som du siger, en halv time før alle er "på plads oppe i hovedet"..

 

Men det vil jeg tage med mig Tak

[bernerazuro]

Hunde som lever i flokke samt træffes i sekundære flokke (jævnlige møder med en fast hundegruppe) vil efter nogen tid sørge for at danne en flokstruktur, men for to hunde, som bare mødes og hilser på hinanden tjener det intet formål at bruge energi på at finde en struktur.

Det vil være spildt energi.

 

Velfungerende hunde (hunde som er velstimulerede og har et godt sprog) vil typisk først efter nogle dage sammen begynde at finde ud af, hvordan strukturen skal være.

 

Det du beskriver, tilskriver jeg mere ophidselse/stress i situationen end at de to ville forsøge at finde ud af et rangordensystem mellem sig.

 

Parring som decideret dominanshandling ses langt sjældnere end vi regner med. Den hund som bestiger en anden i dominansøjemed må være meget selvsikker og gør dette for at tydeliggøre sin "status" som den mest dominante.

Risikoen hunden løber er at skulle slås for handlingen og det er en stor risiko at løbe på grund af et enkelt møde.

 

Giver det mening?

 

Er desværre ikke helt med...

 

Du mener altså, modsat Hallgren, at der er rangorden mellem hanner og tæver? Men at dette blandt vefungerende hunde først etableres, når de har kendt hinanden et stykke tid, føler at de har et sammenhold, om man så må sige?

 

Det lagde jo ud med at hybridtæven hoppede op på Azuro først og bagefter hoppede han op på hende, så hun på ham, så ham på hende og så hun på ham - hun fik det sidste ord Hun virkede ingenlunde stresset eller ophidset, hun virkede velafbalanceret og rolig. Azuro kan jeg derimod godt forestille mig, har været lidt stresset/ophidset, han er altid meget ivrig/opkørt, når han møder andre hunde - men det var ikke ham der startede det.

Der var også en lille hvalp, det glemte jeg at nævne... Kan det have haft en effekt?

[kennel-lowchen]

Jeg har mange hunde der går sammen i en stor flok (både hanner og tæver sammen). Og jeg giver A.H ret. Det jeg ser er at flokken er "delt" i en hanhunde"flok" med en som leder. Og en tæve"flok" der også har en leder. Der er aldrig skærmydsler på tværs af kønnene. De kan samarbejde og lege på tværs. Men opstår der "ballade" hos tæverne blander hannerne sig aldrig. Og meget, meget sjældent ser jeg ledertæven blande sig i noget i hanhundeflokken. Kun hvis det involverer en hvalp går hun ind og gør noget.

I forbindelse med resourcer fx ben trækker hanhundene sig hvis en tæve vedvarende insisterer på at få det ben en given han ligger med.

Mht til dominans parringer vil jeg give Irene ret. Jeg tror de forekommer meget sjældent.

For 3 uger siden hentede jeg en tjekkisk hanhund på 2 år.. Bossen (Bertie) i hanhundeflokken er kun 1½ år. Derudover er der en han på 5 år som ikke er interesseret i at være boss og flere hanhunde 1-1½ år. Ingen af dem dominansparrer hinanden. De skubber til hinanden med røven. Og en gang har jeg set Bertie stille sig på tværs af Bobo(tjekken) og lægge hovedet over ryggen på ham. Ellers kan de spise sammen, drikke vand sammen. Køre i bil sammen (hvor de sidder virkelig tæt).

 

Jeg har dog set en flok (ikke min egen) som ikke fungerede hvor alle bed og jagede hinanden. Tæver mod hanner, ja selv tæver mod hvalpe. Men det tilskriver jeg stress og/eller frustration. Vi tog den ene hanhund op til os og "plantede" ham i vores flok. Og der var ingen problemer overhovedet. Han blev i 3 måneder og flyttede derefter tilbage. Næste dag var hans opførsel som den gamle floks. Der var ikke blevet arbejdet med flokken mens han var væk, desværre.

[Gæst Ninjamor]

Er desværre ikke helt med...

 

Du mener altså, modsat Hallgren, at der er rangorden mellem hanner og tæver? Men at dette blandt vefungerende hunde først etableres, når de har kendt hinanden et stykke tid, føler at de har et sammenhold, om man så må sige?

 

Det synes jeg ikke, jeg har skrevet og har heller ikke set sådan et rangordensmønster mellem han og tæve hos mine hunde.

Eller et strikt rangordenssystem i det hele taget.

 

Jeg har set, at en tæve kan gå meget, meget langt overfor en hanhund, men når først han følte sig nok irriteret nok kom han igen - og mente det. Og omvendt.

 

Og ja, som jeg skrev, at hundene skal være sammen et styke tid før de begynder at finde et indbyrdes system.

 

Det lagde jo ud med at hybridtæven hoppede op på Azuro først og bagefter hoppede han op på hende, så hun på ham, så ham på hende og så hun på ham - hun fik det sidste ord Hun virkede ingenlunde stresset eller ophidset, hun virkede velafbalanceret og rolig. Azuro kan jeg derimod godt forestille mig, har været lidt stresset/ophidset, han er altid meget ivrig/opkørt, når han møder andre hunde - men det var ikke ham der startede det.

Der var også en lille hvalp, det glemte jeg at nævne... Kan det have haft en effekt?

 

Alt kan spille ind og hvalpe skal beskyttes. Ulvehybrider har en lidt anden tilgang til tingene end rene ulve/rene hunde, og da jeg ikke var der er det svært at komme med et bud.

[bernerazuro]

 

Det synes jeg ikke, jeg har skrevet og har heller ikke set sådan et rangordensmønster mellem han og tæve hos mine hunde.

Eller et strikt rangordenssystem i det hele taget.

 

Okay - nej, jeg synes heller ikke at du havde skrevet det, det var bare et gæt, ud fra at jg ikke synes jeg fik et klart svar, så tænkte at det måske var det du mente

 

Jeg har set, at en tæve kan gå meget, meget langt overfor en hanhund, men når først han følte sig nok irriteret nok kom han igen - og mente det. Og omvendt.

 

Og ja, som jeg skrev, at hundene skal være sammen et styke tid før de begynder at finde et indbyrdes system.

 

 

 

Alt kan spille ind og hvalpe skal beskyttes. Ulvehybrider har en lidt anden tilgang til tingene end rene ulve/rene hunde, og da jeg ikke var der er det svært at komme med et bud.

 

Det er helt forståeligt - var også til dels klar over, at det nok ikke gjorde sagen lettere

 

Men tak for svar :5up:

[cs-dumle]

Jeg kender jo ikke din Dolph, han kan være i hormonubalance, men ellers stort set ja.

 

Ofte er vore hundes møder for korte, for hidsige, for få , for mange eller startes med hunde, som allerede er opkørte og så løber opkørtheden/stressen af med dem.

 

Pelle har jeg i lang tid ikke givet lov at hilse/være løs med andre hunde før efter nogen tid.

Jeg ønsker ikke, han skal starte en nærkommunikation med en anden hund i opkørthed. Det er i sådanne situationer det nemt kan gå galt.

 

Når de andre hunde og Pelle til gengæld har været sammen noget tid f.eks. ½ times tid, er der faldet så meget ro over gemytterne, at han kan få lov at hilse. Og så ser jeg rolige hundemøder, hvor jeg før så hysterisk frustration og meget stærk intensitet. Og dette kan gå begge veje.

 

Jeg tog konsekvensen netop pga. det du beskriver, ikke at Pelle ville på ryggen af den anden, men at han konsekvent mødte hunde på samme intense og opskruede facon hver gang. Og gik fra mødet tydeligt frustreret.

 

Det kunne måske give Dolph noget ro i situationen at prøve det samme?

 

Trådstarter - sig til hvis jeg skal oprette en ny tråd.

 

Ninjamor - bare af ren nysgerrighed - vil det så sige at to hanner der mødes ofte og leger sammen så eventuelt på et tidspunkt have behov for at lave en "rangorden"?

[bernerazuro]

Trådstarter - sig til hvis jeg skal oprette en ny tråd.

 

Ninjamor - bare af ren nysgerrighed - vil det så sige at to hanner der mødes ofte og leger sammen så eventuelt på et tidspunkt have behov for at lave en "rangorden"?

 

Det er helt okay

[Gæst Ninjamor]

Trådstarter - sig til hvis jeg skal oprette en ny tråd.

 

Ninjamor - bare af ren nysgerrighed - vil det så sige at to hanner der mødes ofte og leger sammen så eventuelt på et tidspunkt have behov for at lave en "rangorden"?

 

Ja.

Men hvis de mødes ofte nok bliver denne "rangorden" etableret gennem legen. Mere skal der ikke til.

 

Hundeejere kan blive frygteligt skuffede og forskrækkede, når deres ellers velfungerende og legende hunde, efter en pause mødes igen og pludseligt slås.

 

Den daglige, eller ofte nok, leg sætter tingene på plads mellem hundene. Den "svageste" accepterer den stærkere som dette.

I en pause i samværet går begge hunde ud og oplever og den "svageste" kan blive lidt stærkere gennem andre oplevelser og accepterer derefter ikke mere den tidligere kammerats dominans, når de atter ses.

Eller det kan bare være nødvendigt med den meget ofte leg for at bevare status, for gennen legen er det kun bagateller der skal til for at blive enige.

Så at hunde som genforenes efter en pause ikke længere enes behøver ikke have noget med den "svagestes" øgede selvtillid at gøre.

 

Hunde af samme køn, som skal være sammen uden at bo sammen, bør derfor ses meget, meget ofte. Bare 14 dage uden samvær kan gøre den negative forskel.

[linda-hvid]

Jeg tillader mig også lige at stille et spørgsmål hvis det er i orden

 

I aftes var vi ude og gå med Lexus. Vi fulgtes op på marken hvor de fik lov at løbe løs og de buldrede rigtig rundt og legede. Da vi havde taget dem i snor og var på vej hjem begyndte Tacco at prøve at parre lexus hele tiden, hvorfor gør han det? Det er ikke noget vi rigtig har oplevet før og da jeg læste den her tråd om domimans eller ej kom jeg til at tænke på det. Er det for at dominere eller lave rangorden eller noget helt andet?

Og hvad kan vi gøre ved det, jeg vil jo gerne haveat de skal lege sammen igen

[Gæst Ninjamor]

Jeg tillader mig også lige at stille et spørgsmål hvis det er i orden

 

I aftes var vi ude og gå med Lexus. Vi fulgtes op på marken hvor de fik lov at løbe løs og de buldrede rigtig rundt og legede. Da vi havde taget dem i snor og var på vej hjem begyndte Tacco at prøve at parre lexus hele tiden, hvorfor gør han det? Det er ikke noget vi rigtig har oplevet før og da jeg læste den her tråd om domimans eller ej kom jeg til at tænke på det. Er det for at dominere eller lave rangorden eller noget helt andet?

Og hvad kan vi gøre ved det, jeg vil jo gerne haveat de skal lege sammen igen

 

Det sker som oftest i opkørte situationer. F.eks. hvis mange hunde slippes på en gang og der sker for meget for den enkelte hund.

Frustration over ikke at kunne følge med eller på anden måde få sin vilje igennem i legen kan også medføre det.

 

Kan du genkende noget her?

 

Hvordan reagerede Lexus?

[Gæst Dogue1]

Det sker som oftest i opkørte situationer. F.eks. hvis mange hunde slippes på en gang og der sker for meget for den enkelte hund.

Frustration over ikke at kunne følge med eller på anden måde få sin vilje igennem i legen kan også medføre det.

 

Kan du genkende noget her?

 

Hvordan reagerede Lexus?

Han reagerede faktisk Meget dæmpet, lidt "snappende" ud i luften i retning af tacco, lidt lavt gående og prøvede at få lidt afstand, ørene ned og lidt (let) tilbage. Jeg kunne ikke rigtig se halen. Jeg ved ikke havd Linda kunne se fra der hun gik

[linda-hvid]

Jeg er enig med Frank ang Lexus reaktion men kunne heller ikke se halen, andet end at vi jokede med på et tidspunkt at den var lidt til den ene side som en villig tæve.

Jeg syntes det var mærkeligt at der ingenting var da de legede løs, så kom det på vejen hjem i snor. De legede lidt til sidst inden vi skiltes og der var der var de vist bare legesyge. Eller hvad siger du Frank, du har mere erfaring end mig i hundesprog

[Gæst Dogue1]

Jeg er enig med Frank ang Lexus reaktion men kunne heller ikke se halen, andet end at vi jokede med på et tidspunkt at den var lidt til den ene side som en villig tæve.

Jeg syntes det var mærkeligt at der ingenting var da de legede løs, så kom det på vejen hjem i snor. De legede lidt til sidst inden vi skiltes og der var der var de vist bare legesyge. Eller hvad siger du Frank, du har mere erfaring end mig i hundesprog

Jeg ved det ikke rigtigt. Om det var noget i retning af at tacco ikke rigtig kunne "affinde" sig med at legn var slut og skulle af med lidt "fustrationer"

over at det allerede var slut?? Det fik jo fint igen da vi kom ned til skråningen

[linda-hvid]

Jeg syntes altså ikke at det altid er så nemt at forstå motiverne bag opførslen

det er lidt sjovt at se hvad der sker næste gang de mødes.

[Gæst Dogue1]

Jeg syntes altså ikke at det altid er så nemt at forstå motiverne bag opførslen

det er lidt sjovt at se hvad der sker næste gang de mødes.

Det tror jeg nu ikke der vil være problemer i. Afskeden var jo i godt "humør"

[linda-hvid]

jeg håber du har ret

vi vil jo helst ikke ende med en hund ingen gider lege med fordi han hopper på dem hele tiden

I dag har han lettet ben 4 gange på en gåtur og han har ellers stort set aldrig lettet ben før, måske han bare er ved at blive voksen.

[cs-dumle]

Ja.

Men hvis de mødes ofte nok bliver denne "rangorden" etableret gennem legen. Mere skal der ikke til.

 

Hundeejere kan blive frygteligt skuffede og forskrækkede, når deres ellers velfungerende og legende hunde, efter en pause mødes igen og pludseligt slås.

 

Den daglige, eller ofte nok, leg sætter tingene på plads mellem hundene. Den "svageste" accepterer den stærkere som dette.

I en pause i samværet går begge hunde ud og oplever og den "svageste" kan blive lidt stærkere gennem andre oplevelser og accepterer derefter ikke mere den tidligere kammerats dominans, når de atter ses.

Eller det kan bare være nødvendigt med den meget ofte leg for at bevare status, for gennen legen er det kun bagateller der skal til for at blive enige.

Så at hunde som genforenes efter en pause ikke længere enes behøver ikke have noget med den "svagestes" øgede selvtillid at gøre.

 

Hunde af samme køn, som skal være sammen uden at bo sammen, bør derfor ses meget, meget ofte. Bare 14 dage uden samvær kan gøre den negative forskel.

 

Ok. Tak for svar :blink: