Hop til indhold

...SOS...

Gæst Nanett
 Share

Recommended Posts

Gæst Nanett

Jeg har før oprettet en tråd herinde fordi Hektor har haft nogle "problemer" med aggression når han er i snor. Det er en lang historie, som kan læses mere om her (http://www.hunde-forum.dk/grand-danois/9214-det-gik-galt.html) hvis det har interesse.

Den korte version er at han, efter et ret heftige overfald af en anden hund mens han var i snor, har udviklet aggressive adfærdsmønstre overfor andre hunde når han møder dem i snor. Der har ingen problemer været når han har leget fri sammen med de andre hunde i hundeskov eller på radiomarken, uanset om det er han eller hunhunde. Og han er da også blevet MEGET bedre i snor efterhånden og har virkelig forbedret sin adfærd efter at vi har trænet aktivt med det.

Grunden til at jeg oprettede den anden ØV-tråd herinde var at min far var blevet bidt af Hektor da han gik imellem Hektor og en anden hund, fordi Hektor angreb den mens de begge var i snor. Resultatet blev at min far fik sår og mærker.

Senere skete nøjagtigt det samme igen. Blot fik min far denne gang bidt igennem buksestoffet og fik dybe store flænger og bidsår på hele underbenet, så han måtte på skadestuen.

Begge gange var Hektor i snor og jeg var helt i vildrede om hvad jeg dog skulle gøre. Jeg var til dyrlægen og adfærdsbehandler... og vi har som sagt arbejdet med det. Det hele blev bedre og Hektor går altid med en massiv grime nu, så man let kan styre hans hoved og få ham væk fra situationen, ligesom jeg altid har mange godbidder med til at aflede opmærksomheden med.

... Men åbenbart er det ikke nok. Idag var jeg ude med Hektor på radiomarken og han går uden snor. Vi møder en anden hund, som Hektor leger med og har det godt med. Så kommer der en stor retriverhan hen til os, også uden snor som de alle er på radiomarken. Den knurrer af Hektor og viser tænder. Damen siger at den er bange for Hektor og at de nok ikke skal hilse.

Fint nok. De går bare forbi og retrieveren går ikke til angreb. Han går udenom Hektor og skynder sig forbi. Hektor har derimod et stirrende blik rettet mod hunden og hans kropssprog er tydeligt anspændt. Han går lidt frem i retningen af hunden der er gået forbi og der vælger jeg at gå ind foran ham og tage fat i hans halsbånd, da jeg er bange for at han måske vil fare efter retrieveren. I samme øjeblik jeg rækker ud efter halsbåndet, så bider Hektor mig (hårdt!) i armen. Jeg holder fast i halsbåndet og får sat hans snor på i en allerhelvedes fart og skælder ham ud.

Han virker adrenalinpumpet, men ikke aggressiv overfor mig. Han ser til gengæld heller ikke ud som om han overhovedet ved hvad han lige har gjort.

Blodet løber mig ned ad armen fra flere dybe sår og jeg skynder mig hjem med ham. Da vi kommer hjem og jeg får vasket armen, er det ikke kun dybe tandsår/flænger jeg ser, men også hele underarmen er rød og begyndende blå og det føles som om at armen er kørt over. Det var altså ikke bare et lille markeringsbid.

Hvorfor blev jeg bidt når hunden VAR gået forbi og truslen var ovre? Hvorfor virker det som om at Hektor slet ikke aner hvad han har gjort? Hvad i alverden skal jeg gøre nu? Skal han have mundkurv på altid? Er der overhoved noget jeg kan gøre for at eliminere den meget negative adfærd? En grand danois der kan finde på at bide er jo lidt mere alvorligt end en chihuahua. Han gør jo virkelig skade :(

Lige nu er vi på job og han ligger fredeligt og tygger på sit ben. Vi er gode venner og jeg ved egentlig ikke hvad jeg føler... Jeg er ligeglad med armen og er kun glad for at det var mig og ikke andre der blev bidt. Men det sker måske næste gang? F... hvor er jeg dog trist og frustreret.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ej altså en historie! Kan virkelig godt forstå hvis du er ked af det og rystet ovenpå sådan en oplevelse!

Når han bider i sådan en situation, så kan jeg ikke forestille mig at det er et direkte bid rettet mod dig. Det er nok snarere en overspringshandling, som udspringer af at han er komplet spændt, fuld af adrenalin og klar til at hoppe på den anden hanhund. Så kommer du ind i billedet og han reagerer uden at tænke sig om. Lidt ligesom når to hunde er meget spændte og eksempelvis står og gør ved hegnet. Ud af det blå kan al deres adrenalin og spænding resultere i at de sidder i nakken af hinanden - også selvom hundene normalt ikke har konflikter.

Jeg vil ikke give dig gode råd om hvad du skal gøre. Jeg synes uden et sekunds tvivl at du skal henvende dig til en kompetent adfærdsbehandler, som kan se situationerne og vurdere hvordan I arbejder videre derfra. Har du en dygtig adfærdsbehandler nær dig?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Det er også noget møg...

Jeg har ikke læst tråden du linker til så måske spørger jeg om og kommenterer noget der allerede er sagt eller spurgt om.

Men først: Hvorfor kontakter du ikke den adfærdsbehandler du har fåt hjælp af? Der må være noget opfølgning på behandlingen..

Dernæst har jeg spørgsmål angående bidene på din far og dig. Bed Hektor igen efter første bid?

Hvordan er han opdraget? Kan du stoppe ham i anden uønsket adfærd?

Du refererer til grime og afledning som behandling. Har der også været træning direkte på Hektors holdning tll andre hanhunde?

Hvad skete der videre, du stoppede ret hurtigt i tråden sidste år. Blev han kastreret?

Som du beskriver Hektor er han farlig for sine omgivelser, desværre.

Forklaringen på hvorfor han bed dig kan være frustration over at blive forhindret i at bide den anden hund - eller utilregnelighed.

Hvis du reelt mener, at Hektor ikke ved at han bider i din far eller nu dig selv, så er han til endnu større fare, for så ved du jo aldrig hvornår han bliver "fjern" igen og hvad der så sker.

Jeg kan desværre ikke trøste dig, men anbefale at Hektor bærer mundkurv så noget lignende ikke gentager sig, det er en rigtig dum situation for dig :cry:

Hende jeg talte med i sin tid, fik jeg ikke fulgt så meget op efter med :oops: Jeg konstaterede bare at det langsomt gik fremad med ham og så tænkte jeg, som den klaphat jeg åbenbart er, at alt så ville være fryd og gammen.

Det var jo "nok" for mig at vide at jeg kunne få ham ud af sin besættelse af andre hunde i snor, da det kun var dér problemet var. Han har aldrig været i ballade med hunde uden snor. Han har højst brummet hvis andre har været aggresive overfor ham.

Dernæst har jeg spørgsmål angående bidene på din far og dig. Bed Hektor igen efter første bid?

Nej. Det har alle gange været et enkelt hårdt bid.

Hvordan er han opdraget? Kan du stoppe ham i anden uønsket adfærd?

Jeg ved hvad du prøver at sige og jeg undskylder på forhånd, hvis det virker som om at jeg går i total forsvarsposition - jeg er bare rigtig trist pt og føler mig virkelig som jordens dårligste hunde-ejer fordi det her er sket flere gange. Jeg er vokset op med hunde og har aldrig haft problemer med de andre... Den sidste, en grande pige var min første "helt egen" hund som selvfølgelig boede hos mig.

Hektor er ikke en uopdragen knægt. Han kan alle basale kommandoer og han hører da også (nogenlunde) efter og følger mine anvisninger under normale omstændigheder... Men når han ser rødt, så kan jeg åbenbart ikke få ham ud af det. Jeg har fået at vide at godbidder, ros og afledning er vejen frem og det har virket på vores gåture i snor. Jeg har som sagt aldrig været ude for det her med Hektor når han er fri, så jeg er både overrasket og ved ikke hvad det er jeg gør galt. Måske skulle jeg have forsøgt at aflede opmærksomheden som jeg plejer, men det gik stærkt og jeg ville bare forhindre at han skulle fare efter retrieveren.... og haps, så bed han mig.

Du refererer til grime og afledning som behandling. Har der også været træning direkte på Hektors holdning tll andre hanhunde?

Nej, det må jeg indrømme at der ikke har været. Han reagerer heller ikke voldsomt på hanhunde normalt når ingen af dem er i snor.

Hvad skete der videre, du stoppede ret hurtigt i tråden sidste år. Blev han kastreret?

Nej, jeg synes at der blev argumenteret (også fra min dyrlæges side, som DOG nævnte kemisk kastrering som en mulighed da den ikke behøver at være endegyldig, hvis han nu skulle udvikle sig negativt af det) godt for at en kastrering var en dårlig løsning hvis Hektors aggression kommer af usikkerhed, da det blot vil kunne forværre problemet.

Måske vil der ske en bedring, hvis der "blot" er tale om for meget "macho-hund" i ham til sit eget bedste.

Nu vil jeg i alle fald ringe til dyrlægen i morgen og tale med hende om sagen igen... også om tid hos en adfærdsspecialist.

Som du beskriver Hektor er han farlig for sine omgivelser, desværre.

Forklaringen på hvorfor han bed dig kan være frustration over at blive forhindret i at bide den anden hund - eller utilregnelighed.

Jeg håber naturligvis på at det er frustration... det kan godt tyde lidt på det. Men problemet er at jeg ikke er sikker :( Men det kan en specialist måske hjælpe mig med at få afklaret.

Hvis du reelt mener, at Hektor ikke ved at han bider i din far eller nu dig selv, så er han til endnu større fare, for så ved du jo aldrig hvornår han bliver "fjern" igen og hvad der så sker.

I don't know, I don't know, I don't know :megaked::vedikke: Lige nu skal I nok ikke lytte for meget til hvad jeg siger. Jeg er alt for oprevet over tanken om hvilke konsekvenser det muligvis skal have, men jeg har heller ikke lyst til at male fanden på væggen. Jeg er ligeglad med armen - men vil ikke risikere at det er en anden der står i vejen en anden gang.

Jeg kan desværre ikke trøste dig, men anbefale at Hektor bærer mundkurv så noget lignende ikke gentager sig, det er en rigtig dum situation for dig :cry:

Virkelig dum :( Og ja, mundkurv må der på - men ØV hvor er det ærgeligt, for han har jo altid været så god og sød uden snor.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Nanett

@Siri,

Slagelse ligger lidt langt væk fra mig, men anbefalinger er som regel guld værd og jeg vil kigge nærmere på det. Satser dog på at finde een lidt tættere på Gladsaxe området.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Nanett
Ej altså en historie! Kan virkelig godt forstå hvis du er ked af det og rystet ovenpå sådan en oplevelse!

Når han bider i sådan en situation, så kan jeg ikke forestille mig at det er et direkte bid rettet mod dig. Det er nok snarere en overspringshandling, som udspringer af at han er komplet spændt, fuld af adrenalin og klar til at hoppe på den anden hanhund. Så kommer du ind i billedet og han reagerer uden at tænke sig om. Lidt ligesom når to hunde er meget spændte og eksempelvis står og gør ved hegnet. Ud af det blå kan al deres adrenalin og spænding resultere i at de sidder i nakken af hinanden - også selvom hundene normalt ikke har konflikter.

Det tror jeg at du har ret i. Han virkede i alle fald ikke aggressiv overfor mig som sådan og bagefter biddet var han stadig lidt oppe at køre og interesseret i at komme hen til den anden hund, så selvom det ikke rigtig "gør det bedre" så tror jeg ikke at hans vrede var myntet på mig som sådan. Det eksploderede bare for ham - men det skal det jo "bare" ikke gøre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Hende jeg talte med i sin tid, fik jeg ikke fulgt så meget op efter med :oops: Jeg konstaterede bare at det langsomt gik fremad med ham og så tænkte jeg, som den klaphat jeg åbenbart er, at alt så ville være fryd og gammen.

Det var jo "nok" for mig at vide at jeg kunne få ham ud af sin besættelse af andre hunde i snor, da det kun var dér problemet var. Han har aldrig været i ballade med hunde uden snor. Han har højst brummet hvis andre har været aggresive overfor ham.

Jeg tror det er almindelig praksis med opfølgning. Ærgerligt du ikke fik gjort det. Kunne du kontakte hende igen?

Nej. Det har alle gange været et enkelt hårdt bid.

Okay, det er positivt

Jeg ved hvad du prøver at sige

Nej det ved du ikke. Jeg spørger til opdragelsesformen for at finde ud af om han er vant til at kunne stoppes i uønsket opførsel eller om han ikke har været vant til det.

Jeg har ingen som helst formodning om hvordan han er opdraget, jeg kender jer jo ikke

og jeg undskylder på forhånd, hvis det virker som om at jeg går i total forsvarsposition - jeg er bare rigtig trist pt og føler mig virkelig som jordens dårligste hunde-ejer fordi det her er sket flere gange. Jeg er vokset op med hunde og har aldrig haft problemer med de andre... Den sidste, en grande pige var min første "helt egen" hund som selvfølgelig boede hos mig.

Hektor er ikke en uopdragen knægt. Han kan alle basale kommandoer og han hører da også (nogenlunde) efter og følger mine anvisninger under normale omstændigheder...

Okay, det var så svaret på spørgsmålet :-D

Men når han ser rødt, så kan jeg åbenbart ikke få ham ud af det. Jeg har fået at vide at godbidder, ros og afledning er vejen frem og det har virket på vores gåture i snor. Jeg har som sagt aldrig været ude for det her med Hektor når han er fri, så jeg er både overrasket og ved ikke hvad det er jeg gør galt. Måske skulle jeg have forsøgt at aflede opmærksomheden som jeg plejer, men det gik stærkt og jeg ville bare forhindre at han skulle fare efter retrieveren.... og haps, så bed han mig.

Man kan altid være bagklog og efterrationalisere :-D

Nej, det må jeg indrømme at der ikke har været. Han reagerer heller ikke voldsomt på hanhunde normalt når ingen af dem er i snor.

Det ærgrer mig at læse. Afledning alene ændrer som regel ikke en hund når den bliver så ophidset, at den ligefrem bider.

Hvis der skal en varig ændring til skal Hektors holdning forandres ellers handler det jo kun om hvorvidt du kan nå at aflede og ellers at holde ham fysisk.

Dette kan du tale med adfærdsbehandleren om.

Nej, jeg synes at der blev argumenteret (også fra min dyrlæges side, som DOG nævnte kemisk kastrering som en mulighed da den ikke behøver at være endegyldig, hvis han nu skulle udvikle sig negativt af det) godt for at en kastrering var en dårlig løsning hvis Hektors aggression kommer af usikkerhed, da det blot vil kunne forværre problemet.

Måske vil der ske en bedring, hvis der "blot" er tale om for meget "macho-hund" i ham til sit eget bedste.

Nu vil jeg i alle fald ringe til dyrlægen i morgen og tale med hende om sagen igen... også om tid hos en adfærdsspecialist.

Okay, jeg er heller ikke begejstret for at man bare kastrerer uden at tage det psykiske aspekt med, men uden at se ham kan ingen vide hvad der er hvad...

Jeg håber naturligvis på at det er frustration... det kan godt tyde lidt på det. Men problemet er at jeg ikke er sikker :( Men det kan en specialist måske hjælpe mig med at få afklaret.

Hvis han bliver så frustreret over at møde hanhunde at han bider personen som går med ham er han "langt ude".

Er han blevet tjekket fysisk af kiropraktor/dyrlæge? voldsomt raseri skyldes nemlig som regel smerter. Ud fra en smerteteori kan det forklares at han bider når han er i line ved at han føler sig fysisk låst i sutuationen og dermed svækket.

I don't know, I don't know, I don't know :megaked::vedikke: Lige nu skal I nok ikke lytte for meget til hvad jeg siger. Jeg er alt for oprevet over tanken om hvilke konsekvenser det muligvis skal have, men jeg har heller ikke lyst til at male fanden på væggen. Jeg er ligeglad med armen - men vil ikke risikere at det er en anden der står i vejen en anden gang.

OK

Virkelig dum :( Og ja, mundkurv må der på - men ØV hvor er det ærgeligt, for han har jo altid været så god og sød uden snor.

Ja, men positiv træning med mundkurv ødelægger jo ikke hans liv - men kan sikre andres liv.

Jeg ville først og fremmest få ham tjekket fysisk for at udelukke smerter som årsag eller medvirkende årsag.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...